Monthly Archives: November 2014

Spiltest: Mekanikerlærling i robotbyen

Velkommen til Tivoli Town. Du er netop blevet ansat i Hayden’s Repairshop. Det helt rigtige sted for en Machineer med en ambition om at blive den bedste af slagsen – den bedste til at fikse maskiner.

Det er en arbejdsdag, der starter stille og roligt med et strømsvigt forårsaget af robotmus, der stjæler tandhjul. En enkel opgave at give sig i kast med, som vækker appetitten på mere komplekse udfordringer, hvilket der naturligvis er flere af i en lille by beboet af robotter.

Historien er mest til stede som en spinkel rød tråd, der forsøger at binde i alt 12 forskellige puzzle sammen, og i sidste ende sende spilleren videre til det andet af de i alt fem kapitler, som Machineers kommer til at bestå af.

Børn skal lære at tænke i logik
Den danske spiludvikler Lohikas henvender sig med Machineers især til en yngre målgruppe, og ambitionen er blandt andet, at spillet skal give børn en fornemmelse af de mekanismer og tankegange, som ligger til grund for softwareprogrammering.



Ved hjælp af drivremme og kontakter skal fuglen vinger bevæge sig synkront.



Timere gør det muligt at have komplekse funktioner i en maskine – men er også svære at overskue.



Machineers er utroligt charmerende i såvel sit grafiske udtryk som i musikken.

De 12 opgaver er derfor rene logik opgaver, hvor tandhjul, drivbånd og kontakter i samspil med for eksempel timere skal udmønte sig i en ønsket funktionalitet. Det kan være gribekloen, der først skal bevæge sig til venstre, så ned, gribe fat i en bamse og endelig droppe den i præmieskakten. Eller neon bogstaverne på Lorry’s Benzintank, der alle skal tænde på samme tid.

Det er i udgangspunktet 12 fine opgaver, som netop kræver, at spilleren skal analysere mekanikken og bevæge sig ind i en hvis, nu, så og på den måde-tankegang.

Indlæringskurven er for stejl
Desværre har Machineers meget travlt med at komme videre fra opgave til opgave, og når der kun er 12 af slagsen, så ryger kompleksiteten også lynhurtigt i vejret.

Spilleren får ikke mulighed for at repetere det lærte gennem for eksempel variationer over de enkelte opgaver, som både kunne have været med til at fasttømre præcis, hvordan de enkelte mekaniske dele i opgaverne fungerer, men også have givet spillets første kapitel en meget længere levetid.

I stedet er der en fornemmelse af at blive smidt ud på meget dybt vand, hvor det er svært at overskue såvel de maskiner, der skal fikses, som hvad det ønskede resultat egentlig er.

Der er redningskranse i form af både hjælpsomme tip og et diagram over løsningen på de enkelte opgaver, så spilleren ikke ender med at sidde ubehjælpeligt fast. Men det havde været sjovere at få hjælp til at blive bedre til at løse opgaverne helt selv.

Lohika har nogle virkelig prisværdige intentioner med Machineers – de har bare ikke lavet et særlig godt spil.

Hent spillet i Apples App Store eller via Google Play

Posted in computer.

Virgin-rumfly eksploderer i luften – pilot meldes dræbt

Rumflyet Spaceshiptwo eksploderede fredag aften dansk tid under en testflyvning over den californiske Mojaveørken.

Ifølge en lang række medieberetninger faldt vragdele fra rumflyet ned i ørkenen, hvor de blev fotograferet fra luften til alverdens tv-stationer.

Nyhedsbureauet Associated Press har som det tilsyneladende eneste skrevet på Twitter, at den ene af de to piloter om bord er dræbt, mens den anden er såret. Bureauet har oplysningerne fra en californisk highway patrol.


Et billede af en del af vraget i Mojaveørkenen, som tv-stationer over hele verden viser.

Enkelte medier beretter om, at der blev set faldskærme i luften efter ulykken, men endnu er kun få oplysninger bekræftet. I sin egen, officielle meddelelse skriver Virgin Galactic ganske kort, Spaceshiptwo oplevede en alvorlig fejl, som førte til, at fartøjet gik tabt, og at selskabet arbejder sammen med myndighederne om at opklare årsagen.

Den amerikanske luftfartsmyndighed FAA noterer i sin meddelelse om ulykken, at efterforskningen nu er i gang. Ulykken indtraf, skriver FAA, kort efter at Spaceshiptwo var blevet frigjort fra sit moderskib, Whiteknighttwo.

