Category Archives: computer

Hvis man er skibskaptajn og vil af med en sjat olie, er de mørke timer af døgnet et rigtig godt tidspunkt. For når først mørket har sænket sig over Østersøen, falder risikoen for at blive opdaget markant.

Ifølge den seneste tilgængelige opgørelse over havmiljøflyvninger i østersøregionen (Helcom, 2012) blev kun 13 procent af flyvningerne over Østersøen foretaget om natten. Det sker til trods for, at Helcom, der er den organisation, som skal beskytte havmiljøet i Baltikum, selv påpeger, at risikoen for bevidste udslip stiger, når mørket sænker sig.

De 13 procent dækker over voldsomme nationale udsving, når det kom til flyvninger i mørke. Danmark lå i den absolutte bund, da ikke mere end 0,6 procent af de samlede flyvetimer – hvilket svarer til 1,4 timer – fandt sted efter mørkets frembrud i løbet af hele 2012.

I toppen lå Tyskland, hvor 29 procent af flyvetimerne i løbet af året blev foretaget om natten. Tyskerne fløj over 220 timer om natten i løbet af 2012.

Estland fløj 21,3 procent af sine flyvetimer i ly af mørket, mens Finland og Sverige lå med henholdsvis 10 og 12,5 procent af deres flyvetimer i mørke. Polen lå kun lige over Danmark med 0,9 procent.

Det er Flyvertaktisk Kommando, FTK, der varetager havmiljøflyvningerne i forsvarets Challenger-fly. Kim Jensen, der er chef for operationsdriftssektionen i FTK, fortæller, at forsvaret siden 2012 har oppet sig og nu flyver som krævet af Helcom. I 2013 fløj forsvaret således 15 procent af flyvetimerne om natten, forklarer han.

»Der har vi altså levet fuldt ud op til kravet, der siger planmæssigt 10-15 procent af flyvningerne,« siger Kim Jensen.

Han peger desuden på, at forsvaret samlet set fløj 451 timer i alle danske havområder i 2012. Heraf var de 32,45 timer natflyvninger svarende til syv procent.

Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev og følg med i det danske beredskab i din indbakke.

2012 var et rigtig skidt år for forsvaret, når det kommer til at leve op til de internationale konventioner. Danmark leverede et af de laveste antal flyvetimer i Østersøen, blandt andet ved at nedprioritere havmiljøflyvningerne til fordel for transport af ministre og kongehuset. Der var også tekniske problemer, sygdom i besætningen samt udsendelse til piratjagt.

19 uger af året kunne forsvaret ikke leve op til Helcom-aftalen om minimum to flyvninger hver uge, hvilket fik daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til at love bod og bedring.

Trods en betydelig fremgang i 2013 lykkedes det dog heller ikke sidste år at leve op til kravene. Her var det dog primært sygdom og tekniske problemer, der var årsagerne, mens der i ét tilfælde var tale om en ministerflyvning, der umuliggjorde havmiljøflyvningerne den uge. Det var forsvarsminister Nicolai Wammen (S), som i øvrigt på et samråd for nylig kunne fortælle, at flyvefrekvensen heller ikke bliver overholdt i 2014.

Ifølge Helcom-opgørelsen blev der opdaget og bekræftet 139 oliespild i 2012 i de ni landes farvande. Fire af dem blev opdaget i mørket, skriver Helcom. Danske fly stod for de 19 af de 139 fund.

Der ligger en tikkende bombe på 300-400 millioner kroner under supersygehusprojekternes i alt 42,7 milliarder kroner store budgetter. Den statslige inflationsregulering af byggeudgifterne er helt ude af trit med udviklingen i de reelle priser og lønudgifter.

Det vurderer projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen, som netop har måttet finde besparelser for 235 millioner kroner på sit 6,35 mia. kr. store anlægsbudget for Det Nye Universitetshospital i Skejby. Deraf, anslår han, stammer 50 millioner af underskuddet fra en mangelfuld statslig kompensation.

I forvejen viser budgettet for det ene efter det andet af de kvalitetsfondsfinansierede sygehusprojekter sig at skride, efterhånden som byggeprocessen kommer i gang. Så hjælper det ikke, at staten holder igen.

»Vi havde satset på, at fornuften ville sejre, men nu har samtlige sygehusbyggerier måttet indrette sig efter det statslige dekret,« siger Frank Skriver Mikkelsen.

