Daily Archives: February 17, 2016

Klumme: Er din bil mere end fem-seks år gammel? Så er du gået glip af de seneste års vilde teknologiske udvikling på bil-området, hvor det er væltet ud med integrerede underholdningssystemer, touchskærme og smartphone-integration.

Selv på dit Pebble smartwatch kan du fra din stues lune sofa holde øje med dæktrykket i din Mercedes.

Men på trods af det høje teknologiske niveau i Danmark sakker vi bagud, mens resten af verden rykker på ét vigtigt punkt: Alt det smarte nye udstyr, som forbedrer sikkerheden i biler.

Det var budskabet på et nyligt Mercedes-seminar om trafiksikkerhed på IT-Universitetet i København hvor undertegnede deltog.

Men bag budskabet gemmer sig et klassisk eksempel på, hvad der sker, når lovgivning (og økonomimodeller) ikke følger med den teknologiske udvikling.

Hastighed, sprit og uopmærksomhed dræber. Ifølge chefkonsulent Tove Hels er det blot 1 procent af de alvorlige ulykker som skyldes tekniske fejl på bilen eller vejen – de resterende 99 procent kan henføres til menneskelige handlinger.

Sikker bilteknik koster kassen i Danmark
Udfordringen er de høje danske afgifter på biler, fortalte afdelingschef hos FDM, Torben Lund Kudsk, til deltagerne på seminaret.

For sikkerhedsudstyr, som for eksempel intelligente forlygter, som normalt koster 11.500 kroner, koster med de danske afgifter 28.800 kroner.

Det er en pointe, som blev illustreret af den Mercedes C-klasse 320e, som Mercedes havde taget med på seminaret.

Modellen havde ekstra sikkerhedsudstyr installeret for 43.500 kroner – men på danske plader stiger udstyrets pris til 108.950 kroner. Altså 2,5 gange mere.

Se også eksemplerne: Her er priserne på sikkerhedsudstyret med og uden afgift

Ifølge bilejernes afdelingsleder hos FDM, Torben Lund Kudsk, er konsekvensen af den høje beskatning, at danske biler har et meget lavt udstyrsniveau, når det kommer til de nyere sikkerhedssystemer.

Og det koster liv. Og penge.

Det skyldes, at noget sikkerhedsudstyr vil forhindre ulykker i at ske, mens andet udstyr kan begrænse skaderne når ulykken sker.

Som forsker på DTU Transport analyserede Tove Hels knapt 44.000 uheld, de involverede bilers alder og model. 

Resultaterne viste at bilens vægt og stor betydning. Fordi fysikkens love ikke sættes ud af kraft når en Up! møder en Range Rover og fordi nyere biler ofte har bedre sikkerhedsudstyr. 

Forskerne kunne desuden konstatere at hvor et antal uheld med den nuværende bilpark ville resultere i 71 døde, så ville et teoretisk spring hvor alle biler var 2010-modeller betyde et fald på 40 døde til i alt 31.

Færre og mindre alvorlige trafikulykker har sparet samfundet for 31 milliarder på få år
Ifølge chefkonsulent hos Rigspolitiet og forhenværende seniorforsker ved DTU Transport, Tove Hels, har faldet i danske trafikulykker fra 2007 til 2012 på 11.286 styk givet en samlet samfundsmæssig besparelse på 31 milliarder kroner.

Tove Hels fastslår desuden, at man frem mod 2020 kanman spare yderligere 21 milliarder i direkte målbare omkostninger, hvis man kan reducere antallet af personskader med yderligere  7.500.

Det svarer i kød og blod til maksimalt 120 dræbte i trafikken om året, hvor tallet for hele 2015 netop er blevet opgjort til 167 dræbte. Det samme antal som i 2012 – som var det laveste antal nogensinde.

Der skal mere til, hvis antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal længere ned.

Heldigvis sker udviklingen inden for it- og teknologibaseret sikkerhedsudstyr til biler med rivende hast.

Det kommer bare ikke på vejen i Danmark.

(artiklen fortsætter under billedet)

Priser på sikkerhedsudstyr før og efter afgift. Kilde: Mercedes

Skatteministeriet godkender ikke nyt sikkerhedsudstyr
For som Torben Lund Kudsk fra FDM forklarer Computerworld:

“De nyere udstyr som automatiske nødbremsesystemer, fodgængesikkerhed, vognbaneovervågningssystemer som holder bilen på rette kurs, træthedsovervågning, blindvinkelalarmer. Ja alt det nye, det skal der betales fuld afgift af. Det vil sige 25 procent moms, og så 105 procent eller 15 procent afgift afhængigt af bilens værdi.”

