ComputerViews: Sidst på eftermiddagen i dag, den 20. maj, har Microsoft inviteret til et stort pressearrangement i New York.

Her forventes det, at firmaets chef, Satya Nadella, vil træde frem på scenen og præsentere en stribe nye udgaver af Surface-tabletten for de fremmødte journalister.

Det er naturligvis altid spændende, når der kommer nye dimser, men der er også knyttet en del spænding til, hvordan den strategiske retning bliver stukket ud af Satya Nadella.

Hardware-satsningen er en arv, han skal løfte efter sin forgænger Steve Ballmer, og Surface har været en meget, meget skidt forretning for kodefabrikken.

Læs også: Er Microsofts iPad-killer en død sild?

Det blødende hul
I eftermiddag vil øjnene altså være rettet stift mod Satya Nadella og hans forklaring på, hvordan han vil stoppe det blødende hul i regnskabet, som Surface foreløbig har efterladt.

Læs også: Fra fun til fiasko: Her er den totale nedtur for Windows RT

Selv om Microsoft ikke løfter sløret for detaljerne om Surface-økonomien, er der ingen tvivl om, at tabletten giver massive tab.

Alene i de to seneste kvartaler er der tabt 84 millioner dollar på Surface, hvilket svarer til lige godt en halv milliard danske kroner.

Det er imidlertid småpenge i forhold til det kvartal, der blev afsluttet i september 2013. Her hev firmaet 413 millioner dollar ind, men brugte 629 millioner dollar på forretningsområdet, altså et samlet tab på 216 millioner dollar, eller knap 1,2 milliarder kroner.

Det slutter dog ikke her. I midten af 2013 blev Microsoft tvunget til at nedskrive med 900 millioner dollar på grund af, at de ikke kunne sælge alle de Surfare RT-maskiner, der var på lager.

Alt i alt løber tabet således op i mindst 1,2 milliarder dollar eller 6,5 milliarder danske kroner. Regnskabstallene er samlet af Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Microsoft har dybe lommer, men tabene på Surface kan ikke fortsætte, og derfor sætter dagens lancering Satya Nadella i det økonomiske spotlight.

Retter han til og sætter sit eget præg på tingene, eller fortsætter han blot Steve Ballmers blodrøde plan og satser på, at det nok skal gå?

Det bliver spændende at se.

Men presset kan han ikke løbe fra, og gør han det forkerte, rammer det ham i nakken. Det er der ingen tvivl om.

Læs også:

Lancering: Microsoft prøver igen med spritny Surface 2

Seks ting vi ønsker fra en ny Microsoft Surface

Først skulle den have været her i november 2013.

Så blev deadline rykket til november 2014.

Og nu er tidsrammen for Region Syddanmarks fælles sundhedsplatform med elektroniske patientjournaler (EPJ) sat til at komme til verden i slutningen af 2015, hvor det så er muligt for regionens sygehuse at arbejde på den samme platform.

Det betyder, at sygehusene i Syddanmark i de næste to år så må ty til e-Journal for at dele patientoplysninger med hinanden.

Det skriver Dagens Medicin.

Forsinkelse hos leverandøren
EPJ-systemet Cosmic skulle ellers planmæssigt været rullet ud i hele regionen i slutningen af sidste år, hvor landets fem regioner havde aftalt, at ét system skulle erstatte flere forskellige it-systemer på de enkelte regioners egne sygehuse.

Sådan bliver det dog ikke i Syddanmark, da Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus og psykiatrien på Fyn først når at skifte til det patientadministrative system ved udgangen af 2015.

Udskydelsen skyldes ifølge Dagens Medicin forsinkelser hos leverandøren Cambio Healthcare Systems, der leverer systemet til Syddanmark via CGI, tidligere Logica.

»Det er enormt frustrerende, og det vidner om et ekstremt kompliceret forløb, hvor vi har skullet få rigtig mange lokale løsninger til at overgå til én fælles løsning. Den manøvre bliver nu oven i købet endnu sværere, når vores it-løsninger bliver forsinket,« siger sundhedsudvalgsformanden i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S), i en pressemeddelelse.

