Monthly Archives: November 2014

Den 7. november 2014 meddelte Europol, nærmere bestemt den særlige enhed for bekæmpelse af cyberkriminalitet, EC3, at 17 personer var blevet anholdt som følge af et myndighedssamarbejde rettet mod skjulte tjenester på anonymiseringsnetværket Tor. De skjulte tjenester, på engelsk hidden services, svarer til almindelige hjemmesider på en webserver.

Forskellen er, at webserveren i en skjult tjeneste kommunikerer via Tor og derfor ikke har en synlig IP-adresse, der kan lede hen til den fysiske server. Og uden en brugbar IP-adresse kan det være svært for myndighederne at lukke serveren og arrestere eventuelle bagmænd.

Alligevel er det ad flere omgange lykkedes myndigheder at finde frem til de formodede bagmænd bag tjenester, der eksempelvis har beskæftiget sig med distribution af narko og børneporno.

Lederen af EC3, Troels Ørting, ønsker ikke at gå i detaljer med, hvordan politiet har fundet frem til de formodede bagmænd.

»Den perfekte forbrydelse er svær at opklare, men vi fanger dem, vi kan. Vi lever jo også af, at kriminelle dummer sig,« siger han blot.

Et eksempel på kriminelle, der dummer sig, kunne være en historie, som det amerikanske teknologimagasin Wired kunne fortælle tidligere i år. Her havde hollandsk politi indledt en aktion mod børneporno på Tor-nettet. I den forbindelse fandt politiet frem til en hidden service, der altså ikke havde en sporbar IP-adresse. Serveren viste sig dog at have en åben administratorkonto, som politiet kunne benytte til at identificere dens rigtige IP-adresse.

Serveren viste sig at stå i USA. Hollandsk politi tog kontakt til FBI, som endte med at beslaglægge flere servere i USA. På disse servere installerede det amerikanske forbundspoliti software, der kunne bruges til at identificere de personer, som efterfølgende loggede på serverne via Tor.

I den sag er der altså ikke noget, der tyder på, at opklaringen er foregået via huller i Tor-teknologien. Og det er godt nyt for de menneskerettighedsforkæmpere, der er afhængige af den anonymitet, Tor kan give.

For hvis der var klare indikationer på, at Europol og andre politimyndigheder havde knækket de grundlæggende sikkerhedsmekanismer i Tor, ville undertrykkende regimer verden over principielt kunne gøre det samme og derved identificere og lukke munden på deres kritikere.

Vigtigt menneskeretsværktøj

Tor er nemlig også et vigtigt værktøj, der kan bruges af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og andre til at komme til orde i lande, hvor ytringsfriheden ellers har trange kår. Det vil eksempelvis sige, at selvom et regime måtte overvåge al internetkommunika­tion, så ville det ikke kunne se, hvem der kommunikerer med hvem, hvis kommunikationen foregik over Tor. Så hvis en menneskerettighedsaktivist vil kommunikere med en journalist, poste til en blog eller tweete på Twitter, vil de lokale myndigheder højst kunne se, at der bliver kommunikeret med Tor-nettet fra en given internetforbindelse. Men ikke hvem der bliver kommunikeret med, eller hvori kommunikationen består.

»Der er et stort pres på menneskerettighedsforkæmpere og dissidenter. Deres eneste mulighed er at kunne agere anonymt. Diktaturer og undertrykkende regimer har idømt langvarige straffe for blot at sende en mail eller en sms,« siger vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark Trine Christensen og tilføjer:

»Mennesker i Bahrain og Saudi- Arabien risikerer flere års fængsel for et tweet. Der er meget på spil. Dermed ikke sagt, at Europol og andre politistyrkers arbejde ikke er alvorligt. Det involverer alvorlig kriminalitet, f.eks. rettet mod børn. Men teknologi som Tor-netværket tjener mere nuancerede formål, som rækker ud over den almindelige kriminalitetsbekæmpelse.«

Internationalt bruger Amnesty selv blandt andet Tor-nettet til sikker kommunikation, fortæller Trine Christensen, der opfordrer flere til at gøre det samme.

»Jo flere der bruger Tor, desto mere anonyme er dem, der har behov for Tor. Man udvider høstakken, så det bliver sværere at finde nålen. Jeg kan sagtens forstå, hvis politiet er frustrerede, men for at beskytte de menneskerettighedsforkæmpere, der bruger Tor, er det en stor hjælp, at almindelige borgere også bruger det.«

EC3: Ikke nødvendigt for borgere

Netop fordi det kan vanskeliggøre opklaringsarbejdet, vil Troels Ørting fra Europols EC3 ikke opfordre almindelige borgere til at bruge Tor.

