De røde lamper blinker i blå blok i dansk politik.
For der ligger noget af en opgave forude for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i bestræbelserne på at tilfredsstille regeringens parlamentariske grundlag hos især Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
De to partier ønsker hver især henholdsvis mere velfærd og topskattelettelser i de kommende 2025-forhandlinger, og uenigheden kan ultimativt presse statsministeren til at trække valgkortet.
Hvis og når folketingsvalget bliver udskrevet, vil der blive heftig online-aktivitet rundt omkring i de danske hjem. Det skyldes, at internettet er blevet et ekstremt vigtigt medie, når det kommer til beslutningsprocessen omkring, hvor det lille blyantkryds skal sættes på valgdagen.
Således viser forskning med deltagelse fra Københavns Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt IT-Universitetet, at 88 procent af danskerne brugte nettet til at søge informationer på ved folketingsvalget i forsommeren 2015.
Det fremgår af IT-Universitetets hjemmeside oven på en undersøgelse med 3.590 besvarelser.
Valgquiz og sociale medier
Især de såkaldte valgquizzer er folkekære, da 60 procent af danskerne ved seneste folketingsvalg klikkede rundt i aktuelle spørgsmål for at få en vejledning om, hvordan deres svar harmonerede med de opstillingsberettigede partier.
Lektor Lisbeth Klastrup fra IT-Universitetet har forklaret, at de populære valgtests dermed har stort potentiale til at påvirke, hvor vi sætter det endelige og afgørende kryds på selve valgdagen.
“Jeg synes, det er interessant, at vores survey viser, at 10 procent af dem, der har taget en valgtest, efterfølgende følger den kandidat, de er blevet anbefalet, på de sociale medier. Man kan spørge sig selv, om det får nogen betydning for, hvem de siden stemmer på,” har ITU-lektoren sagt til universitetets website.
Også de sociale medier er populære tilflugtssteder, når danskerne skal blive kloge på, hvem de egentlig sympatiserer mest med politisk.
Undersøgelsen viser, at 61 procent af danskerne har set politisk indhold på sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram, blogs eller Youtube.
Fogh havde da 5.000 venner
Undersøgelsen af danskernes brug af nettet er den tredje i rækken.
Forskningen afslører langt mindre onlineaktivitet i forbindelse med valgene i 2007 og 2011 i forhold til 2015.
Annonce:
I 2007 var sociale medier som Facebook og MySpace dværge i forhold til traditionelle massemedier som aviser, radio og tv, da kun fem procent benyttede sociale medier i forbindelse med valghandlingen.
Det var også dengang, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blærede sig med, at han havde fået 5.000 Facebook-venner.
Til sammenligning har Danmarks nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen knap 200.000 følgere på verdens største medie, mens 75.000 følger ham på Twitter.
Nettet spiller større rolle
Ved folketingsvalget i 2011 havde de sociale medier vundet mere indpas, så op mod 40 procent af respondenterne i undersøgelsen brugte disse til at gøre sig klogere på deres eget kryds.
Det samlede politisk orienterede netforbrug fra folketingsvalgene i 2007 og 2011 lå på henholdsvis 32 procent og 41 procent, mens det altså sidste år var helt oppe at ringe på 88 procent.
“Samlet set kan vi over tid konstatere, at internettet meget naturligt er kommet til at spille en større rolle, når det gælder informationssøgning og politisk aktivitet i forbindelse med et folketingsvalg i takt med, at stadig flere danskere anvender internettet og de sociale medier på daglig basis,” lyder det fra forskerne omkring netbrugen i forbindelse med folketingsvalg.
Du kan selv finde og læse hele folketingsvalgundersøgelsen her.
Læs også:
Slut med ekstremt bøvl for danskerne: System til folketingsvalg bliver omsider baseret på NemID
Oversigt: Sådan udnytter politikerne it-værktøjer til at kradse din stemme hjem den 18. juni
Leave a Reply