Daily Archives: February 11, 2016

Apple-kunder, der har fået deres iPhones spærret på grund af den kontroversielle “fejl 53″ kan kræve, at Apple låser telefonen op eller erstatter den.

Det mener forbrugernes interesseorganisation, Forbrugerrådet.

“Vores råd til forbrugerne er, at de klager til forhandleren og sørger for at få dokumenteret klagen. Her skal de stille krav om at få genoprettet deres telefon eller få en helt ny telefon, og hvis Apple eller forhandleren ikke ønsker at efterkomme forbrugerens ønske, skal forbrugeren klage videre til Forbrugerklagenævnet,” siger Martin Salamon, cheføkonom hos Forbrugerrådet, til Computerworld.

Apple: Det er en sikkerhedsfeature
Fejl 53 er en fejl, som rammer iPhone-kunder, der har fået udskiftet fingeraftrykssensoren på deres telefoner.

Kunder, der er ramt af fejlen oplever efterfølgende, at deres telefoner bliver spærret og fuldstændige ubrugelige.

Apple har tidligere oplyst til den britiske avis The Guardian, at “Fejl 53″ en sikkerhedsfeature, der skal beskytte brugerne mod misbrug.

Men ifølge Martin Salamon er der dog snarere tale om en fejl ved produktet – det der i købeloven bliver defineret som ‘en mangel’ – end en “feature”. 

“Det er positivt, at fabrikanterne indbygger sikkerhedsfunktioner i telefonerne, men det er at gå langt ud over det saglige hensyn, der må være til sikkerheden, når det betyder, at det efterfølgende er umuligt at låse telefonen op og kunderne er tvunget til at gå ud og købe en ny telefon. Når Apple ødelægger folks telefoner på den her måde, så mener vi, at der er tale “en mangel” ved produktet,” siger han

Har man som forbruger ikke selv et ansvar, hvis man enten selv begynder at skrue på sin telefon eller overlader den til uautoriserede reparatører?

“Jeg mener, at ansvaret for hele den her misere, hviler på Apple, fordi Apple hverken har  informeret brugeren i forvejen eller gjort noget for at udbedre problemet. Når du som forbruger ikke i forvejen er informeret om at denne type reparation kan ødelægge telefonen, så mener jeg heller ikke, at du har et ansvar,” siger Martin Salamon.

Men som forbruger ved du jo eksempelvis godt, at din garanti som regel bortfalder, når du laver uautoriserede indgreb på produkter. Så forbrugerne ved vel, at der er en risiko forbundet med det…

“Vi anbefaler ikke, at folk selv går ind og laver indgreb på deres telefoner. Men der er også tale om, at folk har fået spærret deres telefoner efter at have overladt dem til reparatører, der kan reparere alle mulige andre slags telefoner og hidtil også har repareret iPhones,” siger han. 

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra Apple.

Men 
Apples danske pr-bureau, Kudos, oplyser i en mail til Computerworld, at Apple henviser til de oplysninger, der kan findes på virksomhedens support-sider.

Derudover har Apple ingen yderligere kommentar til sagen. 

Læs også:
Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en ‘fejl 53′ 

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg”

Nye iOS-opdateringer tvangslukker din iPhone hvis du har repareret telefonen uden om Apple

Microsoft begynder nu igen at fortælle, hvad patches til Windows 10 indeholder, når de installeres på din computer.

Efter Windows blev en til “service” med Windows 10, stoppede Microsoft med at fortælle, hvilke små og store rettelser Windows’ opdateringer indeholdte.

Det har mange kritiseret Microsoft og Windows for, da Microsoft fjernede privatbrugeres ret til selv at bestemme, hvilke opdateringer de ønskede installere.

Det skyldes, at man som bekendt har svært ved at sige nej til en opdatering, som man ikke aner hvad indeholder.

Men det ændrer sig nu. Efter feedback fra blandt andet Microsofts test-gruppe, Windows Insiders, lover Microsoft, at der fremover vil medfølge et resume af opdateringerne ved hver opdatering samt links til mere information.