»Det er jo ikke nødvendigt for almindelige mennesker at bruge Tor-netværket. Netbank, login på borger.dk og så videre bliver jo ikke sikrere af, du kommer på en Tor- node. Det betyder bare, at det, du gør, ikke kan ses af andre,« siger Troels Ørting og fortsætter:

»Det handler jo ikke om at spionere på folk, det handler om at få mulighed for at fange dem, som vi også normalt ville have mulighed for at fange i den fysiske verden.«

Han fortæller, at politiet tidligere nogenlunde kunne koble gerningsmand og gerningssted, men den kobling er blevet langt vanskeligere med internettet, hvor kriminelle kan sidde i ét land og forsøge at bryde ind i en stribe netbanker i et andet land. Og set fra et politimæssigt synspunkt bliver det i forvejen grænseoverskridende opklaringsarbejde ikke gjort lettere af, at de kriminelle oveni kan skjule sig med teknologier som Tor.

»Den politimæssige indsats vil kun kunne målrettes mod en mindre del af de kriminelle, som er meget aktive. Der er mange problemer forbundet med opklaringen. Blandt andet i forhold til, at man kan skjule sig, og der er spørgsmålet om jurisdiktion på tværs af grænser, og at de kriminelle flytter.«

It-mand kører Tor-node

It-sikkerhedsekspert og direktør i Solido Networks Henrik Kramshøj driver selv en af de Tor-noder, der udgør grundstenene i netværkets funktionalitet. Og dermed er han med til at vanskeliggøre opklaringsarbejdet for Troels Ørting og andre politifolk.

»Jeg gør det, fordi jeg mener, det er noget, vi bør gøre i solidaritet med alle de lande, som ikke har adgang til et frit internet,« siger Kramshøj og fortsætter:

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi støtter en åben presse i forskellige lande; at vi giver folk en mulighed for at hive data ud fra regioner i verden, hvor de er låst meget hårdt ned. Det er den primære årsag.«

Henrik Kramshøj medgiver, at han med Tor-noden også er med til at hjælpe kriminelle, men han påpeger i den forbindelse, at eksempelvis vejnettet, telenettet og andet principielt også kan bruges af kriminelle, uden at nogen af delene dog er blevet forbudt af den grund.

Talsmand for Tor-projektet Jacob Appelbaum fortæller, at der er et stort pres på Tor-netværket for øjeblikket fra Europol og FBI om at beslaglægge computere for at de-anonymisere skjulte tjenester. Men han mener ikke, det er anonymiseringstjenesten i sig selv, der er problemet, når det gælder eksempelvis distribuering af børneporno.

»Folk siger, at internettet har skabt en epidemi af børnepornografi, og det kan der ikke være tvivl om. Men problemet er ikke, at folk deler information om deres forbrydelser. Problemet er i sin kerne, at folk voldtager børn, og man har et seriøst samfundsproblem, hvis det sker,« siger Appelbaum.

Selvom Tor-netværket ikke måtte være myndighedernes kop te i hverken det ene eller det andet land, er netværket alligevel ikke lukket ned. Måske hænger det sammen med, at stater og myndigheder efter sigende også bruger Tor – angiveligt også politiet for ikke at efterlade synlige spor under opklaringsarbejde – og derudover er det ikke umiddelbart teknisk muligt at nedlægge netværket, forklarer Henrik Kramshøj og henviser til, at forsøget har været gjort i blandt andet Kina.

Ganske vist er det muligt at identificere, når en internetopkobling sker til Tor-netværket. Men det siger ikke i sig selv noget om, hvad pointen er med opkoblingen, forklarer Kramshøj – netop fordi netværket jo kan bruges til forskellige formål.

Selvom myndighederne i et land alligevel valgte at lukke helt ned for al adgang til identificerede Tor- noder, uanset hvad formålet måtte være, så er det alligevel muligt at omgå dette via Tor-bridges – hemmelige servere, som leder opkoblinger ud på Tor-nettet.

Og derfor er det i sidste ende svært for myndighederne, hvad enten det er for at bekæmpe kriminalitet eller menneskerettighedsforkæmpere, at lukke ned for tjenester som Tor, og det er godt, siger Henrik Kramshøj, som mener, politiet må klare efterforskningen på anden vis.

»Jeg mener ikke, det er nødvendigt for politiarbejde, at der skal være fuld gennemskuelighed. Så taler vi jo om kinesiske tilstande, hvor man ikke må bruge stærk kryptering, fordi regeringen skal kunne knække alt. Det vil skade ikke bare demokratiet, men også konkurrenceevnen hårdt,« siger han med henvisning til, at Tor også kan bruges til at undgå eksempelvis industrispionage.

TOR

Udviklingen af princippet bag Tor (The Onion Router) begyndte ved den amerikanske flåde tilbage i 1990’erne. Projektet havde primært til formål at sikre regeringskommunikation.

Teknologien tillader anonymiserede forbindelser til internettet, hvor afsendere og modtagere af datapakker er svære at finde frem til.

