På sin første DSE Messe Aalborg brugte Sine Vels Pedersen bare tiden på at snuse lidt til de forskellige virksom­heder. Hun var endnu ikke så langt i studiet til anlægsingeniør, at en målrettet jobjagt var nødvendig. Lidt tilfældigt kom hun forbi en stand befolket af to virksomhedsrepræsentanter, hvor et skilt med ordet ‘anlæg’ fangede hendes opmærksomhed.

»Før jeg tog på messen, kendte jeg intet til MOE. Jeg kendte kun til de helt store rådgivende ingeniørfirmaer, som plejer at beskæftige sig med anlægsarbejde. Jeg faldt i snak med dem, der stod på denne her lille stand og fandt ud af, at de også havde rådgivning inden for mit fagområde her i Aalborg,« fortæller Sine Vels Pedersen.

På udkig efter nye udfordringer. Tjek Jobfinder.

MOE A/S, der indtil 2013 hed Moe og Brødsgaard, er blandt de større rådgivende ingeniørfirmaer herhjemme, men anlægsafdelingen i Aalborg er en mindre enhed i firmaet, og Sine Vels Pedersen anede i hvert fald ikke, at den eksisterede.

MOE kunne huske hende

»Året efter kom jeg igen forbi på messen, hvor min nuværende kollega havde valgt at trække i arbejdstøjet og stod og lyste som en stor orange refleks med hjelm på, så hende kunne jeg jo ikke undgå at gå over og snakke med,« siger Sine Vels Pedersen.

Denne gang fik hun en kontakt til firmaet, som hun senere brugte til at søge et sommerferiejob som studentermedhjælper.

Det havde afdelingen dog ikke kapacitet til, lød svaret, men hendes kommende chef opfordrede hende i samme åndedrag til at tage kontakt igen, når hun et år senere ville være færdig med studiet.

»Jeg sendte en uopfordret ansøgning, og min kollega fra messen med de orange reflekser kunne huske, at hun havde talt med mig. Fire dage efter min sidste eksamen kom jeg til samtale og var ansat samme dag,« fortæller hun.

Glad for at være A-Z-ingeniør

I foråret fik Sine Vels Pedersen en søn, men hun nåede at arbejde knap halvandet år hos MOE, inden hun gik fra på barselsorlov. Hun er da heller ikke i tvivl om, at hun har fundet sit drømmejob.

»Jeg er kommet til en mindre afdeling i et stort firma, hvilket har gjort, at jeg lynhurtigt fik ansvar og mine egne opgaver,« siger hun.

»Min chef plejer at kalde mig en ‘A-Z-ingeniør’. På trods af, at jeg er ny og grøn, bliver jeg ikke bare sat til at lave en lille brøkdel af en opgave. Jeg er med i alle faser af en opgave, lige fra kundekontakten til inspicering af en bar mark inden en byggemodning. Det har været over al forventning.«

Ukendte virksomheder bliver synlige

Sine Vels Pedersen er glad for, at hun fik afsøgt jobmulighederne på DSE-Messen, for havde det ikke været for den, havde hun aldrig overvejet at søge en stilling hos MOE.

»Man kender jo de store ingeniørvirksomheder i forvejen, men DSE Messen gør, at man kan skaffe sig kontakt til og indsigt i nogle af de virksomheder, man måske ikke kender i forvejen,« siger hun.

Selv om hendes vej til jobbet var en anelse tilfældig, var det stadig den kontakt, der blev skabt på messen, der blev afgørende for det job, hun har i dag. Hun kan derfor kun opfordre andre studerende til at gribe de muligheder, messen giver, for at komme i dialog med virksomhederne.

»Det hjælper at have været ude og vise fanen og have rigtig kontakt til mennesker i virksomhederne, så der for eksempel er en kommende kollega til jobsamtalen, der kan huske én fra en messe. Derfor er det også vigtigt at tage derud for andet end bare at samle kuglepenne,« understreger Sine Vels Pedersen.

Den overkomplicerede koblingsmekanisme i de skandaleramte IC4-tog volder stadig DSB problemer. Togene er designet på en måde, så koblingsmodulet mekanisk skal skubbes ud, når to vogne nærmer hinanden.