Herunder er der et eksempel fra opdageringen fra 9. februar.

For selv at kunne se mere om dine opdateringer i Windows 10, skal du klikke på dette link.

På et senere tidspunkt burde det også være muligt at få adgang til listen fra Windows Update-menupunktet i Indstillinger, men på en fuldt opdateret, dansksproget computer er det ikke lykkes for os.

Læs også: Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Kaspersky Security Analyst Summit: I de seneste tre dag har denne reporter brugt tiden sammen med godt 300 it-sikkerhedsfolk fra hele verden.

Bag facaden af småpralerier om hvem, der har fundet diverse sikkerhedshuller og -problemer, går et tema igen på konferencen Kaspersky Security Analyst Summit:

Mange af dem er bange.

Det skyldes, at de bliver kontaktet af både it-kriminelle, der er trætte af, at de får ødelagt deres forretning, og af efterretningsfolk, der vil lokke dem til at skaffe informationer eller bruge dem som gateway til firmaer eller andre nationer.

Sådan lyder den fællessang fra sikkerhedsfolk fra flere egne på kloden. Rumænien, Rusland men også fra vores egne breddegrader som Sverige og Danmark.

En dansk sikkerhedsmand fortæller om et par af sine oplevelser i denne historie: Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: “Jeg forsøger at holde lav profil”

Holder lav profil
Et andet fælles træk er, at ingen af sikkerhedsfolkene ønsker at blive citeret for noget som helst.

“Jeg har jo også en familie,” lyder det fra flere af dem.

Men uden for citat og i selskabet med andre ligesindede, går snakken både om, hvad de bliver udsat for, og hvordan man skal tackle disse problemer.

For deres arbejdspladser har i høj grad også berøringsangst i forhold til problemstillingen.

På konferencen er der et enkelt oplæg om truslerne, men det er lagt på sidste dag og i sidste modul, hvor folk mere tænker på fyraftensøl end på faglighed. 

Trods det mødte mange op, og de to talere blev valgt som de bedste på hele konferencen.

Faktisk var de 20 minutter i første omgang blevet afvist af arrangørerne, fordi man ikke ønskede at debattere det sprængfarlige emne.

Men efter argumenter om vigtigheden af at diskutere tingene, fik oplægsholderne alligevel lov.

En fortæller, at der er blevet lagt en seddel på gulvet i hans hus med påskriften: Hold dig væk.

Jeg spørger ham, hvordan han tacklede den situation, og svaret falder prompte: “Jeg holdt mig væk”.

Smukke kvinder og “gode” tilbud
Det er dog de færreste, der kan berette om aggressive henvendelser fra it-kriminelle, men det handler mere om mistænksomme situationer, som kunne være hevet direkte ud af hvilken som helst spionroman.

I første omgang kan man foranlediges til at tro, at der er tale om gruppeparanoia, men de mange fællestræk giver alligevel en fornemmelse af en vis troværdighed.

Mange beretter om møder med smukke piger, med en ualmindelig brændende interesse for it-sikkerhed, som tilfældigvis dukker op i hotelbaren under konferencer.

Andre fortæller, at de oplever henvendelser baseret på religion. Eller situationer, hvor de bliver kontaktet og opsøgt af fremmede. Situationer, der kan være tilfælde, men ikke nødvendigvis er det.

En svensker fortæller, at et sikkerhedsfirma henvender sig uopfordret til ham med et fantastisk tilbud om at udskifte hans husalarm, overvågningskameraer og andet isenkram.

“Det var tilbud var lidt for godt til at være sandt,” fortæller han.

“Og det var det nok også, for pludselig eksisterer firmaet ikke længere,” fortsætter han.

Politibeskyttelse
Politibeskyttelse er et andet område, som omtales. Ingen kunne berette, at de havde taget imod tilbuddet, men en enkelt fortæller, at det var tæt på.

“Efter et samarbejde med politiet kunne vi identificere personer, der kontaktede mig, og ikke havde rent mel i posen. Men det stoppede heldigvis, så politibeskyttelsen blev ikke nødvendig.”

