Category Archives: computer

DSB skal komme med en grundig forklaring på, at man i 2011 ikke udleverede to rapporter om skader på IC4-togenes aksellejekasser til Atkins, som skulle vurdere togenes tilstand. Det kræver transportminister Magnus Heunicke (S) nu.

Ingeniøren har fået aktindsigt i og offentliggjort de to rapporter fra henholdsvis Force Technology og Schaeffler Technology, og lørdag skrev Jyllands-Posten, at ministeren nu har krævet en grundig redegørelse af DSB om sagen.

Han er ikke tilfreds med DSB og siger i en e-mail til Jyllands-Posten, at det for det første er »ufatteligt«, at DSB ikke gav Atkins alle tilgængelige oplysninger, og at det er helt »uforståeligt«, at man har set bort fra en rapport, som man selv har bestilt, skriver de.

»Jeg vil derfor bede DSB om hurtigst muligt at udarbejde en grundig redegørelse for sagen,« siger han til Jyllands-Posten.

De første to skader skete på frontaksler og på toge, der havde påkørt en sporstopper på et værksted. Derfor antog DSB, at revnerne skyldtes påkørslerne.

»Vi mente, vi havde forklaringen, at man naturligvis ikke må påkøre sporstopperne på værkstederne, men jeg vil helst ikke svare på, hvad man skulle og ikke skulle have gjort dengang. Man vurderede, at man derved havde fundet årsagen, og at der ikke var tale om et generelt problem. Derfor sendte man ikke rapporterne med til Atkins,« har Steen Schougaard Christensen tidligere forklaret Ingeniøren.

Rapporten fra Schaeffler Technology nævner ikke noget om menneskelige fejl og påkørsler af sporstoppere.
Derfor forstår professor i materialer Karl Brian Nielsen fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion ikke, at den ikke blev udleveret til Atkins.

»Jeg vil vurdere, at den her rapport er vigtig at få med i en samlet undersøgelse. Rapporten konkluderer for det første, at håndværk, materiale og fremstilling er okay. Derudover konkluderer den, at revnerne skyldes træthedsbrud. Den siger intet om påkørsler. Akselkasserne har en vis belastning, som de kan klare. Hvis belastningen, også over få gange, er for stor, så bliver de udmattede. Det er to tilfælde af ualmindelig udmattelse, og der er dermed stor sandsynlighed for, at der også vil være et problem på de andre tog,« siger Karl Brian Nielsen til Jyllands-Posten.

I foråret opdagede DSB tre nye tilfælde af revner på aksellejekasser, og Trafikstyrelsen forlangte en risikovurdering fra en ekstern assessor. Han gjorde det klart, at så længe togene bliver tjekket hver syvende dag for revner, er der ingen fare for afsporing.

Den britiske regering vil meget gerne intensivere udforskningen af sin undergrund med henblik på at etablere en britisk skiferolieproduktion.

Derfor foreslår regeringen nu at løsne regler, for at gøre det lettere for selskaber at få adgang til undergrunden. Det skal skrue tempoet op for introduktionen af fracking.

Således foreslår regeringen, at interesserede olie- og gasselskaber kan blive tildelt adgang til land 300 meter under landoverfladen mod at betale 20.000 britiske pund per brønd til de, der måtte bo på selve landoverfladen.

Det skriver BBC.

Den britiske regering har været ekstra aktive i spørgsmålet om udvinding og anvendelse af skiferolie, siden British Geological Survey for kort tid siden udgav en rapport, der anslår, at der er 4,4 milliarder tønder skiferolie gemt i skiferlagene i det sydlige England alene.

Det geologiske institut fastslår, at der ikke er meget gas at komme efter i Weald-bassinet, der dækker over områder som Sussex, Hampshire, Surrey og Kent, mens der altså er store forekomster af skifterolie.

Den kan vise sig at findes i meget større mængder end de 4,4 milliarder tønder, men dog også i mindre, da det ikke er sikkert, hvor meget af olien, der kan vindes adgang til. Udvinding af olie skal ske med den kontroversielle fracking-metode.