For at imødegå inflation regulerer staten regionernes sygehusbudgetter efter et regionalt pris- og løntalsindeks, den såkaldte PL-regulering. Det bliver udregnet ud fra et vejet gennemsnit af forskellige udgifter til løn, it, entreprenører osv. Men når sygehusprojekter skal afregne med håndværkerne, sker det efter et byggeomkostningsindeks.

»Eftersom byggeindekset historisk udvikler sig lidt hurtigere end pris- og løntalsreguleringen gør, mister vi penge,« siger Frank Skriver Mikkelsen.

Han undrer sig over, at hospitalsbyggeri skal inflationskompenseres efter et mindre indbringende princip end statens eget byggeri, der netop benytter byggeomkostningsindekset.

Mankoen opstår

»Der er divergens mellem udviklingen af udgifter på byggerierne og reguleringen af finansieringen,« bekræfter økonom Anders Andersen, chefrådgiver i Danske Regioners projektgruppe for Godt Sygehusbyggeri.

»En større andel af udgifterne bliver reguleret med byggeindekset end byggeindeksets andel af det regionale anlægs-PL. Så når byggeindekset stiger med mere end anlægs-PL’et, som det har gjort i nogle år, opstår der jo en manko,« forklarer han.

Divergensen har på de fire år, der er gået, fra man i 2009 begyndte at regulere kvalitetsfondsmidler til 2013, vokset sig to procent stor. Indekset over byggeomkostninger var steget fra 100 til 108,9 procent, men det regionale anlægs-PL steg samtidig kun til 106,8.

»Det er utilfredsstillende og noget, regionerne er nødt til at tage højde for, når de skal afsætte prisreserver. Det giver jo også usikkerhed i projekteringen. Man er nødt til at afsætte midler hertil, fordi staten har underlagt byggerierne en øvre totalramme,« fastslår Anders Andersen.

Hypotetisk problem

Chefen for Sundhedsministeriets kontor for sygehusinvesteringer og sundheds-it, Nanna Skovgaard, afviser dog, at forskellen på de to prisindeks hidtil har været et problem.

»Regionerne har ikke formelt rejst det som et problem over for staten og heller ikke meldt det ind i de årlige økonomiforhandlinger. Men siden regionerne gik i gang med byggerierne, har jeg hørt regionerne sige, at det bliver et problem. Vi kigger på det, fordi vi ved, at det er en af de ting, der kan dukke op i horisonten,« siger hun.

Nanna Skovgaard anbefaler regionerne at kigge på det over tid, og hvis reguleringen så viser sig at give problemer, må regionerne formelt tage det op som et generelt problem i de årlige økonomiforhandlinger.

Følg udfordringerne med de nye supersygehuse – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Det er imidlertid nu, at regionerne kan registrere mankoen, forklarer Frank Skriver Mikkelsen:

»Vi har allerede tabt ni millioner på den konto, og nu må vi afsætte yderligere 42 millioner. Det er vi godt trætte af,« siger han.

Nanna Skovgaard konstaterer, at det er vilkårene med de rammer, der er sat for byggerierne:

»Regionerne har som bygherrer ansvar for at etablere kvalitetsfondsbyggerierne inden for de økonomiske rammer, der er rådighed. En del af det er at afsætte reserver til de PL-forskelle, som kan opstå over byggeperioden.«

Nets har nu fundet sine tre nye ejere. De to kapitalfonde Advent International og Bain Capital samt den danske pensionsfond ATP. Prisen lyder på 17 milliarder kroner. Det oplyser Nets ifølge en pressemeddelelse.

Nets, der i dag ejes af bankerne, står bag blandt andet dankort, Betalingsservice samt håndtering af kreditkortbetalinger i Danmark. Desuden driver it-virksomheden også NemID.

Derfor har salget af Nets skabt politisk røre i forhold til at overlade ejerskabet til udenlandske selskaber. De nye ejere lover dog, at der ikke er planer om at ændre noget i Nets.

Både Advent International og Bain Capital har investeret i lignende virksomheder i finanssektoren, men det ligger ikke i kortene at sammenlægge nordiske Nets med andre virksomheder. Nets blev i 2010 til ved sammenlægning af danske PBS og norske Nordito og har siden udvidet i Norden.

Baggrunden for at sælge Nets er ifølge pressemeddelelsen, at selskabet har brug for en strømlinet beslutningsproces og ledelse for at kunne foretage de nødvendige investeringer i it og teknologi.

»Jeg er sikker på, at vi har fundet en højt kvalificeret ejer i form af et konsortium bestående af Advent International, ATP og Bain Capital, som kan balancere stærk lokal opbakning med bred global ekspertise inden for betalingssystemer,« udtaler bestyrelsesformand Peter Lybecker.