Det første skridt i løsningen er, at man nu taler om problemerne indenfor fællesskabet. Næste trin er, at virksomhederne begynder at uddanne i håndtering af situationer.

Men lige nu ser der ikke ud til at være en køreklar løsning.

“Vi er jo nørder, der ikke er særligt gode til at omgås folk i det hele taget. Men nu forsøger vi at adressere problemerne, så må vi håbe det bliver bedre.”

Har du selv oplevet trusler eller mistænksomme henvendelser? Kontakt da Computerworld.

Læs også:
Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Huaweis konstante problem: Er det et spion-firma eller ej?

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

NSA-whistleblower: Stort angreb på World Trade Center kunne være afværget

Gennem de seneste otte måneder har Københavns Politi modtaget knap 50 anmeldelser fra borgere, der i deres jagt på en feriebolig er blevet franarret penge via falske udlejningsannoncer, som udgiver sig for at være fra Airbnb.

Derfor går Københavns Politi nu aktivt ud og advarer borgerne mod svindlen.

“Det er over en længere periode, at vi ser de her anmeldelser, der begyndte at dukke op i maj 2015. Men nu har vi efterhånden set så mange anmeldelser over samme modus, at vi mener, at det er på tide at gå ud og advare folk mod det,” siger Trine Møller, politikommissær hos Københavns Politi, til Computerworld.

De falske annoncer dukker op på diverse onlinehandelssites, hvor svindlerne indrykker annoncer og giver indtryk af, at de repræsenterer Airbnb og har råderet over boliger, som udlejes på Airbnb. 

Politiet ønsker ikke at sætte navn på de handelssites, hvor svindlen finder sted, men ifølge Computerworlds oplysninger er der eksempler på, at denne type svindel er foregået på Den Blå Avis’ hjemmeside, dba.dk.

Sådan genkender du svindlen
Fælles for annoncerne er, at de ingen relation har til Airbnb og er indtrykket af folk, der ikke har råderet over boligerne.

Ifølge Trine Møller fra Københavns Politi bærer svindlen visse kendetegn:

“Svindlen er kendetegnet ved, at kommunikationen med svindlerne foregår via helt almindelig mail og at borgerne bliver lokket til at betale via bankoverførelser og ikke via sikre kortbetalinger, som det ellers er tilfældet via rigtige Airbnb-udlejninger,” siger hun.

Ikke et nyt fænomen
Svindlere der udnytter Airbnbs navn til at snyde lejere er ikke noget nyt fænomen, og svindlen findes i forskellige af-arter.

Den britiske avis The Telegraph har eksempelvis beskrevet flere tilfælde af svindel, hvor kunder har reageret på udlejningsannoncer på Airbnbs hjemmeside, men hvor kundern efterfølgende er blevet lokket til at arrangere betaling udenfor Airbnbs hjemmeside. 

Airbnb advarer også på sin hjemmeside mod flere eksempler på såkaldt phisning, hvor svindlere sender falske udlejningstilbud og falske fakturaer direkte til kunden i Airbnbs navn. Det kan ifølge Airbnb ske via e-mail såvel som via almindelig post.

På Airbnbs hjemmeside kan du læse følgende advarsel:   

“Vi beder dig aldrig om at betale via din e-mail. Hvis du modtager en personlig e-mail fra nogen (inklusive en e-mail fra [email protected] eller alle andre [email protected]), der beder dig om at betale eller acceptere betaling uden om hjemmesiden, skal du straks anmelde det til [email protected] og afslutte kommunikationen med afsenderen,” står der på Airbnbs hjemmeside.

Læs også:
Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden 

Ny type phishing-mail har din chef som afsender

Debatterne hos partiet Venstre om genindførslen af den helt store internetovervågning af danskerne foregår godt nok på lukkede, fortrolige møder i Venstres folketingsgruppe. 

