Daily Archives: February 26, 2016

IBM InterConnect 2016, Las Vegas: På den sidste dag i Las Vegas er jeg endnu en gang blevet bekræftet i, at verden kan være fantastisk.

Så mange spændende muligheder i nye teknologiske værktøjer, så mange spændende startups med så mange spændende løsninger. Så meget viden og data, der kan konverteres til at skabe et lettere, bedre og bæredygtigt liv. Woouw.

Ved morgenmaden i dag sad jeg sammen med en forretningsudvikler fra Wells Fargo, der fortalte, at luftfartselskabet Delta vedhæfter en chip til din bagage, når du tjekker den ind.

Via en app på mobilen kan du så følge din kuffert gennem lufthaven og se, hvor den er i processen – og om den kommer med flyet.

Når man så er landet igen, kan man se, hvor lang tid der går, inden kufferten kommer på bagagebåndet. En let, enkel og meget værdiskabende løsning under rejsen. IoT i bedste stil.

Dette skaber stor værdi for kunden, men det er samtidigt en klar fordel for flyselskabet, som kan minimere fejl og hurtigere rette fejl. Selskabet får overblik over, hvor fejl opstår i processerne og kan dermed spare omkostninger. Gensidig værdiskabelse, når det er bedst.

Behov for forandringsaggressivitet
Når nu fascinationen har lagt sig over alt det, som er muligt til at understøtte nye forretningsmodeller, og man møder virkeligheden med forandring og forankring af forretningsmodellen, hvad sker der så?

Alle taler om at være forandringsparate? Men er det i virkeligheden godt nok?

Er det i virkeligheden ikke forandringsaggressivitet, der skal til, hvis de gensidige værdiskabende forretningsmodeller skal skabes og implementeres?

Halter vi ikke ledelsesmæssigt og organisatorisk efter den teknologiske udvikling? Er der i virkeligheden nogle ledere, som er bange for at miste magt, indflydelse og position ved ændringer af forretningsmodellen?

Fire ledelsesstilarter
Man kan tale om fire forskellige ledelsesstilarter (efter inspiration fra Prof. Julian Birkinshaw, London Business School).

Den første er den bureaukratiske som er skabt i industrisamfundet, hvor organisation kendetegnes af, at beslutninger træffes af de, som har autoriteten i organisationen, altså ledelsen.

Koordinering sker gennem regler som budgetter og planer. Processer og motivation er baseret på en personlig belønning.

Ledelsesstilen indeholder synliggørelse og kontrol. Der vrides effekt ud af de eksisterende ressourcer. Man kan tale om et indefra-ud-syn i forhold til kunder og marked.

Umiddelbart kan dette se ud til at kollidere med et moderne kundesyn i en ny desruptive forretningsmodel understøttet af et API-ECO-system?

Viden giver magt
I videnssamfundet er det “Meritocray”-ledelsesstilen, der hersker.

Beslutninger træffes gennem logiske argumenter. Koordinering foregår gennem gensidig tilpasning og fri udveksling af ideer.

Motivation kommer via personlig beherskelse og selvindsigt. Ledelsesstilen styrer informations-flow, og man er eksperten, man henvender sig til. Viden giver magt.

Data i realtid
Post knowledge-æraen, som indeholder de nye forretningsmodeller, kan karakteriseret som “Adhocray”.

Her træffes beslutningerne af de medarbejdere, som er i frontlinjen og tæt på kunden, og som har adgang til data i realtid.

Koordinering sker gennem løsningen af et problem eller en mulighed for at skabe og give kunden værdi.

Motivationen sker gennem opnåelse af et mål eller en målsætning. Ledelsesstilen består i at få tingene gjort gennem beslutsomhed og at følge op på løfter og forpligtelser.

Logik og intuition
En sidste ledelsesmodel er “Emocray” som også tilhører post knowledge-æraen.

Her træffes beslutninger efter, hvad der føles rigtigt – altså logik og intuition.

Koordinering sker gennem delte værdier, normer og holdninger.

Motivationen sikres gennem bekræftelse af personlig identitet. Ledelsesstilen er at skabe en emotionel forbindelse mellem data og intuition.