Moderskibet havde båret det lille rumfartøj op i luften, men der er ingen oplysninger om, hvilken højde adskillelsen skete i. Whiteknighttwo landede efterfølgende sikkert.

Moderskibet er designet til at bære Spaceshiptwo op 15 kilometer, hvor det bliver frigjort. Kort derefter skal det tænde sine raketmotorer. Det var under den manøvre, at den katastrofale fejl indtræf.

Ifølge Spaceflightnow var det Spaceshiptwos 35. frie flyvning. Det var fjerde gang, at rumskibet skulle affyre sin raketmotor under en testflyvning, men det er ikke sket siden januar.

Siden da er Scaled Composites, et datterselskab af flyproducenten Northrop Grumman, der sammen med Virgin Galactic bygger Spaceshiptwo, skiftet til et nyt brændstof, der er plast-baseret, skriver det amerikanske rummedie.

Spaceshiptwo er den kommercielle version af rumflyet Spaceshipone, som i 2004 blev det første privatbyggede fly til at nå ud i rummet. Rekordflyvningen nåede ifølge Wikipedia ud i en højde af 114,6 kilometer, og Spaceshipone vandt den såkaldte X Prize for at sende tre personer ud i rummet.

Iværksætterikonet Richard Branson købte derefter rettighederne til designet, og han har satset benhårdt på at benytte Spaceshiptwo til at give turister en to timers flyvning ud i rummet, herunder nogle få minutter i vægtløshed. Over 700 har betalt 200.000 dollars for at reservere en plads om bord.

De seneste planer lød på, at de kommercielle rejser ud i rummet skulle begynde i 2016.

Der er plads til seks passagerer foruden de to piloter om bord.

Læsere, der har flere eller opdaterede oplysninger om styrtet, er mere end velkomne til at bidrage i debatten under artiklen.

Posted in computer.

Sådan beskytter planterne sig mod solens farlige stråler

Solens stråler er nødvendige for planternes fotosyntese, men solens UV-stråling kan også virke ødelæggende for planternes DNA og modvirke vækst.

Derfor har planterne også et forsvar mod den ultraviolette stråling. Timothy Zwiers forskningsgruppe fra Purdue University i Indiana, USA, har i en artikel i Journal of the American Chemical Society sammen med forskere fra AgroParisTech i Frankrig nu klarlagt, hvordan planternes solbeskyttelse fungerer.

Biokemiske undersøgelser har tidligere vist, at planter producerer en række molekyler kaldet sinapat-estere, som transporteres til de ydre lag af bladene, så UVB-stråling ikke kan kan nå dybt ind i bladene og ødelægge plantens normale funktioner.


Der findes firmaer som NovaSource i Arizona, USA, der producerer kunstig solbeskyttelse til planter (Purshade), men planter har også deres egen indbyggede solbeskyttelse. (Grafik: NovaSource)

Zwier og co. har nu undersøgt mere detaljeret, hvordan disse molekyler påvirkes, når de udsættes for UVB-stråling.

Forskerne har studeret en lang række molekyler og fundet, at ikke mindst molekylet sinapoyl-malat (C15H1609) har et meget bredt absorptionspektrum i det undersøgte område mellem bølgetal (enhed 1/cm) fra 30400 til 31400 – som i bølgelængde svarer til intervallet 318-329 nanometer.


Det øverste molekyle, sinapinsyre, har et spidstakket absorptionsspektrum mellem de to energitilstande S0 og S1. Det nederste molekyle, sinapoyl-malat, absorberer ultraviolet stråling i et meget bredt bølgelængdeområde. Det tilskrives en kobling mellem S1 og en lavere såkaldt npi*-tilstand forårsaget af den elektronrige malatdel (øverste højre del af molekylet). CT står for charge transfer (ladningsoverførsel).

Molekylet absorberer energi ved en såkaldt pi-pi* overgang.

Et andet molekyle, sinapinsyre (C11H12O5), absorberer også stråling i det pågældende område, men er karakteriseret ved at have mange spidser i absorptionsspektret.

Forskerne skriver afslutningsvis i deres artikel, der mere detaljeret beskriver absorptionspektre for en lang række molekyler, at det ikke står klart, om molekylet efter at have absorberet UV-strålingen kan vende tilbage til sin oprindelige tilstand ved varmeafgivelse, så det på ny kan absorbere UV-stråling. Det vil være optimalt for en effektiv solbeskyttellse, at der ikke konstant skal tilføres i nye mængder.

