Monthly Archives: November 2014

Red dine kassettebånd, lp’er og videobånd ind i fremtiden

Posted in computer.

Eksperter om fejlslagen politisk aftale: Vi får ikke flere varmepumper

Forligspartiernes ændring af beregningsregler for varmepumper betyder ingenting. Det er selskabsøkonomien, der stopper de decentrale kraftvarmeværkers varmepumpeplaner, siger både rådgiver og professor.

Posted in computer.

Blog: It i skyen er lidt som at leje en bil – det er ikke billigere, men bare virkelig smart!

Mange tror fejlagtigt, at det er billigere at lægge infrastruktur-ressourcer i skyen end at have dem stående i egen kælder. Men sådan hænger det ikke helt sammen. Du kan sammenligne det med, at du lejer en bil, når du skal på ferie: Det vil aldrig være den mest økonomiske løsning i en længere periode, men det er den perfekte transportløsning på ferien.

Grunden til, at det ikke er billigere at flytte samtlige ressourcer ud i skyen, er, at prisen på disk, CPU og netværksudstyr reelt ikke ændrer sig, fordi de er koncentreret ét sted. For alle køber den slags til priser, hvor det reelt er umuligt at spare ret meget, uanset hvor stort man køber ind. Til gengæld har cloud-udbyderne omkostninger til faktureringssystem, sikkerhedssystemer, drift og en hel række andre ting, som der kun er én til at betale: Dig.

Hvornår køber eller leaser du ”bilen”?

Hvis du kan forudsige dit kørselsbehov over en bestemt årrække – fx tre år – og du er villig til selv at æde værditabet, selv sørge for vedligehold, salg af bilen efter 3 år osv., er den bedste løsning helt sikkert at købe en bil, der matcher dit behov. Hvis du i stedet leaser bilen, koster det næsten det samme for tre år, som hvis du havde købt den, men du slipper for risikoen og en hel del bøvl.

Det samme gælder for dit it-udstyr. Hvis du ikke er parat til at investere i teknologi med garanteret stort værdifald, kan du lease. Men løber du gerne risikoen og anskaffer de ressourcer, der passer perfekt til dine behov de næste tre år, og sørger du samtidig for at hardwaren er optimalt suppleret med de rette værktøjer, er det helt klart den billigste løsning at købe.

Hvornår lejer du ”bilen”?

Hvis du er på ferie og lejer en bil, eller din bil er på værksted, betaler du i sagens natur en høj pris pr. dag for en lejebil. Det hænger selvfølgelig sammen med, at du er med til at betale for den risiko, biludlejningsfirmaet løber, når de lejer bilen ud. De ved jo ikke, om bilen kan bilen lejes ud hver dag, og det er en kendt sag, at udlejningsbiler lever en hård tilværelse og bliver slidt hurtigere end vores egen bil.

Det er fuldstændig det samme, når du arbejder i skyen: Du slipper ikke for at betale for, at der er andre, der tager ansvaret for slid, fuld fleksibilitet og tilgængelighed – heller ikke, når det drejer sig om dine it-ressourcer.

Hvornår skal du leje, og hvornår skal du eje?

Når du har kendte workloads, du skal drive i mange år, er det bedst og billigst for dig at have udstyret stående selv. Ligesom når du køber en bil, fordi du ved, du skal køre 80 kilometer til og fra arbejde hver dag de næste mange år.

Hvis du derimod har planer om et udviklingsprojekt, som du ikke med sikkerhed ved hvornår – og om overhovedet – skal køre, er der fornuft i at gå i skyen. Dagsprisen er højere, men du står ikke med dyr, unødvendig kapacitet, hvis projektet ikke bliver til noget.

Et andet tilfælde, hvor skyen giver rigtig god mening, er i forhold til investeringen i datacenter #2 og #3. Her kan du for en beskeden økonomi have en kopi af dine data liggende i skyen, og hvis datacenter #1 ryger ned, kan du køre videre på kapacitet pr. time på datacenter #2 i skyen. Det er selvfølgelig en dyr løsning, men netop her vil man typisk gerne betale en del for at køre hurtigt videre. Og løsningen er stadig billigere end at etablere og drive et fysisk datacenter #2, som du reelt kun bruger, hvis uheldet er ude.