Men det er svært ikke at høre uenigheden igennem telefonen, da Computerworld fanger partiets tidligere it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

Vi vil gerne konfrontere ham med hans egne tidligere klokkeklare holdninger om at få overvågningen af danskerne bragt ned på et minimum.

For et lille års tid siden sagde Michael Aastrup Jensen blandt andet til Computerworld, at rejsen mod overvågning har været ” både en selverkendelse for mig personligt og Venstre som parti, at vi har været ved at gøre romanen 1984 til virkelighed”.

Læs også: “Vi er simpelthen gået for langt, når det handler om at overvåge befolkningen”

Også udtalelsen: “På en eller anden måde har terroristerne jo vundet, når vi gør Danmark til en overvågningsstat” vil vi gerne høre, om han står ved i dag.

Årsagen er, at partikollegaen, justitsminister Søren Pind, har luftet et kommende lovforslag, der efter sigende går på at genindføre internet-overvågningen for fuld skrue.

Det kan du læse mere om her: Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Ja, der er uenighed
Michael Aastrup Jensen, står du ved dine udsagn om, at overvågningen er gået for vidt, og du dermed erklærer dig lodret uenig med justitsminister Søren Pind?

“Ja, der er jo en igangværende debat i gruppen. Min personlige holdning er klar: Jeg er lige så skeptisk over for logning som i 2014 (hvor det blev afviklet, red) og i 2015, da jeg kom med de udtalelser, du refererer til,” siger han.

Samtidig forbeholder den tidligere mangeårige it-ordfører fra Venstre sig retten til at se det konkrete lovforslag, som Søren Pind og Justitsministeriet barsler med.

“Når lovforslaget så kommer, vil jeg tage stilling til, hvad jeg så vil gøre,” forklarer Michael Aastrup Jensen.

Hvornår kommer det endelige forslag så?

“Der er ikke sat nogen endelig dato på, så det ved jeg faktisk ikke. Men når det kommer, skal jeg nok melde min holdning ud,” siger Michael Aastrup.

Meget, meget hemmeligt
I Folketinget er det usikkert, om justitsminister Søren Pind overhovedet kan samle et flertal for det kommende overvågningslovforslag, da flere partier holder fast i, at internetovervågningen er død og begravet.

Hvad er det egentlig, der har fået justitsminister Søren Pind til overhovedet at vifte med dette lovforslag. Har det eksempelvis noget at gøre med terrorangrebene i Paris i november?

“Vi taler sammen på lukkede møder, og dem vil jeg ikke referere fra,” lyder svaret fra Michael Aastrup Jensen.

Er du den eneste i Venstre, som på nuværende tidspunkt er uenig med ministeren om, at mere overvågning ikke gavner noget?

“Det ønsker jeg naturligvis heller ikke at sige noget om.”

Du må da vide lidt om, hvilke argumenter som fortalerne for at få genindført blandt andet sessionslogning hos Venstre bruger?

“Det må du spørge dem om.”

Hvem er ‘dem’?

“Søren Pind er ham, som kommer med lovforslaget og mere får du ikke ud af mig.”

Læs også:
25 magtfulde danske organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny -masseovervågning af danskerne

Den norske Telenor-koncern er hårdt udfordret på det danske marked.

Det fremgår af Telenor-koncernens netop offentliggjorte regnskab. 

Telenor i Danmark mistede 7.000 mobilkunder i årets sidste kvartal, mens der også blev 5.000 færre kunder i både fastnet- og bredbåndsforretningen.

Set over hele året gik Telenor dog frem i antallet af mobilkunder med 44.000 kunder, og Telenors omsætning i hele 2015 landede på 5,2 milliarder norske kroner, hvor den i 2014 lå på 4,9 milliarder norske kroner.

Men her stopper de gode nyheder også for Telenors danske forretning.

Telenor Danmark ender ud med et driftsresultat (EBITDA) på 591 millioner norske kroner i 2015, et betydeligt fald i forhold til 726 millioner i 2014.

