Daily Archives: January 24, 2014

Grønlands drøm om et råstofeventyr fortoner sig i disen

Bliver Grønlands råstofeventyr snart til noget, og stryger kineserne så hele gevinsten? Svaret er nej til begge i en omfattende rapport, som netop er offentliggjort.

Skønt tre store mineprojekter for jernmalm, zink samt sjældne jordartsmetaller og uran enten lige har søgt eller i det kommende år vil søge den grønlandske regering om udvindingstilladelse og har planer om 15-30 års produktion, så er investeringerne usikre og projekterne risikable.

Men på langt sigt kan Grønland sikre sig en solid indtægt fra sin undergrund, baseret på ‘et stort antal identificerede mineralforekomster’, som Geus, der ellers netop er blevet fyret af Grønlands råstofminister efter 126 års samarbejde, gennem tiden har kortlagt. Det fremgår det grundige geologiske baggrundspapir til rapporten ‘Til gavn for Grønland’.

»Grønlands økonomi er stærkt udfordret. Og selv om råstofudvinding i fremtiden vil være vigtig for Grønland, så kommer den ikke til at kunne stå alene. Grønlands økonomi og demografi kommer til at kræve en vifte af forskellige tiltag – og behovet for bloktilskuddet vil ikke forsvinde, så langt øjet rækker,« fastslår geologiprofessor Minik Rosing, der også er bestyrelsesformand for Grønlands Universitet.

Knapt et år efter, at Grønlands og Københavns universiteter 1. marts i fjor nedsatte et et udvalg til at undersøge, hvordan man kan sikre en samfundsgavnlig udvinding af Grønlands råstoffer, har udvalget med 13 eksperter fra skandinaviske og grønlandsk forsknings- og uddannelsesinstitutioner, med Minik Rosing som formand, nu offentliggjort en omfattende rapport.

Mineindustri tager lang tid at opbygge

Konklusionen i det geologiske baggrundspapir er, at det er helt usandsynligt, at mineraler vil kunne understøtte en selvbærende grønlandsk økonomi med samfundets nuværende offentlige serviceniveau.

Forklaringen er, at selv om den grønlandske geologi er ret velkendt, og der vitterligt er et stort mineralsk råstofpotentiale, skal det absolut ‘ikke forstås som en tilgængelig kapital, men som grundlag for en langsigtet opbygning af en mineindustri i Grønland’.

Ni af de identificerede mineralforekomster har tidligere været brudt, og fem af dem kan man begynde at bryde, fordi malmens mængde og lødighed er dokumenteret. Hvis mineselskaberne altså kan finde den nødvendige kapital. Grundlaget for brydningstilladelser i form af analyser af miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af brydning er i hvert fald gennemført, skriver de to eksperter fra Geus, chefkonsulent Per Kalvig og statsgeolog Karen Hanghøj, og tilføjer, at der endnu ikke bliver udvundet malm i en eneste af de fem forekomster.

Dertil kommer en række forekomster, hvor geologerne hverken er i stand til at udtale sig om rentabilitet ved at udvinde eller om konsekvenserne for miljø eller samfundsudvikling.

Der er også forekomster, som det med de nuværende råvarepriser ikke kan betale sig at udvinde. Det gælder guld- og palladiumforekomsten ved Kangerlussuaq og Malmbjerget i Østgrønland.


Det geologiske kort over Grønland i skala 1:500.000 er baseret på 14 kort og målinger foretaget siden 1971. Det integrerer geologien i én samlet, harmoniseret signaturforklaring og omfatter i alt 443 bjergartsenheder, som Geus skiver.

Jern, zink, bly og sjældne jordartsmetaller

De forekomster, som er længst fremme i processen mod at opnå tilladelse til at bryde malmen, er multiminen i Kvanefjeld, hvor Greenland Minerals & Energy, GME, efter planen har anlægsstart på den sydgrønlandske mine i 2015, den anden australsk ejede forekomst af sjældne jordartsmetaller ved Kringlerne i Sydgrønland og zink-bly forekomsten i Citronen Fjord i det nordligste Grønland.

Endelig er der store endnu uudforskede arealer med store potentialer for jern, bly, zink og kobber, men også for de såkaldt kritiske mineraler som sjældne jordartsmetaller, niobium, tantal og grafik, slår de to erfarne geologer fast.

Selv for erfarne geologer, der ikke bare arbejder for Grønland, men også for de mineselskaber, der er interesserede i at udvinde grønlandske mineraler, er det, ifølge Geus, ‘yderst vanskeligt at finde valide tal for, hvor stort et provenu, selskaberne regner med at få ud af råstofprojekterne, og hvor meget der kan blive en indtægt for Grønland’.

Stor usikkerhed

Men med de nøgletal, som selskaberne selv angiver, viser det sig dels, at der er store spring fra estimerede indtægter til det formodede antal medarbejdere, ansat i projektet. Det indikerer en stor usikkerhed hos selskaberne, der både har svært ved at forudse, hvor mange medarbejdere et projekt vil kræve, og hvor stor en profit, de vil kunne skrabe hjem.

Desuden indeholder projekterne en række risici, f.eks. i forbindelse med klima, logistik eller svingende verdensmarkedspriser for det pågældende mineral. Alt sammen faktorer, der ifølge rapporten kan forsinke projektet.

London Mining skaffer efter planen finansiering af sit Isua-projekt nær Nuuk i løbet af i år. Lykkes det, kan minen producere malmkoncentrat fra 2017. Isua-minens forventede levetid er 15 år, og i den periode vil den ifølge London Minings estimat skaffe Grønland en samlet indtægt på 32 milliarder. Anlæg af minen beskæftiger 3.000 mennesker, driften mellem 6.000 og 8.000.