Hvornår skal du vælge en hybridløsning?

Det skal du, når du har brug for happy hour på serverkapacitet i forbindelse med peak-perioder – for eksempel hvis du holder Black Friday eller sælger billetter til Metallica-koncerter. Her kan du deploye dine applikationer i god tid i skyen og køre dem derude, til købefeberen er drevet over. Og hvis du ikke driver e-handel, er der også mindre panik-agtige scenarier, hvor du med fordel kan arbejde med sky-ressourcer – for eksempel når årsregnskaberne skal udarbejdes eller I har brug for at arbejde med en stor mængde business intelligence i systemerne på kort tid.

Så når du i peak-perioder binder din on-site infrastruktur sammen med muligheden for maksimal fleksibilitet i skyens ressourcer (for eksempel IBM SoftLayer eller Amazon Web Services), får du en virkelig anvendelig og særdeles økonomisk fornuftig hybridløsning. Og når du arbejder med en hybridløsning, kan du endda presse dit hjemmeboende udstyr hårdere, udnytte det bedre og konstant gå tæt på grænsen, fordi du altid med kort varsel kan supplere med ressourcer fra skyen.

Posted in computer.

Har drevet Tor-node i over 2 år: Politiet ringer jævnligt

I over 2 år har it-sikkerhedsekspert og Version2-blogger Henrik Kramshøj i kraft af sit firma Solido Networks drevet en exit-node i Tor-netværket. Og det har bevirket jævnlige opkald fra politiet.

Det skyldes, at Tor, som Version2 og Ingeniøren tidligere i dag har belyst, ikke bare er et vigtigt redskab for menneskerettighedsforkæmpere, men også for kriminelle.

Læs også: Myndigheder kæmper forgæves mod Tors tveæggede sværd

En exit-node er en af de udgangspunkter, der sender datapakkerne fra brugrene af anonymiseringstjenesten mod deres slut-destination.

Det vil sige, at det digitale spor i udgangspunktet slutter ved exit-nodens ip-adresse, hvad enten en menneskerettighedsforkæmper i ytringsfrihedens navn forsøger at poste et anonymt blogindlæg eller en kriminel forsøger at narre billeder NemID-nøglekort ud af danskere.

Så når politiet efterforsker kriminalitet, hvor Tor-netværket er blevet brugt til at sløre de digitale spor, så havner opkaldet fra ordensmagten fra tid til anden hos Henrik Kramshøj og Solido Networks.

»Det sker jævnligt. De ringer og spørger om en ip-adresse, så spørger vi, hvilken ip-adresse det drejer sig om. Så fortæller jeg dem straks, at det drejer sig om Tor-exit-noden. Og så stopper den lige som der,« siger Henrik Kramshøj.

Han har ikke et eksakt tal for, hvor ofte den slags henvendelser finder sted, men Henrik Kramshøj fortæller at det er sket flere gange i løbet af en måned.

»De henvender sig typisk via telefonen og siger de har en sag, der kræver, de skal slå noget op, og gerne vil have en adresse på en kunde, der bruger ip’en,« siger Henrik Kramshøj.

Det sker også, at Solido Networks modtager mails fra udlandet, hvor firmaer forsøger at opklare, hvem der gemmer sig bag det, der så viser sig at være ip-adressen på Tor-exit-noden.

»Vi får også jævnligt mails fra forskellige hosting-firmaer rundt om i verden. Men vi får ikke henvendelser fra udenlandsk politi. Det har vi fået, men ikke for nyligt.«

Normalt ville han af sikkerhedsmæssige årsager aldrig give den slags oplysninger over telefonen, men når det står klart, at det handler om ip-adressen på Tor-noden, så forklarer Henrik Kramshøj, at det ikke er teknisk muligt at se, hvem der genererer den trafik, der har foranlediget opkaldet i første omgang.