»Som følge af togets oprindelige design skal koblingen kunne skubbes ud og trækkes ind igen i modsætning til IC3, hvor den er fastpositioneret,« forklarer direktør for DSB Vedligehold Steen Schougaard Christensen og fortsætter:

»Det glideleje, som koblingen kører på, har i fugtigt vejr haft en tendens til at udvide sig, hvilket har gjort det meget svært at trykke koblingen ud. Det krævede i visse tilfælde et tryk mellem otte og ti bar, og det er systemet slet ikke gearet til,« siger han.

Fugtproblemet har langtfra været det eneste af sin slags. På rådgivningsfirmaet Atkins’ anbefaling har DSB forsimplet koblingen og blandt andet udskiftet de plader for koblingen, som IC4 er født med, med en såkaldt ‘gaitor’ (en gummibælg, red.). Det var i forbindelse med udbedringen af det problem, at man blev opmærksom på glidelejets fugtproblemer.

Det er helt afgørende, at togsættene bliver i stand til koble sig til og fra hinanden på stationerne. Det kalder DSB for ‘driftskobling’. Hvis ikke togene bliver i stand til det, kan de ikke indsættes på længere og mere passagertunge ture, der i dag varetages af de gamle IC3-tog.

Der kan dukke nye problemer op

DSB har dog allerede fundet frem til en løsning på problemet uden at skulle udskifte glidelejet, der består af en type nylon.

»Løsningen er blevet, at vi har ændret på tolerancen. Selv hvis nylonen skulle udvide sig, er vi nu i stand til at skubbe koblingen ud med to til fire bar. Så den løsning skulle være ganske udmærket,« siger Steen Schougaard Christensen.

DSB mangler dog endnu at implementere løsningen på en del af togsættene. Desuden har DSB endnu ikke fået godkendt den nyeste opdatering af softwarepakken, der er grundlæggende for, at togene kan blive klar til at driftskoble, fordi den sikrer kommunikation mellem flere togsæt.

Den nyeste softwarepakke er i øjeblikket i assessorbehandling hos forsikringsvirksomheden Lloyd’s i Sverige, og DSB forventer, at den proces er gennemført ultimo uge 42. Derefter skal pakken videresendes til afsluttende myndighedsbehandling hos Trafikstyrelsen – en proces, der ventes at tage omkring tre uger.

Før det kommer IC4 ikke til at køre med togsættene sammenkoblede, og selvom Steen Schougaard Christensen generelt er optimistisk om, at bliver inden udgangen af året, tager han sine forbehold.

»IC4 har det jo med løbende at ændre de planer, der lægges, fordi der støder nye ting til opgavelisten, men det er vores forhåbning, at vi kan indsætte 37 driftstog, der også kan driftskoble, inden den nye køreplan træder i kraft den 15. december,« siger Steen Schougaard Christensen.

Transportminister Magnus Heunicke (S) har sat Vejdirektoratet på hastearbejde med at opklare, om den højbro, Folketinget har valgt at anlægge syd for Frederikssund, holder for en nærmere miljøgranskning. Inden måneden er omme, skal direktoratet afgøre, om højbroen nu også er det mindst miljøskadelige alternativ.

Ministeren orienterede i mandags Folketingets transportudvalg om, at beslutningen om at anlægge en højbro over Roskilde Fjord måske skal ændres.

Den uventede udsættelse hilser Socialdemokratiets lokale byrådsmedlem Kenneth Jensen velkommen:

»Det glæder mig, at man måske alligevel bliver nødt til at vægte hensynet til miljøet og hverdagen for beboerne omkring den nye forbindelse noget højere end hidtil. Der er ingen tvivl om, at højbroen aldrig har været den mindst skadelige løsning for Natura 2000-området,« siger Kenneth Jensen, der også er talsmand for ‘Tunnel Nu’-bevægelsen.

Til trods for VVM-redegørelsens klare indikation af, at højbroen set med miljøbriller var det ringeste alternativ, valgte Folketinget for halvandet år siden netop højbroen.

Men i sidste øjeblik inden loven skal vedtages, har transportministeren altså nu bedt Vejdirektoratet revurdere, om den valgte højbro over Roskilde Fjord måske kommer til at give beslutningstagerne problemer. Anledningen er ifølge Magnus Heunicke en ny fortolkning af habitatdirektivet.

Gennemskærer Natura 2000-område

Den kommende godt to milliarder kroner dyre fjordforbindelse skal føres syd om Frederikssund og tværs over Roskilde Fjord mellem Marbæk og Tørslev Hage. Men ifølge lovforslaget vil højbroen påvirke et udpeget Natura 2000-område, og derfor er projektet omfattet af EU-habitatdirektivet.

Vejdirektoratets egen VVM-redegørelse fra 2009 dokumenterede, at højbroen ud fra miljøhensyn scorede lavest. Eftersom EU-Domstolen ifølge transportministerens orientering til udvalget for nylig afsagde en dom, der har betydning for vurderingen af anlægsprojekter i forhold til Natura 2000-områder, vil ministeren nu være sikker på ikke at gøre noget dumt:

‘Dette (dommen, red.) har konkret betydning for projektet om en ny fjordforbindelse. Dommen betyder kort fortalt, at projektet skal leve op til direktivets såkaldte fravigelsesprocedure og således skal opfylde en række betingelser, der ikke var eksplicit forudsat i den oprindelige VVM-redegørelse,’ skriver ministeren.

Den ene af betingelserne tvivler Transportministeriet ikke på, at projektet kan opfylde: Projektet skal varetage ‘bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser’. Og det gør det, ‘da den eksisterende forbindelse over Roskilde Fjord ikke er tilstrækkelig til at håndtere hverken nutidens eller navnlig fremtidens trafik’, fastslår ministeriet.

Det er straks værre med at leve op til den anden betingelse: at ‘det skal godtgøres, at projektet er det mindst skadelige alternativ for Natura 2000-området i forhold til alternative linjeføringer’.

Så ‘i lyset af, at retspraksis og dermed også Naturstyrelsens praksis for nylig er ændret, har Transportministeriet igangsat en supplerende vurdering af de alternative linjeføringer, der blev undersøgt i forbindelse med VVM-redegørelsen for projektet.’

Blandt de alternativer, som Vejdirektoratet selv VVM-vurderede fra 2007 til 2009, var der både nordlige klap- og svingbroprojekter og sydlige forslag mellem Tørslev Hage og Marbæk, som foruden den 1,4 kilometer lange højbro med tilhørende motortrafikvej på 6,6 km omfattede en kort og en lang tunnel samt en boret tunnel under Roskilde Fjord og Tørslev Hage.

Kun økonomien pegede på højbroen

Tunnelerne med den mindste miljøpåvirkning kostede til gengæld mellem to og tre gange så meget som højbroen. Det er også, hvad Kenneth Jensen hæfter sig ved:

»Det var bemærkelsesværdigt, at alle andre faktorer end økonomien pegede på en af tunnelløsningerne og ikke den valgte højbro i Vejdirektoratets VVM-redegørelse fra 2010,« siger han.

Men ud fra miljøhensyn scorede højbroen altså indiskutabelt lavest. Rækkefølgen var i rapporten: S6 (lang tunnel), S3 (mellemlang tunnel), S2 (kort tunnel) og S1 (højbro). Dvs. at alle tunnel-løsninger havde færrest påvirkninger af miljøet og Natura 2000-området.

Stort set samme prioritering havde forslagene, når det gælder støj. Igen blev højbroen vurderet som det ringeste og det, der var til størst gene for dens naboer.

»Viljen til at anerkende dette har imidlertid ikke været stor, hverken fra politisk hold eller fra ministeriets og direktoratets side. Her er det klart mit indtryk, at økonomien har vejet tungere, og man har ønsket en løsning, som man kunne overbevise sig selv om kan brugerfinansieres til en vis grad – selv om også prognoserne for det har måttet revideres, og forligspartierne allerede har måttet finde flere hundrede millioner kroner ekstra,« siger Kenneth Jensen.

Følsomt over for forsinkelser

Højbroprojektet skulle have været påbegyndt i 2016 for at kunne stå færdig i 2019, og med den nye situation kan det ifølge transportministeren komme til at knibe:

‘Projektet er meget følsomt over for forsinkelser på grund af den anlægstekniske kompleksitet. Således vil selv mindre forsinkelser i lovgivningsprocessen i sidste ende medføre forholdsmæssigt større forsinkelser for hele projektet’.

Twitter har ret til at fortælle sine brugere, hvordan de overvåges af USA på det sociale medie. Nu hiver Twitter USA i retten, for at få lov til at offentliggøre det præcise omfang af overvågningen, skriver det sociale medie i en blogpost.

I en såkaldt ’transparency’-rapport, som Twitter tidligere har offentliggjort, fremgår det, at de ikke må fortælle om det præcise omfang af overvågning foretaget af den amerikanske regering. Og det er ikke i orden, lyder det.

»Det er vores overbevisning, at vi er berettiget under ytringsfriheden [First Amendment red.] til at reagere på vores brugeres bekymringer og på erklæringer fra amerikanske embedsmænd ved at give informationer om omfanget af den amerikanske regerings overvågning,« skriver Twitter i bloggen.

Twitter går derfor nu rettens vej for at få anerkendt retten til at fortælle konkret om overvågningen af brugerne af det sociale medie. Ifølge Twitter kommer søgsmålet efter månedernes diskussion, hvor man har forsøgt at overbevise USA’s regering om, at oplysningerne kunne komme frem.

Det vil nu være op til District Court of Northern California at afgøre, hvad Twitter-brugere har ret til at få at vide.

Inden 2025 vil robotter, software og maskiner være i stand til at overtage hvert tredje job. Det siger Peter Sondergaard, der er forskningsleder hos det private IT-rådgivnngsfirma Gartner på IT-konferencen The Symposium/ITxpo.

»Ny digitale businesses skal bruge mindre arbejdskraft og maskiner vil skabe mening ud af data meget hurtigere end mennesker,« siger forskningslederen.

Som eksempel angiver han udbredelsen af droner, som over få år gik fra at være et hobbyredskab til nu forsøgsvis at bringe pakker ud for DHL i Tyskland og Amazon. Især peger han på, at dataanalyse, finansanalyse og medicinske diagnoser er opgaver, som vil være inden for teknikkens domæne i løbet af få år.

»En dag vil droner måske være dine øjne og ører. Droner er bare en af mange spirende teknologier, der rækker ud over den traditionelle teknologiverden. Droner er smarte maskiner, « siger Sondergaard og peger på, at de om få år vil være fast inventar i landbrug, geografiske undersøgelser og firmaer der lægger rørledninger.

Han peger på, at det ikke længere blot er manuelle jobs, der er i fare for at blive overtaget. Maskiner kryber sig nu ind på vidensjobbene – eksempelvis bruges maskiner ikke længere blot til at rette multiple choice eksamener. De bruges også til at læse ustruktureret tekst og give karakterer til essays.

Når domstolene i fremtiden træffer afgørelser om at blokere hjemmesider med ulovligt, ophavsretskrænkende indhold, vil samtlige teleselskaber lukke for adgangen til siden og henvise til hjemmesiden sharewithcare.dk.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Teleindustrien har valgt at handle som én i en ny code-of-conduct med Rettighedsalliancen, der kæmper for ophavrettighedernes opretholdelse.

Med aftalen håber både teleselskaber og Rettighedsalliancen, at det fremover bliver nemmere at få penge, når nogen anvender ens arbejde. Og gør det lettere for forbrugere med gode intentioner at finde det arbejde, være det sig film, musik, eller andet, der let deles på nettet.

»Det er et vigtigt samarbejde, vi har i forbindelse med blokeringer af ulovlige hjemmesider, og især skal den fælles kommunikation fremhæves. For når en side blokeres, kommunikeres der et fælles budskab fra myndigheder, tele- og rettighedsbranche om, hvorfor det er blokeret, og hvor brugerne kan finde vej til at få oplevelserne på en lovlig måde,« oplyser leder af Rettighedsalliancen Maria Fredenslund.

Også Kulturminister Marianne Jelved har erklæret sig tilfreds med den nye aftale.

»Jeg er glad for, at rettighedshaverne og teleselskaberne også på dette område samarbejder om at sikre, at vi har mest muligt kreativt og lovligt digitalt indhold. Den nye Code of Conduct er et vigtigt tiltag i denne indsats,« siger ministeren.

Læs Code-of-conduct aftalen her

Læs mere om Sharewithcare.dk her

Efter en Google-søgning på et populært mærke for sportssko dukker et link op højt på listen under et tilforladeligt domænenavn. Et klik senere befinder den besøgende sig pludseligt på en webbutik under et andet domæne med, hvad der ligner store besparelser på skomærket. Men her er det en god idé at vente med at indtaste betalingsoplysninger.

Ifølge it-sikkerhedseksperten Peter Kruse, der er partner i konsulentvirksomheden CSIS, finder der for øjeblikket en bølge af svindelkampagner sted, hvor legitime danske hjemmesider bliver brugt til at sende besøgende videre til tvivlsomme web-butikker. Også udenlandske hjemmesider ser ud til at være mål for kampagnerne.

»Man skal ikke tøve mange sekunder i forhold til at spærre sit betalingskort, hvis man har brugt det på sådan en side,« siger Peter Kruse.

I bedste fald får den handlende på en af svindelhjemmesiderne tilsendt en kopi-mærkevarer i stedet for de rigtige sko. Og i værste fald kan resultatet blive en lænset bankkonto.

Peter Kruse forklarer, at CSIS gennem de senere måneder har registreret flere tilfælde, hvor hjemmesider på grund af sikkerhedshuller og manglende opdateringer bliver inficeret med kode, som sender besøgende videre til web-butikkerne. Og eftersom der er tale om ellers legitime domæner, så kan de ligge ganske højt i Googles ranking-system, når der bliver søgt på eksempelvis et særligt mærke af løbesko. Det kan dog også være andre populære mærkevarer end løbesko, butikkerne forsøger at prakke folk på, påpeger Peter Kruse.

Blackhat SEO

»De bruger blackhat search engine optimization-teknikker. Når der er tusindvis af hjemmesider, der bliver eksponenter for dem, så er chancen – eller risikoen om man vil – for at komme højt op i Googles søgemaskine-hierarki bliver jo større,« siger Peter Kruse.

Version2 er bekendt med flere eksempler på ellers legitime sites, der indeholder kode designet til at sende besøgende til en af de førnævnte web-butikker. I flere af de tilfælde, Version2 har set, har der været tale om asp-hjemmesider, der kører på en udgave af Microsofts IIS-server. Og i stort set alle tilfælde er der tale om det, der ligner mindre sites.

Men Peter Kruse påpeger, at det formentlig blot er i forbindelse med den seneste bølge af angreb, at netop dette mønster optræder. Generelt har CSIS bemærket en række forskellige teknikker, som bagmændene anvender, og som retter sig mod sikkerhedshuller i forskellige CMS’er, blandt andet Joomla og WordPress.

Peter Kruse fortæller, at de it-kriminelle jævnligt flytter de lyssky web-butikker over på nye domænenavne. Og at de sørger for at få de uforvarende brugere hen på de nye domæner ved at opdatere de scripts, som de har inficeret de ellers legitime hjemmesider med.

»Det er nogle folk, som udmærket godt ved, at det de laver, er kriminelt. Og de gør, hvad de kan, for at sikre sig, at den trafik, som de gerne vil have fat i fra lidt naive brugere, den kommer frem til deres fup-side. Det ser velorkestreret ud, og det er ikke kun Danmark, det rammer,« siger Peter Kruse.

Rådet fra Peter Kruse og CSIS, hvis man vil undgå ubuden kode på hjemmesiden er at holde sit CMS og plugin’s opdateret, og at undgå fejlkonfigurationer.