GME’s multimine i Kvanefjeld har forventet anlægsstart i 2015 og forventet produktionsstart i 2017. Herfra er de samlede forventede indtægter til det grønlandske samfund 37 milliarder kroner, og antallet af ansatte i driftsfasen 380 personer.

I år regner Australske Ironbark med at aflevere sin ansøgning om at udvinde zink og bly ved Citronen Fjord i Nordgrønland. I løbet af sin estimeret 12-15 år lange levetid vil projektet efter planen generere 2,2 millliarder kroner i direkte indtægter og 1,5 milliarder kroner i afledte indtægter. Minen skal beskæftige omkring 450 personer i sin driftsfase. Men usikkerheden er stor: Selskabet angiver selv, at klimaet og manglen på infrastruktur frembyder betydelige udfordringer.

Råstofffond

Men når indtægterne så kommer, skal de i en råstoffond, påpeger udvalget. Grønland har i dag en lov om, at dele af indtægten fra de eventuelle råstofprojekter skal sættes i en fond, der skal medvirke til at stabilisere landets økonomi. Men opbygningen af fonden er endnu ikke gået i gang.

»Vi har fundet, at råstoffonden er absolut nødvendig. Hvis ikke opbygningen går i gang hurtigt, vil hullet i den grønlandske økonomi blive meget svært at lukke. Og hvis man udtømmer de kendte muligheder for minedrift – og dermed bruger Grønlands nationalformue – uden at sætte penge til side i en fond, vil fremtidens grønlændere ikke have noget at leve af,« forklarer Minik Rosing.

Elektromagnetisk opmåling

Ud over den geologiske kortlægning, som ofte er begrænset til observationer af bjergarter, der er tilgængelige på overfladen, har Geus geofysisk kortlagt mineralforekomster i Grønlands undergrund gennem aero- og elektromagnetiske opmålinger mellem 1992 og 2012. Flymagnetiske målinger er en almindelig benyttet geofysisk metode at opnå information om geologiske strukturers udbredelse under overfladen og deres forløb under vand og isdækkede regioner. Man udnytter det, at tilstedeværelsen af magnetiske mineraler, især magnetit, i bjergarter under flyet påvirker Jordens naturlige magnetfelt. Magnetfeltet måles af et instrument, placeret enten på eller ophængt under flyet, og målingerne korrigeres for påvirkninger fra flyet og for naturligt forekommende tidslige variationer i Jordens magnetfelt.

Posted in computer.

YouSee: Ja, vi kan give alle kunder 100 megabit/s – eller 60/60

Yousees kabel-tv-net blev den store joker igen, da en ny rapport om danskernes adgang til bredbånd ramte landet onsdag.

Hvor det i 2011 var 36 procent af danskerne, som kunne få 100 megabit-download, var tallet to år efter næsten fordoblet til 70 procent af danskerne, anslår Erhvervsstyrelsen i kortlægningen, ud fra en sammenkobling af alle internetudbydernes egne tal.

Læs også: Ny kortlægning: 70 procent af danskerne kan få internet med 100 megabit/s

Men selvom det lød som godt nyt, var der kritik. Kabel-tv-nettet er nemlig bygget til at sende envejs-tv ud til kunderne og vil hurtigt løbe tør for kapacitet, hvis alt for mange ønsker de høje hastigheder, lød det blandt andet i debatten på Version2.

Hos TDC, der ejer kabeludbyderen Yousee, forsikrer man dog, at det ikke bliver et problem.

»Vi kan levere samlet 120 megabit, for eksempel 100/20, alle vegne, med meget få undtagelser. Og vi holder øje med kapacitetsforbruget og sikrer løbende, at der er nok kapacitet til det,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen, TDC’s underdirektør for tv og coax-teknologi, til Version2.

Han understreger, at alle telenet fungerer som en delt resurse, et eller andet sted i kæden, og at man aldrig dimensionerer nettet, sådan at alle kan ringe samtidigt, fordi den situation aldrig vil opstå.

»Intet net kan holde til maksimal belastning på samme tid. Det var også derfor, man i gamle dage kun lod folk med et bestemt endetal ringe ind til tv-afstemninger, fordi man på den måde begrænsede antallet af opkald,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen.

Hvis mange i for eksempel en boligforening vælger at opgradere til 100-megabit internet hos Yousee, kan det være nødvendigt at dele nettet op i flere ’øer’, som det kaldes, som hver især typisk forsynes med en fiberforbindelse. Men Yousee kan også justere på indholdet, der løber igennem coax-kablerne til kunderne.

»Der er cirka 100 kanalpladser på coax-kablet, til analogt og digitalt tv og til bredbånd. Så kan vi lukke nogle analoge tv-kanaler ned og bruge dem til bredbånd,« forklarer underdirektøren.

Ligesom med telefonnettet vil nettet heller ikke skulle klare, at alle downloader med 100 megabit på samme tid, understreger han.

Skal betale for tv-pakke oven i

Den store forskel på kabel-tv-bredbånd og andre produkter er, at man som kunde også skal have en tv-pakke oven i. Den mindste pakke koster 219 kroner om måneden, så hvis man vil have 100 megabit-bredbånd, bliver den samlede pris mindst 618 kroner om måneden, uanset om man har brug for tv-kanalerne eller ej.

Hvorfor sælger I ikke bare internet uden tv-pakker?

»Rent teknisk er det et krav med begge dele, for internet kører som et overlay til tv-forbindelserne. Vi har overvejet at skille det ad, men det er meget vanskeligt at ændre rent teknisk, sådan som vi har indrettet nettet. Det vil kræve en større ombygning af nettet,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen.

