Daily Archives: November 18, 2014

Kan man overføre en orms hjerne til en legorobot? Og er det i så fald ormen, der er en robot, eller robotten der er en orm?

Store filosofiske spørgsmål, men faktum er, at amerikaneren Timothy Busbice, der arbejder med kunstig intelligens, har uploadet det samlede netværk af neuroner i rundormen C. Elegans til en legorobot af typen Mindstorms EV3 som software.

Men hvad er så formålet med at lægge en orm ind i en robot?

Det korte svar er at skabe kunstigt liv. Timothy Busbice er en af ophavsmændene til open source-projektet OpenWorm, der har til formål at skabe det første kunstige liv i form af en fuldstændig digital simulation af den lille rundorm.

Første skridt på vejen blev taget, da forskere i 1980’erne kortlagde det samlede netværk af neuroner i C.Elegans, og nu har Busbice altså taget det næste skridt ved rent faktisk at anvende kortlægningen fysisk.

Fint nok. Men hvordan fungerer robotormen/ormerobotten så konkret?

Det kortlagte neuron-netværk fra ormen er som software lagt ind i et neuron-program, der er installeret i robotten. Programmet bruger internet standardprotokollen UDP til at fyre neuronerne og udveksle aktionspotentialer mellem dem.

Neuron-softwaren spiller sammen med sensorer og effektorer på lego-robotten.

Eksempelvis er en af sensorerne tilsluttet neuronerne som ormens ”næse”. Hvis en genstand kommer inden for tyve centimeter af sensoren, registrerer den det, og softwaren sender en datapakke igennem neuron-netværket.

Det samme gør sig gældende for de 95 såkaldte motorneuroner, der normalt er koblet til ormens to rækker af muskler på henholdsvis højre og venstre side. Signalerne fra motorneuronerne bliver akkumuleret og styrer kraften i robottens motorer.

Og ifølge I-Programmer reagerer robotten på nogenlunde samme måde, som den levende orm ville have gjort ved berøring af frontpartiet.

Berøring af frontpartiet får robotten til at bevæge sig baglæns, og vice versa for berøring af bagpartiet.

Men hvad kan man så bruge en robot, der tænker som en orm til?

Sandsynligvis ikke særligt meget i praksis, men det er opsigtsvækkende, at der ikke er foretaget nogen form for programmering. Robottens reaktionsmønstre opstår så at sige organisk.

Det er også nærliggende at spekulere i, om man ville kunne gøre det samme med et menneske – og det har forskere i hele verden da også arbejdet på i årevis.

Tilbage i 2010 fik forskere fra 33 forskningsinstitutioner tildelt 30 millioner dollars til at jage drømmen om at kortlægge den menneskelige hjerne. Og sidste år annoncerede den amerikanske præsident Barack Obama initiativet BRAIN (Brain Research through Advancing Innovative Neurotechnologies) med samme formål, der forventes at koste i omegnen af 300 millioner dollar om året i ti år.

I EU søsatte man sidste år det såkaldte Human Brain Project, der skal løbe i 10 år og kommer til at koste mere end en milliard Euro. Det store EU-projekt har dog været ramt af problemer, og flere hundrede forskere har i et åbent brev til EU-kommissionen erklæret, at det er naivt at tro, at man med den eksisterende teknologi kan kortlægge hele menneskets hjerne.

Det er spild at penge overhovedet at forsøge, lyder et af kritikpunkterne.

Det er i den forbindelse værd at notere sig den markante forskel på antallet af neuroner i den menneskelige hjerne og rundormen.

C.Elegans har nemlig kun beskedne 302 neuroner og er i den forstand ikke den mest komplekse skabning på jorden. Til sammenligning er der omkring 86 milliarder neuroner i hjernen på et gennemsnitligt voksent menneske.

Der er altså et godt stykke vej til, man kan gøre sig tanker om at uploade menneskehjernen til noget som helst.

Du kan se lego/ormerobotten nedenfor.

Vi har fået en ny blog på ing.dk. En fortælling fra the Valley of Death. Det er det sted, hvor gode opfindelser enten klarer sig igennem og bliver til fremtidens produkter eller må bukke under for investeringsgarantier og målgruppeanalyser. Og dybt nede i den dal står nanoingeniør Jens Vinter og råber til industrien, for i sit laboratorium i Risskov står han klar med fremtidens supermateriale: nanostål.