Den britiske energiminister Michael Fallon har ifølge BBC slået et stort slag for at komme i gang med undersøgelser af undergrunden, hvilket det nye lovforslag også skal medvirke til.

Professor Robert Gatliff fra British Geological Survey såede imidlertid selv tvivl om udvindingsmulighederne af olien, da resultaterne blev offentliggjort på en nylig konference. Her understregede han, at det kan blive meget svært at udvinde olien i kommercielle mængder.

Hvis man oplader et batteri, mens det er varmt, kan man få ekstra energi ud af det, når det er kølet af. Fænomenet kaldes den termogalvaniske effekt, og nu har amerikanske forskere fra Stanford University og Massachusetts Institute of Technology fundet ud af, hvordan effekten udnyttes bedst muligt.

De har udviklet et særligt batteri, som kan forvandle spildvarme til elektrisk energi mere effektivt, end det er muligt med termoelektriske materialer, der kan forvandle varme direkte til elektrisk strøm.

Ideen er, at man først opvarmer det flade batteri med varme, der ellers blot var gået til spilde. Så oplades det, mens det er varmt, og fuldt opladt får det lov at køle af. Når det så skal bruges, giver det mere elektrisk energi, end man har brugt til opladningen.

Utrolige mængder af energi går tabt, fordi det ikke er muligt at udnytte spildvarme eller overskudsvarme effektivt. Når temperaturen er under 100 grader celsius er det svært at omdanne den termiske energi til en mere nyttig form for energi, men her kan det nye batteri hjælpe.

I en artikel i Nature Communications beskriver forskerne, hvordan varme kan forvandles til elektricitet med en effektivitet på 5,7 procent, når temperaturen svinger fra 60 til 10 grader celsius. Det er en ganske høj effektivitet i forhold til den, som termoelektriske materialer typisk byder på.

I forhold til vægten er batteriets præstationer dog knap så imponerende, fremgår det af en pressemeddelelse fra Stanford University. Andre forskere arbejder på fuld kraft på at finde nye, bedre og ikke mindst billigere termoelektriske materialer, så spørgsmålet er, hvem der kommer først med en teknologi, der for alvor er interessant at bruge på kraftværker, ved industrielle anlæg som for eksempel stålvalseværker og andre steder, hvor masser af energi i dag går til spilde.

Danmark betaler ca. to milliarder kroner ud af i alt 15 milliarder kroner til byggeriet af verdens mest avancerede neutronstrålingsfacilitet, European Spallation Source (ESS), i Lund. Danske virksomheder har set frem til, at den store betaling ville give tilsvarende store muligheder for at levere dansk udstyr – men de risikerer nu at sidde tilbage med sorteper i kampen om leverancer i konkurrence med store lande som eksempelvis Spanien og Storbritannien, der betaler mindre end Danmark til anlægget.

Det skyldes, at Danmark leverer langt hovedparten af pengene i kontanter. Kun et mindre bidrag på ca. 150 millioner kroner er aftalt leveret som in-kind-bidrag, dvs. dansk leveret udstyr.

De fleste andre lande, der støtter op om ESS, leverer mindst halvdelen af deres betaling som in-kind-bidrag. Danske virksomheder, som ønsker at levere til ESS, vil der derfor være ringere stillet end deres udenlandske konkurrenter.

Eksempelvis kan det nævnes, at Aarhus Universitet sammen med Danfysik og andre danske virksomheder har stået i spidsen for et projekt, der knytter sig til udviklingen af acceleratoren i ESS. Det er et system, som virksomheden Danfysik, der er leverandør til store fysikanlæg over hele verden, vil have nogle af de bedste forudsætninger for at kunne levere.

Danfysiks administrerende direktør, Frank Ebskamp, frygter nu, at leverancen i stedet går til et af de fire lande, der har lagt billet ind på at levere denne del som et in-kind-bidrag – uden at Danfysik får mulighed for at byde på opgaven.

»Det er ikke kun os, der får svært ved at levere til ESS, det samme gælder mange andre danske virksomheder,« siger Frank Ebskamp.