Modsat xDSL-forbindelser gennem kobberkablerne kan Yousee med den Docsis 3.0-teknologi, der bliver brugt nu, få pæne upload-hastigheder på op til 60 megabit/s. Bestiller man en 100/20-forbindelse, kan man som kunde selv ændre på fordelingen mellem up- og download, nemlig til 80/40 eller 60/60 megabit.

Når Yousee i 2016 opgraderer til Docsis 3.1, vil upload-hastighederne også kunne blive højere end 60 megabit.

»Lige nu er grænsen opstrøms på 60 megabit, men fra 2016 kan vi levere gigabit-hastighed opstrøms. Det kræver dog, at FM-båndet bliver lukket ned, og så skal kunderne have nye modemmer, som bliver tilgængelige i løbet af det næste års tid,« siger han.

Uanset hvordan det ender med muligheden for hurtigere upstream-hastigheder, mener Mads Arnbjørn Rasmussen, at man med en kabel-tv-forbindelse er dækket godt ind i mange år frem.

»Vi føler, at vi vil kunne levere bredbånd til alt, hvad der måtte opstå af tjenester og behov, også for eksempel at flere i familien streamer 4K-tv samtidigt. Det vil teknologien kunne dække, for der er et stort potentiale endnu i coax-kablerne.«

Posted in computer.

Cykellygte med indbygget GPS og mesh-netværk vinder pris

En cykellygte med indbygget GPS og netværk, der alene kører på strøm fra induktion, ligesom hundredtusindvis af danske cyklister kender det fra deres nuværende magnetlygter. Den forretningsidé indbragte torsdag syv ingeniørstuderende fra Syddansk Universitet 50.000 kroner fra årets udgave af Venture Cup, der er en konkurrence om skabe iværksætterideer på landets universiteter.

Lygten kan spore cyklen, hvis den bliver stjålet – og det bliver 70.000 cykler om året herhjemme.

Strømmen kommer alene fra induktion, som oplader et batteri. Hvilken type batteri der bliver tale om, har de syv studerende endnu ikke afgjort, men det vil kunne klare sig alene med induktionsstrømmen og holde i adskillige uger, lover de.


Jacob Christensen med diplomet for at vinde Venture Cup og cykellygten Velocatr i den anden hånd. (Foto fra Facebook)

Der er heller intet SIM-kort i lygten. Den fungerer helt uden om mobilnetværket. I stedet skal den have indbygget radiokommunikation af Dash7-standarden. Den kommunikerer på det licensfri frekvensbånd på 433 MHz. Det sikrer en rækkevidde på op til to kilometer og på minimum 200 meter selv midt i landets byer.

Dash7-senderne forbinder sig automatisk til hinanden i et mesh-netværk, hvor de sender kommunikationen videre indbyrdes. Det betyder, at jo flere cykellygter, der kommer i omløb, jo mere robust bliver netværket.

»Det er ikke sikkert, at lygterne bliver et hit i Brovst, men i København, Aarhus, Odense og de øvrige store byer kører der så mange cykler, at 200 meters rækkevidde er mere end rigeligt«, siger Jacob Christensen, den ene af de syv ingeniørstuderende.

Begrænsningen betyder dog, at hvis tyven kører cyklen til en anden by – for slet ikke at tale om et andet land – vil den ikke kunne spores. Men de fleste cykler bliver ifølge opfinderne stjålet for at blive brugt, f.eks. til at køre hjem fra en tur i byen.

Cykler spores via mobil-app

Sporingen skal foregå med en app på ejerens mobiltelefon, men mobiltelefoner har ikke indbygget sendeudstyr til Dash7. Derfor følger en sendeenhed, der sættes i mobilens jack-stik og dermed passer til alle telefonmodeller, med i startpakken sammen med det første sæt lygter.

Ifølge Jacob Christensen er sendeudstyr og GPS-modtager til cyklen så billigt, at det kun fordyrer indkøbsprisen med 30 kroner i forhold til en almindelig induktionslygte. Til gengæld er både printplader og processorer så små, at holdet endnu ikke har fremstillet en prototype.

»Vi har ikke udstyr til det på Syddansk Universitet, så vi skal bruge nogle penge til det, og dem har vi vundet nu,« konstaterer Jacob Christensen.

Opfinderne overvejer at indbygge en lille solcelle i cykellygten til at oplade batterier. De håber, at cykler kun er første del-forretningsområde i et større erhvervseventyr. Senderne kan, mener de, lige så vel sidde på en hund, på et sæt nøgler, eller for den sags skyld kastes ud fra fly over et katastrofeområde, hvor de lynhurtigt kan oprette et kommunikationsnetværk.

I første omgang har cykellygten fået navnet Velocatr og er beskrevet i en artikel fra Syddansk Universitet.

Posted in computer.

Sådan bruger du lønstatistikken til at få en højere løn

De bedst lønnede ingeniører residerer i Nordsjælland, mens ingeniørerne i Sydjylland scorer årets højeste gennemsnitlige lønstigning.

Det fremgår af en regionsopdelt opgørelse, som Ingeniørforeningen har udarbejdet på baggrund af Lønstatistikken 2013, og som Jobfinder har omtalt i denne uge.