I det første indlæg får vi historien bag nanostålet og bloggen, og Jens Vinther skriver bl.a.:

Som 37-årig begyndte jeg at tro på nano. Så meget at jeg i 2003 droppede mit job som ordrekoordinator på Nordisk Wavin i Hammel og begyndte forfra med at studere nanoteknologi. Først på adgangskurser og siden på Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

I den forbindelse faldt jeg over en artikel fra University of Texas i Dallas. De havde, som de første i verden, fundet ud af at dyrke lodretstående nanoskove af kulstofnanorør og trække dem ud til nanostål.

Artiklen resulterede i, at jeg ikke sov i tre dage og besluttede, at i stedet for at blive forsker og lave grundforskning ville jeg bringe nanoskovene til Europa og være med til at udvikle helt nye produkter og arbejdspladser. Min forskeruddannelse blev skiftet ud med ingeniøruddannelsen i Aalborg, hvor jeg fik mulighed for at arbejde med teknologien til at frembringe nanorørene.

Sådan blev jeg i december 2010 den første danske diplomingeniør i nanoteknologi.’

Læs resten af det første indlæg på bloggen Nanostål her

Grundfos tager konsekvensen af faldende indtjening og stigende omkostninger, og slanker organisationen gevaldigt. Det betyder, at 405 medarbejdere nu bliver afskediget – heraf 133 i Danmark.

Flere funktioner skal sammenlægges og koncernen skal afbureaukratiseres, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Derme rammer de fleste fyringer virksomhedens administrative led.

»Vi har investeret målrettet og engageret i mere vækst. Men væksten har været mindre end målsat, så for at sikre udviklingen af vores langsigtede ambitioner og potentiale, skal vi øge indtjeningen. Det gøres ved at reducere omkostningerne, trimme organisationen og ultimativt styrke vores globale salgsvækst. Derfor sker reduktionerne primært i vores administrative funktioner. Vi vil udvikle et Grundfos, som er enklere, hvor beslutningerne træffes og gennemføres med højere hastighed, hvor vi prioriterer skarpere, og hvor beslutnings- og sammenhængskraften i vores globale organisation skærpes«, siger koncernchef Mads Nipper.

Grundfos oplyser i pressemeddelelsen, at koncernen stadig er verdensledende pumpeproducent, og at man fortsat vinder markedsandele på området.

I august lukkede Grundfos selskabet New Business, der stod for udvikling af nye forretningsideer.

EU-landene skal reducere forbruget af plasticposer drastisk for at komme plasticforurening til livs. Det er Europa-Parlamentet og Ministerrådet mandag aften blevet enige om.

Med lovgivningen sætter EU et krav til medlemslandene om, at de skal reducere deres forbrug af plasticposer enten ved at indføre forbud mod gratis plasticposer eller ved at forpligte sig til et bindende mål om at reducere antallet af poser, der bliver brugt i landet.

Aftalen skal endeligt godkendes af medlemslandendes EU-ambassadører på fredag, før den er gældende. Aftalen er et kompromis mellem Europa-Parlamentet og de enkelte medlemslande, hvoraf blandt andre Danmark har været skeptisk over for parlamentets forslag.

»Jeg er fantastisk glad for, at vi har nået en aftale i enighed om, at der skal gøres noget. Det vil resultere i en kraftig reduktion af det dramatiske overforbrug af plasticposer,« siger medlem af Europa-Parlamentet for SF Margrete Auken, der har ledt forhandlingerne på Europa-Parlamentets vegne.

Den tidligere version af forslaget krævede en afgift på de omkring 100 mia. indkøbsposer i plastik, europæerne bruger årligt, men i den nye version af forslaget kan medlemslandene i stedet vælge at leve op til et reduktionskrav. Valgfriheden mellem reduktionsmål og afgifter har været afgørende for den danske miljøminister, Kirsten Brosbøl, i forhandlingerne.