Interessant nok er der imidlertid fradrag i registreringsafgiften for ældre sikkerhedsudstyr som ESC, ABS, selealarm og airbags.

Men er udstyret opfundet inden for de seneste par år, betales der fuld afgift.

For mens registreringsafgiften for nyligt blev lettet, så skete der intet nyt med sikkerhedssystemet.

Nogen må altså have sovet i timen.

Nødbremsesystemer, radar og blindvinkelsalarmer er alt sammen for nyt til at Skatteministeriet har reageret. Det betyder at prisen for sikkerhedssystemerne er høj i Danmark – og derfor er de, ifølge FDM, meget lidt udbredte.

Trafik- og Byggestyrelsen peger på SKAT
Det er ikke Trafik- og Byggestyrelsen, som sover, forsikrer styrelsens pressechef, Kim Voigt Østrøm.

Det er ellers styrelsens opgave at opdatere listen over sikkerhedsudstyr, som styrelsens eksperter vurderer bidrager så meget til trafikstyrelsen, at udstyret skal afgiftsfritages.

Og den opgave har styrelsen løst, forklarer Kim Voigt Østrøm.

Ifølge ham sender styrelsen “jævnligt” input til Skat med forslag til afgiftsfritagelse af udstyr.

Hos Skats pressetjeneste peger pilen imidlertid på Skatteministeriet, da registreringsafgiften fastsættes ved lov.

Computerworld har derfor henvendt sig til Skatteministeriet for at høre, hvornår listen over afgiftsfritaget udstyr senest blev opdateret, om der er planer om at opdatere listen og om skatteministeriet med minister Karsten Lauritzen (V) i spidsen har planer om at sætte hastigheden for opdateringer op.

Fra Skatteministeriet er svaret imidlertid, at:

“Skatteministeriet er løbende i dialog med Trafik- og Byggestyrelsen og modtager jævnligt en liste med forslag til sikkerhedsudstyr, som Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, er egnet til at opnå fradrag. Indførelse af nye fradrag for sikkerhedsudstyr og sanering af de gældende fradrag kræver imidlertid en lovændring og er et politisk spørgsmål, herunder også et spørgsmål om finansiering.”

Transportordfører Rasmus Prehn, MF (S) undrer sig over Skatteministeriets manglende opdatering af afgiftsfritagelsen. Fotograf: Steen Brogaard

Ordfører vil spørge skatteministeren om sikkerhedsudstyr
Altså en konstatering af, at ministeriet modtager en liste – og at registreringsafgiften skal ændres gennem en lovændring stemt igennem af politikere.

Det vidste vi godt.

Også det med at en afgiftslempelse skal finansieres – også selvom de indtægter, som i dag kommer ind fra beskatning af nyere sikkerhedsudstyr alt andet lige må være begrænset, når udstyret ifølge blandt andet Mercedes, meget sjældent sælges i Danmark.

Der er altså behov for politikere til at få opdateret listen.

Men hvor Skatteministeren tilsyneladende ikke har aktuelle planer, er transportordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Prehn, mere lydhør, da Computerworld ringer for at vende sagen:

“Som du forklarer mig det, så forekommer det helt urimeligt. Og jeg vil sige, at det kommer bag på mig. Jeg kan sige, at jeg vil tage det op med ministeren, for jeg tror, at vi med en ændring kan komme derhen, hvor vi både kan få flere penge i kassen og mere sikkerhed. Måske ender vi ikke med en fuldstændig fritagelse af afgift på sikkerhedssystemerne, men en delvist fritagelse er også værd at tage med”, siger Rasmus Prehn til Computerworld.

Om listen over afgiftsfritaget sikkerhedsudstyr så opdateres i 2016 er stadigt et åbent spørgsmål. For en ændring kræver et flertal i Folketinget.

Indtil da koster det, ofte teknologisk avancerede sikkerhedsudstyr, fortsat cirka 2,5 gange mere end i udlandet.

Se også videoen nedenfor: Tesla er en af de biler på markedet med flest sensorer. Nu kan den også – næsten – selv køre. Computerworld har taget en tur i den Københavnske trafik for at prøve.

Klumme: Er din bil mere end fem-seks år gammel? Så er du gået glip af de seneste års vilde teknologiske udvikling på bil-området, hvor det er væltet ud med integrerede underholdningssystemer, touchskærme og smartphone-integration.

Selv på dit Pebble smartwatch kan du fra din stues lune sofa holde øje med dæktrykket i din Mercedes.