Læs også: Her er vindere og tabere i ingeniørernes regionale lønkapløb

Opgørelsen af de regionale lønforskelle og sammenligningen på tværs af regioner er værdifuld, fordi den tager temperaturen på ingeniørarbejdsmarkedet i IDAs otte regioner. Ikke mindst, når den kombineres med ledighedstallene, mener Morten Thiessen, formand for IDAs Arbejdsmarkedsudvag:

»De regionale forskelle træder markant ud, og selv om ledigheden i København ligger relativt højt, 3,9 procent, i forhold til landsledigheden på 2,7 procent (oktober 2013), påvirker det ikke løndannelsen i særlig høj grad. Det skyldes primært, at der er mange dimittender i regionen, som erfaringsmæssigt kommer hurtigt i job,« forklarer han.

Se de seneste ingeniørstillinger på Jobfinder.

For den enkelte ingeniør er det dog særligt i forhold til hans egen region, at statistikken har brugsværdi, påpeger Morten Thiessen:

»Hvis man konstaterer, at ens egen løn halter bagefter niveauet i regionen, kan det bruges som løftestang ved lønsamtalen. Eller man kan forsikre sig om, at ens løn følger meget godt – og man derfor måske skal forhandle om andet end en lønstigning,« siger han.

Læs også: Se, hvor du skal bo for at hæve den største løncheck

Morten Thiessen minder dog om, at de relativt store forskelle i leveomkostninger mellem ingeniøren i Nordsjælland og ingeniøren i Vestjylland sluger en del af løngabet. Han opfordrer derfor hver enkelt til at veje fordele og ulemper op mod hinanden:

»Vi kan ikke trylle med markedet, selv om vi gerne ville. Derfor bør ingeniørerne vurdere, om de sælger deres arbejdskraft det rigtige sted, for det kan da godt være, at de har lavet en dårlig handel. På den anden side, skal de måske tage til efterretning, at de bor i et område, der ikke giver grundlag for den helt store hyre, men som heller ikke er så dyrt at bo i,« siger Morten Thiessen.

Læs også: Hvordan forhandler jeg mig til en bedre løn?

Sådan opnår du højere løn

Posted in computer.

Genbrug af forurenet byggeaffald er gået for vidt

I 1998 kunne en stolt miljø- og energiminister Svend Auken (S) fortælle, at regeringen havde nået sine ambitiøse genanvendelsesmål: Hele 60 procent af landets affald blev genanvendt – 6 procentpoint mere end målet. Hovedårsagen var omfattende genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Regeringens nye mål ville derfor være at komme op på 90 procent genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i 2004.

Det mål blev også nået – og mere end det.

Men i 2013 præsenterede Svend Aukens efterfølger, hans niece Ida Auken (SF), regeringens nye affaldsambitioner under overskriften ‘Danmark uden affald.’ På bygge- og anlægsområdet medfører planen imidlertid et brud med Svend Aukens ambitioner, for regeringen forventer, at genanvendelsen inden for byggeri og anlæg vil falde fra 96 procent i dag til 88 procent i 2018.

Den primære årsag er, at en stor del af bygge- og anlægsaffaldet er forurenet i en sådan grad, at det bør deponeres. Ifølge Miljøstyrelsens fremskrivninger vil mængden af byggeaffald, der skal på deponi, således tredobles til 740.124 ton om året i 2018.

Gammelkendte problemer

Miljøstyrelsen vidste allerede i 2003, at der var problemer med bygge­affaldet. I den daværende Venstre-­ledede regerings affaldsstrategi kunne man læse, at ‘bygge- og anlægsaffald, der i dag genanvendes, kan være forurenet med miljøbelastende stoffer’, og at ‘der vil blive stillet krav til udvaskningen af disse stoffer, således at genanvendelsen kan foregå miljømæssigt forsvarligt og på samme vilkår som genanvendelse af andre restprodukter’.

På det tidspunkt havde styrelsen bestilt en undersøgelse af, om der var farlige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet. Rapporten viste, at det kunne der være, fortæller en af forfatterne, Ole Hjelmar fra DHI.

»Vi viste, at en del af de undersøgte prøver af byggeaffaldet ikke kunne overholde kriterierne i restproduktbekendtgørelsen, som byggeaffaldet dog ikke var omfattet af på det tidspunkt. Skal noget fritages for at leve op til nogle kontrolregler, så bør man forinden have sandsynliggjort, at det alligevel kan forventes at overholde renhedskriterierne. Det så ikke ud til at være tilfældet.«

Kravene til udvaskningen er imidlertid aldrig kommet – selv om de blev gentaget i den affaldsstrategi, der blev præsenteret i 2009.

I stedet har branchen kun haft affaldsbekendtgørelsen at rette sig efter – og der står, at byggeaffaldet skal udsorteres i rene fraktioner, og kun må genbruges, hvis der ikke er mistanke om fare for menneskers sundhed eller miljøet. Men da der ikke er krav til, at affaldsfraktionernes eventuelle indhold af miljøfarlige stoffer skal måles, er der ikke blevet gjort nogen stor indsats for at få be- eller afkræftet eventuelle mistanker.

»Anvendelsen af produkterne som ‘uforurenede’ uden restriktioner har således alene været baseret på antagelser, ikke på viden,« siger Ole Hjelmar.

Men i Miljøstyrelsen afviser kontorchef for jord og affald Christian Vind, at styrelsen kunne have handlet meget hurtigere.

»Jeg tror, at der er mange, inklusive os selv, der har været frustrerede over, at det ikke har været nemmere. Men der er forskel på at stå med en rapport, der viser, at der er et problem, og så at kunne melde en bestemt grænseværdi ud, hvor man giver alt under den værdi fri anvendelse. Vi har manglet det solide teknisk-faglige grundlag. Men jeg må også understrege, at kommunerne hele tiden har haft tilsynspligten med affaldet.«

Masser af advarsler

I de mellemliggende år har det ellers ikke skortet på advarslerne. Ved siden af Miljøstyrelsens egenfinansierede undersøgelser af området, som alle indikerede eller påviste problemer, har affaldsselskaberne også gjort styrelsen opmærksom på, at der ikke var nok kontrol med området.