»Det er en god aftale. Den forpligter alle EU-lande til at reducere antallet af plasticposer til gavn for vores natur og havmiljø. Jeg er glad for, at det lykkedes at finde et kompromis, hvor EU ikke skal bestemme, hvilke konkrete økonomiske instrumenter medlemslandene skal bruge. Det vigtigste er, at færre plasticposer ender i naturen, ikke hvordan,« skriver hun i en mail til Ingeniøren.

Ingen betydning i Danmark

Kirsten Brosbøl deltog i forhandlingerne på Danmarks vegne og har ifølge Margrete Auken været med til at samle medlemslandene bag kompromiset, selvom hun tidligere har kritiseret forslaget. Kritikken fra miljøministeren har blandt andet lydt på, at forslaget benytter sig af upræcise tal for, hvor mange plasticposer der i dag bliver brugt i de enkelte medlemslande.

I dag bruger den gennemsnitlige europæer 176 engangsindkøbsposer af plastic pr. person pr. år, viser beregninger fra EU-Kommissionen. Hvis medlemslandene vælger at sætte reduktionsmål, skal det tal reduceres til 90 poser i 2017 og til 40 plasticposer i 2025. Ud over de 176 engangsplasticposer pr. person bruger europæerne et mindre antal tykkere poser, der betragtes som genanvendelige. I alt bruger europæerne i dag omkring 100 mia. plasticposer om året.

Kommissionens beregninger udpeger Danmark som et af de lande, der bruger færrest engangsplasticposer. Ifølge baggrundsrapporten til lovforslaget benytter danskerne hver ca. fire tynde plasticposer pr. år – plasticposer med en tykkelse, der betyder, at de ikke kan genbruges. Hvis Danmark vælger at leve op til reduktionsmålene, har landet derfor allerede levet op til 2025-kravene i den nye lov.

Når dørene til Versailles’ kongrespalæ i dag tirsdag slås op for deltagerne i Generalkonferencen for mål og vægts 25 møde, er der lagt op til en usædvanlig konference. Selv om den kun varer tre dage mod tidligere fem, og der er færre resolutioner end sædvanligt, bliver der nok at tale om.

Jamen er et kilogram da ikke bare et kilogram? Nej, som den opmærksomme læser af Ingeniøren har haft lejlighed til at følge, så er kilogrammet for tiden stadig massen af den internationale masseprototype.

Dette platinlod opbevares af BIPM i Sèvres, og det har i de seneste årtier vist sig at være ustabilt i en grad, så den industrialiserede verden har fået behov for en bedre definition. Det handler konferencens første resolution om.

BIPM står for Bureau International des poids et mesures, som er den institution, som blev grundlagt i 1875 og fik hovedsæde i Sèvres mellem Paris og Versailles lige ved den landevej, som bondeopstanden i 1660 marcherede ad, på vej mod Bastillen, og hvor porcelænsfabrikken Sèvres ligger.

I takt med, at metersystemet, Système international des unités, SI, har vundet indpas i stort set alle kringelkroge af en verdensborgers hverdag, har BIPM knyttet bånd til en række internationale organisationer, der beskæftiger sig med denne hverdag.

Fra starten drejede det sig især om den internationale organisation for legal metrologi, OIML, der beskæftiger sig med de målinger, der skyldes lovgivning. Det betyder, at de tidligere justervæsener er nedlagt i de fleste lande og afløst af akkrediteringsordninger, der sikrer, at for eksempel slagtermestrenes vægte vejer i overensstemmelse med kilogrammet i Sèvres.

Det er dog ikke af hensyn til butiksvægtene, at der i over 20 år er arbejdet med en bedre definition af SI-enheden kg, ja, faktisk har OIML henstillet til BIPM, at man lod kilogram være kilogram og ikke forkludrede tingenes tilstand med al den uforståelige forskning, som blandt andet Ingeniøren skriver begejstret om.

Jagten på et bedre kilogram, og for den sags skyld også flere af de andre grundenheder i SI, har til formål at skabe en mere nøjagtig omsætning mellem mekanisk energi og elektrisk energi. Tidligere arbejdede man med adskilte enhedssystemer for mekaniske, elektriske og magnetiske størrelser; men i 1946 dannede man det såkaldte MKSA-system, der senere er videreudviklet til SI.