Det kræver både nye eksperimentelle undersøgelser og en beregningsmæssig analyse at klarlægge dette punkt, bemærker forskerne.

Posted in computer.

Blog: #møgsag/2

Jeg er lige kommet hjem fra København hvor jeg deltog i en optagelse til “Aflyttet” der sendes engang i weekenden (kan høres allerede nu på nettet.)

Takket være DSB’s togkompetencer (begge fortegn) havde jeg ikke mulighed for at lave meget andet end at læse den udskrift af retsbogen som Anders venligt fotokopierede til mig.

(Opdatering: Hele kendelsen kan læses på domstol.dk)

Vi kan herefter konkludere at live-tweeting eller live-blogging fra en retssal ikke giver et fyldestgørende billede af hvad der foregår, men det forventede vi nok heller ikke.

Efter at have læst kendelsen fra retsbogen kommer Warg stadig ikke med til min fødselsdag, men jeg er stadig dybt utilfreds med sagen.

Lad mig tage det sidste først.

Retten

“Vi lægger til grund, at tiltalte Warg besidder indgående kendskab til mainframes og styresystemet z/OS. Vi finder det herefter usandsynligt, at andre personer end tiltalte Warg skulle have betjent hans computere i forbindelse med hackningen af CSC.”

Det er omvendt logik der vil noget!

Det svarer nogenlunde til: “Vi lægger til grund at tiltalte er FCK fan og finder det herefter usandsynligt at der var andre FCK fans i hans nærhed.”

En anden detalje som jeg tvivler på retten har gennemtænkt er denne lille bid:

“Da han må have været fuldt ud bekendt med disse brugerkonti og deres funktion.”

Implicit i den sætning er at ejeren (eller sysadm?) har ansvaret for (holde sig underettet om) hvad der foregår på en computer.

Det er for det første ikke noget dansk ret udtaler sig om.

(Ved sysadm på KU.dk ved alle deres brugere laver på computerne ? Har de pligt til at vide det ? Får de løn og resourcer nok til at løfte opgaven ?)

Men langt mere skummelt er at retten udtaler sig om et ansvar der påhviler en mand der sidder i Cambodia og om et ansvars- eller pligtforhold der i givet fald skulle afgøres efter Cambodiansk lov og ret.

Siden hvornår er den danske lovs arm blevet så lang ?

Helt galt går det dog når det kommer til behandling af begrebet hærværk.

“[...oprettelse af bagdøre...]. Dette medførte, at beskyttelsen af de stærkt personfølsomme oplysninger blev beskadiget, således at enhver med kendskab til disse bagdøre ville kunne få uberettiget adgang til oplysningerne. [...] udført hærværk i betydeligt omfang, [...]“

Med mit ringe kendskab til psykologien hos it-kriminelle, så er det generelt således at de bagdøre de opretter er bedre beskyttet end de huller de kom ind igennem.

Faktisk ses det ofte at de “lukker hullet efter sig” således at ingen andre kan komme ind.

Takket være CSC sikkerhedsmæssige inkompetence og politiets mangelfulde efterforskning ved vi reelt ikke om disse bagdøre udgjorde en forbedring eller forværring af sikkerheden på CSCs mainframe og at kalde oprettelsen af en fil og to linier i en konfigurationsfil for “hærværk i betydeligt omfang” har derfor ingen gang på jord.

Ligeledes fortolker retten den dømte danskers forsøg på at logge ind d. 13/14 feb 2012 som “forsøg på at skaffe sig uberettiget adgang til de offentlige it-registre”

Burde det ikke nedtones til “…adgang til CSCs mainframe.” ? Intet sted står der noget om hans hensigter, skulle han være heldig at slippe igennem, eller for dens sags skyld om de par konti han prøvede overhovedet havde adgang til nogen offentlige it-registre. (Hans evner til at gennemføre eskalation af rettigheder er heller ikke nævnt, tværtimod faktisk.)

Omvendt konkluderer retten at §193 ikke blev overtrådt, fordi CSC’s oppetid ikke blev berørt, tilsyneladende uden at tage stilling til om data på mainframen var blevet modificeret af den/de personer der brød ind.