MF’er: Vi må få styr på fup og fakta

Allerede i april bragte Danfysik denne problematik op over for den ansvarlige minister, uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Det fremgår af Folketingets hjemmeside, at hun i et svar pr. e-mail 7. maj til Danfysik nøjes med at udtale en ‘forhåbning om, at danske virksomheder fortsat vil have mulighed for at deltage i konstruktionen af ESS’ og erklære, at hun har ‘opfattelsen, at den danske investering i ESS er rigtig god’.

Det noget nedslående og intetsigende svar fik bl.a. Dansk Metal til at kontakte Jens Henrik Thulesen Dahl, DF, som har fremlagt korrespondancen i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Her er der stor fokus på ESS, fordi der for nylig indløb en ekstraregning på 600 millioner kroner i forbindelse med budgetoverskridelser.

»Jeg vil have at vide, hvad der er fup og fakta i denne sag. Er der nogen kontraktlige forpligtelser, vi ikke kan ændre på? Er der nogen, der har sovet i timen, når det gælder størrelsen af danske in-kind-bidrag,« spørger Jens Henrik Thulesen Dahl over for Ingeniøren.

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg har derfor stillet Sofie Carsten Nielsen en række spørgsmål, hvor man bl.a. ønsker en uddybning af svaret til Danfysik samt at høre mere om mulighederne for at konvertere danske betalinger til in-kind bidrag.

Udvalget ønsker at modtage svar senest 2. pinsedag (9. juni), således at svarene foreligger inden et planlagt åbent samråd om ESS, der afholdes 10. juni.

»Når svarene foreligger, må vi tage den derfra,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Efter flere års tilløb har Google nu besluttet, at danskerne også skal kunne købe en Chromebook, altså en bærbar computer, hvor styresystemet er holdt meget simpelt og er baseret på browseren Chrome og adgang til skyen.

I et blogindlæg skriver Google Danmark, at Chromebooks fra både Acer, HP og Toshiba kommer til salg de kommende dage, blandt andet hos Elgiganten, men at flere modeller fra andre producenter er på vej.

Den første Chromebook-computer kom på markedet for tre år siden, og i takt med nemmere adgang til internet og større brug af cloud-tjenester generelt, er Chromebooks gået hen og blevet en solid succes i USA, hvor for eksempel otte ud af de tyve mest solgte bærbare computere hos Amazon.com er Chromebooks.

Danskerne har siden 2012 kunnet købe Chromebooks til virksomhedsbrug, som blev solgt som en samlet pakke med support. Men privatkunder kunne ikke umiddelbart købe en Chromebook med dansk tastatur.

De fleste Chromebooks på markedet er billige maskiner til omkring 2.000 kroner, da styresystemet Chrome OS ikke kræver helt så mange hestekræfter som for eksempel en fuld Windows-maskine. Men Google har også tidligere lanceret Chromebook Pixel som en flagskibsmodel med en højere skærmopløsning end i Apples Macbook Pro modeller med Retina-skærm. Chromebook Pixel kostede så også over 10.000 kroner.

Problemet for Google og Chromebooks i Danmark har hidtil været, at man ikke kan installere Java på computerne, og dermed kunne man heller ikke køre fuld NemID på en Chromebook. Men netop i disse dage begynder Nets DanID at rulle en ny version af NemID ud, som er baseret på Javascript, så danskerne henover sommeren vil kunne bruge NemID til de fleste tjenester uden Java.

Programmører med faste job, gode lønninger og stabile arbejdstider er ikke de oplagte kandidater til tilværelsen som programmør i en startup-it-virksomhed, som nærmest tilbyder det stik modsatte. Så hvad gør, hvis man vil have fat i de erfarne programmører?

»I de andre startups, jeg har været med til, har vi ikke haft noget problem med at tage junior-udviklere ind, men her kan vi ikke tillade os at lære folk op,« forklarer serie-iværksætter Martin Thorborg, som netop nu arbejder med Dinero, til Version2.

Dinero er et regnskabssystem, og det stiller større krav til, hvordan softwaren bag bliver udviklet. Derfor har Martin Thorborg og Dinero forsøgt at rekruttere erfarne udviklere til holdet.