De to sidstnævnte modeller er således mere baseret på et udefra-ind-syn, og de vil formentlig være de rette til at håndtere OpenData, API-ECO- og IoT-mulighederne.

Strategi og forretningsmodel først
Så et sidste råd er: Start med strategi og forretningsmodel og giv den så gas med teknologier, der understøtter den gensidige værdiskabelse mellem kunde og virksomheder.

Der synes at være et kæmpe potentiale.

Efter er en fantastik uge på InterConnet 2016 er jeg klar til at vende hjem med masser af inspiration, men samtidig er der jo stadig en del spørgsmål at reflektere over

Jeg tror, jeg spørger Watson, når jeg kommer hjem.

Sagen om Apples kamp mod de amerikanske myndigheder om ikke at bygge en bagdør til en af selskabets iPhones strammer til.

Apple har i går krævet at få annulleret kendelsen, som hidrører, at Apple skal hjælpe med at give FBI adgang til en iPhone 5C med data fra en af de formodede gerningsmænd i San Bernardino-massemordet i december.

iPhone-producenten argumenterer for annuleringen med, at hvis selskabet skal skrive kode til en bagdør ind i en iPhone, vil det være et brud på selskabets ytringsfrihed, da Apples kryptering netop beskytter kundernes privatliv.

Det skriver Macworld.com.

Får opbakning fra Microsoft
Dermed er Apples kamp mod myndighederne ikke længere blot en snak i medierne.

For nu kan striden potentielt udløse en stor retssag mod Apple, hvor det amerikanske Justitsministerium vil forsøge at trumfe den oprindelige dommerkendelse igennem og igen kræve hjælp til at komme ind i telefonen.

Læs også: Bagdøre på vej i din iPhone? Så alvorlige kan konsekvenserne blive for dig og dit computer-udstyr

Ikke desto mindre har Apple modtaget opbakning fra it-selskaber som Google, Twitter, Facebook og nu senest ærkerivalen Microsoft, som støtter Apples kamp ‘helhjertet.

Det forklarede Microsofts chef for selskabets juridiske afdeling, Brad Smith, i en kongreshøring i går.

Med henvisning til de amerikanske myndigheders brug af den såkaldte ‘All Writs Act’-lovgivning, der blev vedtaget som føderal lov i 1911, hev Brad Smith en regnemaskine frem fra 1912 med følgende ord:

“Vi synes ikke, at retten skal forsøge at løse sager omkring teknologi fra det 21. århundrede med en lov, der var skrevet i regnemaskinernes tid,” forklarede Brad Smith ifølge The Verge.

Bill Gates: Jeg blev misforstået
Således har Apple nu fået solid opbakning fra to af selskabets hovedkonkurrenter – Google og Microsoft.

Tidligere har Microsoft-stifter Bill Gates ellers været udspurgt til sagen, hvor han ifølge The Financial Times skulle have opfordret Apple til at hjælpe FBI med at komme ind i den ene specifikke telefon fra San Bernardino-massemordet.

Læs også: Flertal af amerikanerne – og Bill Gates – vil have Apple til at åbne krypteret iPhone

Bill Gates har efterfølgende sagt til mediet Bloomberg, at han blev misforstået i interviewet med The Financial Times.

Overfor Bloomberg har Microsoft-stifteren dog ikke indtaget et radikalt nyt synspunkt, da han i et videointerview med mediet talte om “en balanceret adgang til data”.

“Det er værdifuldt for regeringen at have adgang til brugernes data i sager, hvor der bliver handlet i amerikanernes interesse som for eksempel ved at stoppe terrorister, som kan blive meget værre fremtiden,” forklarede Bill Gates og fortsatte:

“Det ekstreme tilfælde, hvor regeringen altid skal have adgang til data, er der jo ingen, der støtter,” sagde Bill Gates og opfordrede til en diskussion om emnet.

Læs også: 
Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen

Myndigheder om Apples nej til at hjælpe i spion-sag: Apple tænker kun på at markedsføre sig selv

Ansatte i den amerikanske it-koncern Arrow er blevet udsat for et fupnummer, som har kostet firmaet 13 millioner dollar – eller hvad der svarer til cirka 88 millioner kroner.