Så nej, jeg er ikke ret imponeret af dommen som juridisk håndværk beset, men der er omvendt ikke tale om “justitsmord” eller noget der ligner.

Warg

Hans forsvar har hele vejen igennem baseret sig på “plausible deniability”, men enten er han et inkompetent fjols, eller også antager han, som mange andre selvfede og selvovervurderende “hackere”, at alle andre mennesker er laverestående idioter.

Hvis man f.eks laver en krypteret partition på sin maskine, som man efterfølgende vil kunne afsværge ethvert kendskab til, skal man ikke gemme sine officielle forretningspapirer i den.

At have genveje til partitionen fra desktoppen er heller ikke nærheden af bestå multiple-choice testen bag i “operational security for dummies”.

Endelig er det nok ikke smart at efterlade logfiler der viser at der er blevet søgt efter ens mellemnavn, fødselsdag og CPR nummer i data man agter at nægte ethvert kendskab til.

Og det faktum at politiet i det hele taget kunne forcere den krypterede partition placerer ham i klassen “krypto-neandertal”, på det punkt har den dømte dansker tydeligvis bedre greb om basal kryptografi.

Endelig og muligvis vigtigst: Hvis man skal skyde skylden på andre ukendte personer, er det en stor fordel at kunne eftervise existensen og spor af sådanne i et eller andet omfang, ikke bare at de teoretisk set kunne existere.

Warg har tilsyneladende ikke fremvist et eneste stykke evidens på det punkt.

Så på basis af det der står i kendelsen kan jeg godt forstå at dommere og nævninge valgte ikke at tro på hans forklaring om fjernstyring af computeren og da det til fulde er fastslået at hans computer blev brugt til at bryde ind hos CSC, hvilket han ikke har bevivlet, bliver han dømt skyldig.

Kendelsen er ikke bevismaterialet, den omtaler blot de dele af bevismaterialet som retten hæftede sig ved og lagde vægt på. Om de har ret vil jeg derfor ikke vurdere, men kendelsen dokumentere at de mener at de gjorde det på et rationelt bevist grundlag.

CSC – sagens virkelige tabere

At CSC i årevis ikke aner at der er indbrud, eller som retten skriver det: “Udover download af RACF-databasen den 10 april 2012, skete der blandt andet download af større mængder data fra CSC’s mainframe alle dagene den 11-16 apr. 2012, 21-22 apr 2012, den 16-17 juni 2012, [...laaaaang liste...]“, burde selvfølgelig få Datatilsynet til at gennemføre en fogedforretning om øjeblikkeligt stop af al databehandling af personfølsomme oplysninger.

Men det mest pinlige for CSC er næsten at sagen stort set kun er oplyst af hvad man har fundet på Wargs computer, og slet ikke af hvad undersøgelsen af CSCs mainframe kunne bidrage med.

Havde det ikke været fordi Svensk Politi havde fået kløerne i Warg til at begynde med, ville vi idag ikke have anet at der var indbrud hos CSC, ej heller at eller hvilke filer der var blevet kopieret.

Hvis nogen herefterdags har brug for at kalibrere lavmålet af kompetence og ansvarlighed for behandling af persondataoplysninger, er Retortvej 8 i Valby et rigtig godt sted at gå hen.

En kontrol af kalibreringen kan foretages hos Rigspolitiets persondataansvarlige.

Dommenes længde

Taget i betragtning hvor mange kedsomme teenagere i verden der havde adgang til det samme uden nogen konsekvenser overhovedet, har jeg svært ved at taksere den dømte danskes loginforsøg til seks måneders fængsel, specielt ikke når man ser hvad man ellers får seks måneder for. Omvendt har han tydeligvis fingrene ude efter kagedåsen. Jeg ville sige 30 dages samfundstjeneste med at afholde IT-sikkerhedskurser for politikere.

Under antagelse af at Warg er skyldig, finder jeg 3.5 år uproportionalt for en outsiders angreb, ikke mindst taget i betragtning at bankfolk kun får 3 måneder for insider kursfusk.

Det er og bliver en møgsag.

phk

Posted in computer.

Galleri: Nexus 9 trækker HTC ind på tablet-markedet igen

hardware-tastatur

Sammen med det lidt specielle origami-cover kommer HTC også med en anden form for cover, hvor der er indbygget tastatur. Igen sidder det kun fast via magneter, som også i her var for svage. Igen var det ikke helt færdigudviklede produkter, som vi testede, så vi håber, at den endelige version er lidt mere fastsiddende.