Værre er det dog, at selskabet ender ud med et samlet tab på 2,5 milliarder norske kroner, omkring 1,9 milliarder danske kroner, for året samlet set.

Det skyldes primært, at koncernen har nedskrevet værdien af den danske forretning med 2,1 milliarder norske kroner – hvilket svarer til omkring 1,6 milliarder danske kroner.

“En turnaround-proces er sat i gang efter joint venture-snakken er trukket tilbage,” skriver Telenor med henvisning til den planlagte fusion med Telia, der måtte droppes i efteråret.

Læs også: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Samtidig må Telenor dog meddele:

“Udsigterne på det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger.”

“Baseret på den estimerede værdi, blev en tab af værdi på 2,1 milliarder anerkendt i fjerde kvartal 2015 i relation til materielle og immaterielle aktiver i Telenor Danmark.”

Også i 2014 endte Telenors danske forretning ud med et underskud, så selskabet trænger snart til lidt økonomisk medvind på det danske marked.

Efter den havarerede fusion er Telenor-koncernens officielle holdning nu, at alle strategiske muligheder nu er åbne – og altså også et eventuelt frasalg af den danske forretning.

I gang med forenkling af forretningen
I sidste måned meddelte Telenor, at selskabets to lavprisbrands, Bibob og CBB, bliver smeltet sammen til ét – CBB.

Sammenlægningen finder sted 22. februar, og administrerende direktør Jesper Hansen har forklaret til Computerworld, at Telenor er i gang med en større forandringsrejse, der handler om at forenkle virksomheden:

“Det startede vi egentlig med for et par år siden, selvom vi måske har gået lidt stille med dørene – og der har også været en fusion, der har forstyrret billedet en lille smule. Men vi har haft fokus på, om vi kan gøre vores forretning mere simpel, og om vi kan gøre den mere digital.”

Læs også: Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

“Den strategi, vi startede – planen om at simplificere og digitalisere vores virksomhed – fortsætter vi med ufortrøden styrke. Så det her tiltag har ikke noget med klargøring til salg at gøre,” sagde Jesper Hansen om sammenlægningen af Bibob og CBB.

“Det har noget at gøre med at bygge et endnu stærkere Telenor. Det er det, vi fokuserer på nu,” sagde Jesper Hansen, der dog samtidig tilføjede::

“Det er ikke ensbetydende med, at alle strategiske optioner ikke fortsat vil stå åbne for Telenor Danmark. Men jeg er ansat til at bygge et stærkere Telenor og fortsætte den forandringsrejse, vi har startet. Bibob er så et element i den simplificeringsproces.”

Læs også:

Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Telenor afliver lavprisselskabet Bibob – samler alle kunderne i CBB

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Det norske softwareselskab Opera Software kan være på vej til at blive solgt til en sammenslutning af kinesiske selskaber.

Opera Software satte sig selv til salg i sommer, og den kinesiske sammenslutning har budt 1,2 milliarder dollar – knap otte milliarder kroner – for selskabet.

Det kinesiske konsortium består af to selskaber, spil-producenten Beijing Kunlun Tech og søge- og sikkerhedsfirmaet Qihoo 360 Software, hvis egen browser sidder på 3,5 procent af det meget store, kinesiske marked.

Opera Software er mest kendt for Opera-browseren, der ligger i feltet lige under de fire store browsere, Firefox, Chrome, Safari og Edge/Internet Explorer.

Selskabets markedsandel på browsermarkedet er imidlertid meget lille.

Net Applications målinger viser således, at Opera-browseren på desktop har en markedsandel på blot 1,6 procent, mens IE har 46,9 procent og Chrome 35,1 procent.

De 1,6 procent svarer ifølge Opera til omkring 59 millioner månedlige desktopbrugere i gennemsnit – det såkaldte MAU (monthly average user) – i december.

Opera til Android havde i december 144 millioner MAU, hvilket giver mobil-browseren en markedsandel på 7,28 procent.

Det norske selskab har dog aldrig været i stand til for alvor at tjene penge på browseren.