»Jeg vil helst ikke spilde deres tid. Hvis de nu skulle bruge tid på at sende et brev eller en email, så går der tid med det. Her kan jeg fortælle dem med det samme, at jeg ikke kan hjælpe dem med det,« siger han.

Henrik Kramshøj beskriver den exit-node, som Solido Networks driver, som forholdsvis stor. Og derfor vil der også oftere ske aktivitet via den, der relaterer sig til kriminalitet, end det vil være tilfældet med en mindre node.

It-advokat: Ikke ulovligt

Selvom exit-noden fra tid til anden ender er endt som en blindgyde i det politimæssige, så har den nu kørt i mere end to år, uden politifolkene, der ringer, har gjort yderligere ved det.

»Jeg siger, det er en del af det netværk, der hedder Tor. Og der er desværre ikke mulighed for at slå op, hvem der har genereret trafikken. Og så siger de: Det lyder underligt, det kan da ikke passe,« siger Henrik Kramshøj og tilføjer:

»Indtil videre har jeg ikke hørt yderligere for det.«

Og som sådan vil der da heller ikke være hjemmel i lovgivningen til at kræve en exit-node, som den Henrik Kramshøj står bag, lukket ned. Det vurderer it-advokat Martin von Haller Grønbæk, partner ved Bird & Bird

Han hæfter sig ved, at Tor-netværket i dag både bliver brugt til lovlige ting og ulovlige ting. Og derfor mener han heller ikke, det er ulovligt at bidrage til netværkets infrastruktur i form af eksempelvis en exit-node.

»Det ville måske være ulovligt, hvis man kunne bevise, at Tor-netværket i langt overvejende grad blev anvendt til kriminel aktivitet. Men der er vi bare ikke i dag, efter min opfattelse, og der heller ikke noget, der tyder på, at det er der vi ender,« siger Martin von Haller Grønbæk.

Lovligheden af at køre en exit-node i Tor-netværket kan dog ændre sig med tiden, mener han:

»Det kan da godt være, man på et tidspunkt vil nå frem til, at Tor bare er noget, der bliver brugt af kriminelle. Og at det kun er ganske få menneskerettighedsforkæmpere og andre helt legitime folk, der bruger det. Så kan politiet måske bevise, at det primære formål med at drive en Tor-node i et konkret tilfælde kan være kriminelt.«

Læs også: Myndigheder kæmper forgæves mod Tors tveæggede sværd

Martin von Haller Grønbæk fortæller, at lovgivningen i udgangspunktet er teknologi-neutral, og at der derfor ikke skeles til typen af teknologi, men hvordan den bliver anvendt. I den forbindelse nævner han som eksempel, at en mobiltelefon jo også kan bruges af kriminelle, men at den jo ikke er forbudt.

Et andet eksempel er Bittorrent-fildelings-teknologien. Den er ikke forbudt, påpeger Martin von Haller Grønbæk, men adgangen til torrent-sitet Pirate Bay er til gengæld blevet begrænset, da vurderingen var, at det primært faciliterede ulovligheder – altså adgang til copyrightbeskyttet materiale.

»Tor er endnu et eksempel på, hvordan teknologien kan bruges på flere måder. Derudover er det jo ikke i sig selv forbudt at forsøge at hemmeligholde kommunikations- og trafikdata. Det har det kun været under ubehagelige regimer, hvor man vil have folk til at opgive deres fundamentale frihedsrettigheder.«

Posted in computer.

Ugens it-job: Passionerede udviklere er i høj kurs

Passioneret og engageret; erfaren, rutineret og skarp. Det er blot nogle af de egenskaber, der efterspørges hos de arbejdsgivere, der har et job tilbud til dig i denne uge. Se her, hvilke faglige kvalifikationer, du derudover skal have med dig.

Posted in computer.

