Category Archives: computer

Den virtuelle valuta Bitcoin er steget til astronomiske højder de seneste uger.

Men det kan indebære stor risiko, hvis du går ud og investerer i valutaen, lyder advarslen nu fra det danske Finanstilsyn samt den europæiske banktilsynsmyndighed EBA. 

I en pressemeddelelse advarer Finanstilsynet blandt andet mod, at du risikerer, at it-kriminelle stjæler Bitcoins fra den elektroniske tegnebog, som mønterne opbevares i. 

I alt opridser Finanstilsynet seks risici, som forbrugerne løber, hvis de vælger at anvende Bitcoin:

• Du risikerer at miste din virtuelle valuta på en handelsplads.
• Du risikerer, at virtuel valuta bliver stjålet fra din elektroniske tegnebog.
• Du har ingen sikkerhed for, at du også fremover kan bruge virtuel valuta som betalingsmiddel, eller at du kan veksle tilbage til reel valuta.
• Værdien af dine virtuelle valutaer kan ændre sig meget hurtigt og kan i princippet falde til nul.
• Virtuelle valutaer kan blive misbrugt til kriminalitet.
• Køb og salg af virtuelle valutaer kan have skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Kursstigninger kan friste
Den seneste tids kursstigninger har på mindre end et år katapulteret prisen på en Bitcon op fra knap 10 dollar til over 1.000 dollar.

Det kan friste mange almindelig forbrugere, og til dagbladet Politiken oplyser Finanstilsynet da også, at tilsynet finder det nødvendigt at advare forbrugerne mod at lave en uovervejet investering i Bitcoins:

“Vi vil gerne have, at forbrugerne ved, hvad de går ind til. Det her er ikke noget, de skal kaste sig uovervejet ind i. Bitcoins er ikke beskyttet af nogen myndighed, og de kan i teorien miste hele deres værdi. Det bør folk vide,” siger Solveig Møller, fuldmægtig i Finanstilsynet, til Politiken.

I samme ombæring slår Finanstilsynet fast, at Bitcoins ikke er omfattet af finansiel regulering i Danmark, hvilket betyder, at virksomheder, der sælger Bitcoins, ikke skal have særlig tilladelse til at drive forretning i Danmark.

Bitcoin-sælger: Invester ikke hele formuen
For få uger siden interviewede Computerworld danske Lasse Birk Olesen, der driver virksomheden Bitcoin Nordic, som netop beskæftiger sig med at sælge Bitcoins.

Her medgav han, at især den svingende Bitcoin-kurs, som Finanstilsynet også advarer mod, kan gøre det til en risikabel investering.

“Jeg vil naturligvis ikke anbefale nogen at putte hele deres opsparing i Bitcoins, så de risikerer gå fra hus og hjem. Det er stadigvæk alt for risikabelt til det. Men jeg tror stadigvæk, at Bitcoin har så stort et potentiale, at det er klogt at sætte et mindre beløb i Bitcoins. I dag synes vi, at kursen på 1.000 dollar er høj, men for et år siden mente folk også, at en kurs på 10 dollar var meget høj,” sagde han.

Læs også:
Danske forretninger fortæller: Derfor tager vi imod Bitcoin-betalinger

Bitcoins kunne have gjort dig til millionær – kan du nå det endnu?

i Danmark står vi overfor et interessant dilemma. Aldrig før har vi haft så meget information tilgængeligt, som kan forbedre vores livskvalitet. Og aldrig før har vi følt os så overvældet af al den information og bøvlet med hvordan vi kan bruge al den information. 

Så er det heldigt, at vi nu står på tærsklen af ny teknologisk æra, hvor computere bliver smartere ved at interagere med data, ting, maskiner og mennesker Vi har netop i dag givet vores bud på 5 områder, hvor de smartere også kaldet ‘kognitive’ computer vil forandre den måde  vi arbejder, bor og lever på indenfor de næste fem år.   

Software, supercomputere, sensorer vil af selv blive smartere understøttet af  kognitive computere, hvor maskiner vil lære, ræsonnere og engagere sig med os mennesker på mere naturlige og individuelle måder. De vil smelte sammen med teknologier, som cloud computing, big data, analytics og lærings-IT-teknologier Teknologierne, som vil komme til at vide meget om dig, vil samtidigt give kraftigt forbedre privacy og sikkerhed for den enkelte uanset om du er borger, kunde og/eller patient.  