Det bliver brugt af både kriminelle, menneskerettighedsforkæmpere og helt almindelige internetbrugere til at sløre deres spor på nettet.

Artiklen er også bragt i Ingeniøren i dag

Lige nu hedder preview-udgaven af Windows 10 reelt version 6.4 og bygger dermed videre på en forvirring, som begyndte med Windows 7. Men snart kommer Windows 10 til at få versionsnummeret 10.0, skriver Ars Technica.

Der har i mange år været rod i versionsnumrene for Windows. Windows XP havde versionsnummer 5.1, og det var der mange udviklere, som brugte til at tjekke for, om deres applikation kunne køre på en given Windows-installation.

De fleste har nok glemt, at der faktisk var større problemer med applikationer og drivere, da man skiftede til Windows XP end til Windows 7, og det gjorde det relevant at tjekke, hvilken udgave af Windows applikationen kørte på.

Dette indbyggede tjek i applikationen gav imidlertid problemer, da Microsoft lancerede Windows Vista, fordi den havde version 6.0 og dermed dumpede versionstjekket. For at mindske det problem, fik Windows 7 versionsnummer 6.1, og Windows 8 fik 6.2.

Microsoft har imidlertid ændret måden, Windows fortæller en applikation, hvilken version af Windows den kører på. Nu får en applikation, som ikke har angivet, hvilke Windows-udgaver den er kompatibel med, blot at vide, at den kører på Windows Vista.

Tilsvarende kan en applikation, som oplyser, at den er kompatibel med Windows 7, få at vide, at den kører på Windows 7, selvom den reelt kører på Windows 8.

Det gamle versionstjek er ikke længere understøttet i Windows 8.1, og derfor vil applikationer, som ikke har oplyst en specifik version, de understøtter, tro, at de kører på Windows 8. Ved at droppe det gamle versionstjek er det dermed blevet muligt for Microsoft at ændre versionsnummeret til at svare til det nummer, styresystemet bliver markedsført med.

Efter eget udsagn har TDC som den første teleoperatør i Danmark gennemført et taleopkald på 4G/LTE-nettet. Teknologien kaldes også VoLTE (Voice over LTE). Der er tale om et internt forsøg, og TDC-kunderne må vente lidt endnu på opkald, der går relativt hurtigt igennem i ligeledes forholdsmæssig høj kvalitet.

»Vores forventning er, at det bliver efter sommerferien,« siger teknologidirektør i TDC Kim Søgård.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvordan TDC rent forretningsmæssigt planlægger at markedsføre VoLTE, og om det eksempelvis bliver en tilkøbsydelse for kunderne.

Som Version2 tidligere har kunnet fortælle, så kommer VoLTE blandt andet med løftet om opkald, der opleves som om, de går igennem nærmest med det samme, når der bliver trykket på kald-op knappen. TDC forventer, at forsinkelsen, fra når der bliver sagt noget i den ene ende af røret, til det når frem i den anden, vil være på ca. 100 millisekunder.

Og derudover vil talekvaliteten også blive væsentligt forbedret, forudsat begge parter befinder sig på en 4G-forbindelse. I dag er der også noget, der hedder HD-tale, som flere operatører tilbyder på 3G-forbindelser, såfremt telefonen understøtter det.

Det er dog begrænset af, at begge parter ikke alene skal være forbundet til 3G-nettet, de skal også være på den samme operatørs netværk. Altså ikke noget HD-tale mellem eksempelvis en TDC-kunde og en på Telenors netværk.

Men med VoLTE er det planen, at kunder på tværs af netværk vil kunne kommunikere med tale over 4G, bedyrer Kim Søgård. Og derudover skulle 4G- og 3G-taleopkald kunne gennemføres på tværs af teknologier i høj kvalitet også.

Forudsætningen for VoLTE er, at telefonen, understøtter det. Flere telefoner vil ifølge Kim Søgård dog kunne få funktionen aktiveret via software.

»Man kan via softwareopgraderinger gøre nogle telefoner klar til det.«

En af de telefoner, der understøtter VoLTE er Apples iPhone 6. Og med Apples iOS 8 understøtter den også en anden teknologi, som Version2 tidligere har omtalt. Funktionaliteten, der har flere år på bagen, hedder Generic Access Network (GAN) også kaldet wifi-calling. GAN gør det i princippet muligt at koble på et wifi-hotspot og tale, som var det en telemast.

Af det pressemateriale, som TDC har udsendt sammen med meddelelsen om, at det altså nu er lykkedes virksomheden at gennemføre et VoLTE-kald på eget net, fremgår det, at WiFi calling transporterer talekald som IP data. Det virker derfor kun for VoLTE kunder. Desuden står der, at samtaler kan skifte mellem 4G og WiFi, men ikke mellem WiFi og 2G/3G.