Som eksempelvis Mozilla henter Opera Software størstedelen af sin browser-baserede omsætning på aftaler med forskellige søgeselskaber med Google og russiske Yandex som de største.

Opera-forretningens største område er selskabets mobile annonce-platform, der står for mere end 75 procent af den samlede omsætning.

Denne forretningsdel omsatte i seneste kvartal for 145 millioner dollar – godt 960 millioner kroner.

Anbefaler ja
Opera Softwares ledelse anbefaler, at selskabets aktionærer siger ja til det kinesiske tilbud.

“[Det kinesiske] konsorties ejerskab vil styrke Operas position og brugernes oplevelser via bedre innovation, ligesom det vil accelerere vores planer om ekspansion og vækst,” lyder det i en meddelelse fra Lars Boielsen, administrerende direktør, Opera Software.

De to kinesiske selskaber har ikke mindst kig på Operas bruger-kartotek, der tæller omkring 350 millioner mennesker over hele verden, ifølge Operas egne oplysninger.

Tilbuddet skal accepteres af mindst 90 procent af Opera Softwares aktiekapital.

33 procent af aktiekapitalen har allerede bedyret, at de vil sige ja.

Professor Søren Sandfeld Jakobsen, Aalborg Universitet. Foto: AAU

Tonen er hård i debatten om justitsminister Søren Pinds (V) forslag om at indføre en skærpet version af den sessionslogning, som justitsministeriet ellers selv lukkede ned i juni 2014.

Læs også: Omstridt dansk internet-overvågning bliver droppet

Et af argumenterne mod den nye sessionslogning er, at EU-domstolen allerede i 2014 underkendte det såkaldte logningsdirektiv.

Blandt andet har direktør i Teleindustrien, Jacob Willer,  slået på tromme for, at den dom kaster et tvivlsomt lys over Søren Pinds forslag.

“Helt grundlæggende er det betænkeligt at fremsætte et forslag om så massiv overvågning af danskerne i lyset af dommen fra EU-domstolen fra 2014, hvor direktivet blev underkendt,” skrev han i et indlæg på Teleindustriens hjemmeside den 29. januar.

Samme dag havde han været forbi Justitsministeriet til et hasteindkaldt møde om sessionslogning.

Fra stikprøver til masseovervågning
Når kritikere af det nye forslag om sessionslogning henviser til dommen fra 2014, er det vigtigt at vide, hvad dommen faktisk handlede om.

Det var blandt andet det såkaldte proportionalitets-princip, som fik EU-domstolen til at underkende logningsdirektivet.

I korte træk betyder det, at indgrebet i borgernes privatliv ikke blev opvejet af de goder, som man måtte forvente at få ud af logningen i form af bekæmpelse af terrorisme og anden kriminalitet.

De daværende danske sessionslogninger betød, at internetudbydere skulle gemme en af hver 500 sessioner på sine netværk.  

De nye regler for sessionslogning lader derimod til at droppe tanken om stikprøvekontrol og gå i den helt modsatte grøft.

“Der bliver tale om totalovervågning af alle aktiviteter fra hver enkelt internetbruger,” fortalte Jacob Willer til Computerworld, da han havde vært til møde i Justitsministeriet 29. januar.

Du kan læse hele interviewet med Teleindustriens direktør her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Stort indgreb i privatlivets fred
En total logning af borgernes internetadfærd kan virke som et endnu større indgreb i privatlivets fred, vurderer professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet.

“Det er en voldsom forøgelse af personlige sessionslogninger og dermed overvågningen af den enkelte internetbruger. Det taler for, at det er endnu mere uproportionalt og derfor mere i strid med EU-retten end de tidligere regler.”

Men på samme tid kan der også argumenteres for, at den nye sessionslogning ikke er i strid med proportionalitetsprincippet.

“Nu kan man gå ind og se på hver eneste persons internetadfærd, uanset om de er mistænkte eller ej. Så regeringen kan sige, at man øger graden af overvågning, men den er mere proportional, fordi det virkelig kan bruges til noget,” vurderer Søren Sandfeld Jakobsen, inden han fortsætter:

“På den anden side kan man forstå EU-domstolens dom i logningssagen sådan, at det særligt alvorlige netop ligger i graden af bevidstløs masseovervågning.”

