Sundhedsstyrelsen har nedtonet sine anbefalinger til, hvordan bygningsejere bør forholde sig til fund af miljøgiften PCB over specifikke aktionsværdier. Det sker, efter at styrelsen har modtaget en revurdering udarbejdet af forskningschef Allan Astrup Jensen, der har samlet tilgængelig gammel og ny viden om, hvilken skade PCB i indeluften gør på helbredet.
Allan Astrup Jensen konkluderer eller selv, at ‘der er indikationer nok til at sige, at det her er et væsentligt og ofte undervurderet problem’. Rapporten konkluderer desuden, at PCB er en medvirkende årsag til både kræft, hormonforstyrrelser, fedme, lav sædkvalitet, problemer med immunsystemet og skader på nervesystemet.
Allan Astrup Jensen ønsker ikke direkte at kommentere på styrelsens ændring af anbefalingerne, men har ved flere tidligere lejligheder – blandt andet over for Erhvervs- og Byggestyrelsen – forklaret, at han anbefaler at stramme aktionsværdierne.
Professor og forskningsleder på Syddansk Universitet Philippe Grandjean – der medvirker i rapporten – ønsker heller ikke direkte at vurdere Sundhedsstyrelsens beslutning, fordi han også arbejder som konsulent for styrelsen. Han siger dog:
»Hvis værdierne overhovedet burde ændres, så bør man stramme dem på baggrund af den seneste rapport.«
Mistanke: Folk drøner PCB-affald i den store container
Ifølge Philippe Grandjean er der tale om meget grundig rapport, som bør vække bekymring, fordi ‘der stadig er meget store mængder PCB tilbage i den danske bygningsmasse’.
»Nord (det tidligere kommunekemi, red.) har i mange år kun modtaget meget små mængder PCB, og det styrker mistanke om, at bygningsejere smider PCB-holdigt affald ud – og ikke til farligt affald – når de f.eks. skifter vinduer,« siger han.
Derudover har Sundhedsstyrelsen besluttet, at det fremover bliver det op til de enkelte kommuner at afgøre, hvor hurtigt mellemsvære forureninger skal fjernes. De tidligere regler skulle ellers sikre, at beboere og brugere af PCB-forurenede bygninger kunne regne med, at miljøgiften begynder at blive fjernet inden for to år, hvis PCB-indholdet i indeluften ligger mellem 300 og 3.000 ng/m3. I praksis har det dog vist sig svært at overholde.
Ifølge Lars Gunnarsen, der er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, giver det god mening i forhold til planlægningen i kommunerne at fjerne tidskravet om, hvornår PCB skal være fjernet.
»At totalrenovere en skole eller rive den ned og bygge en ny på to år kan være svært at få til at lade sig gøre. I det lys er ændringen fornuftig. Men det er vigtigt at holde fast i, at bygningsejere stadig handler uansvarligt, hvis de ikke undersøger en mistanke om PCB. Bygningsejeren er også forpligtet til at handle, hvis han opdager miljøgiften, og her går det ikke, at han venter flere år. Det er uansvarligt, hvis børn går rundt i PCB-forurenede omgivelser i flere år, fordi ejerne af skolebygningerne ikke handler,« siger han.
Rådgiver Niels Trap fra firmaet Golder Associates har også tidligere udtrykt bekymring for, at økonomisk pressede kommuner ikke kun tænker på beboernes og brugernes sundhed, når de vurderer egne bygninger.
»Man kan frygte, at man nogle steder vil trække sager i langdrag ud fra økonomiske hensyn,« lød det i slutningen af december.
Professor: Savner undersøgelser af flere mennesker
Ifølge Lars Gunnarsen er den seneste rapport af Allan Astrup Jensen den grundigste rapport til dato, der samler viden om sundhedseffekter af PCB, men der mangler stadig undersøgelser af langtidseffekter af PCB-påvirkning af mennesker, mener han.
»Vi er nødt til at udbygge vores videngrundlag, når vi kræver af bygningsejere, at de skal bruge millioner af kroner på renoveringer,« siger Lars Gunnarsen.
Han mener, at der er behov for en undersøgelse med flere tusinde mennesker, som har været eksponeret for PCB i længere tid.
I Danmark er den største enkeltsag med PCB-forurening i Farum Midtpunkt, der omfattede 300 lejligheder. I takt med at flere boliger bliver identificeret med PCB, mener Lars Gunnarsen, at man snart kan påbegynde en større undersøgelse.
Her nedtoner Sundhedsstyrelsen faren
Sundhedsstyrelsen har ikke ændret selve de vejledende aktionsværdier, som er grænserne for, hvor meget PCB der skal være i indeluften, for at bygningsejeren skal handle. Men der er ændret i tidsfristerne, som nævnt tidligere, og i formuleringen af kravene til, hvad ejerne skal gøre.
Tidligere stod der:
‘Ved overskridelse af 3.000 ng/m3 i indeluften vurderer Sundhedsstyrelsen på det nuværende videngrundlag, at ophold over tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må betragtes som en nærliggende sundhedsfare.’
Den formulering er ændret til:
‘Ved koncentrationer over 3.000 ng PCB/m3 i indeklimaet vurderer Sundhedstyrelsen at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydelig helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare.’