Men på trods af det høje teknologiske niveau i Danmark sakker vi bagud, mens resten af verden rykker på ét vigtigt punkt: Alt det smarte nye udstyr, som forbedrer sikkerheden i biler.

Det var budskabet på et nyligt Mercedes-seminar om trafiksikkerhed på IT-Universitetet i København hvor undertegnede deltog.

Men bag budskabet gemmer sig et klassisk eksempel på, hvad der sker, når lovgivning (og økonomimodeller) ikke følger med den teknologiske udvikling.

Hastighed, sprit og uopmærksomhed dræber. Ifølge chefkonsulent Tove Hels er det blot 1 procent af de alvorlige ulykker som skyldes tekniske fejl på bilen eller vejen – de resterende 99 procent kan henføres til menneskelige handlinger.

Sikker bilteknik koster kassen i Danmark
Udfordringen er de høje danske afgifter på biler, fortalte afdelingschef hos FDM, Torben Lund Kudsk, til deltagerne på seminaret.

For sikkerhedsudstyr, som for eksempel intelligente forlygter, som normalt koster 11.500 kroner, koster med de danske afgifter 28.800 kroner.

Det er en pointe, som blev illustreret af den Mercedes C-klasse 320e, som Mercedes havde taget med på seminaret.

Modellen havde ekstra sikkerhedsudstyr installeret for 43.500 kroner – men på danske plader stiger udstyrets pris til 108.950 kroner. Altså 2,5 gange mere.

Se også eksemplerne: Her er priserne på sikkerhedsudstyret med og uden afgift

Ifølge bilejernes afdelingsleder hos FDM, Torben Lund Kudsk, er konsekvensen af den høje beskatning, at danske biler har et meget lavt udstyrsniveau, når det kommer til de nyere sikkerhedssystemer.

Og det koster liv. Og penge.

Det skyldes, at noget sikkerhedsudstyr vil forhindre ulykker i at ske, mens andet udstyr kan begrænse skaderne når ulykken sker.

Som forsker på DTU Transport analyserede Tove Hels knapt 44.000 uheld, de involverede bilers alder og model. 

Resultaterne viste at bilens vægt og stor betydning. Fordi fysikkens love ikke sættes ud af kraft når en Up! møder en Range Rover og fordi nyere biler ofte har bedre sikkerhedsudstyr. 

Forskerne kunne desuden konstatere at hvor et antal uheld med den nuværende bilpark ville resultere i 71 døde, så ville et teoretisk spring hvor alle biler var 2010-modeller betyde et fald på 40 døde til i alt 31.

Færre og mindre alvorlige trafikulykker har sparet samfundet for 31 milliarder på få år
Ifølge chefkonsulent hos Rigspolitiet og forhenværende seniorforsker ved DTU Transport, Tove Hels, har faldet i danske trafikulykker fra 2007 til 2012 på 11.286 styk givet en samlet samfundsmæssig besparelse på 31 milliarder kroner.

Tove Hels fastslår desuden, at man frem mod 2020 kanman spare yderligere 21 milliarder i direkte målbare omkostninger, hvis man kan reducere antallet af personskader med yderligere  7.500.

Det svarer i kød og blod til maksimalt 120 dræbte i trafikken om året, hvor tallet for hele 2015 netop er blevet opgjort til 167 dræbte. Det samme antal som i 2012 – som var det laveste antal nogensinde.

Der skal mere til, hvis antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal længere ned.

Heldigvis sker udviklingen inden for it- og teknologibaseret sikkerhedsudstyr til biler med rivende hast.

Det kommer bare ikke på vejen i Danmark.

(artiklen fortsætter under billedet)

Priser på sikkerhedsudstyr før og efter afgift. Kilde: Mercedes

Skatteministeriet godkender ikke nyt sikkerhedsudstyr
For som Torben Lund Kudsk fra FDM forklarer Computerworld:

“De nyere udstyr som automatiske nødbremsesystemer, fodgængesikkerhed, vognbaneovervågningssystemer som holder bilen på rette kurs, træthedsovervågning, blindvinkelalarmer. Ja alt det nye, det skal der betales fuld afgift af. Det vil sige 25 procent moms, og så 105 procent eller 15 procent afgift afhængigt af bilens værdi.”

Interessant nok er der imidlertid fradrag i registreringsafgiften for ældre sikkerhedsudstyr som ESC, ABS, selealarm og airbags.

Men er udstyret opfundet inden for de seneste par år, betales der fuld afgift.

For mens registreringsafgiften for nyligt blev lettet, så skete der intet nyt med sikkerhedssystemet.

Nogen må altså have sovet i timen.