»En stor del af vores arbejde går med sikkerhed, og vi skal teste før hver release. Vi kan ikke lave fejl, når det er folks regnskaber,« siger Martin Thorborg.

Derfor ville Martin Thorborg gerne have udviklere med til Dinero, som har erfaring med at arbejde med finansielle systemer. Med andre ord havde Dinero brug for at ramme en anden målgruppe end de nyuddannede, som ofte er dem, der har mod på at kaste sig ud i den usikre tilværelse som iværksættere.

»Du kan typisk rekruttere de unge med pizza og massageordninger, men seniorudviklerne kan jo godt regne ud, at vi ikke kan give den samme løn, som de får nu, eller give dem fri klokken 15:30 hver dag,« siger Martin Thorborg.

Dineros forsøgte i første omgang med at rekruttere på vanlig startup-vis, men det resulterede kun i få ansøgninger. Faktisk gav opslaget på hjemmesiden blot bagslag, da det blev delt via sociale medier.

»Jeg lagde det på Facebook, men det fik vi ingenting ud af. Kommentarerne var ‘flot, I giver gratis sodavand’. Der var mange, der gjorde grin med det. Det blev jeg arrig over, men selvfølgelig er det ikke gratis sodavand, der driver lysten for en 40-årig familiefar,« fortæller Martin Thorborg.

Inspireret af en direktør for et nystartet firma i Silicon Valley, skiftede Dinero taktik. I stedet for at lokke med de tilbud, som lokkede unge udviklere til dotcom-firmaerne i Googles ungdom, så kunne man tale til de frustrationer, som de erfarne programmører sad med i deres trygge jobs.

»Hans kunstgreb var: Hvorfor blev du udvikler? Var det for pensionsopsparingen og for at sidde og vedligeholde 20 år gammel kode, eller var det for at erobre verden med noget nyt?« forklarer Martin Thorborg.

Jobsiden blev derfor skrevet om, så den appellerede til udviklere, som savnede at arbejde med nye teknologier. Den nye udgave blev ikke delt nær så flittigt som den første, men til gengæld kom der flere kvalificerede ansøgninger ud af opslaget, som nu fører til samtaler med kandidater.

De ansøgere, som Dinero er interesserede, sidder typisk i vellønnede job med gode frynsegoder, og det kan Dinero ikke matche ifølge Martin Thorborg. Derimod mener han, at startup-tilværelsen kan give andre værdier som eksempelvis at holde sig opdateret ved at arbejde med de sidste nye teknologier.

Opstartsvirksomheder har en større jobusikkerhed, fordi man aldrig ved, om den næste milepæl nås, eller om firmaet lukker om et halvt år. Men ifølge Martin Thorborg kan det også være usikkert at sidde i et job, hvor man vedligeholder et gammelt system med gammel teknologi, hvis systemet bliver udskiftet, og man i arbejdsgiverens øjne er overflødig, fordi man er ekspert i en teknologi, som ikke længere bruges.

»Vi vil vække nogle følelser, som er stærkere end høj løn og syv ugers ferie. Hos os er det hele spritnyt. Den ældste kode er måske halvandet år gammel. Jeg kan høre udviklerne snakke om, at der er kommet noget nyt, og det må vi lige prøve af. I en stor virksomhed er det hele tiden ‘kan ikke, må ikke’, og alting skal være bagudkompatibelt,« siger Martin Thorborg.

Samtidig peger han på, at der er en særlig ånd i opstartsvirksomheder, og den særlige glød kan bruges til at sælge jobbet over for en erfaren udvikler, som skal hjem og fortælle familien, at det er slut med det trygge job i den store koncern.

»Folk bliver udviklere, fordi de elsker teknologi og alt det nye. Hvis du kan genskade den glæde ved at skabe nyt, så kan livsglæde være meget større, end det du får ud af 15.000 mere om måneden,« siger Martin Thorborg.

Det er da også den store udfordring for opstartsvirksomheder, at lønnen sjældent kan matche, hvad den samme udvikler kan få i mere etablerede virksomheder. Derfor er det oplagt at gå efter de kandidater, som er villige til at opgive luksuslivet for til gengæld at bytte møder og Powerpoint ud med mere arbejdsglæde.