Lækkede dokumenter afslører, at NSA har brugt store ressourcer på at spionere mod både den kinesiske regering og den kinesiske netværksgigant Huawei. Det skriver Spiegel Online.

Det lækkede dokument kommer fra whistlebloweren Edward Snowden og er blevet gennemgået af både Spiegel og New York Times. Dokumenterne afslører, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har brugt betydelige ressourcer på at spionere mod ansatte hos Huawei.

Og det er slet ikke så få mennesker endda. Huawei er nemlig verdens andenstørste leverandør af netværksudstyr og har omkring 150.000 ansatte. Virksomheden bliver anset som den største konkurrent til amerikanske Cisco.

Ikke alene fik NSA fat i virksomhedens e-mailarkiver og interne dokumenter, men det lykkedes også NSA at få adgang til kildekoden til flere af virksomhedens produkter.

»Mange af vores mål kommunikerer over Huawei-produkter, og vi vil sikre os, at vi kan udnytte sikkerhedshuller i disse produkter,« skriver NSA i de lækkede dokumenter. Et andet sted i dokumentet bemærker NSA, at efterretningstjenesten nu er i besiddelse af så meget data fra Huawei, at den slet ikke ved, hvad den skal bruge det til.

»Hvis det er sandt, så er det ironisk, at de har gjort mod os nøjagtigt, hvad de altid har beskyldt kineserne for at gøre igennem os,« siger Huaweis talsmand, Bill Plummer. På den lidt lysere side mener Bill Plummer også, at sådan en omgang spionage vil afsløre, at Huawei intet har at skjule, og at virksomheden ikke har nogen unaturlige bånd til nogen regering.

Cowi vil ikke bare stå på perronen, når milliardstore investeringer i nye signalsystemer begynder at rulle ud i Skandinavien og resten af Europa i de kommende år. Derfor har Cowi Danmark købt den 14 medarbejdere store virksomhed Apsilon, der er specialiseret i jernbanesignaler. Det fortæller adm. direktør for Cowi Danmark, Afrika og Indien Jens Christoffersen.

»Vi har selv nogle mindre ERTMS-projekter, der ligger noget tilbage i tiden, og dem kan vi ikke bruge som selvstændige referencer til de helt store signalprojekter. Med købet af Apsilon får vi den position, som vi har søgt efter på signalområdet.«

Apsilon blev stiftet i år 2000. Firmaet består af 14 specialister inden for jernbanesignaler, som sidder på kontorer i Vejle og København. Sidste år omsatte Apsilon for 18 mio. kr.

Indtjeningen kommer blandt andet fra det danske signalprogram, hvor Apsilon er rådgiver for den franske entreprenørkoncern Alstom, der skal levere og installere nye ERTMS2-signaler til fjernbanen øst for Storebælt. I Norge hjælper Apsilon Jernbaneverket med udbudsmaterialet for udskiftningen af de norske signaler til ERTMS2-standard – et projekt, som forventes at koste mellem 13 og 18 mia. kr. frem mod 2030.

Cowi vurderer, at der alene i Danmark, Norge og Sverige bliver investeret knap 3 mia. kr. om året i rådgivning inden for baneområdet – altså ikke kun signaler. Men lignende signalprojekter er på vej i Sverige og i resten af Europa i disse år.

Systemet bruges også uden for Europa – blandt andet i Kina. I Danmark er det imidlertid konkurrenterne fra Rambøll og Atkins, der er løbet med de største rådgiveropgaver i forbindelse med udskiftningen af signalerne på fjernbanen og S-banen.

Opkøbet af Apsilon giver ifølge Jens Christoffersen Cowi mulighed for at tilbyde alle de kompetencer, der er brug for inden for jernbanerådgivning, som rådgiveren satser stort på.

»Da vi gik i gang med Metro Cityringen, samlede vi vores danske jernbanefolk i den samme afdeling. Det betød, at vi har været ret stærke på anlægsteknik, og siden da har vi arbejdet ihærdigt på at udbygge vores kompetencer på banesystemer organisk. Med dette opkøb får vi de kompetencer inden for signaler, sikringsanlæg og telekommunikation, som vi mangler.«

Cowis jernbaneaktiviteter har fordoblet både omsætning og antallet af medarbejdere de seneste 3-4 år, så der i dag er cirka 130 medarbejdere beskæftiget. De omsatte sidste år for 120 mio. kr. Overskudsgraden var med Jens Christoffersens ord ‘med til at trække Cowis samlede overskudsgrad (der lå på 4 procent, red.) op.’ Afdelingen genererer desuden omsætning til resten af koncernen, fordi jernbaneprojekterne trækker på kompetencerne hos eksempelvis brospecialister og miljøingeniører.