Blog: PROSA Capture the Flag 2014

Så er der kun få timer til den årlige hackerkonkurrence PROSA Capture the Flag. Det er tæt på at jeg vil kalde det for de uofficielle danmarksmesterskaber i hacking. Konkurrencen er startet i 2010 anført af Robert Chris Larsen som næsten alene står for hele udviklingen!

Selve konkurrencen er en capture the flag hvor man får tildelt en virtuel maskine, Linux og skal forsvare denne og angrib de andres. Konceptet har været holdt ens igennem årene og man kan sidde hjemme og kobler op til miljøet over VPN forbindelser, i år bruges igen OpenVPN.

CTF setup

Dette års setup er to bladeservere . Disse to servere har disse specs:

  • 2 x Intel(R) Xeon(R) CPU E5-2697 v2 @ 2.70GHz – 320 GB
  • 320Gb NFS storage til virtuelle servere, som deles nemt mellem de to servere

Det er fuldstændigt overkill, selvom der er ca. 15 hold som hver skal have servere og et par scoreservere og en OpenVPN server. Disse servere er villigt sponsoreret af Solido Hosting som har stillet dem til rådighed for konkurrencen, ca. en uges tid.

Konkurrencen

Til konkurrencen får man tildelt en virtuel server 10.0.0.56 eksempelvis med kun SSH adgang. Denne server kører Linux og der er et antal services, altså småprogrammer som Robert har lavet – og lavet dårligt! Ihvertfald er der helt sikkert fejl som kan udnyttes, men man skal selv finde dem – det er altså ikke almindelige fejl i eksisterende programmer.

Den server får man adgang til kl 16:00 fredag og den første time er der firewall som sikrer at andre ikke kan hacke ens services. Der er altså en times panik hvor man prøver at forstå hvilke services der er, samt få dem patchet inden kl 17. Det giver en del stress at vide at man IKKE kan nå at patche allesammen, OG der kommer angreb om 45min, 30min, om 10minutter kommer der angreb!!!11111

Det er også værd at bemærke at man får minuspoint hvis ens services IKKE virker – derfor er der brug for både offensive, men bestemt også defensive resourcer til almindeligt systemadministration under et CTF. De bedste hold har rask væk 10 deltagere med mange specialer.

Den officielle side for dette event er:
http://ctf2014.the-playground.dk/

men der kan være en fordel i at se på den gamle fra sidste, hvor man også kan hente image til virtualisering.
http://ctf2013.the-playground.dk/

Holdene

Der er som altid nogle hold der stiller op, og der er gengangere og nye hold – de fleste med meget fantasifulde navne. Bedøm selv navnene, og stort shoutout til dem!
* UNF
* FLUG
* Team Squirrel Injection
* The Flaming Marshmellows
* TonnisTanks aau.dk
* Stegtflaesk
* Civilpoliti
* ImNotFreddyMercury
* Generic Evil CTF Team
* Bebbers
* hunter2
* Pwnies primært fra DIKU
* Tykhax
* Datamatiker EAMV

Dette CTF er specielt velegnet til nye deltagere og det er helt garanteret at alle lærer noget og har det sjovt. Selvom man måske første år føler sig som kanonføde, så er det en sejr at være med og et sammenhold blandt de ~100 deltagere som både driller, hjælper og troller hinanden hårdt på IRC og på servere. Når jeg siger det er velegnet til begynder er det at Robert med hård hånd sikrer at alle har det sjovt. Eksempelvis er det OK at reboote en server hvis man får root adgang til de andres, men kun nogle få gange – så er det demonstreret og nok.

NB: det er for sent at joine i år, men hvis du har interesse i dette område, så hent evt. den virtuelle server fra sidste år, og write ups – der beskriver hvordan man løser nogle af opgaverne. Du er også velkommen til at følge med på twitter, IRC og hjemmesiden – hvis du kan løse en challenge kan du måske sælge den for bitcoin til et af holdene ;-)

PS dette indlæg er også Tag’et med Lisp, idet en af de tidligere challenges var skrevet i Lisp :-D

Edit: some words

Posted in computer.