Læs også: 25 magtfulde danske organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny masseovervågning af danskerne

Derfor er det ligegyldigt
Men imens nogen hidser sig op og taler for og imod sessionslogning, kan terrorister og andre kriminelle tage det helt roligt.

For intet tyder på, at de vil blive ramt af de nye regler, hvis de tænker sig lidt om.

“Kloge it-folk har jo allerede forklaret, at man sagtens kan se, at en terrorist er på Skype, men man kan kun se et opkald til Skypes server. Man kan ikke se, hvem der kommunikeres med i den anden ende. Hvis det er tilfældet nytter det her jo ikke,” lyder det fra professor Søren Sandfeld Jakobsen.

Og selv hvis det skulle lykkedes at se, hvem der sidder i hver ende af en samtale på eksempelvis Skype, er der en nem vej udenom for folk, som ikke vil logges.

For der er undtagelser nok i logningsreglerne, understreger Søren Sandfeld Jakobsen.

“Blandt andet er hele universitetsområdet undtaget. Og alle kan jo gå ind på et campus og få en dagslicens. Så enhver kan sidde overalt på campus og kommunikere frit i 24 timer.”

“Bibliotekerne er også undtaget, og der kan enhver vade ind og bruge bibliotekernes glimrende internetforbindelser. Du kan købe en kop kaffe og kommunikere uhindret uden at blive logget.”

Noget tyder altså på, at det kun er de lovlydige borgere, som ender med at få deres internetadfærd logget.

Ikke mindst fordi der ikke er noget tegn på, at Søren Pind vil ændre på de undtagelser, som fritager universiteter og biblioteker fra sessionslogningen.

Uklarhed om undertagelser
Teleindustriens direktør, Jacob Willer sidder i hvert fald ikke tilbage med et indtryk af, at justitsministeren vil ændre undtagelserne, efter det hasteindkaldte møde i justitsministeriet 29. januar.

“Undtagelserne for universiteter og biblioteker var oppe på mødet, men det var uklart, om der ville blive lavet om på dem,” fortæller Jakob Willer i dag.

Computerworld har spurgt Justitsministeriet, om der bliver ændret i undtagelserne for universiteter og biblioteker.

Indtil videre er svaret fra Justitsministeriet, at der ikke er et svar, før lovforslaget kommer i høring.

Lovforslaget forventes fremsat i marts, men der er endnu ikke sat en dato på høringen.

SHvad skete der egentlig i 2014?
Selvom mange slår på tromme for, at den danske sessionslogning blev stoppet på baggrund af EU-domstolens dom over logningsdirektivet, var det faktisk ikke den begrundelse, som Justitsministeriet selv brugte.

“EU-domstolen skød jo logningsdirektivet ned, men ikke de danske regler. De er nemlig ikke identiske med direktivet. Blandt andet er sessionslogning en særlig dansk opfindelse,” forklarer professor Søren Sandfeld Jakobsen.

“Justitsministeriet argumenterede dengang for, at vi godt kunne beholde de danske regler om sessionslogning, men kom frem til, at de ikke havde nogen nytteværdi.”

Det var der en god forklaring på, mener Søren Sandfeld Jakobsen.

“Før var det stikprøvekontrol. Det var utroligt svært at arbejde med, fordi man åbnede en helt tilfældig pakke. Så skulle man virkelig være heldig for at finde den mistænktes IP-adresse i den tilfældigt udvalgte pakke.”

Det endte da også med, at Justitsministeriet under daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) lagde sessionslogningen ned.

Begrundelsen gik på, at den daværende sessionslogning ikke var brugbar “til efterforskning og retsforfølgelse af strafbare forhold,” som Computerworld skrev den gang.

Det kan du læse mere om her: Omstridt dansk internet-overvågning bliver droppet