Nødbremsesystemer, radar og blindvinkelsalarmer er alt sammen for nyt til at Skatteministeriet har reageret. Det betyder at prisen for sikkerhedssystemerne er høj i Danmark – og derfor er de, ifølge FDM, meget lidt udbredte.

Trafik- og Byggestyrelsen peger på SKAT
Det er ikke Trafik- og Byggestyrelsen, som sover, forsikrer styrelsens pressechef, Kim Voigt Østrøm.

Det er ellers styrelsens opgave at opdatere listen over sikkerhedsudstyr, som styrelsens eksperter vurderer bidrager så meget til trafikstyrelsen, at udstyret skal afgiftsfritages.

Og den opgave har styrelsen løst, forklarer Kim Voigt Østrøm.

Ifølge ham sender styrelsen “jævnligt” input til Skat med forslag til afgiftsfritagelse af udstyr.

Hos Skats pressetjeneste peger pilen imidlertid på Skatteministeriet, da registreringsafgiften fastsættes ved lov.

Computerworld har derfor henvendt sig til Skatteministeriet for at høre, hvornår listen over afgiftsfritaget udstyr senest blev opdateret, om der er planer om at opdatere listen og om skatteministeriet med minister Karsten Lauritzen (V) i spidsen har planer om at sætte hastigheden for opdateringer op.

Fra Skatteministeriet er svaret imidlertid, at:

“Skatteministeriet er løbende i dialog med Trafik- og Byggestyrelsen og modtager jævnligt en liste med forslag til sikkerhedsudstyr, som Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, er egnet til at opnå fradrag. Indførelse af nye fradrag for sikkerhedsudstyr og sanering af de gældende fradrag kræver imidlertid en lovændring og er et politisk spørgsmål, herunder også et spørgsmål om finansiering.”

Transportordfører Rasmus Prehn, MF (S) undrer sig over Skatteministeriets manglende opdatering af afgiftsfritagelsen. Fotograf: Steen Brogaard

Ordfører vil spørge skatteministeren om sikkerhedsudstyr
Altså en konstatering af, at ministeriet modtager en liste – og at registreringsafgiften skal ændres gennem en lovændring stemt igennem af politikere.

Det vidste vi godt.

Også det med at en afgiftslempelse skal finansieres – også selvom de indtægter, som i dag kommer ind fra beskatning af nyere sikkerhedsudstyr alt andet lige må være begrænset, når udstyret ifølge blandt andet Mercedes, meget sjældent sælges i Danmark.

Der er altså behov for politikere til at få opdateret listen.

Men hvor Skatteministeren tilsyneladende ikke har aktuelle planer, er transportordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Prehn, mere lydhør, da Computerworld ringer for at vende sagen:

“Som du forklarer mig det, så forekommer det helt urimeligt. Og jeg vil sige, at det kommer bag på mig. Jeg kan sige, at jeg vil tage det op med ministeren, for jeg tror, at vi med en ændring kan komme derhen, hvor vi både kan få flere penge i kassen og mere sikkerhed. Måske ender vi ikke med en fuldstændig fritagelse af afgift på sikkerhedssystemerne, men en delvist fritagelse er også værd at tage med”, siger Rasmus Prehn til Computerworld.

Om listen over afgiftsfritaget sikkerhedsudstyr så opdateres i 2016 er stadigt et åbent spørgsmål. For en ændring kræver et flertal i Folketinget.

Indtil da koster det, ofte teknologisk avancerede sikkerhedsudstyr, fortsat cirka 2,5 gange mere end i udlandet.

Se også videoen nedenfor: Tesla er en af de biler på markedet med flest sensorer. Nu kan den også – næsten – selv køre. Computerworld har taget en tur i den Københavnske trafik for at prøve.

Glostrup Kommune med godt 20.000 indbyggere på den københavnske vestegn blev onsdag formiddag ramt af et ransomware-angreb.

Angrebet blev sat ind, efter tre medarbejdere havde åbnet inficerede, vedhæftede filer i deres Outlook-mailprogram.

Det betød, at de tre medarbejderes computere blev frosset fast med krypterings-malware, mens bagmændene krævede en ukendt løsesum for at få tøet maskinerne op igen.

“Vi blev ramt ved 10-tiden af en helt ny sårbarhed, hvorefter vi lukkede for blandt andet vores netværksdrev, som er fast sikkerhedsprocedure hos os, så sårbarheden ikke kunne sprede sig,” forklarer Glostrup Kommunes it-chef, Jesper Daldorph, til Computerworld.

Alt er under kontrol
Han bedyrer, at alt er under kontrol nu, da kommunen kører en stram sikkerhedspolitik med, at ingen medarbejdere kan installere filer lokalt.