Ny supercomputer på Risø: Hurtigste RAM vigtigere end hurtigste processorer


Compute-delen af den nye supercomputer på Risø. Foto: Jesper Stein Sandal

Første etape af Danmarks kraftigste supercomputer bliver officielt indviet i dag. Supercomputeren Computerome debuterer som nummer 121 på listen over offentligt kendte supercomputere i verden. Det gør den til den suverænt kraftigste lige nu i Danmark, og planen er, at den skal være Skandinaviens kraftigste, når den er fuldt udbygget.

Computerome fylder lige nu blot to pavilloner, som sammen med tilhørende køleanlæg fylder 800 kvadratmeter ud af de 3.500 kvadratmeter, der er afsat til supercomputeren på DTU’s Risø-campus.

Når Computerome ikke debuterer højere på ranglisten over supercomputersystemer, så er det dog også resultatet af en prioritering. Computerome er nemlig konstrueret til at understøtte forskning inden for det biologiske område, som kræver flere ressourcer til storage og mere hukommelse end eksempelvis fluiddynamikmodeller, som bruges i flyindustrien.

Læs også: Risø-supercomputer med 16.048 kerner skal knække biologiens Big Data

»Fokus her er mere at få en meget stor båndbredde til hukommelse. I fluiddynamik er der meget fokus på hurtige processorkerner, og ikke hvor hurtigt man kan trække data ind,« forklarer direktør Peter Kaae fra GoVirtual, som har sammensat den nye supercomputer, til Version2.

Mange af de kraftigste supercomputere indeholder en betydelig andel specialprocessorer, som bygger på grafikprocessorer, der oprindeligt er udviklet til krævende computerspil og 3D-applikationer. De er ekstremt effektive til parallelle udregninger, men er ikke lige egnede til alle formål. Derfor er de blevet fravalgt i Computerome.


Supercomputeren er opbygget af bladeservere fra HP med Intel Xeon-processorer. Foto: Jesper Stein Sandal

»Grafikprocessorer har deres fordele og fungerer godt for nogle brugere – især hvis man har én kode, man kører igen og igen, som man kan optimere. Her vil det hele tiden være ny kode, der skal køre. Man skal skrive sine programmer til grafikprocessorerne, og til den her computer skal brugerne ikke knokle med at kode eller hyre parallelliseringseksperter,« siger Peter Kaae.

Computerome kommer til at få flere hundrede forskellige brugere, som vil omfatte både forskere fra europæiske universiteter og private medicinalfirmaer. Derfor vil mange af brugerne ikke have mulighed for at optimere deres kode til lige netop at køre på Computerome, og derfor er designet mere rettet mod generelle udregninger.

Planen er, at supercomputeren også skal åbnes for, at eksempelvis hospitalernes kræftafdelinger vil kunne anvende den til at sammenligne kræftpatienters DNA for at finde frem til, hvilke behandlingsformer der passer bedst til den enkelte patient.

Med så mange forskellige brugere vil der også blive lagt en cloud-frontend på Computerome, som skal gøre det let og sikkert for brugerne at køre deres ofte fortrolige data på systemet.


Peter Kaae foran pavillonerne, der huser Computerome.

Fysisk er supercomputeren placeret i to pavilloner eller containere af stål, hver med plads til en række rackskabe med dør og loft over en varm gang på bagsiden af skabene. Kølingen foregår med in-row-køling, som forsynes med kølevand, der er ført ind under gulvet og primært køles med frikøling.

Computerome har dog også en varmepumpe, der gør det muligt at trække overskudsvarmen ud fra returvandet fra kølesystemet og anvende det til at forsyne Risø-campus med varmt vand til opvarmning.

Hver pavillon er designet til at rumme udstyr med en samlet effekt på 500 kilowatt. Hele området, der er afsat til supercomputeren er klargjort til at kunne forsyne en supercomputer med 7 megawatt strøm.