»For ti år siden stod det klart for Miljøstyrelsen, at der var stoffer i den størrelsesorden og af den karakter i byggeaffaldet. Man har haft en klar viden om, at der nok var noget galt, men man har valgt ikke at handle på det,« siger projektchef Niels Trap fra ingeniørfirmaet Golder Associates.

I stedet gjorde den daværende regering omkring 2005 området endnu mere ureguleret ved at fjerne forpligtelsen til at anmelde nedrivningsarbejder til kommunen – og til at fortælle, hvad der blev gjort med affaldet.

Først med PCB-handlingsplanen fra 2011 vendte tendensen. Regeringen genindførte 1. januar 2013 anmeldepligten for renoverings- og nedrivningsarbejder i bygninger, der er bygget eller renoveret i perioden 1950-77, hvor der blev brugt PCB. Desuden skal den slags byggerier screenes for eventuel PCB-forekomst. Men det er først med den nye ressourceplan, at der bliver lagt op til at gøre noget ved de andre farlige stoffer, der dokumenterbart findes i byggeaffaldet.

»Hidtil har det været svært at finde nogen, der ville sige, at vi skal genbruge mindre. Vi har jo markedsført os som verdensmestre i genbrug. Men nu har man valgt side og sagt, at man vil have rent byggeaffald. Det betyder også at man erkender, at det man har gjort de seneste ti år ikke har været godt nok,« siger Niels Trap.

Ifølge ressourceplanen, som får ros fra alle i branchen for at erkende, at der er problemer, skal der laves en bekendtgørelse om selektiv nedrivning. Den skal sikre, at miljø­farlige stoffer bliver identificeret og afrenset eller udsorteret, før bygningen rives ned. Det skal give renere fraktioner. Men det er ikke nok, mener Ole Hjelmar.

»Mange stoffer sidder ikke på overfladen af byggematerialerne. Derfor skal den miljømæssige kvalitet af byggeaffaldet på en eller anden måde undersøges og dokumenteres – uden at vi ender i overdreven testning.«

Affaldsforeningen Dakofa har desuden foreslået, at der brydes med kravet om absolut renhed, så lettere forurenet byggeaffald kan anvendes, men med visse restriktioner.

Ifølge Christian Vind fra Miljøstyrelsen vil bekendtgørelsen om selektiv nedrivning, grænseværdier for PCB i bygningsaffald og rapporten om farlige stoffer i byggeaffald blive udsendt inden sommerferien. Men han tør ikke love, hvornår der kommer grænseværdier for andre farlige stoffer.

Posted in computer.

Den moderne computers stamfader – Apple Macintosh – fylder 30 år

To dage før, Apples første Macintosh-computer blev lanceret, fik USA et forvarsel, som it-branchen aldrig havde set magen til. En rekorddyr tv-reklame, instrueret af Ridley Scott og sendt i bedste (og dyreste) sendetid i pausen under Superbowl den 22. januar 1984. Og ikke et ord om teknik eller funktionalitet, men et løfte om, at man ville skille sig ud fra de grå masser. Altså ved at vælge Apple Macintosh frem for en IBM PC.

Og som man senere kom til at forvente af Apple, så skilte Macintosh-computeren – opkaldt efter en æblesort – sig ganske rigtigt ud, da den blev præsenteret den 24. januar 1984. En fint klædt Steve Jobs med grøn butterfly stod på scenen og hev computeren op af en særlig bæretaske, koblede den til, og lod den nye computer vise grafik på den 9 tommer store monokrome skærm med 512 x 342 pixels. Derefter talte computeren selv, via talesyntese. De 2.500 tilhørere i den fyldte sal gik amok.

Et meget hektisk forløb op til lanceringen, hvor Steve Jobs havde presset sine folk til det yderste, kulminerede, men ifølge Cnet.com var der panik helt frem til tæppefald. Det var på et hængende hår, at demo’erne kørte, så der blev smidt ekstra RAM i computeren, der fik 512 kilobyte, i stedet for de 128, som maskinen blev solgt med.

»Steves præsentation af Macintosh i 1984 var et magisk øjeblik. Jordens akse flyttede sig en smule den dag. Steve tog den ud af dens taske, og Macintosh’en talte selv. For mange af os, som ikke endnu havde børn, var det det tætteste vi kunne komme på at få en baby,« siger Guy Kawasaki, der var med på udviklingsholdet, til Cnet.

Apple havde brug for en succes

Et kort rids af Apples produkthistorie dengang begynder med Apple II fra 1978, der i mange år var firmaets helt store cash-cow. Afløseren Apple III blev en fæl fiasko, og verdens første computer i almindelig handel med en grafisk brugergrænseflade, Apple Lisa fra 1983, kostede 10.000 dollars og var ude af rækkevidde for de fleste.

Steve Jobs var blevet forflyttet fra Apple Lisa-holdet – han var dengang ikke topchef – og satsede derfor alt på Macintosh, som skulle materialisere alle hans visioner om en folkecomputer, der var nem at bruge for alle. Og Apple som helhed havde også brug for, at den lille, personlige computer blev en succes, for IBM’s PC fra 1981 var blevet en alvorlig trussel mod Apple.

En ny fabrik blev bygget til Macintosh-produktion, med kapacitet nok til at producere en computer hvert halve minut, og marketingtrommerne buldrede, interessen var enorm, og 40 tv-stationer dækkede lanceringen.