Men det har ikke fritaget verden fra det problem, at det er meget svært at skabe den magiske sammenhæng mellem mekanisk og elektromagnetisk metrologi tilstrækkelig nøjagtigt.

Som tiden har udviklet sig, er man internationalt gået over til at definere måleenheder ud fra universelle naturkonstanter. Dem tror vi jo på er konstante, vi ved bare ikke præcist nok, hvad de er, for eksempel målt i SI-enheder. Ja, faktisk holder den såkaldte CODATA-database løbende styr på, hvad de mange konstanter er, når man tager hensyn til videnskabens sidste landvindinger.

Det vakte derfor stor opmærksomhed, da forskerne Deslattes og Kibble fra henholdsvis USA og Storbritannien i midten af 1980’erne gav hver deres bud på, hvordan man skulle løse den gordiske knude med at omsætte elektrisk og mekanisk energi og få et bedre kilogram.

Deslattes tog udgangspunkt i, at man på det tidspunkt kunne lave (næsten viste det sig) fejlfri siliciumkrystaller, for så kunne man jo bare tælle siliciumatomerne, indtil man havde et kilogram; det udviklede sig senere til det såkaldte Avogadro-projekt, efter Avogadros konstant, der fortæller, hvor mange atomer der er i et såkaldt gramatom.

Kibble konstruerede på sin side et Storm P.-vægtlignende instrument, der med uhørt nøjagtighed kunne omsætte elektrisk effekt til mekanisk energi, så det har fået navnet watt-vægten. I de efterfølgende 30 år har globale forskergrupper forsøgt at forbedre Avogadro-projektet og watt-vægten for at aflure naturkonstanternes værdier med tilstrækkelig nøjagtighed én gang for alle.

Så ville CODATA blive overflødig, og vi andre skulle ikke længere døje med naturkonstanternes skiftende værdier. Beklageligvis kommer generalkonferencens deltagere til at vente endnu fire år på resultatet af anstrengelserne.

Samtidig med at metrologien graver sig dybere og dybere ned i de grundlæggende naturlove, sker der en overførsel af viden til nye områder. Både Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og det internationale atomenergiagentur, IAEA, har længe benyttet sig af BIPM’s måleekspertise. For eksempel overvåger IAEA de ca. 13.000 kliniske acceleratorer, der verden over bidrager til otte millioner årlige strålebehandlinger, og det sker nu på basis af BIPM’s arbejde med at koordinere de enkelte landes referenceacceleratorer.

For nylig har verdens meteorologiske organisation, WMO (altså dem med vejret), meldt sig under SI-fanerne, fordi de globale vejrmodeller kræver et verdensomspændende målesystem, og hvorfor så ikke vælge SI?

Men hvad nu med resolutionerne to til fire. De drejer sig såmænd om valgreglerne til bestyrelsen, BIPM’s lovpligtige pensionshenlæggelser og sidst, men ikke mindst om at skrue et budget sammen, som medlemsstaterne vil finansiere.

Så når Versailles’ kongrespalæ lukker dørene på kongressens tredjedag, vil deltagerne have fået et indblik i metrologiens forunderlige verden og fået en påmindelse om, hvordan den griber ind i stort set alle aspekter af hverdagen. De vil også have lært lektien, at:

Hvor der handles, der spildes; men der spildes mindre, jo bedre man måler.

Med et nyt opkøb kommer rådgivergiganten Atkins nu ind på markedet for projektledelse og bygherrerådgivning i Norge.

»Det er vigtigt for os at styrke os inden for projektledelse og -styring i det norske marked, hvor mange store og interessante opgaver vil blive udbudt i de kommende år. Terramar har unikke projektledelseskompetencer, er yderst velrenommeret og veldrevet og er et perfekt match for at kunne løse opgaver i et marked i vækst, hvor vi har ambitioner om at spille en central rolle,« siger administrerende direktør Håkon Dragsund i Atkins Norge i en pressemeddelelse.

I dag arbejder Atkins i Norge primært inden for jernbaner, letbaner, olie og gas, mens den 62 mand store rådgivningsvirksomhed Terramar har specialiseret sig i projektledelse og rådgivning for Jernbaneverket, Avinor, Statsbygg, Telenor, Oslo Universitetssykehus, Helse Sør-Øst og Finansdepartementet.