Der er god plads til at udvide Computerome, som foreløbig optager 800 ud af de afsatte 3.500 kvadratmeter på DTU’s Risø-campus. Foto: Jesper Stein Sandal

Hovedbestanddelen af Computerome er 540 HP-bladeservere, der hver er bestykket med to Intel Xeon E5-processorer på to gigahertz og med 14 kerner og 128 gigabyte DDR4-hukommelse. Det er ét af de punkter, hvor evnen til at håndtere store datamængder har haft højere prioritet end rå regnekraft, som kunne være opnået med processorer med en højere clockfrekvens.

»De fleste af de programmer, der skal køre på Computerome har brug for at hente data. En hurtigere processor ville stå og vente på data,« forklarer Peter Kaae.

Supercomputeren har også 27 HP-servere med 1 terabyte DDR3 RAM og fire Intel Xeon E5-processorer med otte kerner, samt yderligere to servere med samme bestykning, der fungerer administrationsnoder i klyngecomputeren.


Forbindelsen mellem de to pavilloner, som huser henholdsvis compute-delen og storage-delen af Computerome. Foto: Jesper Stein Sandal

I alt har Computerome altså 16.048 processorkerner til rådighed og 98 terabyte RAM. Det hele er forbundet med et Mellanox Infiniband-netværk, som også er koblet til EMC Isilon storage-systemet.

Forskerne, der skal anvende Computerome, har behov for at kunne regne på meget store datasæt, hvor eksempelvis 10.000 patienters genomen sammenlignes, og da et genom kan fylde 100 gigabyte, stilles der store krav til storagepladsen i supercomputeren.

Det nuværende Isilon-system har en kapacitet på 3 petabyte og kan levere mindst 50 gigabyte pr. sekund til noderne i klyngen. Risø-storagesystemet er desuden spejlet i et tilsvarende storagesystem hos DTU i Lyngby.

Derudover er der tilknyttet to båndmaskiner fra EMC, som kan lagre op mod 400 terabyte data i døgnet.

På softwaresiden kører Computerome med Red Hat Linux, Moab Workload Manager, Bright Cluster Management samt HP’s administrations- og monitoreringssoftware til serverne.


Et kig ind på bladeserverne fra den varme gang bag rackskabene afslører et tykt bundt netværkskabler. Ud over Infiniband-netværket til selve klyngecomputeren, er administrationsmoduler til bladeserverne også forbundet via et netværk. Foto: Jesper Stein Sandal
Posted in computer.

Risø-supercomputer med 16.048 kerner skal knække biologiens Big Data


Direktør Peter Kaar fra GoVirtual, som har installeret supercomputeren på Risø, foran de to pavilloner der huser den første del af den nye supercomputer.

På en indhegnet parkeringsplads på DTU’s Risø-campus står to gråmalede pavilloner af stål, som ikke ser ud af meget på den store tomme flisebelagte plads. Men varmedisen, der stiger op fra rækken af køleenheder placeret ved siden af den ene af pavillonerne, afslører, at der indenfor gemmer sig én af de kraftigste supercomputere i verden.

Supercomputeren Computerome står nu klar til at hjælpe hundredevis af forskere inden for det biologiske forskningsområde med at løse de mest krævende dataanalyser, de står over for i dag.

Målt efter supercomputernes klassiske målestok, kommatalsoperationer pr. sekund eller flops, er Computerome lige nu nummer 121 på listen over offentligt kendte supercomputere. Men Computerome er ikke bygget til at vinde i lige netop dén disciplin.

»Vi kan ikke bruge traditionelle supercomputere, for de passer ikke til vores datatunge behov. Vi er udfordret i en æra med Big Data, og data fra genomer, proteiner og bakterier stiller helt særlige behov til computeren,« forklarer chefkonsulent Peter Løngreen fra DTU Systembiologi til Version2.

Læs også: Ny supercomputer på Risø: Hurtigste RAM vigtigere end hurtigste processorer

I en traditionel supercomputer kan hver enkelt beregningsenhed eller node ofte arbejde selvstændigt med en lille mængde data, når eksempelvis en fysiker udfører modelberegninger. Men biologerne har behov for at kunne udveksle meget store datasæt mellem noderne, og derfor er der i Computerome lagt vægt på andre specifikationer end blot mange hurtige processorer.

