Daily Archives: November 14, 2014

Test: Sådan er den nye iPad Air 2



Samtlige iPads fra Apple med den nyeste Air 2 i toppen og den ældskte iPad i bunden. Foto: Lars Jacobsen

Apples iPad er stadig den mest populære tablet på markedet. Det californiske firma har solgt over 237 millioner iPads igennem tiderne, og iPad’en har solgt hurtigere end de ellers populære iPhones.

Det er forståeligt nok, for er du ikke platforms-evangelist og sværger til Android eller de nye Windows-tablets, så er iPad Air 2 dén tablet, som du skal vælge. Ejer du dog allerede en iPad Air, så er der ingen grund til at opgradere til Air 2, for nyhederne i den nye model kan næsten listes op på én hånd.

Men det er stadig den bedste iPad til dato.

Design: tyndere end aldrig før
Designet af Air 2 kommer fra mini-serien, som igen har fået inspirationen fra de nyere generationer af iPods. Det grålige unibody-metal slynger sig omkring iPad’en og er af den samme kvalitet, som en iPad altid har været kendt for.

Den er blevet 15 procent tyndere siden sidste års Air-model og måler nu 6,1 millimeter i tykkelsen. Det er en af de tyndeste tablets på markedet, men spørgsmålet er, om du har behov for, at den skal være så tynd.

Det tynde chassis betyder, at batteriet ikke er blevet større end sidste års model, så batterilevetiden matcher sidste års Air og iPad 3. Altså ingen forbedring.



iPad mod Air 2. Foto: Lars Jacobsen



Slideren på siden, som førhen blev brugt til enten at låse skærmens rotering eller tilat gøren den lydløs, har måtte lade livet. Det gør dog ikke det store, da begge dele er let tilgængelige i Controlcenter, som tilgås via skærmens nederste kant. Foto: Lars Jacobsen.



Bedøm selv, om du kan se den store forskel mellem en tidligere iPad-model til venstre og den nye iPad Air 2 til højre i sollys. Foto: Lars Jacobsen.

Annonce:


Desuden viser Computerworlds egne statistiker, at langt de fleste af vores iPad-læsere først bruger iPad’en efter klokken 17 – altså formodentligt hjemme i sofaen – og før det er det mobilen, som bruges oftest. Hvorfor har du så brug for, at iPad’en skal være så tynd og let, når du alligevel sidder med den i skødet?

Derudover vibrerer hele bagsiden, når du spiller musik ud af iPad’ens højtalere.

Anmelderen her troede, at iPad’en var gået i stykker første gang, at der blev spillet musik.

Skærmen er af samme høje “retina-opløsning” som sidste års model, og har fået lamineret skærmen.

Det betyder, at skærmens billede ligger lige under fingerspidserne nu, i stedet for at have en millimeter glas i mellem.

Samtidig har skærmen fået ni lag antirefleks-coating, hvilket skulle resultere i 56 procent mindre refleksioner i sollys end iPad Air.

Og der er en klar forbedring i forhold til sidste års model, selvom det stadig ikke er sjovt at læse på iPad Air 2 udenfor.

Annonce:


iOS: Stadig samme gnidningsfrie oplevelse
iPad Air 2 kommer med den nyeste version af iOS 8, og styresystemet flyver derudaf.

Processoren er en modificeret version af A8-processoren fra iPhonen, og A8X er 40 procent hurtigere end iPad Air.

Det kan tydeligt mærkes i browseren, men i spil og programmer er der ikke den store forskel at mærke.

En anden opdatering fra sidste års model er, at der er kommet fingeraftryksscanner på tabletten.

Det fungerer hver eneste gang, modsat nogle af de andre producenter på markedet, og fungerer også i tredjeparts-apps såsom Evernote eller til at betale for apps og tjenester hos Apple.

Det er næsten skræmmende, hvor nemt det er at lave et impulskøb med sin tommeltot – specielt når Apples App store fortsat slår konkurrenterne når det kommer til programmer til tablets.



Alle tablets på ræd og række. Den nyeste iPad Air 2 er langt bedre i direkte sollys end sine tidligere artsfæller, men der er stadig langt til en e-bog. Foto: Lars Jacobsen

Plus:

  • Vægt og vægtfordeling er lige i øjet og gør den nemt at holde
  • For superbrugere er 128 gigabyte versionen en god mulighed
  • Den refleksfri er ikke helt refleksfri, men stadig ret god
  • Fingeraftrykslæser som bare virker og som er integreret med mange apps

Minus:

  • Stadig ingen mulighed for at udvide med et SD-kort
  • Højtaler vibrerer hele den tynde enhed når du spiller musik
  • iTunes til PC

Karakter:


Konklusion: Skal du købe den?
iPad Air 2 er den absolut bedste iPad til dato. Masser af kraft, flot retina-skærm, en fingeraftryksscanner som virker hver eneste gang og et tyndt og let design.

Men der er ikke slet meget siden sidste års model.

Jo en stærkere processor og et tyndere design skal man da ikke kimse af, men har man allerede en af de nyere iPads, så er det ikke pengene værd at opdatere.

Opgradering værd over for en iPad 2? Ja bestemt. For en iPad 3? Måske. For en iPad Air? Nej. Det er direkte spild af penge.

Den størstes konkurrent er iPad mini (størrelsen), Nexus 9 (vægt og det rene Android), Samsung Tab S (skærmen) og måske endda Z3 (som vi endnu ikke har testet, men som skulle have et rigtigt godt batteri og vandtæt).

Med Air 2 sætter Apple sig solidt på sin vanlige trone som en af de bedste producenter af tablets, men der er ikke meget nytænkning bag Air 2.

Men det behøver man måske heller ikke når man sidder tungt på tablet-tronen?

Læs også: Test: Samsung-tablet er tynd, lækker og har en fantastisk skærm

Posted in computer.

Hele iPad-familien samlet: Så tynd er ipad Air 2

Skift i designsprog

iPads har ofte skiftet design fra generation til generation.

iPad Air 2 har taget designet fra de nyeste versioner af iPods, med sit afrundede, men stadig firkantede design og har ikke længere behov for at lave et illusions-design, som får tabletten til at se tyndere ud, end den i virkeligheden er.

Det er det samme trick som Macbook Air laver, for selvom at der findes tyndere computere på markedet, så ser Macbook Air stadig ud som den tyndeste.