Ifølge en meddelelse i det seneste regnskab er svindelen foregået ved, at kriminelle der har udgivet sig for at være topchefer i Arrow-koncernen, har kontaktet menige medarbejdere, som så er blevet lokket eller truet til at overføre store pengebeløb til bankkonti i Asien.

Arrow oplyser, at svindelen fandt sted den 22. januar, men fortæller ikke, hvor i verden det store fupnummer er foregået, eller om ansatte i koncernen er under mistanke for at have deltaget i ulovligheder. Selskabet oplyser, at man betragter sagen som en “isoleret begivenhed, som ikke er associeret til brud på sikkerhed eller tab af data”.

De opfindsomme fupmagere har også forsøgt sig med tricket over for ansatte i Arrows danske afdeling i Viby ved Aarhus. Men de har tilsyneladende ikke haft held med deres forehavende.

Hos Østjyllands Politi bekræfter fungerende politikommissær Nicki Pedersen, at Arrow har politianmeldt et forsøg på bedrageri

“Jeg kan bekræfte, at vi den 4. februar har fået en anmeldelse på et forsøg på bedragerimod Arrow ECS,” siger Nicki Pedersen til Computerworld. Han ønsker ikke at fortælle om de nærmere detaljer i sagen.

Forsøg på svindel mod dansk afdeling
Arrows danske landechef, Henrik Resting-Jeppesen fortæller, at Arrow i Danmark indenfor den seneste måned dagligt er blevet ringet op af personer, der udgiver sig for at “højt på strå” i koncernen.

“Man ringer til vores reception og udgiver sig for at være en person, som på ene eller anden måde har en masse magt – for eksempel vores øverste præsident i USA eller nogen fra vores leverandører. Indenfor den sidste måned har vi da i hvert fald fået 20 af de her henvendelser. Og formålet er at lave svindel,” siger Henrik Resting-Jeppesen, som understreger, at det ikke er lykkedes de kriminelle at lokke penge ud af den danske afdeling.

Den danske Arrow-chef ved efter eget udsagn ikke, hvor i verden det er lykkedes de kriminelle at narre penge ud af Arrow.

“Mit fokus er, at jeg skal sørge for at mine medarbejdere i Danmark er fuldt ud informeret om, at der er forsøg på svindel via mails og over telefonen, og hvis de bliver kontaktet af nogen, der udgiver sig for at være præsidenten for Arrow Worldwide, så kan de bare smide røret på,” siger Henrik Resting-Jeppesen.

Han fortæller videre, at Arrow i Danmark har valgt at politianmelde forsøgene på svindel, for at man på koncernniveau kan dokumentere, at man er udsat for svindel.

Sagen om svindel mod Arrow kommer ifølge britisk CRN kun få måneder efter at revisionsfirmaet Deloitte advarede om en voldsom stigning i antallet af forsøg på såkaldt “fake president”-svindel, hvor kriminelle ved at udgive sig for at være højtstående koncernchefer forsøger at få ansatte på lavere niveauer til at overføre kontanter til konti udenfor selskabet.

Læs også:

Ny type phishing-mail har din chef som afsender

Det går tilsyneladende godt for de danske it-sælgere.

I hvert fald hvis vi skal tro den danske it-branches interesseorganisation, IT-Branchen, der har netop offentliggjort de seneste tal for lønudviklingen i it-branchen.

Af tallene fremgår det, at folk, der beskæftiger sig med salg af it-udstyr, er de bedst lønnede i branchen.

Overhaler software-udviklere
I 2014 hev de en årsløn 586.580 kr hjem – knap 49.000 kroner om måneden.

Det svarer til en relativ beskeden fremgang på 0,96 procent i forhold til året før.

Det er dog alligevel nok til, at it-sælgerne kan overhale software-udviklerne, der hidtil har været branchen bedst lønnede.

Det skyldes, at softwareudviklerne fra 2013 til 2014 i gennemsnit oplevede en løntilbagegang på 2,7 procent.