Hver af de 540 HP-servere, der udgør hovedmusklen i Computerome, har således 128 gigabyte DDR4 RAM, ligesom der er yderligere 27 servere med hver 1 terabyte DDR3 RAM. Derudover er der installeret et kraftigt Mellanox Infiniband netværk til at forbinde serverne i en klynge.


Netværket er en væsentlig komponent i den nye supercomputer. Foto: Jesper Stein Sandal

Systemet er i det hele beregnet til at kunne håndtere store datamængder. Storagesystemet står i den ene af de to pavilloner og består af et EMC Isilon system med en kapacitet på foreløbig 3 petabyte.

Og det er store datasæt, der skal knuses i Computerome.

»Størrelsen på et datasæt er vokset fra et par gigabyte for ti år siden til i dag flere hundrede gigabyte,« fortæller post-doc Anders Jacobsen Skanderup fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet til Version2.

Han er én af de forskere, som ser frem til at benytte den nye supercomputer.

»Vi kigger på et helt genomen for kræftpatienter for at finde de mutationer, der kan give grobund for kræft,« forklarer Anders Jacobsen Skanderup.

Kræft er en sygdom, som kan se meget forskellig ud fra patient til patient, og derfor er det nødvendigt at sammenligne det genetiske materiale for mange patienter, hvis man skal identificere særlige genetiske mutationer, der kan hænge sammen med en bestemt kræftform.

I et pilotforsøg har Anders Jacobsen Skanderup sammen med forskerkollegerne regnet på genomer for 800 patienter. Det krævede tre måneders udregninger på 3 kraftige servere. Han vurderer, at den samme udregning ville kunne laves på en uge eller kortere med den nye supercomputer.

»Det har stor betydning, fordi vi i stedet kunne kigge på 10.000 patienter, og vi kan justere på parametrene i vores analyse uden at skulle vente tre måneder. Det giver en mere fleksibel forskningsproces,« siger Anders Jacobsen Skanderup.

Den eksponentielle vækst i størrelsen af datasættene skyldes blandt andet fremkomsten af billige, hurtige gensekventeringsmaskiner, der gør det muligt at kortlægge et helt genomen frem for blot at se på et udsnit.

Det giver nye muligheder for at forstå, hvad kræft er for en sygdom.

»I min analyse vil jeg gerne forstå mutationerne i kræftceller ved at sammenligne DNA fra kræftceller med DNA fra raske celler,« forklarer Anders Jacobsen Skanderup.

Det indebærer at sammenligne to datasæt på hver 100 gigabyte med hinanden, og når det skal ske for tusindvis af patienter, så stiller det krav til infrastrukturen, som transporterer og lagrer dataene.


Foreløbig er Computerome udstyret med 3 petabyte Isilon-storage fra EMC. Foto: Jesper Stein Sandal

Fysikerne hos eksempelvis CERN har i årevis delt data fra de store eksperimenter, så forskellige forskergrupper har kunnet arbejde med de samme data. En tilsvarende tanke ligger bag Computerome blot inden for de biologiske forskningsområder.

»Der er ingen grund til, at vi konkurrerer på infrastruktur, hvis vi skal håndtere data, som måske fordobles på seks måneder. Vi skal undgå at generere de samme data. Vi har her skabt en national infrastruktur, som skal muliggøre, at vi kan arbejde sammen på en række store datasæt,« siger Peter Løngreen.

Computerome er en del af det europæiske forskningssamarbejde inden for de biologiske områder ELIXIR, og det er ikke kun universitetsforskere, som skal bruge supercomputeren. Også medicinalvirksomheder vil kunne anvende supercomputeren til deres forskning, hvor de også vil kunne trække på fælles datasæt.

Lige nu er det meste af den 3.500 kvadratmeter store plads tom, men planen er, at supercomputeren skal kunne udbygges i takt med, at behovet for databehandlingskapacitet vokser.