Tænk bare på  hvad det ville betyde for Danmark (og resten af verden inden for de kommende 5 år), hvis de her muligheder udnyttes:

Læger vil rutinemæssigt bruge din DNA til at holde dig rask. Til trods for enorme fremskridt inden for forskning og behandling, forventes antallet af mennesker med kræft på verdensplan at stige med 75% i 2030. Individualiseret kræftbehandling, helt ned på gen-niveau har længe været udsigten, men få klinikker har adgang til de nødvendige teknologier og har ikke tiden til at vurdere informationerne, hvis de fik dem. Men inden for 5 år vil computere analysere den enkelte patients gener, og vide hvilken medicin er den helt rigtige. Individualiseret behandling af kræft og mange andre gen-relaterede sygdomme vil kunne tilbydes i alle og med en hastighed som ikke er mulig i dag. 

Klasseværelset vil undervise dig. Uddannelse er nøglen til Danmarks vækst og velfærd, men der er stadig meget vi kan gøre bedre. Indenfor 5 år vil vi se, at smartere , IT-baserede undervisningsformer og underliggende analyseværktøjer vil transformere klasseværelset fra et samlebånd til et individualiseret og skræddersyet læringsunivers, hvor den enkelt elev engageres hele tiden med de for ham/hende bedst egnede pædagogiske metoder og uanset niveau. En individualiseret undervisning vil hjælpe eleverne med at nå deres individuelle mål, hvad enten det er at lære alfabetet i børnehaven, udforske et kernefag på universitetet eller lære nye færdigheder på en voksenuddannelse.

En digital bodyguard vil beskytte dig online. De fleste mennesker har mange online-identiteter og mange bruger flere forskellige mobile enheder på internettet. Det gør det sværere end nogensinde før at beskytte personlig information mod at blive misbrugt eller stjålet. I løbet af de næste 5 år vil du  blive beskyttet af sikkerhedsløsninger som lærer dig at kende, hvem du – og hvem du ikke er – og med det samme kan spotte, hvis nogen forsøger at bruge dit dankort uden at have fået lov. Din sikkerhed bliver mindre afhængig af regler, såsom passwords, og vil basere sig mere på viden om dig, hvor du er og hvad du normalt gør.

Fysiske indkøb vil slå onlinesalget. Internethandlen vil inden for de næste fem år få kamp til stregen af de fysiske butikker, som vil give forbrugeren en langt bedre, nærværende og mere personlig digital shopping-oplevelse. Detailhandlen vil indføre kognitive teknologier, som eksempelvis Watson, der kan assistere salgspersonalet, så de bliver eksperter på ethvert produkt, de fører i butikken. Kognitive teknologier sætter personalet i stand til at tilbyde en helt personlig  ekspertrådgivning og de kan tilbyde kunden helt nye måder at opleve og anvende produkterne på. Det forandrer totalt butiksoplevelsen til en unik og individualiseret oplevelse – og hvor du  selvfølgelig får varen med hjem, når du forlader butikken. 

Byen vil af sig selv hjælpe dig med at leve i den. Din by vil træffe bedre og hurtigere beslutninger om borgerservices, køreplaner, indsatser mm baseret på masser af komplekse informationer og data, som vil blive gjort overskuelige og  visualiseret på ‘heatmaps’ for processer, byområder, trafik og andre ‘by-systemer’ . Det er helt sikkert en velkommen trend for den stærkt stigende mængde af danskere, der bor i byer, at deres by både bliver renere, hurtigere at komme frem i og føles som ‘ens helt eget hood’.

Disse innovative forudsigelser er ikke science fiction. De er nu inden for rækkevidde og er bare et glimt af, hvad der er muligt, når forskning og teknologi bruges til praktisk at løse problemer helt fra bunden. En verden spækket med information, hvor alting kan ‘vide‘ lyder måske som et lovende sted at være. Men med den hast forandringer og fremskridt sker med i dag er det måske endnu bedre med en verden, hvor alting kan lære.

Efter fem år som ejere er det tid til at sende virksomheden videre til næste fase.

Sådan lyder det fra Jubiis bestyrelsesformand, Jens Jakobsen efter at den nordjyske mediekoncern Nordjyske Medier nu overtager Jubii som led i en digital offensiv.

Det kan du læse mere om her: Frembrusende jysk koncern køber Jubii.