Ikke mere i lønposen
I gennemsnit har medarbejderne i it-branchen dog ikke fået mere i lønposen gennem de seneste år. 

Gennemsnitlønnen er ifølge IT-Branchens seneste tal på 550.000 kroner året, hvilket svarer til knap 45.000 kroner om måneden. 

Lønniveauet har ligget stabilt på det niveau siden 2008, hvor branchen blev ramt af den verdensomspændende finanskrise.

Læs også:
Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Den økonomiske nedtur i elektronikkæden Fona kulminerede tidligere i dag med nyheden om, at 25 ud af kædens 56 butikker indenfor kort tid skal lukke.

Lukningen af de 25 butikker betyder, at omkring 300 Fona-medarbejdere står til at miste deres arbejde.

Lanceringen af de triste nyheder blev dog ikke håndteret særlig elegant af de advokater, som i snart fire uger har arbejdet på at rekonstruere den kriseramte butiksæde.

Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

En pressemeddelelse med en liste over de butikker, som skal dreje nøglen om, blev ifølge Ekstra Bladet udsendt klokken 8.30 i morges. Samme service fik de ansatte i de lukningsdømte butikker ikke.

I stedet fik flere medarbejdere nyheden i løbet af formiddagen enten gennem pressen eller via venner og bekendte.

Læs også: Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker lukker

“Omkring klokken ni i morges fik vi en mail om, at der var nogle ting i ledelsen omkring lukning af nogle butikker, men der var ingenting om, hvad det var for nogle butikker, det er.”

“Så vi har ingenting fået at vide. Vi synes, det er rigtig fejt,” siger en snart forhenværende Fona-medarbejder, som ønsker at være anonym til Ekstra Bladet.

Fonas direktør Michael Kjær har ifølge Ekstra Bladet senere på dagen udsendt en mail Fonas medarbejdere, hvor han beklager forløbet og udsteder en stor undskyldning for, at nyheden om butikslukninger kom ud i pressen, inden medarbejderne var orienteret.

Læs også:

Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker skal lukke

Her er årsagen til Fonas betalingsstandsning – mindst to købere klar i kulissen

Her er de mulige – og mest sandsynlige – købere af Fona

Har du indlæst din sikkerhedskopi i dag? Inden for den sidste uge? Måned?

Vi sikkerhedsfolk understreger gerne, hvor vigtigt det er at tage backup. Desværre glemmer vi tit at nævne, at det også er vigtigt at kunne gendanne data.

En sikkerhedskopi er intet værd, hvis dataene i den ikke kan gendannes og bruges. Og det skal kunne lade sig gøre på rimelig tid.

Har I tid til at vente to dage på at få indlæst dataene fra jeres webshop?

Bedste middel mod ransomware
De senere år er flere organisationer blevet ramt af ransomware. Programmerne krypterer store dele af organisationens data.

Bagmændene kræver løsepenge for den nøgle, der kan dekryptere dem.

Hvis virksomheden har en sikkerhedskopi, kan den glemme alt om løsepengene. I stedet indlæser den data fra sikkerhedskopien.

I praksis stiller det nogle særlige krav til sikkerhedskopien.

For eksempel er det blevet udbredt at tage backup over internettet.

Data lagres i cloud-systemer, hvorfra man kan tilgå dem via web eller med særlig klient-software.

Fordelen er, at backuppen altid er opdateret. Filer kopieres over i cloud-systemet, så snart de oprettes eller ændres.

Men det er samtidig akilleshælen ved online backup: Når ransomwaren krypterer filerne, bliver de krypterede versioner gemt i skyen.

Derfor skal man stille krav til udbyderen af cloud backup: Det skal være muligt at gå tilbage og gendanne tidligere versioner af filerne.

For at undgå det problem anbefaler jeg, at I ikke nøjes med online backup. I bør også have en offline backup, der for eksempel bliver taget en gang i døgnet.

Backup som bevismateriale
Beskyttelse mod ransomware er en ting.

Men sikkerhedskopier kan også bruges til andet.

En virksomhed kan blive ramt af et hackerangreb. En medarbejder kan misbruge sin position til at overføre penge eller stjæle fortrolige data.