Og computeren, som blev sat til salg for 2.495 dollars, altså en fjerdedel af prisen for en Apple Lisa, solgte i begyndelsen pænt, med 70.000 styk over disken frem til april. Men det blev langt fra den succes, som Steve Jobs havde satset på.

Der var flere tekniske problemer, for computeren havde ingen harddisk og altså kun 128 kilobyte RAM. Skulle man kopiere en diskette – Steve Jobs havde valgt den nye 3½-tomme-standard med 400 kilobyte, kunne det være nødvendigt at skifte disketterne frem og tilbage hele 20 gange. Et eksternt diskdrev blev hurtigt præsenteret, men kom først på markedet et halvt år efter computeren.

En lidt dyrere model med 512 kilobyte kom på markedet i september 1984, men salget fladede ud. Der var ikke mange programmer tilgængelige, og den grafiske brugergrænseflade krævede mange kræfter af computeren, der for at holde prisen nede ikke havde rasende hurtig hardware, med en 8-megahertz 68000-processor fra Motorola som krumtap.


Sådan så den grafiske brugergrænseflade ud. Grafikken åd meget af processorens kræfter, hvilket gjorde computeren langsommere end konkurrenterne med samme hardware.

I 1985 blev Steve Jobs kylet ud af Apple, efter mange uenigheder med topledelsen, blandt andet en kamp om at få overført marketingskroner fra den gamle, men stadig populære Apple II til den nye Macintosh.

Men samtidig med, at deres veje skiltes, begyndte Macintosh at finde en indbringende niche, nu hvor folkecomputer-visionen var floppet: Den grafiske industri kastede sig over maskinen, da der også kom Apple-printere til den. Med interesse vakt fra et lidt tilfældigt valgt typografi-kursus i sin universitetstid, havde Steve Jobs brugt mange kræfter på at få Mac-styresystemet til at kunne vise og printe forskellige skrifttyper, og den grafiske brugergrænseflade, sammen med netværksteknologien AppleTalk og softwaren Aldus Pagemaker gjorde det muligt at lave professionelt layout-arbejde med en for tiden uhørt lille investering.

Siden da har mange grafikere, reklamebureauer og andre i branchen sværget til Macintosh og dermed nok holdt Apple og Mac-computerne i live også gennem de magre år, før Steve Jobs returnerede til firmaet i 1997.

Men selvom den første Macintosh ikke blev det salgshit og den folkeforfører, som Steve Jobs havde drømt om, satte den et enormt fodaftryk på hele it-historien. Den grafiske brugergrænseflade og musen, som Apple havde set en prototype af på et udviklingscenter hos Xerox, blev lanceret i Apples fortolkning med Apple Lisa i 1983, men fik først et større gennembrud med Macintosh.

Siden efterlignede Microsoft konceptet med Windows, og bortset fra hos konsol-elskende it-proffer er sådan en brugergrænseflade en nødvendighed på en computer for alle i dag.

Konceptet med en lækkert designet computer, der var nem at bruge, og ikke kunne skilles ad af forbrugeren, præger også Apples Mac-produkter i dag, bortset fra i den dyre Mac Pro til professionelle. Dengang var den manglende mulighed for at kunne udvide med ekstra RAM ved at koste Macintosh dyrt, fordi de 128 kilobyte var for lidt, men i dag er det blevet standard med RAM, der er loddet fast og ikke kan udvides.

Læs mere om historien bag Apple Macintosh hos Cnet.com samt nedslag i seriens 30 årige historie hos The Register.

Det nu legendariske alt-i-en-design fra 1984 levede videre hos Apple frem til 1993 og fik en slags renæssance med Steve Jobs comeback-produkt iMac i gennemsigtig plast og heftige farver fra 1998.

Posted in computer.

Level up! World of Warcrafts oldefar fylder 40 år

Rollespillet Dungeons & Dragons kan i denne måned fejre 40 års jubilæum for den første udgivelse af spillet i 1974. Dermed når Dungeons & Dragons, eller blot D&D, nu ud til den tredje generation af spillere, hvoraf mange formentligt først har stiftet bekendtskab med den genre, som D&D var med til at skabe, gennem computerspil uden terninger og ternet papir.

Mange af nutidens bedst sælgende og mest populære computerspil kan nemlig takke D&D for både den grundlæggende spilmekanik og brugen af fantasygenren.

»D&D har haft en kæmpe indflydelse på moderne computerspil, primært selvfølgelig på RPG-genren, hvor der jo også er udkommet adskillige D&D-titler. Computer-RPG-genren har siden slut-firserne været en kæmpe genre i computerspil og er det stadig,« siger selvstændig spiludvikler og mangeårig rollespiller Lars Kroll Kristensen til Version2.

Dungeons & Dragons blev skabt af de to amerikanere Gary Gygax og Dave Arneson i begyndelsen af 1970′erne. Udgangspunktet var strategispil, som tidligere havde handlet om historiske krige, men hvor strategispillerne i det amerikanske midt-vesten var begyndt at interessere sig for at spille med elementer fra fantasygenren.

»Det var et ingeniørmiljø, hvor de tog elementer fra fantasy ind, inspireret af blandt andre H. P. Lovecraft, Robert E. Howard og J. R. R. Tolkien. Gary Gygax og Dave Arneson tog inspiration fra hele linjen,« forklarer lektor Lars Konzack fra Det Informationsvidenskabelige Akademi ved Københavns Universitet til Version2.

Spilmiljøet, hvor D&D opstod, var koncentreret omkring ingeniører, som senere fik følgeskab af datalogerne. De tog idéerne fra D&D-spillet med sig over i nogle af de allerførste computerspil.