“De tre berørte medarbejdere får simpelthen slettet deres profiler, og derefter ruller vi nye images ud til dem,” siger Jesper Daldorph.

Grundet sikkerhedspolitikken med at lukke for netværksdrev ved et ransomware-angreb har flere af de kommunale medarbejdere reelt været ramt, da de i løbet af dagen ikke har kunnet tilgå filer på kommunens netværksdrev.

“Ja, vi lukker helt rutinemæssigt, men der er åbent igen på netværksdrevene igen senere i eftermiddag eller i aften, så alle møder ind i morgen, som om intet er hændt,” forklarer Jesper Daldorph.

Sammen med flere it-medarbejdere kan it-chefen formentlig selv se frem til et par overarbejdstimer i eftermiddag og aften.

Har været ramt før
Det er ikke første gang, at Glostrup Kommune har været udsat for ransomware-kriminelle på serverne.

I henholdsvis foråret og sommeren 2015 var kommunen også udsat for den slags angreb, der krypterer filer, mens bagmændene forlangte løsesum for at låse op for filerne.

“Vi scanner efter den slags, og vi har aldrig betalt løsesum, og vi har aldrig mistet data. Det skyldes hovedsageligt vores stramme styring med, hvad brugerne kan og især ikke kan med hensyn til lokale installationer,” siger Jesper Daldorph, it-chef i Glostrup Kommune.

Glostrup Kommune er langt fra den eneste danske myndighed, der er blevet ramt af ransomware-angreb,.

Det kan du læse mere om her: Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Læs også:
Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

Glostrup Kommune med godt 20.000 indbyggere på den københavnske vestegn blev onsdag formiddag ramt af et ransomware-angreb.

Angrebet blev sat ind, efter tre medarbejdere havde åbnet inficerede, vedhæftede filer i deres Outlook-mailprogram.

Det betød, at de tre medarbejderes computere blev frosset fast med krypterings-malware, mens bagmændene krævede en ukendt løsesum for at få tøet maskinerne op igen.

“Vi blev ramt ved 10-tiden af en helt ny sårbarhed, hvorefter vi lukkede for blandt andet vores netværksdrev, som er fast sikkerhedsprocedure hos os, så sårbarheden ikke kunne sprede sig,” forklarer Glostrup Kommunes it-chef, Jesper Daldorph, til Computerworld.

Alt er under kontrol
Han bedyrer, at alt er under kontrol nu, da kommunen kører en stram sikkerhedspolitik med, at ingen medarbejdere kan installere filer lokalt.

“De tre berørte medarbejdere får simpelthen slettet deres profiler, og derefter ruller vi nye images ud til dem,” siger Jesper Daldorph.

Grundet sikkerhedspolitikken med at lukke for netværksdrev ved et ransomware-angreb har flere af de kommunale medarbejdere reelt været ramt, da de i løbet af dagen ikke har kunnet tilgå filer på kommunens netværksdrev.

“Ja, vi lukker helt rutinemæssigt, men der er åbent igen på netværksdrevene igen senere i eftermiddag eller i aften, så alle møder ind i morgen, som om intet er hændt,” forklarer Jesper Daldorph.

Sammen med flere it-medarbejdere kan it-chefen formentlig selv se frem til et par overarbejdstimer i eftermiddag og aften.

Har været ramt før
Det er ikke første gang, at Glostrup Kommune har været udsat for ransomware-kriminelle på serverne.

I henholdsvis foråret og sommeren 2015 var kommunen også udsat for den slags angreb, der krypterer filer, mens bagmændene forlangte løsesum for at låse op for filerne.

“Vi scanner efter den slags, og vi har aldrig betalt løsesum, og vi har aldrig mistet data. Det skyldes hovedsageligt vores stramme styring med, hvad brugerne kan og især ikke kan med hensyn til lokale installationer,” siger Jesper Daldorph, it-chef i Glostrup Kommune.

Glostrup Kommune er langt fra den eneste danske myndighed, der er blevet ramt af ransomware-angreb,.

Det kan du læse mere om her: Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Læs også:
Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

“Det er ikke let at være nogen” sang Dan Turéll i 1979.

Men får du ikke taget hånd om digitaliseringen, så bliver det slet ikke let at være dig eller dit firma.

Det er budskabet fra forfatter og iværksætter Jesper Bove-Nielsen, da Computerworld spørger om, hvor reel en trussel deleøkonomi og digitalisering udgør for de fleste danske firmaer.

Jesper Bove-Nielsen udgav i 2015 den roste bog “Den nye deleøkonomi – digitale strategier i adgangssamfundet” og forklarer i videointerviewet med Computerworld blandt andet: 

- Hvad disruption-begrebet egentlig dækker over?