»Vores CTO kom på arbejde i dag i shorts og badesandaler. Det havde han fået en reprimande for, der hvor han var før. Så han er gået ned i løn, men er ti gange gladere,« siger Martin Thorborg.

Selvom CSC havde opsagt overenskomsten med it-fagforbundet Prosa i april 2011, så betød den verserende konflikt mellem fagforeningen og it-leverandøren, at de ansatte stadig havde krav på at få justeret deres løn, sådan som deres overenskomst sagde.

Derfor er konsekvensen af en voldgiftssag mellem Prosa og CSC, at de CSC-ansatte, som var på Prosa-overenskomst, nu får justeret deres løn med 2,3 procent med tilbagevirkende kraft.

CSC og Prosa kom ud i en længerevarende konflikt, fordi CSC ønskede at indgå en overenskomst med HK/Samdata og flytte alle Prosa-medlemmer over på den samme overenskomst. Det ville ifølge Prosa stille medlemmerne dårligere.

Konflikten var ifølge Prosa stækket af, at det ikke var alle Prosa-medlemmer, som havde mulighed for at strejke lovligt under konflikten. Konflikten endte med et nederlag til Prosa, og medlemmerne måtte blandt andet give køb på en indbygget lønregulering i deres overenskomst.

»Vore medlemmer var reelt begrænsede i deres adgang til at konflikte og følgelig deraf også svækket i kampen mod en stor amerikansk it-koncern. Derfor er det også kun rimeligt, at prisen for konfliktbegrænsningen, netop den omtvistede lønreguleringsmekanisme, skal komme til udbetaling for nuværende og tidligere medarbejdere i CSC,« udtaler næstformand Hanne Lykke Jespersen fra Prosa ifølge en pressemeddelelse.

Stress er nu et almindeligt og udbredt fænomen i it-verdenen. Gode medarbejdere på it-projekter sygemelder sig i kortere eller længere tid eller fægter sig igennem hverdagen med forskellige symptomer på stress.

Efter min mening helt urimeligt og helt unødvendigt. De menneskelige konsekvenser er enorme og tabet i produktivitet er tilsvarende stort.

Stress bliver ofte håndteret som et individuelt problem: “Nu skal du huske at sige fra, når det bliver for meget” lyder det måske fra en velmenende leder. HR-afdelingen indretter særlige afstressningsrum, hvor man kan meditere og slappe af. Tilgangen viser en mangelfuld forståelse af problemet. Og desværre virker det heller ikke.

Det er ikke sådan, at farlig stress er uundgåelig. Det er heller ikke sådan, at de, der rammes er særligt følsomme personer, der bukker under for et pres, som andre klarer. Tværtimod. Stress rammer ofte de medarbejdere, som de fleste virksomheder gerne vil have flere af. Nemlig engagerede, samvittighedsfulde mennesker, som gør deres bedste.

Jeg tror, at der er en relativt simpel løsning, som både vil skabe bedre resultater og mindske samfundets og familiernes omkostninger. Den løsning kræver, at vi tager et opgør med den usunde ledelsesfilosofi, der desværre hersker i store dele af it-branchen og i den offentlige sektor.

Kernen i denne ledelsesfilosofi er en grundlæggende tro på, at man får de bedste resultater ved at udfordre medarbejderne maksimalt. I min optik den magtesløse leders sidste udvej, når opgavemængden overstiger kapaciteten (som næsten altid er tilfældet). Lederen har konstateret, at hver gang hun vil have sin organisation til at levere noget, så får hun kun halvdelen. Logikken er så efterfølgende, at ”hvis jeg nu efterspørger det dobbelte af det nødvendige, så får jeg nok halvdelen af det jeg efterspørger, og så får jeg det nødvendige”.

Medarbejderne reagerer typisk på to måder. Nogle vælger at resignere. Forventningerne er urimelige og umulige at leve op til, og de vælger fornuftigt nok at passe sig selv og undgå at komme for meget i søgelyset. De véd, at hvis de lægger sig for meget i selen, bliver de synlige og risikerer dermed at stå med en større del af ansvaret, når det umulige projekt går i vasken. Denne gruppe medarbejdere overlever uden stress. De sænker deres engagement, og det giver store negative følger for arbejdspladsen.