D&D’s magiske formel

Allerede i 1972 fandtes et tekstbaseret computerspil kaldet Hunt the Wumpus, som foregik et system af gange og rum. Det kan ses som en teknisk og til en vis grad også game-play-mæssig forløber for de senere computerrollespil.

Men det var D&D’s særlige opskrift, som i høj grad fik indflydelse på computerspillene.

»Spil som Ultima Online, EverQuest og World of Warcraft er inspireret af D&D’s formel, hvor du vælger en race og en klasse. Det foregår i en eventyrverden, og dit mål er at stige i levels ved at slå monstre ihjel og stjæle skatte,« forklarer Lars Konzack.

Det er så fængende en spilformel, at det endda har smittet af på eksempelvis bilspil, som ofte inkluderer rollespilslignende elementer mellem selve racerløbene.

Få år efter udgivelsen af den første udgave af D&D udkom også det første computerspil, hvor D&D var én af de primære inspirationskilder, nemlig spillet Colossal Cave Adventure, som gik ud på at udforske et stort hulesystem. Spillet, som udkom første gang i 1976, fik året efter tilføjet flere fantasy-elementer.

Will Crowther, som stod bag den første udgave af Colossal Cave Adventure, var i øvrigt programmør for ét af de firmaer, som arbejdede på udviklingen af Arpanet, der var forgængeren for det internet, vi kender i dag.

Dungeons & Dragons-spilmekanikken gik også igen i spil som Rogue, der blev en hel genre i sig selv, hvor blandt andet Nethack den dag i dag har mange dedikerede fans, og i Multi-User Dungeon-spillene, MUD, som har forsinket mange datalogispecialer.

D&D gav Bioware succes

I 1980′erne dukkede de første deciderede D&D-computerspil op i skikkelse af udgivelser som Pool of Radiance fra SSI, som i 1990′erne blev fulgt af Eye of the Beholder-serien og Champions of Krynn.

»De mest berømte er nok Baldur’s Gate og Neverwinter Nights, der på mange måder var spilfirmaet Biowares store gennembrudsprodukter. Bioware har siden lavet genredefinerende spil som Knights of the Old Republic og Mass Effect-serien,« siger Lars Kroll Kristensen.

1980′erne kombinerede også rollespilselementerne med elementer fra arkadespillene, og de første actionrollespil så dagens lys. Det var spil, som ikke var turbaserede som D&D, men alligevel beholdt spilmekanikken med at finde magiske genstande og løbende forbedre sin figur, så man kunne klare sværere og sværere modstandere.

Kombinationen af D&D-inspirerede spil og actionspil som Legend of Zelda mundede ud i nogle af de udgivelser, som stadig står som milepæle i computerspillenes forholdsvis korte historie, eksempelvis Diablo og EverQuest.

»Et vigtigt årstal er 2004, hvor World of Warcraft udkommer. Det når meget bredere ud end tidligere,« siger Lars Konzack.

Han peger på, at mange af de ting, der tidligere var forbeholdt et lille nørdet miljø, efter årtusindskiftet blev mere udbredt i takt med internettet, Harry Potter-bøgerne og Ringenes Herre-filmene, som var med til at gøre verden opmærksom på den kultur, nørderne hidtil havde dyrket for sig selv.

Spiludviklere kan stadig lære af rollespil

I dag er computerspilindustrien i samme størrelsesorden som andre dele af underholdningsindustrien som eksempelvis filmbranchen.

»Gary Gygax fornyede hele den vestlige kultur, og det kom fra det mest uventede sted. Det var ikke Hollywood eller New York, men lille Lake Geneva i Wisconsin,« fortæller Lars Konzack.

Som spiludvikler kan det ifølge Lars Konzack stadig være en god idé at beskæftige sig med klassisk rollespil, der hverken foregår foran en computerskærm eller iført kostumer.

»Der er mulighed for at begå fejl. Et spil som GTA 5 koster en halv milliard kroner at udvikle, så hvor meget tør du eksperimentere med en ny idé? Hvis det er et rollespil i kælderen sammen med fem venner, så kan du prøve nogle nye regler, og hvis det ikke dur, så er du gået glip af en sjov aften. Så hvis man virkelig vil satse, så skal man ikke overse bordrollespil,« siger Lars Konzack.

Dungeons & Dragons er ikke længere så unikt og banebrydende, som da det første gang udkom i 1974. Mange nye rollespil er kommet til siden og har udvidet rollespilsmiljøet med nye genrer og spilmekanikker.

Ligesom computerspillene har lånt fra D&D, så har D&D også i de nyere udgaver lånt fra computerverdenen. I 2000 udkom den tredje store reviderede udgave af rollespilssystemet således med en licens, som var inspireret af open source. Den model har forlaget Wizards of the Coast, som i dag udgiver Dungeons & Dragons, siden opgivet, men modellen var med til at sætte gang i flere nye rollespilsfirmaer, som kunne bygge videre på D&D-systemet.

I år udkommer den femte revision af D&D, og planen er, at den skal samle spillere fra hele spillets 40-årige periode. Det er sket gennem en omfattende betatest, hvor op mod 175.000 spillere fra hele verden har kunnet afprøve grundreglerne og give kritik, som har ført til løbende ændringer.

Posted in computer.

Næsten 60.000 rettigheds-pirater arresteret i Kina

De kinesiske myndigheder arresterede 59.222 personer for forskellige former for brud på intellektuel ophavsret i 2013. Det skriver The Register.