“Vi købte Jubii for fem år siden, og vi har i ejerkredsen hele tiden været enige om, at vi ikke skulle eje Jubii til evig tid,” siger Jens Jakobsen til Computerworld.

Han ejer i dag 20 procent af Jubii. Det samme gør Skype-milliardæren Janus Friis.

De øvrige 60 procent er fordelt ligeligt på de øvrige seks ejere, der blandt andre tæller de to tidligere Jubii-direktører Henrik Busch og Peter Lundsgaard samt Creuna-stifterne Henrik Elk og Jakob Elk.

Er omsider begyndt at tjene penge
Efter ni år med dundrende underskud begyndte Jubii for et par år siden omsider at tjene penge igen, hvilket du kan læse mere om her: Jubii tjener penge igen efter ni års underskud.

På dette tidspunkt havde selskabet i alt tabt mere end 210 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her: Millionerne vælter ud af Jubii for niende år i træk.

“Da vi købte Jubii, mente vi, at vi kunne genskabe selskabet og gennemføre en ordentlig turn around. Det kunne vi, men det tog lidt længere tid end forventet, da finanskrisen og annonce-krisen ramte os i 2012,” siger Jens Jakobsen.

Krisen betød blandt andet, at Jubii-ledelsen besluttede at ændre strategi og øge fokus på automatiseringer og effektiviseringer i selskabet.

Sammenlagt kom selskabet ud af 2012 med et underskud på cirka 600.000 kroner.

“Nu synes vi, at selskabet er klart til, at der kommer en ny spiller og en ny ejer på banen, som kan noget med indhold og sådan nogle ting,” siger Jens Jakobsen.

Fortsættes …

Som den eneste læser forudså Dennis Haagensen, at Microsoft købte Nokia, at elbilfirmaet Better Place gik konkurs, og at Samsung lancerede en Galaxy S4 med en skærm større end 4,8 tommer.

På sidste års it-tipskupon fik han 11 rigtige ud af 13, da det gjaldt om at forudsige begivenheder i it-verdenen.

Flere end 700 læsere deltog i konkurrencen, og de nærmeste konkurrenter havde blot ni rigtige.

It-tipskuponen var dog også særlig lumsk, da den bød på adskillige overraskelser.

Med sine 11 rigtige endte Dennis Haagensen som en suveræn vinder og scorer dermed præmien, som består af en Razer Taipan-mus og Razer DeathStalker Expert Gaming Keyboard.

De har en samlet værdi af cirka 1.000 kroner.

Nye og større iPad-modeller
Det er dog ikke alt, som han kan forudsige, og han er lidt rundforvirret, da Computerworld fanger ham på mobilen:

“Jeg ved ikke, om jeg er synderlig overrasket over resultatet. Jeg er mere overrasket over at have vundet, for jeg kan slet ikke huske konkurrencen”, forklarer Dennis Haagensen.

Han er 36 år og arbejder til daglig i radio- og tv-branchen, og han er derfor vant til at følge med i it-udviklingen og har gjort det i årevis. Han fik sin første pc tilbage i 1994, dengang modefarven var beige.

Men hvad forventer Dennis Haagensen, at der vil ske næste år i it-verdenen:

“Jeg tror, at vi kommer til at se nye iPad-modeller med 12 tommer skærme,” forklarer han og er dermed på linje med nogle af de rygter om større tablet-pc’er fra Apple, som er begyndt at simre på nettet.

Samtidig forventer han, at wearable gadgets efterhånden vil blive et hit.

Men det bliver næppe alle produkter:

“Når Google Glass kommer, bliver det stort. Desværre tror jeg ikke, at 3D-briller som Oculus Rift til pc vil slå igennem. Google er exceptionel til at markedsføre sig, og Google Glass er et produkt, der ikke ser fuldkommen nørdet og geeket ud i forhold til så mange andre hovedmonterede gadgets, som har været på markedet,” forklarer Dennis Haagensen.

Du kan se sidste års tipskupon her. Dennis Haagensen svarede rigtigt på alle spørgsmål på nær nummer 9 og nummer 11.

Min tandlæge er en gadgetfreak.

Det opdagede jeg bogstavelig talt liggende på ryggen i hans stol med åben mund.

Forskellen mellem ham og mig er et anseeligt antal nuller i den anskaffelsespris, som hans udstyr har i forhold til mit.