Andre medarbejdere vælger en anden strategi, og de siger ikke nej til en udfordring. “Umulig” er ikke en del af deres ordforråd. Disse medarbejdere bliver ved og ved – indtil kæden en dag hopper af. De bliver stressramte. Og rådet de så får er – “du må passe bedre på dig selv”.

Desværre for ledelsen og medarbejderne har organisationen allerede længe før de første medarbejdere begynder at vise stresssymptomer i nogen tid arbejdet suboptimalt. Når man forsøger at presse bare ti pct mere arbejde ud af folk, end der er tid til, fjerner man to væsentlige elementer på en god arbejdsplads: Fleksibiliteten, der er nødvendig for at kunne håndtere it-projekters udfordringer. Og det lille overskud, der er nødvendigt for at gøre de helt essentielle ting, som på længere sigt gør projektet mere produktivt. De, der har læst Stephen Coveys 7 gode vaner, vil genkende manden med den sløve sav, der saver og saver uden at komme nogen vegne. På spørgsmålet om, hvorfor han ikke sliber saven, svarer han “det har jeg da slet ikke tid til”.

Hvad er løsningen så? Alle systemer har en begrænset kapacitet. Denne kapacitet kan man enten respektere og trinvis forøge, eller man kan erodere den, ved at belaste systemet udover dets kapacitet. Kapacitet kan være svært at måle, men med nogle simple mekanismer er det alligevel muligt at ændre et system, så det arbejder inden for sin kapacitet.

Metoden er at indføre pull. ”Træk-mekanismer” som kendes fra lean-tankegang. Man holder antallet af samtidige arbejdsopgaver nede og indfører først nye, når de igangværende er færdige.

Derudover fjerner man alle medarbejderes private bunker af arbejde, der ikke lige er tid til nu. Den individuelle opgavebunke erstattes af en fælles kø af opgaver, som ledelsen prioriterer. Ledelsens rolle ændres fra at være en postfunktion, der videredelegerer opgaver til de rette medarbejdere, til en langt mere aktiv rolle. Ledelsen prioriterer opgaverne og finder sammen med medarbejderne de bedste løsninger inden for det muliges rammer.

Endelig skal der indføres en protokol for god stil medarbejderne imellem. Og for god stil mellem medarbejdere og eksterne – f.eks. kundens repræsentanter. Målet er at skabe et respektfuldt samarbejde, hvor det er aftalt, hvor meget og hvordan man kan belaste sine kolleger og samarbejdspartnere, og hvordan man registrerer, at der eksempelvis ikke er plads til flere møder i denne uge.

Denne formel har i en årrække vist sig at lede stærkt forøget produktivitet og større arbejdsglæde. Vi skal stoppe det nuværende spild af menneskelige ressourcer!

Forslaget til et lovgrundlag for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste indebærer muligheden for at opbevare data fra overvågningssystemer i op til 13 måneder. Men det er der ingen gode argumenter for, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder ifølge Information.

»Tidligere har man anerkendt, at det er meget indgribende at gemme pakkedata, og derfor holdt man grænsen til 14 dage. Men nu udvider man det så til 13 måneder. Det er et stort spring, og så lægger vi vægt på, at der skal være en god begrundelse for, hvorfor man gør det,« siger juridisk fuldmægtig hos Institut for Menneskerettigheder til Information.

I dag kan Center for Cybersikkerhed lagre data fra særlige overvågningsenheder, som er opsat på netværket hos de offentlige institutioner, som centret primært skal hjælpe med at sikre mod it-baserede trusler. Dataene må blot gemmes i 14 dage, men det er der altså politisk flertal for at udvide.

Forsvarsminister Nicolai Wammen argumenterer ifølge Information for, at mange angreb først opdages lang tid efter, de er begyndt, og det derfor er vigtigt at opbevare overvågningsdata i længere tid. Samtidig kan der være sæsonudsving i netværkstrafikken, som Center for Cybersikkerhed bedre vil kunne korrigere for, hvis der kan sammenlignes med året før.