Hvad i alverden er knappen nede i venstre hjørne, hvor der står Strg? Den gjorde ikke noget, da vi trykkede på den.

Af
Morten Sahl Madsen , 31. oktober 2014 kl. 16.09

Posted in computer.

Kundeflugt fra TDC: 23.000 privatkunder smuttet på tre måneder

23.000 privatkunder i TDC’s mobilforretning forlod selskabet i tredje kvartal.

Det fremgår af TDC’s netop offentliggjorte kvartalsregnskab (PDF).

“Over det seneste år har Consumer mistet 132.000 mobil-kunder som et resultat af et fortsat fokus på premium-produkter i det prismæssigt konkurrenceprægede marked,” skriver TDC blandt andet.

“For at kunne forsvare TDC’s markedsførende position, blev målrettede fastholdelses-aktiviteter udført i Q2 og Q3 2014, inklusiv lanceringen af nye produkter som Telmore Play og bland-selv-produkter og familiepakker hos Yousee, hvilket har tiltrukket mange kunder,” skriver selskabet videre.

Tidligere på ugen skrev vi om en analyse fra Sydbank, der forudsagde, at kundeflugten fra TDC bliver bremset lidt af lanceringen af Telmore Play.

Konkret skrev Sydbank, at Telia vandt 9.000 nye kunder i tredje kvartal 2014, mens Telenor fik hele 41.000 nye kunder, og teleselskabet 3 fik 12.000 nye kunder.

Selvom det naturligvis stadig er et skidt billede for TDC, har Telmore Play faktisk bremset kundeflugten en smule og gjort TDC mere konkurrencedygtig, mener Sydbank.

“Det har dog endnu ikke været en gamechanger i markedet, som har sat de øvrige aktører skakmat. Det tager tid for TDC at uddanne de danske telekunder til at kigge på andet end prisen på abonnementet, når de skal vælge teleoperatør.”

Her er TDC’s resultat
Selvom TDC på mobilmarkedet mistede 23.000 privatkunder i tredje kvartal, var der også andre områder, hvor selskabet fik lidt at lune sig på.

“Vi fik 13.000 nye erhvervskunder i samme periode,” lyder det fra selskabet.

Mens selskabet dermed ender ud med et samlet minus på 10.000 kunder på de tre måneder, er det værd at hæfte sig ved, at erhvervskunder typisk er mere eftertragtede på telemarkedet end privatkunder. 

“Vi må konstatere, at vi fortsat er udfordret på privatmarkedet, men det er positivt, at vi har formået at reducere afgangen sammenlignet med årets første to kvartaler,” skriver selskabet blandt andet også.

Koncernchef Carsten Dilling hæfter sig i forbindelse med regnskabet ved, at der – ifølge ham – er svære rammebetingelserne for teleindustrien i Danmark.

De danske teleselskaber har da også svært ved at opnå den ønskede vækst og indtjening, og telebranchen har også været i bedre stand tidligere.

I 2013 omsatte telebranchen for knap 35 milliarder kroner på bl.a. fastnet-, mobiltelefoni og bredbånd.

Det er et fald på syv procent i forhold til året før, hvor omsætningen var ca. 37 milliarder kroner, har Erhvervstyrelsen for nylig konkluderet i en rapport.

En del iagttagere har peget på, at der er én operatør for meget på det danske marked, og det ventes derfor, at de fire selskaber, TDC, Telia, Telenor og 3, vil blive reduceret til tre på et tidspunkt.

TDC Group omsatte samlet set for mere end 5,6 milliarder kroner i tredje kvartal 2014, hvilket er 4,8 procent mindre end samme kvartal sidste år.

Læs også:

Smart TDC-træk bremser (måske) kundeflugt til Telia, Telenor og 3

Posted in computer.

Dansk CSC-sag breder sig til hele verden – når helt til Bangkok

Efter Gottfrid Svartholm Warg og den danske medtiltalte JKT torsdag blev fundet skyldige i hacking og hærværk mod CSC’s it-systemer, har historien ramt alverdens aviser.

For udover at være ‘breaking news’ over alt i den danske andedam, er sagen med amerikanske CSC i en helt central rolle som det hackede selskab blevet til forsidestof på det hæderskronede britiske medie BBC med millionvis af læsere.