Når den slags bliver opdaget, skal sagen efterforskes. Og her kan sikkerhedskopier spille en vigtig rolle.

En intern bedrager er måske dygtig til at slette sine spor. Filer bliver slettet, også logfiler.

Men ofte glemmer bedrageren sikkerhedskopien.

Eller forhåbentlig har vedkommende slet ikke fysisk eller logisk adgang til de bånd eller diske, den ligger på.

Her kan en sikkerhedskopi vise, hvordan de ændrede filer oprindelig så ud. Måske er der ligefrem en kopi af den logfil, bedrageren har slettet.

På den måde kan en sikkerhedskopi fungere som en bagdør til data, der ellers ikke er til at få fat i.

Den metode har vi imidlertid også set misbrugt.

Berømthedernes iPhone-fotos
I de sager, hvor berømtheder har fået stjålet private billeder fra deres iPhones, har hackerne ikke haft adgang til den fysiske smartphone.

I stedet hackede de sig ind på den backup, der ligger i Apples cloud-system.

Eksemplet understreger, at backupdata er værdifulde. De skal beskyttes på linje med andre informationsaktiver.

Test jævnligt
Backup beskytter mod følgerne af fysisk nedbrud. Af ransomware. Af sabotage. Jeres backupsystem er uundværligt til at beskytte jeres data.

Men som sagt er det alt sammen ligegyldigt, hvis sikkerhedskopien ikke kan indlæses.

Derfor anbefaler jeg, at I med jævne mellemrum tester, at I kan indlæse jeres sikkerhedskopier.

Det kræver is i maven at gøre det på et produktionssystem. Det vil jeg ikke anbefale.

Opbyg i stedet et testsystem, der er en kopi af produktionssystemet.

Brug det til at teste, at det er muligt at indlæse sikkerhedskopien og få systemet op at køre igen.

Backup handler foruden teknologi i høj grad om procedurer:

Hvem tager backup, hvor tit sker det – og hvor ofte tester I, at I kan gendanne data? Det skal alt sammen fremgå af jeres informationssikkerhedspolitik.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Fona blev stiftet helt tilbage i 1926, hvor Harry Hylén åbnede den første butik i en kælder på Christianshavn i København.

Siden dengang er der blevet solgt massevis af fjernsyn, stereoanlæg, computere, smartphones og tablets i de 56 Fona-butikker rundt omkring i landet.

For slet ikke at tale om alle de musikalbums og film, der er blevet langet over disken. 

Lukker 25 butikker
Men nu – efter 90 år som den måske mest kendte elektronikkæde i Danmark – står Fonas butikker til næsten at blive halveret.

Fona-kæden er nu i så massive økonomiske problemer, at kampen for overlevelse betyder, at 25 af 56 Fona-butikker rundt omkring i landet skal lukke.

Se nyheden her.

Samtidig mister 300 ud af 975 medarbejdere i virksomheden jobbet.

Det står klart, efter at kreditorerne i det kriseramte Fona torsdag gav Fona en yderligere frist på seks måneder for, hvornår en rekonstruktion af den nødlidende butikskæde skulle være klar.

I forlængelse af den godkendelse er det besluttet, at lukke de 25 butikker over de næste måneder, og samtidig står det klart, at de resterende Fona-butikker skal sælges til en ny ejer.

Hvad betyder Fona for dig?
Et velkendt salgs-slogan fra Fona lyder: “Der er altid en grund til at gå i Fona.”

Men er du blandt dem, der kommer til at savne de lukkede Fona-butikker – eller handler du i dag ind helt andre steder og i andre butikker?

Computerworlds erhvervsredaktør, Dan Jensen, er i hvert fald en af dem, der har varige minder om Fona.

Han skriver på Facebook, at Fona i Holstebro – som nu lukker – “var et centralt element i de sjældne ture til storbyen Holstebro fra Hjerm,” da han var dreng.

