Velkommen til Tivoli Town. Du er netop blevet ansat i Hayden’s Repairshop. Det helt rigtige sted for en Machineer med en ambition om at blive den bedste af slagsen – den bedste til at fikse maskiner.
Det er en arbejdsdag, der starter stille og roligt med et strømsvigt forårsaget af robotmus, der stjæler tandhjul. En enkel opgave at give sig i kast med, som vækker appetitten på mere komplekse udfordringer, hvilket der naturligvis er flere af i en lille by beboet af robotter.
Historien er mest til stede som en spinkel rød tråd, der forsøger at binde i alt 12 forskellige puzzle sammen, og i sidste ende sende spilleren videre til det andet af de i alt fem kapitler, som Machineers kommer til at bestå af.
Børn skal lære at tænke i logik
Den danske spiludvikler Lohikas henvender sig med Machineers især til en yngre målgruppe, og ambitionen er blandt andet, at spillet skal give børn en fornemmelse af de mekanismer og tankegange, som ligger til grund for softwareprogrammering.
Ved hjælp af drivremme og kontakter skal fuglen vinger bevæge sig synkront.
Timere gør det muligt at have komplekse funktioner i en maskine – men er også svære at overskue.
Machineers er utroligt charmerende i såvel sit grafiske udtryk som i musikken.
De 12 opgaver er derfor rene logik opgaver, hvor tandhjul, drivbånd og kontakter i samspil med for eksempel timere skal udmønte sig i en ønsket funktionalitet. Det kan være gribekloen, der først skal bevæge sig til venstre, så ned, gribe fat i en bamse og endelig droppe den i præmieskakten. Eller neon bogstaverne på Lorry’s Benzintank, der alle skal tænde på samme tid.
Det er i udgangspunktet 12 fine opgaver, som netop kræver, at spilleren skal analysere mekanikken og bevæge sig ind i en hvis, nu, så og på den måde-tankegang.
Indlæringskurven er for stejl
Desværre har Machineers meget travlt med at komme videre fra opgave til opgave, og når der kun er 12 af slagsen, så ryger kompleksiteten også lynhurtigt i vejret.
Spilleren får ikke mulighed for at repetere det lærte gennem for eksempel variationer over de enkelte opgaver, som både kunne have været med til at fasttømre præcis, hvordan de enkelte mekaniske dele i opgaverne fungerer, men også have givet spillets første kapitel en meget længere levetid.
I stedet er der en fornemmelse af at blive smidt ud på meget dybt vand, hvor det er svært at overskue såvel de maskiner, der skal fikses, som hvad det ønskede resultat egentlig er.
Der er redningskranse i form af både hjælpsomme tip og et diagram over løsningen på de enkelte opgaver, så spilleren ikke ender med at sidde ubehjælpeligt fast. Men det havde været sjovere at få hjælp til at blive bedre til at løse opgaverne helt selv.
Lohika har nogle virkelig prisværdige intentioner med Machineers – de har bare ikke lavet et særlig godt spil.
Hent spillet i Apples App Store eller via Google Play