Med opkøbet får Atkins næsten ti procent flere medarbejdere i Skandinavien, hvor virksomheden i forvejen har omkring 700 ansatte på kontorer i Danmark, Sverige og Norge. De to virksomheder bliver officielt slået sammen 1. april 2015.

Terramars omsætning faldt i 2013 til 77,6 mio. kroner fra 111,7 mio. kroner, men resultatet før skat steg i samme periode fra 7,3 mio. kroner til 8,3 mio. kroner.

»De sejeste mennesker, jeg kender, er enten ingeniører, på vej til at blive det, eller også er de skabsingeniører. Og da jeg for nylig blev spurgt, om jeg havde lyst til at blogge på Engineer the future, var mit svar naturligvis et rungende ja tak. Ingeniørvirket er så vitalt for vores og planetens fremtid, at Engineer the future nærmest er en pleonasme.«

Sådan indleder Hanne Jarmer sit nye virke som blogger hos Engineer the future.

Den indre ingeniør

Som kemiingeniør og lektor på DTU brænder hun for alt, hvad der lugter af biologi, teknologi og læring. Og allerede i det første indlæg lægger hun an til en ambitiøs blog:

»Vi (mennesker, red.) har en iboende urkraft – ja, kald det bare en slags indre ingeniør, der gør, at vi konstant er på udkig efter nye muligheder, stædigt pukler og regner og vurderer og forbedrer og samarbejder for at finde de bedst tænkelige løsninger på de forhindringer, vi støder på. Vi er drevet af nysgerrighed, kreativitet, virkelyst og nok allermest vores ønske om at gøre ‘en forskel’,« skriver hun blandt andet og slutter af med dette opråb:

»Måske bliver sygdom stort set udryddet? Hungersnød? Overbefolkning? Klimaændringer? Krig? – Ja, der er nok at rive i, og jeg har store forventninger!«

Velkommen til.

Du kan læse Hanne Jarmers fulde indlæg her.

Børn er vilde med teknik og naturvidenskab. I hvert fald har interessen for Børnenes Universitet 2014, der finder sted på DTU lørdag 22. november, igen i år været overvældende.

Da arrangementet debuterede sidste år, tog det tre uger at afsætte pladserne. I år blev de 500 billetter revet væk på én time, og i løbet af eftermiddagen havde yderligere 200 skrevet sig på venteliste.

»At vi har udsolgt på én time, viser jo tydeligt, at børnenes interesse for teknik og naturvidenskab er der. Opgaven er nok snarere at fastholde interessen på deres vej gennem uddannelsessystemet,« siger projektleder for Børnenes Universitet Anne Hansen.

Materialernes fantastiske verden

Dagen består reelt af to ens halvdagsarrangementer, hvor en blanding af forelæsninger og workshops giver børnene et indblik i teknikkens verden. Årets tema er materialernes fantastiske verden, og målet er at give de 9-12-årige en fornemmelse af, hvor vigtige materialer og arbejdet med dem er for alle de produkter, vi omgiver os med.

Forskere og studerende på DTU er med på banen, og hele slaget styres af tv-værten Sebastian Klein.

Næste generation af ingeniører

Børnenes Universitet har fået godt en million kroner i støtte af Industriens Fond, der også gerne vil øge børnenes interesse for naturvidenskab. Og DTU har redskaberne til at fange interessen, fortæller Anne Hansen:

»Som universitet har vi adgang til en viden om forskning og anvendelsen af naturvidenskab og til nogle faciliteter, som skolerne ikke har. Den kapacitet vil vi gerne stille til rådighed, og så kan vi naturligvis håbe på, at de unge om ti år får lyst til at læse til ingeniør.«

»Samtidig vil vi gerne give børnene nogle gode eksempler på, hvordan de naturvidenskabelige fag kan bruges i praksis.«

Teknik-kuffert til skoler

I forbindelse med årets arrangement vil DTU samle 100 kufferter med materialerne fra nogle af de bedste forsøg, som også kan laves ude på skolerne. Meningen er så, at folkeskoleklasser på skift kan låne et sæt:

»Der er en generel mangel på materialer til natur og teknologi-undervisningen, og samtidig har mange af lærerne ikke natur og teknologi som linjefag. Der håber vi på, at kufferterne kan hjælpe dem i undervisningen,« siger Anne Hansen.