Af
Morten Sahl Madsen , 14. november 2014 kl. 16.05

Posted in computer.

18-årig dansker vinder 100.000 kroner i World of Warcraft-verdensmesterskabet

Professionel gamer.

Den titel kan den 18-årige dansk-marokkaner Youness Dorqoch skrive på sit visitkort, efter han i de seneste små to år har tjent til dagen og vejen via sine evner med mus og keyboard i strategispillet World of Warcraft.

Teenageren bor til dagligt på Nørrebro i København, og han er netop kommet hjem fra de såkaldte verdensmesterskaber i Warcraft, der løb af stablen ved det store spil-konvent BlizzCon i Los Angeles i USA.

Her nappede Youness Dorqoch sammen med sit tremands-hold, Skill-Cap EU, andenpladsen, der gav de tre spillere hver 100.000 kroner med hjem i bagagen.

Fire timers spil
De penge blev tjent efter i alt fire timers konkurrence-spil, hvor de blev slået i finalen af verdensmestrene, Bleached Bones.

Også sidste år blev Youness Dorqochs hold nummer to i konkurrencen, og han er dermed blevet en veletableret stjerne på spil-himlen.

At han skulle blive en gamer i verdensklasse, var der ellers ingen, der havde forudset for bare få år siden. End ikke ham selv.

Youness Dorqoch


(privatfoto)
“Det er gaming, jeg vil med mit liv. Naturligvis vil jeg også gerne tage en uddannelse på et tidspunkt, selvom jeg endnu ikke helt ved inden for hvilket felt. Så lige nu er det bare gaming.”

Annonce:


“Jeg har aldrig været gamer som barn, men startede så for tre år, siden, hvor jeg hurtigt blev god. Efter halvandet års tid begyndte jeg at leve af det,” fortæller Youness Dorqoch til Computerworld.

Får rockkstjerne-behandling
I dag tjener han cirka en halv million kroner om året på sine evner i World of Warcraft.

Det kræver så op mod 10 timers træning om dagen, når han skal deltage i mange online-konkurrencer og de få, men store live-turneringer.

Og så har han på rekordtid lært at leve med, at gamere i verdenseliten bliver behandlet som rockstjerner, når de skal rundt til spil-konkurrencerne.

“På BlizzCon blev vi hentet i lufthavn og kørt til et femstjernet hotel, hvor jeg kunne chille i jacuzzien op til kampene. Samtidig har vi specielle kokke til rådighed, der laver mad til os gamere, så det er ren luksus,” forklarer Youness Dorqoch.

Han forklarer, at der på sådan et konvent ikke er tid til meget andet at koncentrere sig om det næste spil.

Inden han sammen med sine to holdkammerater skal tænke hurtigt og manøvrere sin specielle World of Warcraft-mus med 30 knapper og sit mekaniske keyboard med den lynhurtige responstid, sætter han sig ned for at samle tankerne.

Forberedelsen sker med hård rock i ørerne og energidrikken Red Bull i munden.

“Rock er egentlig ikke min yndlings-genre, men det er rigtig godt til at koncentrere sig til og få adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen med,” forklarer Youness Dorqoch.

Skaber sig et ry
Udover ham selv består Skill-Cap EU-holdet af briten Adrian Archer-Lock og franskmanden Mathias Esterlechner, som Youness Dorqoch betegner som en af verdens Warcraft-spillere nogensinde.

“Jeg er rigtig heldig at have ham med på mit hold, selvom vi kun har mødtes 3-4 gange i virkeligheden. Englænderen mødte jeg for første gang på BlizzCon-konventet,” fortæller Youness Dorqoch.

For selv om tremands-holdet skal fungere som én stærk enhed under konkurrencerne, så mødes spillerne oftest over nettet, inden de sætter sig sammen for at vinde titler og pengepræmier.

Udvælgelsen af holdkammeraterne foregår ved, at de studerer live-streaming af hinandens præstationer, hvor de skaber deres ry som elite-spillere.

“Live-streaming er en af de nyere tendenser i gaming, hvor alle kan se med på ens præstationer. Mine holdkammerater har på den måde kunnet se, at jeg er blevet ret god i de seneste år,” siger Youness Dorqoch.

Han forklarer, at de under konkurrencen kommunikerer på engelsk via Skype, da tilskuerlarmen gør det umuligt at råbe hinanden op.

Annonce:


Gaming er fremtiden
Skill-Cap EU-holdet kom til verdensmesterskabet i Warcraft via indledende og mindre turneringer.

Blandt andet vandt Youness Dorqochs hold alle deres kampe ved europamesterskaberne i Sverige, hvorfra tre hold blev kvalificeret til den store BlizzCon-konkurrence.

Står det til Youness Dorqoch, er det sådan, de næste mange år også gerne må forme sig. For han vil gerne forblive i gaming-branchen så længe, det er muligt.

“Det er gaming, jeg vil med mit liv. Naturligvis vil jeg også gerne tage en uddannelse på et tidspunkt, selvom jeg endnu ikke helt ved inden for hvilket felt. Så lige nu er det bare gaming,” lyder det fra den 18-årige dansk-marokkaner.

Inden længe drager han til USA, hvor han skal arbejde for holdets sponsor, SkillCapped, som er et site, hvor nye gamere kan lære at spille som de professionelle.

Det job og eventyret i USA glæder han sig til. Først skal han dog sove igennem, for jetlagget efter BlizzCon-konventet har endnu ikke lagt sig helt for den 18-årige Youness Dorqoch.

“I det første døgn sov jeg 18 timer, men jeg skal nok blive frisk igen.”

Posted in computer.

Microsoft kårer: Her er de allerbedste Microsoft-partnere i Danmark

Microsofts 23 partnerpriser for 2014:

Årets Partner: ProActive A/S

SMB: Msec A/S
Enterprise: Netcompany
Kundetilfredshed: ProActive A/S
ERP Enterprise (AX): Columbus A/S
ERP SMB (C5/NAV): Inventio.IT A/S
Learning Partner: Global Knowledge
Unified Communication: NetDesign A/S
License Solution: Crayon A/S
Cloud Services – Office 365: ProActive A/S
Distributør: Also
CRM: Delegate
Business Intelligence: Rehfeld Partners A/S
Cloud Platform: 2ndC A/S
Hosting: Systemhosting A/S
Management & Virtualization: solvo it ApS
Apps: Bluefragments
Deployment: Venzo A/S
Innovation – produkt, service & teknologi: ExatoSolutions ApS
Innovation – salg, marketing & forretningstiltag: Innofactor A/S
Vertikalisering (Dynamics): EG A/S
Mobility Solutions: Venzo A/S og Bluefragments
Social og Collaboration: Adactit
Device:
Dell

Den københavnske cloud- og konsulenthus Proactive kan nu for anden gang i sin tilværelse smykke sig med titlen som den bedste Microsoft-partner på det danske it-marked.