“Mit digitale udstyr betyder ikke, at jeg tjener flere penge på behandlingerne. Men det er helt sikkert den vej, tingene bevæger sig, og man skal nok have en interesse i moderne teknologi for at anskaffe sig disse ting,” fortæller tandlæge hos Tandspecialisten Lars Jessen om sin digitale maskinpark.

Med andre ord: Han kan lide teknologien. 

Og måske kan digitaliseringen ligefrem lægge en dæmper på det ubehag, som langsomt breder sig i ens krop, når man nærmer sig matriklen med den væmmelige boremaskine?

Er du ved at lave en tegnefilm?
3D-skanninger har for alvor boret sig ind i denne del af erhvervslivet, der tidligere har været præget af millimeterpræcist håndværk efter mere traditionelle principper. 

“For få år siden brugte vi stadig papir og blyant, men der er sket en stor udvikling med hensyn til digitale hjælpemidler. Først kom journalsystemerne, siden røntgen, og nu er 3D-teknologier så på vej.”

Jeg stødte som tidligere nævnt selv på et af hans værktøjer, da jeg skulle have skiftet en krone i overmunden.

I stedet for den gipsmasse, der traditionelt anvendes til afstøbninger af tænder, stak han en digital skanner ind i min mund.

Herefter lød der en hel stribe klik-lyde, og så begyndte billederne af mit tandsæt at dukke op på en fladskærm bag hans ryg i et billedformat, der kunne antyde, at han var i gang med at producerer en animeret tegnefilm.

En 3D-model af gebisset dukker frem på skærmen. Foto: Nicolai Devantier

Det blev nu i stedet til en detaljeret 3D-model af tænderne og ikke mindst til en arbejdstegning til tandteknikeren, der skal stå for fremstillingen af den kunstige tand.

En behagelig overraskelse, når man nu ligger der i stolen i den totale afmagt.

Besøget gjorde mig nysgerrig, og derfor aftalte jeg med ham, at jeg kunne komme forbi og få en forklaring på, hvor digital en tandlæge egentlig er i dagens Danmark.

Fra Roskilde til Kina
“Egentlig kunne jeg godt sende filerne til Kina eller Polen for at få lavet tandkronen et sted, hvor priserne er lave, men jeg sender dem nu bare få hundrede meter ned ad gaden til en kollega, fordi han dygtig,” siger Lars Jessen. 

Samtidig betyder den høje grad af digitalisering, at det ikke altid er en fordel at sende tingene til Asien, hvor det er prisen på arbejdskraft, der trækker prisen ned, fortæller han.

Faktisk kunne kronen være blevet fremstillet på hans egen klinik.

Det er nemlig allerede muligt at købe en 3D-printer, der kan printe en ny tand, som patienten kan få sat i med det samme. 

“Jeg har ikke købt en, fordi kvaliteten endnu ikke er høj nok,” fortæller Lars Jessen.

“Man kan ikke selv printe de helt hårde materialer, der egner sig til de større opgaver. Men der udvikles på porcelænstyper, som er meget holdbare, så det er bare et spørgsmål om tid.”

Den forklaring er jeg ganske godt tilfreds med at høre, når et af hans produkter nu sidder i min mund.

3D-udgaven af tandsættet opmåles med en laserpistol, som affotograferer tænderne. Foto: Nicolai Devantier

Måler med laser
3D-udgaven af tandsættet opmåles med en laserpistol, som affotograferer gebisset.

“Tandarbejde er meget præcist, vi har tolerancer på maksimalt 50 my, for at tandkronerne er gode nok,” fortæller han.

Lars Jessen vender læseenheden mod væggen for at vise, hvordan fem lyskilder kan måle sig frem til en 3D-model.

“Kort fortalt fungerer den som en skanner nede i Netto,” konstaterer han tørt.

Laseren måler helt præcist tændernes placering. Foto: Nicolai Devantier

Og afløseren til gipsafstøbningerne har et par helt klare fordele.

Filerne taber ikke kvalitet, hvilket eksempelvis en afstøbning gør på grund af luftbobler, temperaturer, urenheder eller andre udefrakommende forureninger.

Ligeledes skulle afstøbningen sendes med posten til tandteknikeren, der igen skulle støbe kronen.

De arbejdsgange har Lars Jessen helt elimineret.

Fortsættes …