Forsinkelserne betyder, at 20.000 sundhedsansatte i Region Syddanmark endnu en gang må vente længere end planlagt, før de alle sidder på en fælles elektronisk patientjournal.

Læs også: 
Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen

En kæmpeaftale om at levere pc’er til kommuner og regioner for mere end en halv milliard kroner risikerer nu at ende i et større juridisk slagsmål, efter at forhandlergiganten Atea har klaget over SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice).

Klagen kommer, efter at SKI tidligere i denne måned meddelte, at man havde valgt at satse på KMD som hovedleverandør på den nye aftale, som går under navnet “Computere – 02.02″.

Ud over KMD lukkede SKI også de to it-firmaer Comm2ig og Dustin ind i varmen med mulighed for at byde ind i de tilfælde, hvor de kommunale kunder valgte at benytte såkaldte miniudbud. Atea blev derimod – sammen med Ricoh – droppet som leverandør.

Men den afgørelse var Atea bestemt ikke tilfreds med, og firmaet har derfor sendt en klage til Klagenævnet for Udbud, som nu i første omgang har frem til 5. juni til at tage stilling til, om Ateas klage skal blokere for, at den nye pc-aftale kan træde i kraft.

Salgsdirektør i Atea Carsten Ritzau bekræfter over for Computerworld, at der er sendt en klage afsted, fordi Atea “føler, at aftalen er tildelt på et forkert grundlag”, som han udtrykker det.

Carsten Ritzau peger blandt andet på, at Atea havde den laveste pris i de i alt fem tilbud, som SKI fik ind. Han ønsker dog ikke at kommentere sagen yderligere.

Hos KMD håber områdedirektør Morten Grønnebæk ikke, at Atea får held til at ændre SKI’s beslutning.

“Vi er klar over, at der er indgivet en klage, men vi håber naturligvis, at klageforløbet ikke ændrer ved vores status på aftalen. KMD har længe haft en betydelig hardware-forretning, og det er klart, at den nye aftale kan være med til at løfte området yderligere,” siger Morten Grønnebæk.

Ny forsinkelse lurer
Klagesagen kan i værste fald betyde, at den nye pc-aftale først kan tages i brug, når Klagenævnet for Udbud har behandlet Ateas klage. Det kan ifølge Computerworlds oplysninger tage flere måneder.

Hos SKI ønsker man ikke at kommentere sagen, så længe Ateas klage er under behandling.

Det er dog langt fra første gang, at den nye pc-aftale bliver ramt af forsinkelser.

Selve udbuddet blev offentliggjort i november i fjor, efter at SKI havde prækvalificeret fem leverandører. Men i marts i år måtte SKI af flere omgange udskyde fristen for at afgive tilbud, for at få tid til at svare på en stribe spørgsmål fra de leverandører, der var udvalgt til at byde på aftalen.

Da den nye pc-aftale oprindeligt blev udbudt i efteråret 2013, kritiserede flere it-forhandlere, at SKI efter deres opfatttelse lagde op til en reel monopolaftale. Det kan du læse mere om her.

Læs også:

It-firmaer raser: Mister pc-salg til det offentlige

Kæmpe pc-udbud forsinket – igen

Der er store problemer med den digitale sikkerhed i Danmark, mener Enhedslisten, og det skal der gøres noget drastisk ved.

Enhedslisten vil derfor have oprettet et decideret it- og dataministerium, ligesom partiet mener, at der skal oprettes en it-havarikommission, der skal grave i årsagerne, når skaden sker.

Danmark er i de senere år blevet ramt en stribe gange af sager, der har vist, at der er problemer med datasikkerheden.

Enhedslisten peger blandt andet på den seneste sag, hvor en snushane har været i stand til systematisk at overvåge og udlevere betalingsoplysninger om kendte danskere til Se og Hør.

Det kan du læse mere om her: Her er læren af lækage-skandalen i Nets.

Tidligere er CSC og CPR-registret blevet hacket, ligesom Nets har fået mange advarsler om sikkerhedsproblemer.