Prisen blev uddelt i torsdag aften ved et arrangement i opera-huset i København, hvor i alt 70 partere kappedes om softwaregigantens partner priser i hele 24 forskellige kategorier.

Og den mest prestigefyldte pris som årets partner gik altså til Proactive, som også vandt kategorierne cloud services og kundetilfredshed.

“ProActive har gennem mange år været en stærk cloud-partner, som meget tidligt har baseret hele deres forretning på Microsofts cloud-løsninger. Selskabet har vist høje vækstrater år efter år og er innovative, proaktive og dedikerede i deres forretningsudvikling og kundeleverancer,” lød det i begrundelsen fra Microsofts nyudnævnte partnerchef Kamilla Jørning Roost.

Hun fik også flettet ind, at Proactive har vist, at selskabet følger sine projekter helt til dørs – også når alt ikke går helt efter planen.

Leder man efter en rød tråd i flokken af partnerpriser viste årets uddeling endnu en gang, at Microsoft er særligt begejstret for partnere, som på den ene side satser hårdt på at opbygge deres forretning på en kerne af Microsofts teknologier og produkter indenfor især cloud, mobility.

Derfor var der da også mange gammelkendte ansigter fra det danske Microsoft-univers, som kunne tage hjem med en eller flere udmærkelser i mylderet af special-priser.

Annonce:


Sidste års overordnede vinder som årets partner, Netcompany, kan således fortsat kalde sig den bedste enterprise-partner.

Og indenfor Microsofts ERP-teknologier var det veteraner som Columbus, EG og SMB-eksperterne fra Inventio, der løb med priserne.

Andre gamle kendinge blandt prismodtagerne var firmaer som Venzo, 2ndC, NetDesign og Crayon.

På en anden led afspejler listen over priskategorier dog også, at Microsoft er på vej en transformation, hvor man satser på at kunne levere produkter på tværs af platforme og devices. Partnere og forhandlere, der er klar til at tilpasse sig den strategi er tydeligvis de mest populære i Microsoft danske afdeling.

Annonce:


Det afspejler sig i nye priskategorier som “devices” og “mobility solutions”, som blev vundet af henholdsvis Dell, Venzo og det kun fire år gamle firma Bluefragments.

Et andet nystartet firma, der nu er inde i varmen, er Adactit, som med kun tre år på bagen vandt prisen indenfor “social og collaboration”.

Bluefragments og Adactit har i øvrigt tidligere Microsoft-chefer som stiftere og direktører – nemlig Jon Bille og Jesper Grønbæk.

Du kan se den komplette liste over prismodtagere i boksen til højre for denne artikel.

Læs også:

Ny dansk Microsoft-chef: Her er kravene til vores forhandlere

Posted in computer.

Dansk it-direktør anholdt i kæmpe svindelsag efter stor politi-razzia

En jysk it-direktør har i mere end en måned siddet varetægtsfængslet som mistænkt i en omfattende sag om økonomisk kriminalitet.

Statsadvokaten for Særligt Økonomisk og International Kriminalitet (Bagmandspolitiet eller SØIK) har af hensyn til efterforskningen mørklagt sagen totalt og ønsker derfor ikke at give en kommentar.

Bagmandspolitiet vil heller ikke oplyse, hvad sigtelserne mod direktøren går ud på, eller hvilken retsinstans, der har taget stilling til kravet om varetægtsfængsling.

Der er desuden nedlagt navneforbud i sagen, og det er derfor ikke tilladt at offentligøre navnet på direktøren eller det firma, som han også ejer.

Flere kilder, som Computerworld har talt med, fortæller dog, at uniformeret politi 3. september i en dramatisk aktion stormede og ransagede direktørens private bolig i en mindre jysk provinsby.

Klatrede ind på stige
For at få adgang til den private bolig måtte politifolkene ifølge en kilde låne en stige hos en af naboerne.

Desuden fjernede politiet en del kasser “fyldt med papirer”, ligesom der blev taget fotos.

Ifølge Computerworlds oplysninger var ransagningen led i en større aktion, som også omfatter en række andre personer og adresser.

I forlængelse af politiets razzia blev den sigtede direktør varetægtsfængslet. Siden da er fængslingen blevet forlænget flere gange. Den sigtede direktør er dog for nylig blevet løsladt og er vendt tilbage til sin virksomhed, men er ifølge Computerworlds oplysninger stadig sigtet i sagen.

Ifølge Computerworlds oplysninger drejer sigtelserne mod direktøren sig om forhold, der ikke umiddelbart har forbindelse til hans virksomhed.

Flere kilder i branchen med kendskab til sagen fortæller da også til Computerworld, at virksomheden kører videre som normalt. Regninger bliver betalt til tiden, og firmaets bankkonto er fortsat åben.

Annonce:


En kilde hos en af virksomhedens leverandører, som ikke ønsker sit navn nævnt, bekræfter overfor Computerworld, at man har kontaktet firmaets daglige ledelse for at drøfte situationen.

“Vi har i en periode ikke kunnet komme i kontakt med direktøren, og det fik os til at kontakte virksomheden, og der fik vi bekræftet, at direktøren var varetægtsfænglset,” fortæller kilden.

Computerworld har talt med den sigtede direktør, som siger, at han ikke ønsker at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Posted in computer.

Alvorlige sårbarheder i NFC-teknologien i din smartphone

Near Field Communication (NFC) er en teknologi, der finder vej til stadig flere smartphones.

Desværre har sikkerhedsfolk nu opdaget flere sårbarheder i NFC, der potentielt vil kunne give hacker adgang til telefonens data.