- Hvorfor Amazon er et monopol, mens Facebook får succes med at være åben.

- Om vi overhovedet er parat til ikke at eje vores ting selv i en verden, hvor Apples fejl 53 låser telefoner, og Amazon kan slette bøger på din Kindle?

Se også interviewet med professor Jan Damsgaard: I den digitale omstilling tager vindervirksomheden det hele

Og læs hvorfor deleøkonomi er en forretningsmodel – ikke en samfundsmodel.

“Det er ikke let at være nogen” sang Dan Turéll i 1979.

Men får du ikke taget hånd om digitaliseringen, så bliver det slet ikke let at være dig eller dit firma.

Det er budskabet fra forfatter og iværksætter Jesper Bove-Nielsen, da Computerworld spørger om, hvor reel en trussel deleøkonomi og digitalisering udgør for de fleste danske firmaer.

Jesper Bove-Nielsen udgav i 2015 den roste bog “Den nye deleøkonomi – digitale strategier i adgangssamfundet” og forklarer i videointerviewet med Computerworld blandt andet: 

- Hvad disruption-begrebet egentlig dækker over?

- Hvorfor Amazon er et monopol, mens Facebook får succes med at være åben.

- Om vi overhovedet er parat til ikke at eje vores ting selv i en verden, hvor Apples fejl 53 låser telefoner, og Amazon kan slette bøger på din Kindle?

Se også interviewet med professor Jan Damsgaard: I den digitale omstilling tager vindervirksomheden det hele

Og læs hvorfor deleøkonomi er en forretningsmodel – ikke en samfundsmodel.

Lige siden 1950′erne har it-giganten IBM arbejdet på at få computere til at tænke – og måske endda drømme om elektriske får.

IBM har således gennem årene blandt andet arbejdet med dam-spillende maskiner, smarte robotsystemer og så selvfølgelig den specialiserede supercomputer Deep Blue, der i 1997 slog skakverdensmesteren Garry Kasparov.

I dag arbejder IBM fortsat fokuseret med kunstig intelligens.

Selskabet har i det arbejde flere ideer til, hvordan computerne kan blive smartere og mindre uafhængige af brute force-metoderne, hvor computeren afprøver løsninger, indtil den rammer rigtigt.

IBM-arbejdet med kunstig intelligens sker hovedsageligt i videreudviklingen af selskabets supercomputer Watson.

Denne computer fik sit folkelige gennmenbrud, da den i 2011 – 100 års jubilæet for stiftelsen af IBM – slog de de amerikanske stormestre i Jeopardy. Men den kan også meget andet end det med sine mere end 50 underliggende teknologier

Læs også: Her er Jeopardy-supercomputeren

“Watson kan blandt andet indlæse 800 millioner sider lægejournaler i sekundet. Derfor kan Watson hjælpe lægerne at komme med behandlingsforslag og endda inden længe stille diagnoser til patienterne på baggrund af al den viden, som computeren rummer,” fortæller innovationschef hos IBM Danmark, Anders Quitzau, til Computerworld.

Maskinen forstår kontekst
Han fortæller, at Watson modsat mange af sine kunstigt intelligente computer-”kolleger” er bygget op omkring fortolkning snarere end logik.

Dermed er Watson ifølge Anders Quitzau fra fødslen designet til at være mere menneskelig end normale supercomputere, da IBM-computeren blandt andet er bygget til føre samtaler med mennesker.

Derfor er der indbygget tekst-til-tale-funktioner i Big Blues klogeste maskine, som ved hjælpe af et tone-analyseværktøj eksempelvis også kan fortolke vrede, glæde, skuffelse eller overraskelse hos sine samtalepartnere.

Samtidig kan IBM-computeren så med et dialog-værktøj svare igen i samme tonefald.

“Vi er dermed på vej med affective computing,” siger Anders Quitzau med henvisning til en it-genre, hvor computerne agerer, som om de har følelser.

Et af de mange projekter, som Watson er involveret i, er opsamling af de mange populære taler i TED Talks.

TED-talerne bliver simpelthen læst ind i Watson, hvorefter folk kan stille spørgsmål om talerne til computeren, som så svarer efter bedste evne.

“Her kan Watson godt skelne mellem blade på et træ og blade som en slags aviser, når maskinen ligesom mennesker kender konteksten. Det er muligt, fordi Watson benytter værktøjer som ordklassificering og synonymer,” fortæller Anders Quitzau.