»Vi har mulighed for at kunne udvide. Vi har for eksempel lagt strøm ind til 10 gange den nuværende kapacitet,« siger Peter Løngreen.

Det vil forskerne i de efterhånden slidte bygninger på Risø nok sætte pris på. En del af varmen fra supercomputeren vil nemlig blive opsamlet i køleanlægget og anvendt til at forsyne bygningerne på Risø med varme og på længere sigt også det lokale fjernvarmenet.

Posted in computer.

En tredjedel af danskerne: Ok med telelogning af alle borgere

Det er ikke i orden, at de danske myndigheder masseovervåger telefonopkald og sms’er uden konkret mistanke om kriminel aktivitet på forhånd. Det er den overvejende holdning blandt danskerne, viser en undersøgelse, som Amnesty International har foretaget blandt 1004 danskere.


Meningsmålingens resultater. Kilde: Amnesty International.

Overvågningen skal begrænses til kun at omfatte mistænkte personer, mener 57 pct. af de adspurgte i undersøgelsen, men samtidig mener 36 pct., at det er i orden, at alle danskere registreres.

Det er overraskende ifølge juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet:

»Det overrasker mig faktisk, at så mange danskere synes, at masseovervågningen er helt i orden. Det siger noget om, at vi har nærmest ubegrænset tiltro til vores myndigheder og tillid til, at vores data ikke misbruges”, siger han til Amnestys medlemsblad.

Telelogningen er i strid med menneskerettighederne, fordi den i så høj grad indsamler og opbevarer data om mennesker, der ikke har været mistænkt for noget på forhånd. Det har en EU-dom tidligere fastslået, og også Amnesty har kritiseret ordningen for at være »et groft brud på borgernes ret til et privatliv«.

Der er dog ikke overvældende opbakning for, at myndigheders overvågning af private borgere skal undersøges nærmere. I forbindelse med Edward Snowdens afsløringer af NSA’s overvågninger af borgere i hele verden, mener 47 pct. af danskerne i Amnestys undersøgelse, at der ikke er behov for at undersøge den amerikanske sikkerhedstjeneste overvågning af danske borgere. 42 pct. af de adspurgte bakker op om en undersøgelse.

Samtidig er det kun overraskende få, der i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer, har ændret vaner på nettet. Således har kun 11 pct. af danskerne forsøgt at privatisere brugen af internettet, undladt at søge efter bestemt indhold eller brugt mindre online kommunikation ifølge Amnestys undersøgelse. 88 pct. har ikke ændret adfærd.

Læs også: Snowden-afsløringer ændrer intet i Danmark

Amnesty har i den forbindelse lanceret en guide med værktøjer til, hvordan privatpersoner kan beskytte privatlivet på nettet og begrænse overvågningen fra virksomheder og efterretningstjenester.

Artiklen blev opdateret den 28.11.2014 kl. 13.20. I første udgave fremgik det fejlagtigt, at danskerne ikke bakker op om en undersøgelse af den danske telelogning. Spørgsmålet gik på opbakningen til en undersøgelse af NSA’s aflytninger og ikke den danske telelogning.

Posted in computer.

En blogger vender hjem

Rene Løhde har før slået sine folder i Version2′s bloggerunivers – han bloggede i tre et halvt år, indtil han stoppede i 2010.

Nu er han tilbage på sin blog, hvor han glæder sig til at skrive om noget helt andet, end han gjorde før, hvor Windows var hovedtemaet.

I sit første blogindlæg skriver han bl.a.

‘Jeg vil utroligt gerne dele erfaringer her på bloggen og håber at få fagligt indspark til det mit arbejde og alt det, jeg gerne vil lave. Ydermere vil jeg blande mig i den aktuelle debat. Jeg har en række blogindlæg under opsejling, specielt om IT-understøttelse i min hverdag. However … jeg vil være taknemmelig hvis Version2′s netværk kan skubbe mig i gang.’

Læs hele blogindlægget her

Posted in computer.