Sårbarhederne blev ifølge BBC præsenteret på en sikkerhedskonference i Tokyo, som HP stod bag, og det drejer sig i de fleste tilfælde om sårbarheder, der vil kunne give it-kriminelle adgang til data på NFC-enheden.

På konferencen var der en samlet præmiesum på omkring 2,5 millioner kroner på spil til dem, der på under 30 minutter kunne udføre succesfulde angreb.

Ifølge BBC havde fem forskellige teams alle held til at bryde ind i smartphones som iPhone 5S, Samsung Galaxy 5, LG Nexus 5 og Amazon Fire.

De tre af angrebene blev foretaget ved at udnytte NFC, mens de to øvrige blev realiseret via telefonernes webbrowsere.

Detaljerne om sårbarhederne er nu blevet delt med producenterne, skriver BBC, så NFC-hullerne forhåbentlig kan blive lukket snarest.

Derfor er NFC så smart
Med en indbygget NFC-chip åbnes der et hav af muligheder for nye måder at bruge smartphonen på.

Eksempelvis til mobilbetalinger eller til innovative løsninger på arbejdspladsen, hvor medarbejderne nu blot kan holde telefonen hen til en anden NFC-chip frem for at skulle taste ind på smartphone-skærmen, når de er på farten.

Selvom NFC generelt anses som en sikker teknologi, er det ikke første gang, der der opdages huller i NFC.

Vi har tidligere beskrevet, hvordan krimimelle havde mulighed for at udnytte NFC-chippen til at sprede skadelig kode på telefonen ved at dirigere webbrowseren hen til en bestemt webside, når der var kontakt mellem de to NFC-chip.

Vi har også tidligere bragt en længere baggrundsartikel om sikkerheden i NFC – læs den her.

Læs også:

Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Tre gode råd til sikkerheden før du betaler trådløst

Posted in computer.

10 gode råd: Sådan bliver dine it-indkøb billigere



“En typisk virksomhed kan spare mellem 15 og 30 procent på sine it-indkøb,” siger indkøbsekspert og medstifter af rådgivningsfirmaet Mutonic, Jens Brønberg.

Mange små og mellemstore virksomheder har ikke styr på deres it-indkøb, og det koster dem penge – mange penge.

Jens Brøndberg er indkøbsekspert og medstifter af rådgivningsfirmaet Mutonic. Firmaet lever at af at rådgive små og mellemstore virksomheder om, hvordan de kan spare penge på deres indkøb indenfor en bred vifte af varegrupper.

“Min erfaring siger mig, at en virksomhed typisk kan spare mellem 15 og 30 procent på sine it-indkøb,” siger Jens Brøndberg, der tidligere i ni år har arbejdet som indkøbschef hos DSB.

Han har også sin egen blog på Mutonics hjemmeside, hvor han skriver om sine holdninger til, hvordan en virksomhed kan købe mere effektivt ind.

I nogle tilfælde kan besparelsen endda blive endnu større, og især blandt mindre og mellemstore virksomheder er besparelsespotentialet stort, siger han.

“Mange har overhovedet ikke dyrket denne her disciplin. Der sidder typisk en ganske udmærket it-medarbejder, der har travlt med den daglige drift, men som bare ikke har fokus på det her område.”

“Han er jo en it-nørd med nogle specialiserede it-kompetencer, hvor indkøb ikke er det, han fokuserer mest på, så potentialet er stort hos rigtig mange små og mellemstore virksomheder,” siger Jens  Brøndberg.

Her giver han 10 gode råd om, hvad du skal have tænkt igennem, allerede før du sender din bestilling afsted til din it-leverandør.

1. Hav styr på standarderne
Selvom dine kolleger helst vil have noget andet, er det en god ide at have en overordnet standard for teknologi, systemer, platforme, hardware og software.

På den måde kan du slippe for ubehagelige overraskelser, når det viser sig, at dyrt indkøbte varer eller ydelser ikke kan fungere sammen med resten af dit it-setup.

Jens Brøndberg nævner et eksempel fra hans tidligere arbejdsgiver DSB, som havde købt et stort antal nye mobiltelefoner. Der var bare et problem.

“Der blev købt flere tusind styk af en god billig folkevognsmodel, som vi måtte smide i skraldespanden, fordi man inden man gik på indkøb lige havde glemt at undersøge, om telefonen understøttede det bagvedliggende telesystem og mailserver, der blev benyttet. Meget banalt, men dyrt fordi man ikke havde en ordentlig beskrevet intern standard.”



Det er en god ide, at have en overordnet standard for teknologi, systemer, platforme, hardware og software. Så slipper du for ubehagelige overraskelser, når det viser sig at dyrt indkøbte varer eller ydelser ikke kan fungere sammen med resten af dit it-setup.

2. Følg med i teknologiudviklingen
I teknologiens verden kan ting, du køber i dag fås billigere eller måske ligefrem gratis i morgen. Eller omvendt: En ældre model kan måske løse opgaven lige så godt som det nyeste nye.

“Der kan spares rigtige mange penge på nogle felter. Indenfor teleområdet er det for eksempel en fordel at køre med korte kontrakter, fordi udviklingen går så hurtigt. Jeg har set eksempler på, at årlige udbud kan give besparelser på op til 40-50 procent,” siger Jens Brøndberg.

3. Få din egen indkøbspolitik
Få nedskrevet en en-sides it-indkøbspolitik til kollegaerne og sørg for, at al it bliver købt og administreret af it-afdelingen (især hvis der ikke er en indkøbsafdeling), og sørg for at kommunikere det ud til resten af virksomheden.

Det gør det også nemmere at opnå større samlet volumen i dine indkøb. Det giver et godt udgangspunkt, når du skal forhandle pris med din leverandør.

“Hvis man ikke holder fast i, at indkøb foregår gennem it-afdelingen, risikerer man, at der et eller andet sted i organisationen bliver købt noget, hvor platform eller hardware ikke spiller sammen med hinanden.”

“Det kan give problemer både med, at det bliver dyrt at administrere eller med at være i strid med virksomhedens it-sikkerhed,” siger Jens Brøndberg.

4. Skab overblik over leverandører
Hold styr på dine leverandører, sørg for at de, der køber ind, ved hos hvem og hvordan de skal købe ind. Ellers ender man med at handle hos engangsleverandører i stedet for der, hvor man i forvejen har rabataftaler.

