Der ligger en tikkende bombe på 300-400 millioner kroner under supersygehusprojekternes i alt 42,7 milliarder kroner store budgetter. Den statslige inflationsregulering af byggeudgifterne er helt ude af trit med udviklingen i de reelle priser og lønudgifter.
Det vurderer projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen, som netop har måttet finde besparelser for 235 millioner kroner på sit 6,35 mia. kr. store anlægsbudget for Det Nye Universitetshospital i Skejby. Deraf, anslår han, stammer 50 millioner af underskuddet fra en mangelfuld statslig kompensation.
I forvejen viser budgettet for det ene efter det andet af de kvalitetsfondsfinansierede sygehusprojekter sig at skride, efterhånden som byggeprocessen kommer i gang. Så hjælper det ikke, at staten holder igen.
»Vi havde satset på, at fornuften ville sejre, men nu har samtlige sygehusbyggerier måttet indrette sig efter det statslige dekret,« siger Frank Skriver Mikkelsen.
For at imødegå inflation regulerer staten regionernes sygehusbudgetter efter et regionalt pris- og løntalsindeks, den såkaldte PL-regulering. Det bliver udregnet ud fra et vejet gennemsnit af forskellige udgifter til løn, it, entreprenører osv. Men når sygehusprojekter skal afregne med håndværkerne, sker det efter et byggeomkostningsindeks.
»Eftersom byggeindekset historisk udvikler sig lidt hurtigere end pris- og løntalsreguleringen gør, mister vi penge,« siger Frank Skriver Mikkelsen.
Han undrer sig over, at hospitalsbyggeri skal inflationskompenseres efter et mindre indbringende princip end statens eget byggeri, der netop benytter byggeomkostningsindekset.
Mankoen opstår
»Der er divergens mellem udviklingen af udgifter på byggerierne og reguleringen af finansieringen,« bekræfter økonom Anders Andersen, chefrådgiver i Danske Regioners projektgruppe for Godt Sygehusbyggeri.
»En større andel af udgifterne bliver reguleret med byggeindekset end byggeindeksets andel af det regionale anlægs-PL. Så når byggeindekset stiger med mere end anlægs-PL’et, som det har gjort i nogle år, opstår der jo en manko,« forklarer han.
Divergensen har på de fire år, der er gået, fra man i 2009 begyndte at regulere kvalitetsfondsmidler til 2013, vokset sig to procent stor. Indekset over byggeomkostninger var steget fra 100 til 108,9 procent, men det regionale anlægs-PL steg samtidig kun til 106,8.
»Det er utilfredsstillende og noget, regionerne er nødt til at tage højde for, når de skal afsætte prisreserver. Det giver jo også usikkerhed i projekteringen. Man er nødt til at afsætte midler hertil, fordi staten har underlagt byggerierne en øvre totalramme,« fastslår Anders Andersen.
Hypotetisk problem
Chefen for Sundhedsministeriets kontor for sygehusinvesteringer og sundheds-it, Nanna Skovgaard, afviser dog, at forskellen på de to prisindeks hidtil har været et problem.
»Regionerne har ikke formelt rejst det som et problem over for staten og heller ikke meldt det ind i de årlige økonomiforhandlinger. Men siden regionerne gik i gang med byggerierne, har jeg hørt regionerne sige, at det bliver et problem. Vi kigger på det, fordi vi ved, at det er en af de ting, der kan dukke op i horisonten,« siger hun.
Nanna Skovgaard anbefaler regionerne at kigge på det over tid, og hvis reguleringen så viser sig at give problemer, må regionerne formelt tage det op som et generelt problem i de årlige økonomiforhandlinger.
Følg udfordringerne med de nye supersygehuse – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev
Det er imidlertid nu, at regionerne kan registrere mankoen, forklarer Frank Skriver Mikkelsen:
»Vi har allerede tabt ni millioner på den konto, og nu må vi afsætte yderligere 42 millioner. Det er vi godt trætte af,« siger han.
Nanna Skovgaard konstaterer, at det er vilkårene med de rammer, der er sat for byggerierne:
»Regionerne har som bygherrer ansvar for at etablere kvalitetsfondsbyggerierne inden for de økonomiske rammer, der er rådighed. En del af det er at afsætte reserver til de PL-forskelle, som kan opstå over byggeperioden.«
Leave a Reply