Det statsstyrede nyhedsbureau Xinhua oplyser, at 1260 kriminelle netværk blev optrevlet, hvilket førte til, at man konfiskerede mere end 90 millioner tons forfalskede og kopierede produkter i alle afskygninger.

I august 2013 slog kinesiske og amerikanske toldere sig sammen om en intensiveret anti-pirat indsats – den ene måneds høst udgjorde 240.000 kopierede elektronikprodukter. Den kinesiske regering har også renset sin egen samvittighed og investeret omkring 900 millioner kroner i et tiltag, der skal sørge for at al software i det store regeringsapparat er licenseret korrekt.

Kinas rettigheds-vagthund, NCA, har også annonceret, at man vil intensivere overvågningen af hjemmesider, der faciliterer e-handel, for at komme brud på ophavsretten til livs.

Læs også: Den amerikanske regering har brugt piratkopieret software

Læs også: V og DF vil oprette digitalt rettighedspoliti

Posted in computer.

Yousee: Ja, vi kan give alle kunder 100 megabit/s – eller 60/60

Yousees kabel-tv-net blev den store joker igen, da en ny rapport om danskernes adgang til bredbånd ramte landet onsdag.

Hvor det i 2011 var 36 procent af danskerne, som kunne få 100 megabit-download, var tallet to år efter næsten fordoblet til 70 procent af danskerne, anslår Erhvervsstyrelsen i kortlægningen, ud fra en sammenkobling af alle internetudbydernes egne tal.

Læs også: Ny kortlægning: 70 procent af danskerne kan få internet med 100 megabit/s

Men selvom det lød som godt nyt, var der kritik. Kabel-tv-nettet er nemlig bygget til at sende envejs-tv ud til kunderne og vil hurtigt løbe tør for kapacitet, hvis alt for mange ønsker de høje hastigheder, lød det blandt andet i debatten på Version2.

Hos TDC, der ejer kabeludbyderen Yousee, forsikrer man dog, at det ikke bliver et problem.

»Vi kan levere samlet 120 megabit, for eksempel 100/20, alle vegne, med meget få undtagelser. Og vi holder øje med kapacitetsforbruget og sikrer løbende, at der er nok kapacitet til det,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen, TDC’s underdirektør for tv og coax-teknologi, til Version2.

Han understreger, at alle telenet fungerer som en delt resurse, et eller andet sted i kæden, og at man aldrig dimensionerer nettet, sådan at alle kan ringe samtidigt, fordi den situation aldrig vil opstå.

»Intet net kan holde til maksimal belastning på samme tid. Det var også derfor, man i gamle dage kun lod folk med et bestemt endetal ringe ind til tv-afstemninger, fordi man på den måde begrænsede antallet af opkald,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen.

Hvis mange i for eksempel en boligforening vælger at opgradere til 100-megabit internet hos Yousee, kan det være nødvendigt at dele nettet op i flere ’øer’, som det kaldes, som hver især typisk forsynes med en fiberforbindelse. Men Yousee kan også justere på indholdet, der løber igennem coax-kablerne til kunderne.

»Der er cirka 100 kanalpladser på coax-kablet, til analogt og digitalt tv og til bredbånd. Så kan vi lukke nogle analoge tv-kanaler ned og bruge dem til bredbånd,« forklarer underdirektøren.

Ligesom med telefonnettet vil nettet heller ikke skulle klare, at alle downloader med 100 megabit på samme tid, understreger han.

Skal betale for tv-pakke oven i

Den store forskel på kabel-tv-bredbånd og andre produkter er, at man som kunde også skal have en tv-pakke oven i. Den mindste pakke koster 219 kroner om måneden, så hvis man vil have 100 megabit-bredbånd, bliver den samlede pris mindst 618 kroner om måneden, uanset om man har brug for tv-kanalerne eller ej.

Hvorfor sælger I ikke bare internet uden tv-pakker?

»Rent teknisk er det et krav med begge dele, for internet kører som et overlay til tv-forbindelserne. Vi har overvejet at skille det ad, men det er meget vanskeligt at ændre rent teknisk, sådan som vi har indrettet nettet. Det vil kræve en større ombygning af nettet,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen.

Modsat xDSL-forbindelser gennem kobberkablerne kan Yousee med den Docsis 3.0-teknologi, der bliver brugt nu, få pæne upload-hastigheder på op til 60 megabit/s. Bestiller man en 100/20-forbindelse, kan man som kunde selv ændre på fordelingen mellem up- og download, nemlig til 80/40 eller 60/60 megabit.

Når Yousee i 2016 opgraderer til Docsis 3.1, vil upload-hastighederne også kunne blive højere end 60 megabit.

»Lige nu er grænsen opstrøms på 60 megabit, men fra 2016 kan vi levere gigabit-hastighed opstrøms. Det kræver dog, at FM-båndet bliver lukket ned, og så skal kunderne have nye modemmer, som bliver tilgængelige i løbet af det næste års tid,« siger han.

Uanset hvordan det ender med muligheden for hurtigere upstream-hastigheder, mener Mads Arnbjørn Rasmussen, at man med en kabel-tv-forbindelse er dækket godt ind i mange år frem.

»Vi føler, at vi vil kunne levere bredbånd til alt, hvad der måtte opstå af tjenester og behov, også for eksempel at flere i familien streamer 4K-tv samtidigt. Det vil teknologien kunne dække, for der er et stort potentiale endnu i coax-kablerne.«

Posted in computer.

Er du databasespecialisten, der kan holde styr på dansk radioaktivt materiale?

Flere sjove jobs hos Version2 Job denne uge fra Dansk Dekommissionering, Politiken, Københavns Universitet og mange flere. God jagt.

Posted in computer.