“Duften af elektronik, LP-plader, fjernsyn, de tykke gulvtæpper og alle de fantastiske, men helt uopnåelige, apparater på hylderne havde et magisk skær over sig. Det var her, at jeg købte mit allerførste album i mit liv: Mike Oldfields ‘Five Miles Out’ på blå mandag i ’82 eller ’83. Det kostede 80 kroner, og jeg kunne ikke vente med at komme hjem i mit fine blå mandags-tøj for at sætte det på,” skriver han.

Hvilke minder har du om Fona? Var det eksempelvis der, du købte din første computer eller dit første fjernsyn?

Fortæl gerne i debatten, hvad det kommer til at betyde for dig, at Fona nu lukker hele 25 butikker rundt omkring i landet?

Her er listen
Herunder kan du se hele listen med de 25 Fona-butikker, der nu skal lukke:

Det drejer sig om Fona i Glostrup Center, Spinderiet, Amager Centret, Klampenborgvej, Albertslund, Nørreport, Herlev Bymidte, City2, Strøget (Aarhus), Hellerup, Hvidovre, Nørrebro, Ringsted, Farum Bytorv, Køge, Holbæk, Odense C, Aalborg Storcenter, Vejle, Viborg, Fredericia, Sønderborg, Horsens, Holstebro og City Vest.

Læs også:

Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker skal lukke

Skæbnetime for Fona: Undgår konkurs med ny aftale – men stadig ekstremt usikker fremtid

Her er årsagen til Fonas betalingsstandsning – mindst to købere klar i kulissen

Fem år skulle der gå, fra nyhedssitet 9to5Google.com gik i luften, til det mærkede Google spænde de juridiske muskler for misbrug af søgegigantens navn.

Google, som selv i mellemtiden har skiftet navn til Alphabet, har grundet sagen om navne-misbruget lukket for reklame-sluserne til nyhedssitet via sit AdSense-annoncernetværk.

Redaktør Seth Weintraub hos 9to5Google,com har i et blogindlæg på sitet givet sin version af historien.

Her får han blandt andet nævnt, at reklameindtægterne via Googles AdSense-program løber op et pænt sekscifret beløb i dollar.

“Vi er et nyhedssite, der er dedikeret til at dække Google, og vi foregiver ikke, at vi er Google. Derfor appellerer vi afgørelsen (fra Google, red.),” skriver Seth Weintraub i sit blogindlæg.

Vi skifter måske navn
Samtidig med nyheden omkring Googles reklamestop og appellen til Google, forklarer 9to5Google-redaktøren til læserne, at sitet kan risikere at skulle skifte navn.

“Selvfølgelig vil vi efterfølgende re-directe brugerne, så I stadig kan bruge 9to5Google.com-adressen i browseren, og så I ikke skal opdatere bogmærker, jeres Twitter-konto eller andet,” skriver Seth Weintraub.

Han angiver, at det nye navn på sitet kan gå hen og blive 9to5G.com, mens også navne som 9to5Alphabet.com og 925.co er i luften.

Nyhedssitets Google Ad-manager beklager situationen for sin klient i et mailuddrag på sitet, hvor 9to5Google.com også bliver rådgivet til at benytte andre reklame-indtægtskilder end Googles.

Læs også:

Google-selskab vipper Apple af pinden som verdens mest værdifulde virksomhed

Så kom konsekvensen af Fonas massive økonomiske problemer og kampen for at overleve. 

300 medarbejdere ud af 975 i virksomheden skal afskediges, og 25 ud af 56 butikker lukker.

Det meddeles i en pressemeddelelse ifølge blandt andre Ritzau, DR og TV2.  

Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

Beskeden kommer, efter at kreditorerne i det kriseramte Fona torsdag gav Fona en yderligere frist på seks måneder for, hvornår en rekonstruktion af den nødlidende butikskæde skulle være klar.

Allerede står det dog klart, at det bliver en barsk kamp, Fona skal igennem for at overleve.

I forlængelse af kreditorernes godkendelse af planen er det nemlig besluttet, at lukke 25 butikker over de næste måneder, og dermed mister 300 medarbejderre jobbet.

Samtidig står det klart, at Fona skal sælges.

Cirka halvdelen af de afskedigede medarbejdere er funktionærer, mens resten er timelønnede, oplyser Pernille Bigaard og Ole Borch, rekonstruktørerne i Fona-sagen.