Du kan læse mere om det store CSC-hack her: CSC hacket: Centrale danske registre i fare.

Opret et ministerium
Enhedslisten mener, at der er brug for en række nye initiativer, hvis det offentlige skal følge med den digitale udvikling, der i dag gennemsyrer landet.

Det begynder med oprettelsen af et it- og dataministerium med en ansvarlig minister, som ifølge partiet skal have ansvaret for Datatilsynet, persondataloven og lignende.

Hertil kommer, at Enhedslisten vil have styrket Datatilsynet, som partiet mener er for svagt – både når det gælder ressourcer og beføjelser – til at føre reelt tilsyn i dag.

Partiet mener også, at Datatilsynet bør tage sager op af egen drift, ligesom tilsynet bør begynde at udføre deciderede kontroller af virksomheder og organisationers håndtering af personfølsomme data.

“For eksempel så alle dataansvarlige bliver kontrolleret hvert 10. år, men data-ansvarlige, som håndterer personfølsomme oplysninger for mere end 100.000 borgere, kontrolleres hvert femte år, og de helt store aktører udsættes for løbende kontrol,” hedder det i udspillet fra Enhedslisten.

Enhedslisten mener også, at der skal indføres forbud mod al sammenkøring af informationer uden nogen egentlig begrundelse, ligesom logningsbekendtgørelsen og CPR-systemet bør afskaffes.

“CPR-systemet, som vi kender det, er hamrende usikkert,” mener partiet.

Det peger på, at man kan anvende CPR-nummeret alene til identifikation, selv som det egentligt ikke er et hemmeligt nummer.

I stedet mener Enhedslisten, at eksempelvis nøglekort eller lignende bør erstatte CPR-nummeret som identifikationsmiddel for danskerne.

Du kan læse hele Enhedslistens udspil her: Sikkerhed i den digitale infrastruktur.

Hos KMD styrtdykkede indtjeningen i selskabets regnskab, mens omsætningen ligger helt fladt i forhold til sidste års regnskab.

Den relativt nyudnævnte KMD-direktør Eva Berneke forklarer den faldende indtjening med, at selskabet har afholdt en masse løn-udgifter i forbindelse med en større fyringsrunde sidste år.

Årsagen til den flade omsætning ligger til gengæld i en ny og prispresset virkelighed for KMD.

“Vi regner ikke med, at vi kommer tilbage til tidligere tiders vækstrater på fem til syv procent vækst. Det skyldes blandt andet den prisudvikling og konkurrence, der er kommet i markedet,” forklarer Eva Berneke til Computerworld.

Eva Berneke fortæller, at konkurrenterne blandt andet tæller gamle kendinge som IBM, CSC og NNIT, mens også nyere og mindre selskaber som eksempelvis Netcompany og Silkeborg Data blander sig.

Kan ikke fastholde priserne
“Vi kan nok godt fastholde vores markedsandel, men vi kan ikke fastholde det historiske prisniveau på grund af den superskarpe konkurrence, som vi oplever,” lyder det fra KMD-direktøren.

Selskabet er blevet prispresset på sine monopolsystemer til kommunerne over længere tid.

Specifikt drejer konkurrencen sig især om en lang række kommunale it-systemer, som KMD har haft monopol på, siden selskabet blev solgt af kommunerne i 2008.

Herefter er konkurrenceudsættelsen af disse systemer forklaringen på, at KMD er prispresset, hvilket helt konkret kan aflæses i selskabets årsregnskab, der kom på gaden i sidste uge.

Har KMD været for grådige før i tiden, siden I nu må klare jer med lavere priser for jeres systemer?

“Vi har tilpasset os et marked med vores priser, og nu er der bare andre strømninger på vej med konkurrenceudsættelsen af disse systemer og kommunale fællesskaber, hvor flere kommuner går sammen om at købe it. Det giver bare lavere priser for os,” siger Eva Berneke.

Kigger mod mere outsourcing
Og når man ikke kan omsætte for mere, er det god købmandskab at skære i omkostningerne for at holde indtjeningen i vejret.