Læs også: ATV: Vi mangler passionerede naturfagslærere
Læs også: IDA og DI: Folkeskolen sjofler timerne i natur/teknik

DTU håber at kunne gentage Børnenes Universitet i 2015 og overvejer nu, om det er muligt at lade flere børn smage på teknikkens verden fremover.

Engineer the future deltager i arrangementet med bannere og logoer.

I onsdags kom forløsningen på European Space Agencys rumeventyr, da Philae blev adskilt fra moderskibet, Rosetta, som kredsede omkring kometen 67P/Tjurjumov–Gerasimenko.

Philae landede på kometen, men det var ikke uden drama, for Philae nåede at hoppe to gange, inden den satte sig endeligt fast. Det første hop blev fanget af det kredsende moderskib i en serie billeder, skriver Space.com. .

Se billede i højeste opløsning her.

Nu har ESA offentliggjort billeder fra Rosetta, som viser, hvordan Philae flyver mod kometens overflade, og viser, hvor sonden rammer første gang, samt at den hopper en gang på overfladen af kometen.

Den 100 kilo tunge sonde fløj mod overfladen af kometen, og første hop varede en time og 50 minutter. Det skete, efter at sonden ramte kometen med en hastighed på en meter pr. sekund.

Efter det første hop hoppede Philae endnu en gang, denne gang kun i syv minutter. Herefter stod Philae på overfladen af kometen – dog uden at have sat sig fast.

Billederne fra ESA viser tidspunkterne omkring Philaes første kontakt med kometen, og man kan se, hvordan Philae flytter sig fra billede til billede.

Søndag blev et tilfælde af fugleinfluenzatypen H5N8 opdaget i Holland. Og det er blot et af flere tilfælde på det seneste. Også i England og Tyskland har influenzasygdommen været konstateret inden for et par uger

De mange tilfælde har fået de danske fødevaremyndigheder til at være mere på vagt over for truslen.

»For fjorten dage siden var der et udbrud i Tyskland, og der hævede vi trusselsniveauet til lavt. Hen over weekenden har man så konstateret virusset i Holland og England. Fordi det nu ses flere steder i lande omkring os, hæver vi trusselsniveauet. Der er tilsyneladende et eller andet i gære,« siger veterinær beredskabschef hos Fødevarestyrelsen Sten Mortensen til Metroxpress.

Men det øgede trusselsniveau handler ikke så meget om befolkningens sundhed, for den kommer ikke til at tage skade af denne type fugleinfluenza.

»Det her er meget farligt for høns og kalkuner, men det er ikke så farligt for mennesker. Hævelsen af trusselsniveauet skyldes udelukkende risikoen for fjerkræindustrien,« siger Sten Mortensen til DR Nyheder.

Sidst der var fugleinfluenza-panik, gik vi alle rundt og lærte os influenzanavnet H5N1 udenad, fordi man frygtede, den ville være skadelig for os mennesker. Men sådan kommer det ikke til at være denne gang.

»Teoretisk kan den være farlig for mennesker, der arbejder med inficerede fugle, og de bør bære beskyttelsesudstyr. Men den øvrige befolkning har ingen grund til bekymring,« fastslår overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut over for DR Nyheder.

Og man behøver heller ikke frygte fødevarene, for hverken kød eller æg kan smitte. Til gengæld er det ikke sundt for fugle at få sygdommen. De kan dø af selve influenzaen, og så risikerer hele besætningen at blive slået ned, hvis en blandt dem bliver ramt – ligesom man så det i Holland, hvor 150.000 høns skulle slås ned. Det går samtidig ud over eksporten. Markeder lukker af over for import fra sygdomsramte lande, og det forhøjede beredskab betyder, at alle transportmidler fra fjerkræindustrien skal tjekkes, inden de kører ind i landet.

»Ved at hæve trusselsniveauet gør vi os selv og branchen klart, at truslen er blevet større, og det må vi forholde os til,« siger Sten Mortensen til DR Nyheder.

Det forhøjede beredskab er allerede indført fra tirsdag.