“Så er det jo spildt arbejde, at man har lavet en aftale, hvis man så ikke konsekvent bruger den leverandør. Selv i meget små virksomheder har mange mistet overblikket over hvilke leverandører, man handler med. Bare administrationen af det koster ekstra mange penge.”

“En faktura på 600 kroner kan nemt komme til at koste flere tusind kroner i intern administration, fordi det tager tid at oprette det i bogføringssystemet med kreditoroplysninger, bankoplysninger og så videre,” siger Jens Brønberg, som nævner et eksempel på en erhvervsskole med 150 ansatte, som havde 8.000 leverandører og størstedelen var engangsleverandører.

Annonce:




Sørg for, at de, der køber ind, ved hos hvem og hvordan, de skal købe ind. Ellers ender man med at handle hos engangsleverandører i stedet for der, hvor man i forvejen har rabataftaler.

5. Overblik over indkøb
For at kunne optimere sine indkøb skal man have overblik over, hvad man rent faktisk køber.

“Nogle gang minder virkeligheden lidt om ‘Luksusfælden’. Mange indkøb af licenser og software ligger skjult rundt om i afdelingerne, mens der er meget skarpere fokus og synlighed på hardware og tilbehør.”

“For nylig talte jeg med en it-chef for en stor dansk virksomhed. Han mente, at han købte software for omkring 150-200.000 kroner årligt. Efter at han er begyndt bruge vores indkøbssystem, har virksomheden på tre-fire måneder lagt ordrer ind for omkring to millioner kroner.”

6. Drop de hellige køer
Gode og tætte relationer til en leverandør har mange fordele. Akutte problemer bliver løst hurtigere. Leveringstiden på reservedele kan kortes ned, når man kan få en sælger til at trykke på de rigtige knapper. Men tit er det gode forhold til en leverandør lig med større udgifter, mener Jens Brøndberg.

“Valget af en dyrere leverandør skal ske med åbne øjne, så det står klart, hvad man betaler for den gode service. Ofte støder man som indkøbsansvarlig ind i det argument, at netop denne leverandør er den eneste, der kan levere eller har viden om et bestemt produkt.”

“Det er en helt naturlig modstand, og nogle gange er det også rigtigt. Men den kan jo også hænge sammen med, at kollegaen har en frygt for, at det giver ham merarbejde med en ny leverandør eller i værste fald, at leverandøren er god til at smøre lidt med julegaver og lidt rødvin. Men skal man hente gevinster, må man også udfordre de hellige køer. Der ligger mange penge i det.”

Annonce:


7. Udnyt volumen
Jo større ordrer, jo bedre chancer for at få en god rabataftale. Så få et overblik over, hvor meget der købes ind hos en leverandør, og om man skal samle flere indkøb hos den leverandør.

“Du skal tale med dine kolleger om, hvilke behov de har for indkøb og investeringer. Så kan du proaktivt gå til leverandøren og få en bedre aftale. Når planlægningen skal være på plads, kan du få volumen og på den måde spare penge,” siger Jens Brøndberg.

8. Få et lager af kritiske komponenter
Et system, der går ned, eller en pc, der går i stykker, kan give en masse spildtid for kolleger, der ikke kan passe deres opgaver i en eller flere dage. Så få et lille lager af de vigtigste komponenter. Det giver også glade og tilfredse kolleger. Men husk at opveje udgiften i forhold til de serviceaftaler, du eventuelt har med en leverandør

“Indkøbere er normalt ikke glade for at have et lager. Men når det gælder it, er jeg ikke enig. Hvis dit it ikke virker, så er din medarbejder totalt uproduktiv. Det er alt lige fra en mobiltelefon, en pc, der ikke virker, eller et helt system, der bryder ned. Så gør dig de overvejelser, og sørg for at have det mest nødvendig på lager,” siger Jens Brøndberg.



“Der er ikke noget værre end en it-afdeling, der er et rent diktatur. Det skaber modstand. Så tal med dine kolleger og fortæl åbent om, hvordan du ser på verden. Ellers er fristelsen for stor til at lave sine egne indkøb uden om vedtagne procedurer,” slutter Jens Brønberg.

9. Brug et indkøbssystem
“Vores erfaring i Mutonic er, at selv helt små virksomheder på helt ned til 10 ansatte kan få god gavn af at bruge et indkøbssystem, som du kan få helt ned til 3-400 kroner om måneden. Der er nogle værktøjer, som er tilgængelige for helt almindelige virksomheder, som gør det nemt at få overblik over leverandører, kontrakter, daglige småindkøb, sammenligne tilbud og ikke mindst planlægning.”

10. Lyt til dine kolleger
God dialog med dine it-brugere gør det både nemmere og mere behageligt at arbejde med styring af indkøb.

“Der er ikke noget værre end en it-afdeling, der er et rent diktatur. Det har man som medarbejder ikke lyst til at samarbejde med. Det skaber modstand.”

“Så tal med dine kolleger og fortæl åbent om, hvordan du ser på verden. Ellers er fristelsen for stor til at lave sine egne indkøb uden om vedtagne procedurer,” slutter Jens Brøndberg.

Posted in computer.

Lunkne anmeldelser af Microsoft Band: Langt fra perfekt



GPS-funktionen fremhæves som et aktiv til løberen i anmeldelserne af Band.

Anmeldelserne af Microsofts fitness-armbånd begynder at pible frem på gadget-siderne, og det er ikke kun rosende ord, som Redmond-firmaet får med på vejen.

Både The Verge og CNet er enige om, at der er mange gode takter at spore, men skriver også, at Microsoft vil det hele på engang, hvilket gør brugeroplevelse knap så god.

Det bliver en alt for stor mundfuld, selv for Microsoft, lyder kritikken.

Microsoft Band bliver beskrevet som et godt første forsøg, men anmelderne ser også frem til den næste – og forbedrede – version af fitness-båndet.

Hvis de sidste ting bliver finjusteret, kan Microsoft Band stadig blive en game-changer, men der er altså et stykke vej endnu, før det topper ønskelisterne.

Samler data – men til hvad?
Microsoft Band samler enorme mængder data, og et af ankepunkterne er, hvad brugeren egentlig skal bruge alle informationerne til?

Brugervenligheden er nemlig ikke hvad, man kan forvente.

Når det er sagt, bliver Band også rost for at have rigtig mange funktioner ikke mindst en GPS til løberen.