Sparer på advokatregningen
Samtidig har IBM-forskerne kastet sig over deep learning, hvor algoritme-lagene er væsentligt forøget i forhold til, hvad vi tidligere har set fra IBM.

Det betyder, at Watson får flere svarmuligheder, og dermed også kan svare mere frit end eksempelvis den klassiske chatbot hos Ikea eller i andre virksomheder med den slags digitale hjælpere.

“I den medicinske verden bliver Watson fodret med lægejournaler, videnskabelig litteratur og tusindvis af patientcases og viden om medicin. Dermed bliver computeren i stand til selv at komme med forslag til helbredelsen,” forklarer Anders Quitzau.

Han fortæller, at også på finansielle markeder er Watson en digital medspiller.

Her tygger den store computer på blandt andet markedsnøgletal og en virksomheds forretningsplan for herefter at stille forslag til, hvad virksomheden bør gøre.

“Vi bruger det selv i forbindelse med vores næsten månedlige opkøb af virksomheder. Ved et køb læser vi alle virksomhedens kontrakter og aftaler ind i Watson. Herefter er Watson opmærksom på hvilke forpligtelser, som kræver særlig opmærksomhed. På den måde er vi begyndt at spare op mod 20 procent af vores advokatomkostninger i forbindelse med opkøb,” lyder det fra Anders Quitzau. 

Hjernen i kassen
I det fremadrettede arbejde med kunstig intelligens kigger IBM på flere forskellige teknologier i samspil med Big Blues helt store satsning på cognitive business solutions.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

I lighed med mange andre arbejder IBM med neurale netværk og regelbaseret arkitektur, men Anders Quitzau fortæller, at selskabet også har andre teknologier på bedding.

Et af projekterne har det noget morbide kælenavn ‘brain-in-a-box’ og forventes at være klar på den anden side af 2020.

Her er computerne hældt i to liter bokse, hvor de blandt andet er bygget af synapsechips, der med et energiforbrug på under 1 KWatt skal kunne processere mindst lige så hurtigt som den menneskelige hjerne, der har et forbrug på omkring 20 Watt.

“I stedet for clockfrekvens og databaser arbejder brain-in-a-box - eller Truenorth, som det hedder i dag - med eksisterende teknologier som multi-threading og 3D-lagre samt en arkitektur inspireret af hjernens synapser, axioner og neuroner,” fortæller Anders Quitzau og fortsætter:

“Vi bliver simpelthen nødt til at designe en ny arkitektur, hvis maskinerne skal blive klogere, for Moore’s Law holder næppe for altid.” 

Han fortæller, at IBM udover hjernen i kassen også arbejder med teknologier som kvantecomputere til videreudvikling af den kunstige intelligens.

Flere tiltag på vej
Det kan du læse mere om her: Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM’s supercomputere til at fungere.

Herudover barsler IBM sammen med Nvidia på to regnemonstre, Summit og Sierra, som ved den operationelle brug til næste år og i 2018 vil slå verdens kraftigste nuværende supercomputere med flere længder.

Og så var det i sidste måned, at IBM’s bestyrelse fik selskab af Fords administrerende direktør, Mark Fields, i giganternes forberedelser på de selvkørende – og intelligente – biler. 

Læs også:
IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

Lige siden 1950′erne har it-giganten IBM arbejdet på at få computere til at tænke – og måske endda drømme om elektriske får.

IBM har således gennem årene blandt andet arbejdet med dam-spillende maskiner, smarte robotsystemer og så selvfølgelig den specialiserede supercomputer Deep Blue, der i 1997 slog skakverdensmesteren Garry Kasparov.

I dag arbejder IBM fortsat fokuseret med kunstig intelligens.

Selskabet har i det arbejde flere ideer til, hvordan computerne kan blive smartere og mindre uafhængige af brute force-metoderne, hvor computeren afprøver løsninger, indtil den rammer rigtigt.

IBM-arbejdet med kunstig intelligens sker hovedsageligt i videreudviklingen af selskabets supercomputer Watson.

Denne computer fik sit folkelige gennmenbrud, da den i 2011 – 100 års jubilæet for stiftelsen af IBM – slog de de amerikanske stormestre i Jeopardy. Men den kan også meget andet end det med sine mere end 50 underliggende teknologier

Læs også: Her er Jeopardy-supercomputeren

“Watson kan blandt andet indlæse 800 millioner sider lægejournaler i sekundet. Derfor kan Watson hjælpe lægerne at komme med behandlingsforslag og endda inden længe stille diagnoser til patienterne på baggrund af al den viden, som computeren rummer,” fortæller innovationschef hos IBM Danmark, Anders Quitzau, til Computerworld.