Også Newsweek og it-magasinet Gizmodo har fundet prominent spalteplads til den danske hackersag, som ligeledes bliver nævnt i flere medier fra den amerikanske version af PC World i vest til Bangkok Post i øst.

Knap så overraskende har de fleste aviser vinklet deres historie på, at sagens hovedperson, Gottfrid Svartholm Warg, er medstifter af The Pirate Bay.

Ingen kommentarer til mediestorm
Men hvordan har it-selskabet CSC det egentlig med at blive hængt ud i alverdens tidszoner som et selskab, der er blevet hacket i Danmark?

Det har Computerworld naturligvis spurgt den amerikanske it-gigant om.

Men fra CSC’s danske afdeling er budskabet, at selskabet ikke ønsker at kommentere på mediestormen.

“Vi mener, at vi har kommenteret på det, som vi skulle kommentere på i går [torsdag. red],” lyder budskabet fra CSC dagen efter, at hacker-dommen faldt i retten på Frederiksberg.

Ikke bare en sikkerhedssag
Seniorrådgiver Claus Fonnesbech fra Discus Communications har stor erfaring med krisekommunikation i it-branchen.

Han siger til Computerworld, at det som regel er en rigtig god ide at give svar på tiltale i denne slags sager, hvor millionvis af læsere verden over får indblik i, at der har været sikkerhedsproblemer med CSC i Danmark.

“Dette er ikke bare en sikkerhedssag – men det kan udvikle sig til en driftssag og en kommunikationssag,” siger Claus Fonnesbech.

Annonce:


Svært at gemme sig
Kommunikationseksperten understreger, at ingen større selskaber længere kan gemme sig, når de dårlige sager rammer dem.

For denne slags sager med offentlig bevågenhed ét sted kommer ofte ud på nettet, og så er det en fordel for virksomheden at kunne påvirke kommunikationen.

“Mange virksomheder føler sig dog alene, når de er blevet hacket. Men hackerangreb rammer altså flere virksomheder, end man lige skulle tro,” fortæller han.

CSC udsendte torsdag en pressemeddelelse, efter afgørelsen i hackersagen var kendt.

Her blev det blandt andet beskrevet, at selskabet var tilfreds med afgørelsen, og at CSC på verdensplan har 2.000 sikkerhedseksperter, som alle arbejder på at begrænse skadevirkninger af kriminelle handler, som vi har set i denne hackersag.

Ingen af disse 2.000 eksperter havde dog set hullet i selskabets danske mainframe, som efter sigende har stået åbent i et lille halvt år.

Læs også:
Computerworld mener: Her er overraskelsen i dommen i den store hackersag

“Man burde undersøge CSC i stedet for en retssag mod hackere”

Posted in computer.

Google mister topfigur: Stifteren af Android siger stop

I 2003 stiftede Andy Rubin virksomheden Android, der siden blev opkøbt af Google og har udviklet sig til verdens mest udbredte mobile styresystem.

Google meddeler nu, at Rubin stopper i virksomheden. I en udtalelese skriver Googles administrerende direktør Larry Page om Rubin:

“Med Android har han skabt noget utroligt bemærkelsværdigt, der i dag har en milliard glade brugere. Tak.”

Ville have frihed til robot-satsning
Allerede i 2013 forlod Andy Rubin posten som Android-chef til fordel for en ny rolle, hvor han skulle stå i spidsen for Google Robotics, der er Googles satsning på ny robot-teknologi,

Årsagen til at Andy Rubin nu helt forlader Google er endnu ukendt, men ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal vil han nu i stedet bruge sin tid på hjælpe nye hardware-startups med at få succes.

Silicon Valley-mediet The Information skriver dog, at Andy Rubin ifølge flere af mediets kilder ønskede, at Google Robotics fik en højere grad uafhængighed fra moderselskabet.

Helt konkret ønskede han angiveligt, at robot-enheden fik samme status som Googles ambitiøse Calico-satsning, der er en selvstændig forskningsvirksomhed, som arbejder på markant at forlænge menneske-livet.

Annonce:


Til grin i Korea
Andy Rubin kom til Google i 2005, da virksomheden opkøbte Android for knap 300 millioner kroner og dermed gav verden en tidlig indikation om, at søgegiganten var interesseret i at gå ind i mobilmarkedet.