“Planen indebærer, at der sker en tilpasning af virksomhedens størrelse igennem lukning af butikker og dermed opsigelse af en række medarbejdere,” lyder det i en pressemeddelelse.

Disse butikker lukker
Fona-butikkerne følgende steder skal lukke, skriver blandt andre Ekstra-Bladet og TV2:

Glostrup Center, Spinderiet, Amager Centret, Klampenborgvej, Albertslund, Nørreport, Herlev Bymidte, City2, Strøget (Aarhus), Hellerup, Hvidovre, Nørrebro, Ringsted, Farum Bytorv, Køge, Holbæk, Odense C, Aalborg Storcenter, Vejle, Viborg, Fredericia, Sønderborg, Horsens, Holstebro og City Vest.

Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

Læs også:

Skæbnetime for Fona: Undgår konkurs med ny aftale – men stadig ekstremt usikker fremtid

“Betaler det sig?” spurgte økonomichefen i et firma mig forleden dag.

Ja, jeg mener, at kvalitetsledelse betaler sig. Helt bogstaveligt.

Firmaer, der tænker og arbejder i kvalitetsbaner, tjener flere penge og er bedre rustet til udfordringer, end firmaer som ikke gør.

Samtalen er ofte gået i den retning, når jeg har siddet ved frokostbordet med ledere i virksomheder, som har besøg af en auditor fra et certificerende organ, typisk i forbindelse med ISO 9001-certificering.

Èn leder trækker på skulderen, en anden siger “Det ved vi ikke. Vi har ikke målt effekten af kvalitetsarbejdet”.

Jeg var inhabil
Jeg var på en måde inhabil i den slags diskussioner, fordi jeg hjalp virksomheder med at udvikle kvalitetssystemer. Jeg havde det som et levebrød.

Derfor argumenterede jeg naturligvis for, at kvalitetssystemet var et godt ledelsesværktøj, som gav værdi. Hverken virksomhedsfolk eller vi andre om bordet havde data, som dokumenterede resultatet af kvalitetsarbejdet.

Vi havde i hvert fald kun ufuldstændige date. Det gav mig blod på tanden.

Hvad var det med den ISO 9000-bølge i 90′erne?
Mange industrifolk har oplevet, hvad jeg kalder ISO 9000-bølgen, som særlig havde fart i 1990′erne. Jeg undrede mig over den voldsomme udbredelse, ISO 9000-serien og certificering fik i industrien gennem 1990′erne og frem til i dag.

ISO 9000-bølgen førte en slags nyt liv med sig i virksomhederne. Processer blev endevendt, nye initiativer blev taget på kvalitetsfronten, og hele organisationen blev påvirket. Også i it-virksomheder.

Kan en ledelsesstandard som ISO 9001 føre til præstationsforbedring i virksomheder? Eller sagt med andre ord, kan det betale sig at implementere kvalitetssystemer?

Spørgsmålet var og er stadig meget relevant og vigtigt, fordi virksomheder bruger mange ressourcer på at opbygge, vedligeholde og forbedre kvalitetssystemer.

Mange medarbejdere i virksomheder, der er certificeret, vil svare ja. Andre vil være i tvivl.

Ofte beror meldinger om sagen på meninger og vurderinger snarere end på faktuelle forhold.

Det store spørgsmål – kan det betale sig?
Det var altså min antagelse, at det betaler sig at implementere effektive kvalitetssystemer.

Jeg har fra nærmeste hold fulgt udviklingen af kvalitetssystemer gennem mange år. Det er sket gennem mit arbejde som kvalitetschef og konsulent på kvalitetsfronten.

På den baggrund satte jeg mig for at undersøge ISO 9000-bølgen fra dens begyndelse frem til i dag.

Det er der kommet en videnskabelig publikation ud af (“Kvalitetsledelse betaler sig – en videnskabelig publikation om muligheder og faldgruber”, Aalborg Universitetsforlag, november 2015).

Den fortæller om, hvad der skete i virksomhederne, da de mødte kvalitetsbegrebet i form af ISO 9000-serien og opbyggede et formelt kvalitetssystem.