Maskinen forstår kontekst
Han fortæller, at Watson modsat mange af sine kunstigt intelligente computer-”kolleger” er bygget op omkring fortolkning snarere end logik.

Dermed er Watson ifølge Anders Quitzau fra fødslen designet til at være mere menneskelig end normale supercomputere, da IBM-computeren blandt andet er bygget til føre samtaler med mennesker.

Derfor er der indbygget tekst-til-tale-funktioner i Big Blues klogeste maskine, som ved hjælpe af et tone-analyseværktøj eksempelvis også kan fortolke vrede, glæde, skuffelse eller overraskelse hos sine samtalepartnere.

Samtidig kan IBM-computeren så med et dialog-værktøj svare igen i samme tonefald.

“Vi er dermed på vej med affective computing,” siger Anders Quitzau med henvisning til en it-genre, hvor computerne agerer, som om de har følelser.

Et af de mange projekter, som Watson er involveret i, er opsamling af de mange populære taler i TED Talks.

TED-talerne bliver simpelthen læst ind i Watson, hvorefter folk kan stille spørgsmål om talerne til computeren, som så svarer efter bedste evne.

“Her kan Watson godt skelne mellem blade på et træ og blade som en slags aviser, når maskinen ligesom mennesker kender konteksten. Det er muligt, fordi Watson benytter værktøjer som ordklassificering og synonymer,” fortæller Anders Quitzau.

Sparer på advokatregningen
Samtidig har IBM-forskerne kastet sig over deep learning, hvor algoritme-lagene er væsentligt forøget i forhold til, hvad vi tidligere har set fra IBM.

Det betyder, at Watson får flere svarmuligheder, og dermed også kan svare mere frit end eksempelvis den klassiske chatbot hos Ikea eller i andre virksomheder med den slags digitale hjælpere.

“I den medicinske verden bliver Watson fodret med lægejournaler, videnskabelig litteratur og tusindvis af patientcases og viden om medicin. Dermed bliver computeren i stand til selv at komme med forslag til helbredelsen,” forklarer Anders Quitzau.

Han fortæller, at også på finansielle markeder er Watson en digital medspiller.

Her tygger den store computer på blandt andet markedsnøgletal og en virksomheds forretningsplan for herefter at stille forslag til, hvad virksomheden bør gøre.

“Vi bruger det selv i forbindelse med vores næsten månedlige opkøb af virksomheder. Ved et køb læser vi alle virksomhedens kontrakter og aftaler ind i Watson. Herefter er Watson opmærksom på hvilke forpligtelser, som kræver særlig opmærksomhed. På den måde er vi begyndt at spare op mod 20 procent af vores advokatomkostninger i forbindelse med opkøb,” lyder det fra Anders Quitzau. 

Hjernen i kassen
I det fremadrettede arbejde med kunstig intelligens kigger IBM på flere forskellige teknologier i samspil med Big Blues helt store satsning på cognitive business solutions.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

I lighed med mange andre arbejder IBM med neurale netværk og regelbaseret arkitektur, men Anders Quitzau fortæller, at selskabet også har andre teknologier på bedding.

Et af projekterne har det noget morbide kælenavn ‘brain-in-a-box’ og forventes at være klar på den anden side af 2020.

Her er computerne hældt i to liter bokse, hvor de blandt andet er bygget af synapsechips, der med et energiforbrug på under 1 KWatt skal kunne processere mindst lige så hurtigt som den menneskelige hjerne, der har et forbrug på omkring 20 Watt.

“I stedet for clockfrekvens og databaser arbejder brain-in-a-box - eller Truenorth, som det hedder i dag - med eksisterende teknologier som multi-threading og 3D-lagre samt en arkitektur inspireret af hjernens synapser, axioner og neuroner,” fortæller Anders Quitzau og fortsætter:

“Vi bliver simpelthen nødt til at designe en ny arkitektur, hvis maskinerne skal blive klogere, for Moore’s Law holder næppe for altid.” 

Han fortæller, at IBM udover hjernen i kassen også arbejder med teknologier som kvantecomputere til videreudvikling af den kunstige intelligens.

Flere tiltag på vej
Det kan du læse mere om her: Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM’s supercomputere til at fungere.

Herudover barsler IBM sammen med Nvidia på to regnemonstre, Summit og Sierra, som ved den operationelle brug til næste år og i 2018 vil slå verdens kraftigste nuværende supercomputere med flere længder.

Og så var det i sidste måned, at IBM’s bestyrelse fik selskab af Fords administrerende direktør, Mark Fields, i giganternes forberedelser på de selvkørende – og intelligente – biler. 

Læs også:
IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi