Der blev uddelt store checks af Google til folk, der havde hjulpet til med at finde sikkerhedshuller i den seneste udgave af Chrome browseren, Chrome 38. Det skriver Computerworld.com

Enkelte bidrag til at finde bugs i den nye Google browser fik over 20.000 dollars for det Google kalder rapporter af »særlig høj kvalitet«.

Det gjaldt blandt andet forskeren Jüri Aedla, der fik en check på 27,633.70 dollars for at finde en kombination af bugs. Atte Kettunen og Collin Payne, et par forskere fra henholdsvis Oulu University Secure Programming Group (OUSPG) i Finland og UK Department for Transport i Storbritannien fik tilsammen 23.000 dollars for deres samarbejde om at forhindre bugs.

Den nye Chrome 38 browser vil fortsat køre i 32-bit på Mac-computere, indtil Chrome 39 ankommer. Herefter droppes 32-bit versionen skriver Google på sin blog.

Det lader til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i 11. time har valgt at rette op på en teknisk mangel, der kunne få store konsekvenser for jobcentre og borgere i aktivering.

Version2 har af flere omgange viderebragt kommuner og it-eksperters kritik af mangler i det statslige kalendersystem til kommunerne kaldet Jobcenter Planner. Manglen betød, at systemet ikke kunne synkronisere ordentligt med jobcentrenes egne it-systemer, har Kommunernes Landsforeninger (KL) fortalt.

Kalendersystemet skal håndtere elektronisk mødebestilling mellem borgere og jobcentre via den nationale platform Jobnet.dk og er ved at blive implementeret i jobcentre over hele landet frem til sommeren næste år.

Manglen ville blandt andet kunne betyde, at borgere risikerede at møde forgæves op til aflyste møder i jobcenteret. Samtidig ville medarbejderne i jobcentrene få ekstra travlt med at holde manuelt styr på de to kalendersystemer, hvilket ofte kunne ende i fejlbookinger, der ikke blev opdaget ifølge KL.

Version2 har i en række artikler gjort den ansvarlige myndighed bag Jobcenter Planner, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), opmærksom på problematikken. Det endte blandt andet med, at SF meldte ud, at ordningen var »uacceptabel«, og at der måtte findes en løsning.

Nu har STAR tilsyneladende taget kritikken til sig og valgt at implementere en it-løsning med såkaldt tovejsintegration, der løser nogle af de problemer, som kommunerne har påpeget.

Løsningen betyder, at både statens og de kommunale kalendersystemer vil kunne synkronisere med hinanden og dermed undgår risiko for dobbeltbookinger.

Det oplyser Kommunernes Landsforening til Version2.

»Det er et fremskridt, når det kommer. Når man nu bliver pålagt at bruge et system, så skal det selvfølgelig være så godt som muligt,« siger specialkonsulent hos KL Erik Hove og uddyber:

»Det vil lette arbejdet noget, men vil stadigvæk pålægge nogle bestemte arbejdsgange, som ikke alle vil være glade for.«

Version2 har forsøgt at få en kommentar fra STAR i forhold til, hvorfor styrelsen ændrer mening nu, når den tidligere har kaldt den kritiserede løsning for den »mest stabile og letteste at integrere«.

Efter mere end en uge har STAR stadig ikke svaret på vores forespørgsel.

KL: Ikke vores kop te

Formålet med den fælles bookingplatform på Jobnet.dk var blandt andet at gøre det lettere for borgere og jobcentre at håndtere de tusindvis af månedlige aftaler om møder med sagsbehandlere mv.

KL hilser idéen velkommen om en central løsning velkommen, men mener ikke, at staten har ret til at pådutte kommunerne at bruge et bestemt it-system.

»Når man kommer med sådan en central monolit, så er det vores principielle holdning, at det ikke er vores kop te,« siger Erik Hove og fortsætter:

»Der er meget stor forskel på store og små jobcentre. Nogle har et indkaldelsesteam, hvor sådan et system kan være rigtig godt, mens andre ikke har det. Og der vil man muligvis have behov for at anskaffe sig et andet selv-bookingsystem.«

Når kommunerne skal vælge nye større it-systemer, sender de normalt opgaven i udbud for – ideelt set – at finde den bedste løsning på markedet. Dette var ikke tilfældet for kalendersystemet til Jobnet.dk, som STAR har pålagt kommunerne at bruge som en del af kontanthjælpsreformen.

»Bookingsystemer er forholdsvist simple. Enhver kan jo booke et hotelværelse eller en biografbillet, mere indviklet er det jo egentlig ikke. Der findes masser af sådanne systemer, så det kan jeg næsten ikke forestille mig andet end, at markedet ville kunne levere,« siger Erik Hove.

Det er endnu uklart, hvornår tovejsintegrationen ender med at blive implementeret i Jobcenter Planner.

Den amerikanske forsvarsgigant Raytheon Company har netop indgået kontrakt med det statsejede israelske Rafael Advanced Defense Systems om at levere komponenter for 149,3 millioner dollars, omkring 1,1 milliarder kroner, til de såkaldte Tamir interceptor-missiler. De indgår i Israels Iron Dome-system, der beskytter landet mod raketter fra Hamas. Det skriver Raytheon i en pressemeddelelse.

De 90 kilo tunge interceptor-missiler har en topfart på 700 meter per sekundet og kan ved hjælp af elektro-optiske sensorer opspore og ramme missiler, der affyres på afstande af mellem fire og 70 kilometer.

Hvert missilbatteri i Iron Dome består af en radar, et kontrolcenter og typisk tre eller flere affyringsramper. Hver affyringsrampe indeholder op til 20 Tamir interceptor-missiler. Hvert batteri koster i omegnen af 50 millioner dollars, svarende til over 372 millioner kroner.

Ifølge aftalen skal Raytheon stå i spidsen for en gruppe af amerikanske underleverandører, der skal samarbejde om at producere komponenter til missilerne, mens den endelige montering og integration skal foregå i Israel.

»Tilførslen af Tamir-komponenter fra USA vil række langt for at sikre et tilstrækkeligt antal tilgængelige missiler for Israels forsvar,« siger Taylor W. Lawrence, direktør for Raytheon Missile Systems, i selskabets pressemeddelelse.

Den nye kontrakt er finansieret via en ekstraordinær bevilling på 225 millioner dollars fra den amerikanske regering til at genopbygge Israels beholdning af interceptor-missiler til Iron Dome.

Aftalen er en videreførelse af det samarbejde om Iron Dome, som amerikanske Raytheon og israelske Rafael har haft siden 2011. De to selskaber samarbejder også om udviklingen af Stunner-missilet, der skal bruges i Israels mellemdistance-missilforsvarssystem ’Davids Slynge’.

Vi arbejder os halvt ihjel uden at være rustet til at løse vores opgaver ordentligt, mener ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted, som var en af de mange, der holdt foredrag til Ingeniørforeningens konference om Ledelse Der Styrker fredag den 3. oktober.

1400 danskere dør årligt af stress, og 35.000 er dagligt sygemeldte med arbejdsrelateret stress, viser en Gallup-undersøgelse. Danskerne har på 20 år halveret den tid, vi bruger på socialt samvær, og den tid, vi sætter af til afslapning. Til gengæld bruger vi en halv time længere på jobbet og arbejder videre hjemme i mere end halvanden time.

Tjek nye job på Jobfinder

»Det er ikke udelukkende ledernes skyld, at vi arbejder så meget. Men det hænger sammen med de narkotisk effektive ledelsesprincipper, som moderne ledelse bygger på,« mener Christian Ørsted, som er forfatter til bogen ‘Livsfarlig Ledelse’.

Det hele begyndte i begyndelsen af 1900-tallet, hvor virksomhederne ville finde ud af at gøre deres ansatte mere effektive – det var ikke rentabelt, at de kun leverede, hvad var absolut nødvendigt. En ingeniør, Frederick Winslow Taylor, fandt så på at studere arbejdsgangene og lavede helt nøjagtige beregninger af, hvordan arbejdet blev udført hurtigst muligt.

Det fik produktiviteten til at stige. Men Taylor blev beskyldt for at betragte mennesker som maskiner, da han mente, at folk primært blev motiverede af resultater og penge.

Missionen mislykkedes også, for selvom de ansatte blev mere effektive, blev de ikke mere selvstændige eller motiverede og ville stadig hjem hurtigst muligt. Men så tog militæret over.

Nutidens ledelse bygger på forskning i dræber-instinkt

Moderne ledelse blev ifølge Christian Ørsted født under 2. verdenskrig. Helt nøjagtigt på øen Kwajalein i 1944, hvor amerikanske soldater var gået i land for at erobre øen fra japanerne. Brigadegeneral S.L.A. Marshall var også på øen. Ikke for at kæmpe, men for at finde ud af, hvor effektive soldaterne var.

Han opdagede, at for hver 100 soldater affyrede kun 15 af dem skud for at dræbe under kamp. Resten skød konsekvent ved siden af eller lod som om de skød. De kunne simpelthen ikke få sig selv til at tage en andens liv.

Så gik forskningen i gang hos den amerikanske hær. Det hjalp ikke at straffe de soldater, som ikke parerede ordrer. Men de fandt ud af, at hvis de styrkede teamworket, ville den enkelte soldat gøre hvad som helst for at forhindre, at resten af holdet blev straffet på grund af ham.

Denne metode fik skud-raten op på 50 procent. Det viste sig, at den resterende halvdel ganske enkelt var så bange i felten, at deres frontale pandelapper lukkede ned, og de mistede evnen til at tage imod ordrer og tænke selvstændigt. Så forskerne måtte finde en måde at træne den dyriske del af hjernen i stedet.

Det gjorde de på samme måde, som når man træner en hund. Soldaten blev belønnet under træning, når han fik ram på målet, og på den måde vænnet til at forbinde det at dræbe med noget godt. Omvendt hvis han tøvede, blev han straffet. Belønning og straf kom både fra lederen og fra sine holdkammerater. Nu skød 99 procent af soldaterne i kamp.

»Resultatet blev betragtet som en sejr, men der fulgte også den konsekvens, at soldaterne helt mistede deres naturlige stopklods og evne til at tænke selvstændigt,« konkluderer Christian Ørsted.

Ansatte sætter både moral og helbred på spil

Siden da er metoderne fra det amerikanske militær blevet videreudviklet og raffineret – men psykologisk er det præcis det samme, som sker hver dag i de danske virksomheder, vurderer ledelsesrådgiveren Christian Ørsted.

»Vi kan styre og engagere folk i en grad, så de sætter både moral og helbred på spil for at nå deres mål. Vi knokler så hårdt og føler så stort et ansvar, at vi ikke bare er til fare for os selv, men også for vores kollegaer, vores samarbejdspartnere og vores kunder,« siger han.

I stedet for at belønne alle medarbejderne, når det går godt, skal vi så give bonus til dem, som har gjort det særligt godt, spørger en af deltagerne ved foredraget hos Ingeniørforeningen.

»Jeg synes, du helt skal droppe belønningerne. Brug i stedet pengene på at forbedre miljøet på arbejdspladsen, køb et bordfodbold-bord, de penge er langt bedre givet ud,« svarer Christian Ørsted.

Ledelse er ifølge ham ikke en stilling, men en handling. Vi skal ikke fokusere på performance. I stedet skal vi passe på hinanden.

Overblikket er nok det eneste, der mangler på årets kulturnat, hvor mængden af tilbud er intet mindre end ekstremt.

Kulturnattens program på nettet har 111 skærmbilleder fyldt med tilbud, og alene inden for natur og teknik er der arrangementer til flere måneder. De er dog gemt mellem meget andet – for eksempel narkohunde fra skat, ballonflyvninger, fransk litteratur, rundvisninger på skoleskibet, information om naturlige elskovsmidler, Bonderøven, Niels Hausgaard, en rundvisning på Barbiemuseet og en tur på løbehjul i DR´s rekvisitkælder, for blot at nævne nogle få.

Så et et forsøg fra Ingeniøren på at videreformidle en smagsprøve på den ingeniørrelevante del af nattens program lyder således:

Prøv brillen Oculus Rift

Hvor meget virtual reality kan snyde hjernen, kan opleves med den nyskabende brille til computerspil Oculus Rift på It-Universitetet.

Mød den danske astronaut Andreas Mogensen

Hos Uddannelses- og Forskningsministeriet fortæller Andreas Mogensen om sin træning, de eksperimenter han skal udføre på Den Internationale Rumstation, og hvordan man egentlig pakker til en rumrejse.

Værksted for teknologi-hack åbner i Nordvest

FabLab, der har fast blog på ing.dk, åbner en ny afdeling i København, der bl.a. viser 3D-print, laserskæring og CNC-fræsning.

Flyv droner og mød de store nørder

Den store drone Hugiin X1, der kan undersøge gletsjere og vandløb på Grønland, besøger Uddannelses- og Forskningsministeriet, sammen med to andre droner, som kan prøves af publikum. Her vil DR’s store nørder også være sammen med DTU, der serverer bæredygtigt øl.

Kig på månens kratere fra IDA-tårnet

Hos Ingeniørforeningen IDA vil Henrik Rosenørn fra Astronimibladet.dk give mulighed for at se på Månen gennem en stjernekikkert og fortælle om månelandingsstederne, samt de facinerende kratre.

Kom med ind i Banedanmarks kontrolcenter

Overvågningen af den storkøbenhavnske S-bane sker hos Banedanmark, hvor interesserede kan kigge ind i kontrolcentret.

Eksplosion af kemi og farver

DTU Scienceshow gæster Ingeniørforeningen med overraskelser i form af kemi og eksplosioner.

Hop ned i 40 meter dybt hul

Et usædvanligt besøg 40 meter under jorden i den fire kilometer lange fjernvarmetunnel under København er mulig hos Hofor.

Smut i trykkammer og gå på helikopterlandingspladsen

Rigshospitalet viser rundt i trykcentret, hvor man behandler dykkersyge, kulilteforgiftning og stråleskader. Der er også åbent i afdelingen for stråleterapi og mulighed for at gå en tur på byens højest helikopterlandingsplads.

Kravl ned i metrobyggeriet

Hvor den dybe rumlen fra byen egentlig kommer fra, kan man få svar på, når Metroselskabet giver adgang til gravearbejdet 15 meter under jorden.

Holger Bech Nielsen underholder om Universets tilblivelse

Danmarks kendteste nulevende fysiker Holger Bech Nielsen tager besøgende med på en rejse gennem naturlove og universets tilblivelse hos Ingeniørforeningen.

Ingeniørforeningen har et utal af andre arrangementer, som kan ses her, hvor også Ingeniørens Engineer the Future deltager, blandt andet med afsløringen af læsernes bud på de bedste ingeniørbedrifter gennem tiden. Her kommer alt fra solcellecykler til betonborde.

Ingeniørens bagsideredaktør gennem tiden Erik Lyngsø-Petersen, bedre kendt som Lynch, vil underholde med pluk fra bagsiden, og som Holger Bech Nielsen bliver det et godt gammel lysbilledshow.

Se det fulde program her og fortæl gerne om dine favorit-arrangement i debatten under artiklen.

En tur i svømmehallen eller ned i Borgerservice for at få fornyet pas eller kørekort skal fremover kunne betales via mobilen.

Det er udsigterne for et nyt samarbejde mellem Danske Bank og den kommunale it-leverandør KMD, der skal udbrede bankens mobile betalingsløsning, MobilePay, til offentlige betalinger.

Hvidovre er den første kommune til at afprøve den nye løsning, og her kan man allerede benytte sig af MobilePay i flere offentlige institutioner.

»Vi glæder os til at kunne tilbyde vores borgere en ekstra betalingsmulighed ud over kontanter og kort. Nu begynder vi med svømmehallen, skøjtehallen og fornyelse af pas og nyt kørekort i Borgerservice. Og senere skal vi have løsningen bredt ud til f.eks. biblioteker, vores cirkusmuseum og andre relevante områder,« siger borgmester i Hvidovre Helle Adelborg (S).

Løsningen er baseret på Danske Banks erhvervsløsning MobilePay Business, og efter nytår vil KMD lancere en app, der er integreret med MobilePay, og som borgerne kan bruge til at betale for kommunale ydelser og afgifter, som eksempelvis parkeringsbøder eller musikskoler.

Ideen med appen er, at borgeren skal have et overblik over, hvor mange penge vedkommende skylder kommunen eller omvendt. Og så kan den samtidig bruges til betaling gennem MobilePay.

»Perspektivet i hele dette projekt er stort. Vi kan gøre kommunernes økonomisystemer mere effektive, og vi kan ikke mindst gøre livet nemmere for borgerne,« siger Eva Berneke, adm. direktør i KMD, i en pressemeddelelse.

Det er frivilligt, om kommunerne vælger at benytte sig af KMD og Danske Banks løsning for mobilbetalinger.

1,6 mio. danskere og 2.000 danske virksomheder benytter sig af MobilePay ifølge Danske Bank.

MobilePays konkurrent Swipp har senest forsøgt at gøre et indhug i Danske Banks dominans på markedet for mobilbetalinger ved at hæve det maksimale beløb for daglige overførsler til 10.000 kr. MobilePay har i øjeblikket et loft på 1.500 kr.

Swipp har omkring 450.000 brugere og kan benyttes i omkring 1.800 butikker.