Mængden af data hænger naturligvis sammen med de mange funktioner, men der sukkes altså efter en bedre og mere brugervenlig sammenhæng mellem de to.

De mange funktioner skyldes blandt andet antallet af sensorer i Band.

Det kan du læse meget mere om her: Under motorhjelmen: Sådan virker Microsoft Band



Flot ser det ud, men komforten får drøje hug med på vejen.

Annonce:


Batterilevetiden er et andet ankepunkt. Den er ikke lang nok, lyder anken.

Ligeledes skoses produktet for ikke at være vandtæt, og så er pulsmåleren ikke præcis nok.

En meget alvorlig kritik handler om design og komfort.

Engadgets anmelder har virkelig haft en dårlig oplevelse med at have det på armen.

Han skriver, at det er direkte ubehageligt at have Band på.

Roser for uafhængighed af platform
I den positive ende roses Microsofts fitness-produkt for krydsplatformsfunktionen, der kan forbinde Band til både Android, Apples system og naturligvis Microsofts egen Phone-platform.

CNet giver Microsoft Band 6,7 ud af ti stjerner.

Flest for antallet af funktioner, færrest for brugervenlighed.

Anmelderen fra The Verge tildeler Microsoft Band 6,3 ud af ti stjerner.

Højest scorer det på funktioner, her uddeles et ni-tal. Den laveste karakter er på et fem-tal, og den gives for design.

Selv om anmeldelserne er lidt lunkne, ser det ud til, at Microsoft har fået gang i et nyt forretningsområde.

Det tog nemlig ikke mange timer, før firmaets lagre med det nylancerede fitness-ur var rungende tomme.

Har du har haft mulighed for at prøve Microsoft Band, så skriv om dine oplevelser i debatfeltet.

Læs også:

Under motorhjelmen: Sådan virker Microsoft Band

Microsoft Band allerede udsolgt – salg går som lyn og torden

Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band

Posted in computer.

DR’s mobilsite kan forklare mystik om automatisk medsendelse af mobilnumre

Også DR’s mobilsite har indtil november i år automatisk fået medsendt brugeres telefonnummer, når de er surfet ind på domænet mobil.dr.dk fra en mobiltelefon med et TDC-abonnement.

Det er sket som følge af teleoperatørernes praksis med at indsætte nummeret i den såkaldte http-header, når datapakker har forladt mobiltelefonen med kurs mod specifikke domæner, som Version2 tidligere har beskrevet.

Læs også: Mobilsurf: Danske teleselskaber sender dit telefonnummer til hjemmesider

I forlængelse af omtalen stoppede teleselskaberne i starten af november 2014 med at medsende mobilnummeret.

Læs også: Nu lukker teleselskaber for automatisk overførsel af mobilnumre til hjemmesider

Selvom en test, Version2 har foretaget, viser, at også mobil.dr.dk har fået medsendt telefonnumre indtil november i år, har DR efter eget udsagn ikke haft kendskab til dette. Som mulig forklaring henviser public service-virksomheden til en tidligere aftale med den store mobiltjenesteudbyder Unwire, der helt og senere delvist har drevet domænet mobil.dr.dk.

Unwire, der blandt andet har stået for sms-afstemningerne til realityprogrammet X Factor, er efter alt at dømme en af de relativt få virksomheder, som teleoperatørerne har beskrevet som betroede samarbejdspartnere, og som har fået mobilnumre medsendt via http-headeren i forbindelse med visse tjenester.

Læs også: Teleselskabernes nummertrick lader apps høste danskernes hemmelige numre

DR’s aftale med Unwire har dog ikke været gældende siden august 2013, oplyser centerchef for DR’s tekniske afdeling, TU Interaktiv, Hannah Kildahl. Da Version2 kontakter hende i første omgang, mener hun derfor heller ikke, DR har fået medsendt mobilnumre i http-headeren siden august 2013.

»Før august 2013 har DR muligvis fået medsendt brugerens mobilnummer i http-headeren, men hvis det skulle være sket, har DR ikke benyttet denne information til noget i mange år – om nogensinde,« skriver Hannah Kildahl i en mail.

Men Version2 har kunnet konstatere, at mobil.dr.dk frem til starten af november 2014 har fået medsendt mobilnumre i http-headeren, når domænet er blevet tilgået fra et TDC-mobilabonnement. Forelagt dette svarer Hannah Kildahl:

»Det er ikke teknisk muligt for DR at modtage mobilnummeret, medmindre brugerens egen browser eller teleudbyder har valgt at inkludere det i http-headeren. At TDC har medsendt mobilnummeret i nyere tid, er vi ikke vidende om. Det må være en praksis, de har genoptaget uden vores vidende, efter at vi forlod Unwire i august 2013. Det må være en sag mellem brugeren og teleudbyderen,« skriver Hannah Kildahl og fortsætter:

»Vi har selvsagt IKKE brugt informationen til noget.«

Mobil.dr.dk er langtfra det eneste domæne, der indtil november i år har fået medsendt mobilnumre, når Telia-, Telenor- eller TDC-kunder (inkl. eventuelle datterselskaber) har tilgået visse domæner fra en mobiltelefon. Mobilselskabet 3 har ikke i nyere tid medsendt mobilnumre i http-headeren.

Eksempelvis har en stribe domæner under JP/Politikens Hus også fået medsendt mobilnumre. It-direktør i JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen har tidligere over for Version2 stillet sig uforstående over for dette, ligesom han ikke har været bekendt med, at der skulle foreligge nogen aftale om, at mediekoncernen skal have mobilnumre medsendt i http-headeren.

Læs også: It-direktør i JP/Politikens Hus: Hvorfor får vi mobilnumre medsendt?

Men hvorfor har DR og JP/Politikens Hus så fået mobilnumrene medsendt? Det relaterer sig med al sandsynlighed til WAP (Wireless Application Protocol). En dataprotokol, hvor mobilnummeret har gjort det muligt automatisk at overføre prisen for købet af en ringetone, en mobilbillet eller andet til telefonregningen. Også kaldet WAP-billing.