Den giver også indsigt i, hvorfor tiltag baseret på ISO 9000 standarderne blev iværksat, hvordan kvalitets- og organisationsbegreber blev forstået, samt hvilke hindringer der er for implementering af effektive kvalitetssystemer.

Sådan gjorde jeg
Jeg gransker antagelsen, at kvalitetsledelse betaler sig, ved at gå to veje.

Den ene er at læse studier, som forskere har udført af spørgsmålet, om kvalitetsledelse betaler sig.

Et omfattende studium er udført af amerikanske forskere, som analyserer resultatet af kvalitetsindsats i firmaer, som vinder kvalitetspriser (Baldrige Award baseret på TQM).

I undersøgelsen indgår en kontrolgruppe af firmaer, som ikke har vundet priser. Som indikator på virksomhedernes resultater i en given periode, benyttes blandt andet aktiekursen.

Kursen er steget signifikant mere i de vindende end de andre firmaer.

Jeg inddrager også danske studier. Blandt andet et studium udført i 2011 af FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen. Studiet undersøger effekten af at benytte ISO 9001 som grundlag for certificering.

Jeg går også en anden vej for at studere postulatets holdbarhed. Jeg iagttager kvalitative resultater i en række cases i form af danske virksomheder, der bevidst arbejder med kvalitetssystemet.

Publikationen underbygger antagelsen, at det betaler sig at implementere effektive kvalitetssystemer.

Mine undersøgelser viser, at der er flere argumenter for end imod antagelsen.

Forskningsresultaterne opmuntrer virksomhedsledere til at implementere effektive kvalitetssystemer, fordi det betaler sig.

Der er også hindringer
Resultaterne udpeger også hindringer, som virksomhederne skal rydde af vejen for at implementere effektive kvalitetssystemer.

Det er yderst relevant at kende dem, fordi publikationen underbygger antagelsen, at effektive kvalitetssystemer betaler sig.

Hvis virksomheder ønsker at opnå positiv effekt af kvalitetssystemet, er det væsentligt, at de fjerner hindringer for implementering af et effektivt kvalitetssystem.

Informationer til at indkredse hindringer for effektive kvalitetssystemer skaffede jeg primært via en evaluering.

Den bygger på oplysninger fra fire certificeringsorganer, som var villige til at bidrage, blandt andre Bureau Veritas, Det Norske Veritas og Lloyds Register. De opererer alle i Danmark og er store og erfarne.

Syv benspænd
Følgende syv forhold er hindrende for implementering af et effektivt kvalitetssystem:

1. Lav prioritering af implementering af kvalitetssystemet.

2. Få ressourcer til planlægning af og manglende viden om kvalitetssystemet.

3. Lav inddragelse. Det er en hindring, hvis inddragelse af medarbejdere mangler.

4. Utilstrækkelig handlingsplan. Det er en hindring, hvis virksomheden ikke har frembragt en handlingsplan og strategi for kvalitetsprojektet.

5. Lav brugervenlighed. Det er en hindring, hvis kvalitetssystemet er for komplekst og detaljeret, så de ansatte ikke kan overskue det.

6. Kløft mellem plan og praksis. Det er en hindring, hvis der er et gab mellem kvalitetssystemets plan og praksis.

7. Hindringer udefra. Det er en hindring, hvis virksomheden mødes af problemer udefra. Det er for eksempel hvis aktieværdien falder, der mangler ordrer og så videre.

Er lederne omkring frokostbordet så mere overbevist i dag, når jeg drøfter effekten af kvalitetstiltag?

I dag kan jeg argumentere med faktuelle oplysninger, som underbygger antagelsen om, at det betaler sig. Men sagen kan nemt gives en drejning ved at gøre opmærksom på præmissen: Det betaler sig, når kvalitetssystemet er implementeret effektivt.

Dette kunne for eksempel gøres gennem at vinde kvalitetspriser. Eller sagt med andre ord, det betaler sig for firmaer, som bevidst arbejder med kvalitetsledelse på alle planer.

I senere klummer vil jeg komme ind på eksempler på kvalitetsarbejde i software- og it-virksomheder.