Målet for Jens Christoffersen er, at omsætningen skal fordobles igen ‘på kort sigt.’ Derfor er Cowi klar til flere opkøb.

»Vi holder hele tiden øje med mulighederne i markedet. Men det bliver svært at finde et andet firma i Danmark eller Skandinavien, som har lige så mange interessante kompetencer som Apsilon. Det er nogle folk, som har gjort det rigtig, rigtig godt.«

Få nyheder om nye signaler til jernbanen i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev.

I 2012 valgte Thomas Bodin at skifte karrierespor. Dengang var han teamleder i en salgsorganisation i det private erhvervsliv, men han var træt af det massive fokus på bundlinjeresultaterne. Da han blev tilbudt en ny post i forbindelse med en omorganisering, takkede han nej og blev sagt op.

Godt halvandet år og en etårig projektansættelse senere har han sat karrieren på et nyt spor med jobbet som senior it-konsulent i it-virksomheden Kombit, kommunernes it-fællesskab.

Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.

Her er fem gode råd om hans erfaringer med at skifte spor:

1 Afklar mål og råderum
Afklar dine ønsker. Formuler, hvor du gerne vil hen fremfor at fokusere på, hvad du vil væk fra. Først når det er på plads, kan du begynde at søge.
Afklar dit økonomiske råderum. Hvor lang tid har du til at finde det rigtige job.

2 Ta’ et skridt ned ad karrierestigen
Uden erfaring fra en branche eller en sektor skal man være villig til at acceptere en placering længere nede på karrierestigen. Til gengæld er der chance for hurtig forfremmelse, når man har fået de første erfaringer, hvis man i forvejen har ledererfaring.

3 Brug – også – traditionel jobsøgning
60-80 procent af alle stillinger bliver besat gennem netværk, og efter mange år på jobmarkedet er det netværket, der skaffer job, lyder det ofte. Men det er en dårlig idé at droppe traditionel jobsøgning. Thomas Bodin fik sit ’sporskiftejob’ på den helt traditionelle facon via et jobopslag. Han kendte ikke en sjæl i Københavns Kommune, da han kom til samtale og siden fik en projektansættelse. En ansættelse, der blev trædesten til hans nuværende job, som han også søgte ad traditionel vej.

4 Lad netværket inspirere
Netværket er uforligneligt til inspiration, motivation og sparring både i forhold til muligheder og helt konkret, når der skal skrives en ansøgning, som fænger i et felt af 200-300 ansøgere.
Benyt enhver lejlighed til at drøfte din situation og dine ønsker med andre til sociale sammenkomster, ved familiefester eller andet. Det udvider horisonten og giver ideer til alternative muligheder, når man taler med folk fra andre sektorer og brancher. Gennem kaffemøder med folk i netværket bliver man skarpere på, hvad man selv vil.
Hertil kommer, at det også hjælper på humøret at komme hjemmefra og tale med folk.

5 Nyt cv tager tid
Et cv, der skal bruges til at ændre retning, kan hverken skrives på en dag eller en uge. Processen kan sagtens strække sig over et halvt års tid, for cv’et skal justeres i takt med, at man bliver mere og mere afklaret om den retning, karrieren skal tage.

Nye undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at ni af de mest populære såkaldte plæne-rens-sprøjtegifte er skadelige i flere dage efter, at de er blevet sprøjtet på græsset. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Giftene kan være skadelige for børn, der leger i græsset, efter at det er blevet sprøjtet. Risikoen opstår ifølge undersøgelserne kun ved hyppig og længerevarende kontakt med stofferne. Alligevel opfordrer Miljøministeriet nu til, at man skiller sig af med stofferne, hvis man har dem stående, eller i det mindste sørger for, at børn ikke leger på plænen i nogle dage efter sprøjtning.

»Det skal ikke være farligt at lege på en græsplæne på grund af sprøjtegifte. Jeg er meget optaget af, at der skal være styr på den skadelige kemi,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl i meddelelsen.

Følg forskningen i kemikaliers helbredseffekter – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Miljøministeriet kræver derfor, at de ni skadelige sprøjtegifte er taget ud af handelen inden den 1. juni.