Artiklen fortsætter på næste side…

De traditionelle teleselskaber bliver i stigende grad udfordret af nye spillere som WhatsApp og Netflix, der truer med at reducere operatørerne til simple netværksleverandører.

Samtidig bliver operatørerne også ved med at udfordre hinanden på priserne, hvilket er en farlig vej at begive sig ud på, når man ønsker at maksimere bundlinjen.

Men faktisk har operatørerne rigtig gode forudsætninger for at tjene flere penge, lyder det fra Accenture-rådgiver Yan B. Gao i et blogindlæg, hvor han beskriver al den information, selskaberne har om brugerne og deres telefoner.

Dataene opstår blandt andet, når kunden taler i telefonen eller sender beskeder, men også når telefonen informerer netværket om, hvor den befinder sig, så den kan modtage et opkald, ligesom telefonerne er med til at sende informationer tilbage til operatøren til netværks-analyser.

Derfor lugter tele-data af penge
Mens GPS-signaler er en hel del mere præcise, hvad angår enhedens placering, har tele-data en klar fordel i form af blandt andet mængden af tilgængelige data, skriver Yan B. Gao. 

“Takket være udbredelsen af Apple iPhone og Android er antallet af mobiltelefoner steget eksponentielt til det punkt, hvor næsten alle ejer og bruger mobiltelefoner.”

“Hvis man bruger mobiltelefonen som en mobility-sensor, kan det sporede objekt være som hele den menneskelige befolkning på kloden. Stikprøve-størrelsen er simpelthen den samme som antallet af mobile abonnementer.”

Det vigtige spørgsmål er så, hvad man kan bruge den data-baserede viden til, som teleoperatørerne er i besiddelse af.

Artiklen fortsætter på næste side…

Det er ikke uden konsekvenser at købe sig adgang til hackerværktøjer på nettet.

Politiet har nemlig sigtet otte mænd, der på nettet har købt og anvendt programmet Blackshades, som gør det muligt at overtage kontrollen med andre personers computer.

Ud over adgang til dokumenter og billeder på computeren kan det også lade sig gøre at fjernstyre offerets webcam.

Det fortæller Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

15 lande involveret
I alt blev der ransaget ni steder over hele landet, og otte personer er indtil nu sigtet og afhørt.

Politiet oplyser, at efterforskningen har involveret en række lande over hele kloden.

Sideløbende med ransagningerne i Danmark blev der således gennemført lignende aktioner i 15 andre lande.

Efterforskningen er foregået i samarbejde med både det amerikanske forbundspoliti, FBI, det europæiske juridiske samarbejde, Eurojust, og det Europæiske Cybercrime Center under Europol.

“Der er tale om et internationalt politisamarbejde. Aktionen her viser, at det ikke er risikofrit at begå denne type kriminalitet,” siger vicepolitiinspektør Johnny Lundberg fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, NC3, og fortsætter:

“Hvis man ved, hvad man skal kigge efter, er det alt for nemt at få adgang til hackerværktøjer på nettet. Lige pludselig er man i gang med noget, der er dybt kriminelt, og det kan man risikere at få en alvorlig straf for.”

De sigtede er alle unge mænd mellem 16 og 24 år.

Sigtelsen sker på baggrund af straffeloven og kan i alvorlige tilfælde give op til seks års fængsel. Efterforskningen skal nu klarlægge omfanget af hackernes færden i cyberspace, lyder det fra politiet.

Læs også:
Alarm: EU-afstemning i fare for russiske hackerangreb

Eksplosion i datakriminalitet: Nu opruster dansk politi

Cyber-politi: Derfor er det svært at finde de kriminelle

Øget kundetilfredshed, høj produktionseffektivitet og stærkt tilfredse it-medarbejdere.

Det er de håndfaste beviser i Lån & Spar Bank på, at det kan betale sig at tænke informationsteknologi strategisk ind i forretningen og have mandskabet på plads til at udføre planerne.

For tilbage i 2010 så virkeligheden helt anderledes ud for Danmarks 16. største pengeinstitut.