I en pressemeddelelse om, at mobiloperatørerne nu ville stoppe med at medsende mobilnumre, lød det fra direktør i branchesamarbejdet Teleindustrien Jakob Willer:

»Wap-tjenester bruges stort set ikke mere, og den teknologiske udvikling har medført, at dette setup er blevet forældet og uhensigtsmæssigt – blandt andet fordi mobiltjenester i dag hyppigst baseres på apps. De seneste dages debat har også vist, at det er muligt at få mobilnummeret overført til andre end tjenesteudbyderne. Dette har gjort nogle mobilkunder utrygge.«

Beslutningen om at droppe medsendelsen af nummeret var en korrekt handling, som professor ved Aalborg Universitet og ekspert i teleret Søren Sandfeld Jakobsen tidligere formulerede det over for Version2.

Læs også: Teleselskabernes årelange nummertrick var sandsynligvis ulovligt

Professorens umiddelbare vurdering er nemlig, at det er i strid med persondataloven og udbudsbekendtgørelsen automatisk at medsende mobilnumre, hvis ikke der har været en konkret grund til det. Og i og med at WAP-tjenester med Teleindustriens egne ord ‘stort set ikke bruges mere’, er det også svært at få øje på den konkrete grund til automatisk at medsende mobilnummeret til et ukendt antal domæner.

Men selvom der i visse tilfælde skulle have været en grund, kan Hannah Kildahl ikke komme i tanke om den for DR’s vedkommende. Samarbejdet med Unwire handlede ifølge Hannah Kildahl om at registrere, hvilken telefontype der tilgår mobil.dr.dk, med henblik på at vise indhold, som telefonen teknisk understøtter.

»DR benyttede Unwire som gateway for at kunne håndtere device-detection (om folk skulle have vist et WAP-site eller et smartphone- site), men det var ikke mappet op på brugerens mobilnummer, men på den device-information, der lå i http-headeren,« skriver hun.

Ifølge Hannah Kildahls udsagn er det altså tvivlsomt, hvornår og om mobilnumre i http-headeren har været relevante i forhold til DR’s mobilsite. Tilbage står så spørgsmålet om, hvorfor i alverden numrene er blevet sendt til mobil.dr.dk frem til november 2014 via et TDC-abonnement.

Version2 har forsøgt at få TDC til at forholde sig til, at teleselskabet har indsat mobilnumrene i http-headeren på forespørgsler rettet fra en mobil dataforbindelse til mobil.dr.dk længe efter, at det lader til at have haft nogen relevans – hvis det da nogensinde har haft det.

»Vi er ved at undersøge denne her sag. Og så længe vi ikke er færdige med at undersøge den til bunds og få ryddet op i den, har vi altså ikke yderligere kommentarer,« lyder det kortfattede svar fra kommunikationsmedarbejder i TDC Rasmus Avnskjold, som henviser til TDC’s tidligere, generelle udtalelser i forhold til sagen med mobilnumrene.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Unwire, der på et tidspunkt skulle have stået for mobil.dr.dk.

Hverken TDC eller Unwire kan altså umiddelbart hjælpe med at opklare, hvorfor blandt andet DR’s mobilsite har fået medsendt mobilnumre frem til november 2014 som følge af en teknologi, der stort set ikke bliver anvendt længere.

Glemte domæner og whitelisting?

En mulig forklaring kan være, at Unwire – der gennem årene har leveret WAP-løsninger til blandt andet flere medier og trafikselskaber – har fået adskillige domæner whitelistet hos teleoperatørerne med henblik på at kunne levere visse tjenester. Eksempelvis salg af indhold over mobilregningen.

Når mobiloperatørerne så har registreret, at en kunde har bevæget sig ind på et af domænerne på listen, er mobilnummeret automatisk blevet indsat i http-headeren.

Men efterhånden som WAP er blevet mindre udbredt, har hverken mobiloperatører, tjenesteudbydere eller domæneindehavere taget initiativ til, at listen med domæner skulle opdateres, så mobilnumrene ikke længere blev automatisk sendt med. Og derfor er praksissen fortsat i årevis.

Dette beror dog på et kvalificeret gæt, da hverken TDC eller Unwire har formået at besvare vores spørgsmål om, hvorfor DR’s mobilsite i alle årene frem til november 2014 har modtaget mobilnumrene.

DR’s forklaring om, at mobilnummeret umiddelbart ingen relevans har haft for mobil.dr.dk, kunne desuden tyde på, at de domæner, der er blevet whitelistet i teleoperatørernes bagvedliggende systemer, automatisk har fået indsat mobilnummeret i http-headeren – uanset om den information har været relevant eller ej i forhold til det konkrete brugsscenarie.

»Det er uheldigt«

Forklaringen, at en stribe domæner i sin tid er blevet whitelistet hos teleoperatørerne, uden at nogen løbende har forholdt sig til relevansen af listen, lyder sandsynlig, mener internetaktivist og datalog Christian Panton. Det var ham, der satte gang i den nuværende debat, da han testede sig frem til, at mobilnumre blev indsat i http-headeren, når visse domæner blev forsøgt tilgået fra en mobiltelefon.

»Det er uheldigt, at personoplysninger på den måde er flydt rundt på internettet – uden at kunderne har været bekendt med det,« skriver han i en mail.

Christian Panton kalder det en konsekvens af internettets natur, at numrene fortsat er tilgået visse domæner, selvom virksomheden bag driften af domænerne måtte have skiftet gennem årenes løb.

»Det er ærgerligt, at TDC og de andre selskaber aldrig har fulgt op på denne praksis. Det har været en ad hoc-løsning, og sådanne løsninger har en slem tendens til ikke at blive vedligeholdt.«

Umiddelbart vurderer Christian Panton dog ikke, at sagen om numrene kan bruges som generel indikation for datasikkerheden i telebranchen.

»Jeg tror ikke, at sagen siger meget om det generelle niveau, da der er væsentlig forskel på opmærksomheden på løsninger, der kigges på dagligt, og løsninger, der har ligget og samlet støv i hjørnet de sidste 5-10 år. På den anden side er min erfaring desværre ret dårlig, når man forsøger at rejse den slags spørgsmål hos teleselskaberne. Jeg har oplevelsen af, at der ikke er nogen, som sidder med ansvaret for privatlivsbeskyttelsen, og derfor er det utrolig svært for dem at håndtere henvendelserne.«

Erhvervsstyrelsen, der er den ansvarlige myndighed på teleområdet, har tidligere oplyst, at myndigheden er ved at undersøge sagen om den automatiske medsendelse af mobilnumre.