DR Nyheder skriver, at dyreforsøg, hvor rotter har optaget store mængder skadelige stoffer i blodet efter at have kravlet i sprøjtet græs, er årsag til reaktionen fra Miljøministeriet.

Miljøministeriet oplyser, at de ni sprøjtegifte er:
* Dicotex (med reg. nr. 361-7)
* Herbatox Super reg. nr. 361-16)
* Herbavæk plænerens (reg. nr. 361-17)
* Bonus Plænerens (reg. nr. 361-18)
* Tanaco Plænerens (reg. nr. 361-19)
* Garden Plænerens (reg. nr. 361-20)
* CurEra Plænerens (reg. nr. 361-21)
* Toxan Plænerens (reg. nr. 49-27)
* Herbipur Plænerens Plus (reg. nr. 49-104)

For ti år siden var de fleste computerskærme stadig af typen med et stort billedrør, men i dag er stort set alle skærme erstattet af nyere modeller med LCD-paneler. Det betyder, at vi nu står med et stort miljøproblem, skriver Wired.

Glasset i katodestrålerørene indeholder nemlig store mængder bly for at afskærme elektronikken og brugerne mod strålingen inde i billedrøret.

Tidligere kunne det blyholdige glas genanvendes i nye billedrør, men fordi salget af både tv og computerskærme med billedrør er stort set ophørt, så er der næsten heller intet marked for det blyholdige glas.

Det giver problemer for de firmaer, der tidligere har kunnet genanvende skærmene. I dag kan de stadig få kobber og andre metaller fra en gammel computerskærm, men selve billedrøret har ingen værdi og er blot giftigt affald.

I USA betyder det, at der opmagasineres flere tusinde tons gamle billedrør, tv-apparater og computerskærme, som ikke kan bortskaffes permanent. Nu foreslår miljøorganisationer, at det giftige affald skal opbevares forsvarligt i særlige depoter, ligesom man kender det fra eksempelvis atomaffald.

Hvis billedrørene blot deponeres på almindelige lossepladser eller afbrændes i forbrændingsanlæg, kan blyet potentielt ende i drikkevandet eller ophobes i fødekæden.

Cisco vil nu for alvor forsøge at sikre sig en bid af markedet for cloud computing og udfordre store udbydere som Amazon og Microsoft. Cisco har dog valgt en lidt anderledes strategi end selv at bygge enorme datacentre.

I stedet vil Cisco bruge mere end 5,4 milliarder kroner på at skabe en ‘Intercloud’, hvorpå Ciscos skytjenester skal køre. Det oplyser Cisco ifølge en pressemeddelelse.

Cisco vil samarbejde med en række datacenteroperatører over hele verden om at drive en stor sky baseret på Ciscos hardware og OpenStack. Ovenpå skal ligge Cisco Cloud Services, som samtidig udbygges.

Cisco har de seneste år udvidet fra at være den største leverandør af netværksudstyr til også være blandt de fem største serverleverandører, og selskabet samarbejder også med blandt andre EMC, NetApp og VMware om samlede systemer til private skyer.

Gennem partnerne vil Cisco blandt andet gøre det muligt at tilbyde kunderne garanti for, at data kan behandles og opbevares lokalt.

I et forsøg på at stoppe spredningen af en lydoptagelse, som kan inkriminere den tyrkiske premierminister i en korruptionsskandale, har premierministeren beordret de tyrkiske internetudbydere til at blokere for adgangen til Twitter. Men det har vist sig vanskeligt i praksis, skriver Ars Technica.

I første omgang lå spærringen på internetudbydernes DNS-servere, så opslag efter Twitters servere blev sendt videre til en regeringskontrolleret hjemmeside. Det fik imidlertid blot brugerne til at skifte til alternative DNS-servere for at omgå spærringen.

Nu er de tyrkiske internetudbydere blevet pålagt at blokere for IP-adresserne til Twitters servere, så man ikke kan komme ind på serverne via tyrkiske internetforbindelser.

Det har imidlertid ikke stoppet alle Twitter-brugerne. Ifølge Ars Technica oplyser Renesys, som overvåger mønstre i den globale internettrafik, at der er sket en kraftig stigning i antallet af brugere af Tor-netværket i Tyrkiet.

Tor-servere gør det muligt at forbinde til en Tor-server i Tyrkiet og via forbindelser til Tor-servere uden for landet at få adgang til eksempelvis Twitters servere, uden tyrkiske internetudbydere kan se, hvor Tor-trafikkens endestation er.