Derudover er der et par hurdler, der skal overstås, før en erhvervsvirksomheds wifi-net sikrer TDC-kunder indendørs dækning, mens teleoperatørernes master står for udendørsdækningen.

Først og fremmest har TDC i udgangspunktet ikke kontrol over hverken wifi-nettet eller de åbne frekvensområder, som wifi anvender. Og dermed bliver det også svært at garantere talekvaliteten på et wifi-net.

»I VoLTE har man en garanteret kvalitet som kunde, det kan man ikke gøre på wifi-calling. Der bliver nogle begrænsninger. Der er også begrænsninger i forhold, hvordan handover skal foregå, hvis der er flere wifi-spots i en erhvervsbygning eksempelvis. Der er nogle kvalitetsudfordringer,« siger Kim Søgård.

Og derfor forventer han heller ikke, at VoLTE fra TDC bliver lanceret i tandem med understøttelse af wifi-calling.

»Ikke fra starten. Vi vil gerne lave wifi-calling og det kommer vi også til. Det er vigtigt at fast slå, at kundeoplevelsen på wifi vil være relativ mere ude af kontrol, end den vil være på VoLTE.«

TDC barsler også med carrier aggregation, som skulle være klar senest i 2. kvartal 2015, måske allerede 1. kvartal. Carrier aggregation er en del af LTE Advanced og vil sige, at flere frekvensbånd kan kobles sammen, såfremt telefonen understøtter det. Dermed forventer TDC at kunne tilbyde hastigheder op til 300 megabit/sekund mod de nuværende 150 megabit/sekund.

De københavnske togpendlere måtte torsdag morgen tage til takke med stopfyldte S-tog og en reduceret køreplan.

Flere S-tog var tvunget til at stå stille på skinnerne, fordi certifikatet til den iPad-app, som indeholder lokomotivførernes sikkerhedsinformation, var udløbet.

»Når certifikatet ikke er fornyet og opdateret, så kan appen ikke bruges,« siger DSB’s it-chef Martin Börjesson

Allerede onsdag aften oplevede DSB problemer med iPad-appen og it-afdelingen fandt frem til, at apple-certifikatet var udløbet samme dag. Det er ifølge Martin Börjesson første gang, at it-afdelingen arbejder med apple-apps og derfor overså man, at certifikatet var blevet forældet.

»Vi var ikke opmærksomme på, at det skulle fornyes,« forklarer han og tilføjer:

»Det har været en hård lektie, at vi ikke havde styr på lige præcis dette certifikat.«

App’en, der bærer navnet Den digitale rygsæk, indeholder dokumenter, som er nødvendige før lokomotivførerne må tage S-toget ud på skinnerne. Og da langt de flest lokomotivførere ikke havde app’en, måtte en række af DSB’s S-toglinjer i morges køre med halv drift.

Nødskiftede app til morgentrafikken

Enkelte iPads, der har været tændt hele natten, kunne stadig åbne Den digitale rygsæk. Men da medarbejderne som regel slukker enheden om natten, var det kun muligt for et fåtal af tog-chauførerne.

For at undgå total stilstand i den københavnske togtrafik brugte lokomotivførerne en lignende app fra Bane Danmark. Men da ikke alle iPads havde erstatnings-app’en installeret slap togpendlerne ikke uden forsinkede og aflyste tog.

Martin Börjesson arbejder nu sammen med DSB’s it-afdelingen om at få sendt instrukser ud til medarbejderne, og få opdateret certifikatet så app’en kan køre igen.

»Den skal selvfølgelig blive godkendt af Apple for at kunne blive distribueret ud. Men det er vores forventning, at det sker inden for de nærmeste timer,« fortæller han.

Et sikkerheds-certifikat fra Apple giver app-skaberen mulighed for at signere programmet og på den måde garantere, at app’en er lavet af for eksempel DSB.

Dropper decentral lagring af certifikater

I fremtiden er det planen at centralisere lagringer af certifikater, så situationen ikke gentager sig.

»Det er desværre sådan, at med denne løsning ligger certifikatet på iPad’en og ikke på en central enhed, som det måske burde være. Og det laver vi faktisk om i februar,« fortæller Martin Börjesson.

Centraliseringsplanerne har dog været undervejs før apple-certifikatet sendte it-chefen på overarbejde.

Det er ifølge Martin Börjesson ikke en mulighed at køre togene uden adgang til app’en. Sikkerhedsdokumenterne kan sammenlignes med et kørekort til toget.

»Vi vil ikke gå på kompromis med sikkerheden langs skinnerne,« understreger it-chefen.

Forsinkelserne der fulgte med det forældede certifikat ramte S-toglinjerne A, H, B og E, der alle i perioden kørte med halv drift. S-togene har siden i formiddags igen kørt normalt oplyser DSB.