“Vi stod på en brændende platform med øget kundetilgang og stigende produktionstider. Vores første udvej var at skalere op med flere medarbejdere for at kunne håndtere trykket, men det var naturligvis ikke en langtidsholdbar løsning,” fortæller Casper Gjerris.

Fordobler bundlinje og effektivitet
Han har siddet med it-ansvaret i Lån & Spar Bank siden 2007, efter han startede som udvikler i pengeinstituttet omkring årtusindskiftet.

Med den brændende platform under fødderne satte han sig i 2011 sammen med sine it-folk og topledelsen for at danne sig et overblik over teknologi-mulighederne i banken og udforme en ny it-strategi, hvor målsætningen lød på ‘ubegrænset produktionskapacitet’.

Den beslutning er der næppe nogen, der har fortrudt i dag.

For mens banken næsten har fordoblet sin indtjening i perioden fra 2011 til i dag, hvor Lån & Spar kan notere 71,7 millioner kroner på bundlinjen, har banken også fordoblet sin produktionseffektivitet.

På jævnt dansk betyder fordoblingen af produktionseffektiviteten, at banken i dag kan håndtere dobbelt så mange kundesager som i 2011 med samme antal eller færre medarbejdere.

“At satse endnu mere på it har været en fælles beslutning, og ved at forankre it-governance i topledelsen har det været muligt at prioritere og holde fokus,” forklarer Casper Gjerris.

Den store to-do-liste
Her i 2014 er han så med i finalefeltet om at blive Danmarks bedste it-direktør i Computerworld-konkurrencen Årets CIO.

Den ære har han i høj grad opnået ved at stå i spidsen for den digitale rejse, som Lån & Spar Banks it-afdeling og virksomheden generelt har gennemgået i især de seneste tre til fire år.

Artiklen fortsætter på næste side…

Print- og kopikoncernen Konica Minolta har headhuntet en af den danske it-branches veteraner til jobbet som ny administrerende direktør i den japanske koncerns danske afdeling, som i dag tæller omkring 230 medarbejdere.

Det er den 51-årige Lars Wørzner, der kommer fra et job som øverste chef i konsulent-firmaet 1C, som han stiftede tilbage i 2012.

Han har desuden en fortid hos firmaer som HP, IBM og ikke mindst Fujitsu Siemens, hvor han fra 2006 til 2010 beklædte forskellige poster som dansk og nordisk direktør. I mellemtiden har han også været forbi et job som direktør i konsulenthuset 7N, som han dog forlod i 2012.

Konica Minolta har igennem de seneste år flyttet sig fra at være en traditionel hardware leverandør inden for print og kopi til at være en it-servicevirksomhed med en bred vifte af både hardware- og softwareløsninger.

Med Wørzner ved roret signalerer Konica Minolta, at man ønsker at sætte yderligere tryk på salg og forretningsudvikling indenfor services og software-løsninger, der rækker ud over traditionel hardware inden for print og kopi.

“Jeg kommer med en dyb indsigt og 25 års erfaring fra it-industrien, hvor jeg har arbejdet for store systemintegratorer som IBM, HP og Fujitsu. Jeg tror, der er mange fælles træk på den rejse, som Konica Minolta gerne vil ud på med at opdyrke nye forretningsområder, hvor der kan skabes synergi med den nuværende print og kopiforretning,” siger Lars Wørzner, som har været i forhandlinger om det nye job, efter at han for et par måneder siden blev kontaktet af en headhunter.

Samtidig med at han tiltræder hos Konica Minolta, bliver kunder og omkring 25 medarbejdere i hans nuværende firma 1C overtaget af konsulentfirmaet Zenit Consult, som dermed runder en volumen på mere end 200 medarbejdere.

“Zenit overtager 1C med hud og hår. Det er en business, hvor kritisk masse har en vis betydning. Jo flere kunder man har, jo nemmere er det at tiltrække konsulenter og omvendt. Og det bliver rigtig godt for både kunder og medarbejdere at komme ind i en lidt større konstellation. Så det er to dejlige begivenheder, der faldt i hak på samme tid,” siger Lars Wørzner.

Læs også:

Erik Damgaard købt ud af 7N

Lars Wørzner forlader Fujitsu