Blot to uger før havde Rubin forsøgt at sælge sin virksomhed til Samsung, men i bogen Dogfight: How Apple and Google Went to War and Started a Revolution bliver det beskrevet, hvordan Android-folkene nærmest blev grinet ud af bestyrelseslokalerne, da de fremlagde deres visioner for Samsung-bestyrelsen

“Du og hvilken hær har tænkt sig at skabe det her? I er seks personer. Er du høj? Det er i bund og grund, hvad de sagde,” fortæller Andy Rubin i bogen. 

I krig med Apple
Med tiden er Android kommet til at spille en mere og mere central rolle for Google. Det er sket i takt med, at Apples iPhone har fået succes. 

I iPhonens første mange år samarbejdede Apple og Google om telefonen, hvor Google leverede flere af de centrale digitale tjenester på iPhonen. Blandt andet Maps-appen, som Apple efterfølgende har erstattet med sin egen kontroversielle Maps-app.

Forholdet mellem de to virksomheder led dkg skibsbrud, da det gik op for Apple, at Google og Andy Rubin sideløbende arbejdede stadigt mere seriøst på et konkurrerende styresystem, som Apple betragtede som et kopi-produkt.

Det førte til flere ophidsede sammenstød mellem Andy Rubin og Apple-stifteren Steve Jobs. 

I bogen Dogfight bliver det beskrevet, hvordan Steve Jobs kom med flere personlige angreb på Rubin. Blandt andet  beskyldte Jobs ham for at efterligne sit udseende, fordi Rubin ifølge Jobs havde samme frisure og samme type briller, og ifølge bogen har Jobs i private sammenhæng beskrevet Andy Rubin som “a big arrogant fuck”.

Afsked i kølvandet på ledelses-ændring
Det er i øvrigt værd at bemærke, at Rubins afsked med Google kommer efter en periode mere markante ændringer i Googles ledelse. 

I sidste uge blev det offentliggjort, at Sundar Pichai, som i første omgang overtog ledelsen af Android efter Rubin, nu vil få en ny central rolle i Google, hvor han får ansvaret for hele Googles produkt-portefølje, og dermed også overtager en del af ansvaret fra Googles stifter og administrerende direktør, Larry Page.

Læs også:
Er Google ved at miste interessen for disse store projekter (som vi har glædet os til)?

Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed 

Posted in computer.

Nordeas webside og NemID sendt til tælling efter løn-kaos

En fejl hos Nets har betydet, at masser af danske lønmodtagere ikke har fået deres oktober-løn til tiden.

Det var blandt andet Nordeas kunder, der blev ramt af problemerne.

Du kan læse mere om morgenes fejl i lønudbetalingerne her: It-bøvl bremser udbetalingen af oktober-lønnen for massevis af danskere

Men også bankens webside fik en over lapperne i samme forbindelse.

“Vi har haft så mange besøgende efter oplysningerne om, at folks løn ikke var gået ind på kontoen, at vores side i en periode gik ned,” fortæller Maria Lindeberg fra Nordeas presseafdeling.

Så jeres side gik simpelthen ned på grund af Nets’ fejl?

“Ja, vi havde ekstraordinært meget trafik fra morgenstunden, fordi folk skulle tjekke netbanken. Det er jo også meget naturligt, at folk gerne vil have deres løn,” siger hun til Computerworld.

Har i oplevet det før?

“Nej, det mindes jeg ikke.”

Nets troede det var et DDoS-angreb
Det er ikke kun Nordea, der har været ramt af problemer i dag.

I følge digitaliseringsstyrelsen har også NemID været nede.

I første omgang troede Nets ligefrem, at der var tale om et overbelastningsangreb, et såkaldt DDoS-angreb, men det var altså bare danskere, der manglede løn, som overbelastede NemID-systemerne.

“Nets arbejder ud fra en teori om, at Nordea-kundernes lønpanik har overbelastet systemet,” siger Michael Juul Rugaard, pressemand i Nets, til Ekstra Bladet.

Der skulle dog være ro på nu, og begge tjenester virker igen.

Nets har i øvrigt ikke ønsket at fortælle hvad, der er gået galt.

Det kan du læse mere om her.

Det er langt fra første gang, der er opstået knas med lønudbetalingerne.

Det kan du læse mere om her: Datafejl betyder lønkaos fra morgenstunden og her: Software-fejl: Derfor måtte du vente på din løn i dag.

Læs også:
Total tavshed om enormt NemID-nedbrud

Posted in computer.