Læs også: Erhvervsstyrelsen undersøger teleselskabers nummerpraksis nærmere

Posted in computer.

Unge iværksættere vil erstatte tunge projektværktøjer med en light-udgave

Det enkle er ofte det bedste, synes devisen at være hos to unge københavnske iværksættere, der nu udfordrer et marked med mange store, tunge spillere. De vil udgive et projektporteføljeværktøj i en light-version.

»Markedet for PPM-systemer er stærkt præget af store, komplekse løsninger, der er tunge at sætte op og – endnu værre – at bruge. Det resulterer paradoksalt nok i, at mange søger tilbage til Excel i mangel på simplicitet og tilgængelighed,« fortæller Ulrik ­Groth-Andersen.

Tjek Jobfinders aktuelle udvalg af projektlederstillinger.

Sammen med kompagnon Philip Koby­luch Andersen er han få måneder fra at have færdigudviklet en ny tilgang til porteføljestyring – et system, de kalder Omnirocket.

»Excel er fint og fleksibelt, men kun lige så effektivt, som organisationen er disciplineret – man erstatter et dedikeret værktøj med et andet, som fordrer manuelle processer og giver en besværlig statusrapportering for projektlederne,« siger Ulrik Groth-Andersen.

Har du brug for at blive opdateret om de seneste værktøjer, metoder og uddannelse til at styre store og små projekter? Lære af andre brugere af værktøjer og uddannelse? Få den størst mulige gevinst ud af dine investeringer på området?

Så deltag på projekt:værktøjsdagen 20. november 2014 i Radisson Blu Falconer, Frederiksberg, årets messekonference for projektledere, projektchefer, it-chefer og virksomhedsledere, der har indkøbsansvar og arbejder med projekter i det daglige.

Læs mere og tilmeld digprojektdagen.dk.

Entydigt mønster

De to iværksættere har interviewet porteføljeledere i 20 mellemstore og store danske virksomheder inden for forsikring, produktion, softwareudvikling og det offentlige for at samle insights og for om muligt at verificere deres teori om behovet for et simplere tool. Der tegnede sig hurtigt det samme entydige mønster, som så godt som alle porte­føljelederne reelt var udfordret af:

  • I mange store firmaer prioriteres projekter på mavefornemmelse, eller som vinden blæser. Eksempel: Direk­tionen har fået en ny god idé – den skal have første prioritet. Så går der en uge, hvorefter direktionen kommer med en ny god idé, som skal øverst, og samtidig undrer man sig over, hvor det fore­gående projekt er blevet af. Der mangler et prioriteringssystem, hvor man stringent rangerer på projektkarakterer.

  • Der er en lang række eksempler på, at højtprofilerede projektporteføljechefer bruger mange timer hver måned på at indsamle statusser for deres projekter. De skal på interne fildrev, grave sig ned i en mappestruktur osv. Dette arbejde bør lettes, så det fungerer på daglig basis, og porteføljecheferne nemt kan række ud og få det materiale, de har brug for.

  • Projektporteføljecheferne bruger en del timer hver måned på at strikke præsentationer sammen ved at lave copy- paste i Excel-ark og power points, som de så skal have til at se præsentabelt ud. De laver et stort praktisk arbejde, som de skal præsentere på styregruppe­møder eller ledermøder. Den slags skal kun være et klik væk.

  • Og endelig: Porteføljen mangler det grafiske overblik over projekter. I Excel kan du ikke gøre det pænt og overskueligt for en utålmodig gruppe af direktører.

»Vi mener ikke, at der har eksisteret et alternativ for dem, der gerne vil have noget, som er simpelt at komme i gang med og nemt at bruge, men som samtidig fokuserer på at gøre livet nemmere for projekt- og porteføljeledere i deres daglige opgaver,« lyder det fra Ulrik Groth-Andersen.

Tidsregistrering udfordrer

En af de virksomheder, der har sagt ja til at medvirke i Omnirockets betatest, er forsikringskoncernen Skandia, der i Danmark beskæftiger cirka 250 medarbejdere. Her skal projekt- og porteføljemanager Per Guldbrandsen månedligt afrapportere om projektportefølje til ledelse og bestyrelse.

Efter hans mening er tidsregistrering et af de kritiske issues i portefølje­ledelse.

»Det er en kompleks manøvre internt, men også eksternt, fordi vi benytter os af mange ikkefastansatte konsulenter. Vi benytter os af Microsoft Project til projekt- og porteføljestyring, men har udfordringer med at få det brugt, så vi overvejer faktisk at skifte til noget mere enkelt,« siger han.

Overblik generelt og over projekt­risici, rapporteringsstrukturen samt enkle rapporteringsmetoder er nogle af de elementer, Per Guldbrandsen fremhæver som vigtige i porteføljesammenhæng.

Cloudbaseret webløsning

Det er netop nogle af de hjørnesten, som Omnirocket fokuserer på. Det kan måske synes som Davids kamp mod Goliath at bevæge sig ind på markedet for porteføljeværktøjer, men det passer fint til de to it-folks sindelag. Ulrik Groth Andersen er it-designer, og Philip Kobyluch Andersen er it-ingeniør. De startede i maj og har deres tidligere arbejdsgivere Siteimprove og Net­mester A/S i ryggen med startkapital og rådgivning.

De to iværksættere siger, at de gerne vil udbygge den minimalistiske tilgang og være det moderne alternativ i et forældet marked. Og de mener, at det er urealistisk at presse én altfavnende platform ned over alle dele af en organisation. Ud fra dette har de selv udviklet en service og software-PPM-løsning, der er dedikeret til porteføljeledelse – og kun det.

Det er en cloudbaseret webløsning, der med et brugernavn og et kodeord giver direkte adgang til en række intuitive servicefunktioner. Det betyder, at man kan tilgå statusopdateringer og prioritere på nettet fra alle mobile enheder modsat de fleste PPM-systemer i dag. En funktion, der ikke ville have været mulig for bare fem år siden, mener Philip Kobyluch Andersen:

»Det er dybest set et tillidsspørgsmål. Det kræver tillid for en virksomhed at lægge data uden for de interne it-systemer og stole på, at der bliver passet på dem. Det er vores indtryk, at de store virksomheder er ved at bløde op på dette punkt,« siger han.

Posted in computer.