Det er ikke let at holde sig oprejst, hvis tyngdekraften er lille. Ny forskning viser, at det kræver en tyngdekraft, der er mindst 15 pct. af Jordens tyngdekraft for at holde balancen.

Det fremgår af en ny undersøgelse Laurence Harris fra York University i Toronto har udført sammen med tre kollegaer, og som er offentliggjort i PLoS One.

Det forklarer, hvorfor astronauter på Månen til tider havde svært ved at holde balancen, men det er godt nyt for fremtidige missioner til Mars, konkluderer forskerne.

På Månen er tyngdekraften kun 17 pct. i forhold til tyngdekraften på Jorden. På Mars er tyngdekraften 38 pct.

Forskerne lod ti forsøgspersoner (fem mænd og fem kvinder i alderen 22-37 år) deltage i eksperimenter i en centrifuge, hvor de kunne udsættes forskellige grader af acceleration i området 0,02 – 1 g. Eksperimentet foregik i Tyskland, og forsøgspersoner var frivillige fra Bundeswehr.

Mens de roterede rundt, så personerne billedet af et landskab eller bogstavet ‘p’, som de enten læste som ‘p’ eller ‘d’, alt efter hvad de følte var opad.

Ud fra disse forsøg kunne de forskerne fastsætte grænsen for, hvor stor tyngdekraft der er nødvendig for at holde balancen.

Denne optagelse viser, hvordan Harrison ‘Jack’ Schmitt fra Apollo 17.missionen snubler:

Mennesker, der bor indenfor en kilometer fra en skifergas-boring, har højere forekomst af hud- og åndedrætssygdomme end folk, der bor to kilometer fra en boring. Det viser en undersøgelse, som er den hidtil største, der har studeret skifergas-naboers generelle helbredstilstand.

Forskere fra Yale University har undersøgt 492 mennesker i Washington County, Pennsylvania, fra 180 tilfældigt udvalgte hjem, skriver New Haven Register. Deltagerne i undersøgelsen fik alle deres vandforsyning fra lokale brønde forbundet til grundvandet.

Det viste sig, at der var fire gange så stor sandsynlighed for hudsygdomme eller problemer med vejrtrækningen for beboerne inden for radius af en kilometer fra en skifergasboring sammenlignet med dem, der boede to kilometer væk.

»Størstedelen af de helbredsmæssige problemer var symptomer som hoste, kløende øjne, næseblod og hudsygdomme som udslæt, kløe og brændende hud,« siger læge og professor Peter Rabinowitz, der er hovedforfatter til studiet, til New Haven Register.

Forskningen er udgivet i National Institutes of Health’s tidsskrift Environmental Health Perspectives. Undersøgelsen blev ifølge forskerne foretaget, fordi de mener, at der er stor mangel på videnskabelige undersøgelser af eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser af den stigende udvinding af skifergas med metoden hydraulisk frakturering.

Metoden går ud på at sprøjte en stor mængde vand blandet med sand og forskellige kemikalier ned i skiferlagene for at sprække dem åbne, så gassen kan udvindes.

Men da boringen ned til skiferen skal forbi lagene med grundvand, frygter mange, at kemikalierne kan forurene vandet, ligesom gassen flere steder i USA er blevet lækket til vandlagene, så naboer til boringerne har fået et mere letantændeligt glas vand fra vandhanen end forventet.

Store dele af Pennsylvania ligger oven på store naturgas-ressourcer i Marcellus-skiferen. Der findes over 600 brønde til udvinding af gassen i området, hvor Yale-undersøgelsen fandt sted.

Studiet siger dog ingenting om, hvorvidt boringerne er direkte skyld i den højere forekomst af helbredsproblemer blandt brøndenes naboer. Men forskerne skriver i deres konklusion, at deres fund er så signifikante, at de må have årsagssammenhængen undersøgt.

»For mig er det en stærk indikator for, at det er nødvendigt, at få undersøgt situationen nærmere – og ikke ignorere det,« siger Peter Rabinowitz.

Særligt vil de gerne finde ud af, hvilken rolle den luft og det vand, som naboerne bliver eksponeret for, spiller for deres helbred. Forskerne mener, at det forhold, at testpersonerne alle var nogle, hvis vandforsyning blev hentet i grundvandet og ikke kom fra et centralt vandværk, bestyrker mistanken for en sammenhæng med skifergasudvindingen.

I 1968 begyndte Danfoss en serieproduktion af VLT-frekvensomformere. Det blev startskuddet til, at Danfoss i 1970’erne erobrede en førende position på verdensmarkedet for frekvensomformere til effektelektronik.

I dag er effektelektronik et af Danfoss’ største forretningsområder med en årlig omsætning på flere milliarder kroner.

Historien begynder med to ingeniører, der på en konference i London blev belært om, at man kun kunne styre vekselstrømsmotorers hastighed på mekanisk vis. De tog hjem og beviste det modsatte.

Mads Clausen så mulighederne

Danfoss’ stifter, Mads Clausen, var i begyndelsen af 1950’erne overbevist om store fremtidsmuligheder på elektronikområdet, og han ansatte den første elektronikingeniør i 1953.

Forfatteren, Niels Chr. Larsen, er journalistuddannet og Internal Communications Director hos Danfoss.

Sidst i årtiet fik han en henvendelse fra Otto Wullenweber i Sønderborg. Wullenweber havde udviklet et elektronisk ensretteranlæg, som han havde store forventninger til på grund af den danske strømforsynings omlægning fra jævnstrøm til vekselstrøm i slutningen af 1950’erne. Han havde selv forsøgt at markedsføre sin opfindelse, men forgæves.

Danfoss fik rettighederne til opfindelsen mod at indfri Otto Wullenwebers gæld, og han blev ansat som afdelingschef i en ny afdeling, Danfoss Electronic.

Danfoss Electronic fremstillede fra 1962 og tre år frem skræddersyede ensrettere i de store effektklasser, men produktionen var ikke lønsom. Afdelingen blev erstattet af et forskningsteam på 20 mand, og det var den afdeling, der skulle finde et område inden for elektronikken, hvor Danfoss skulle gøre sig gældende.

En løsning på et umuligt problem

To af afdelingens ingeniører, Arne Riisager og Arne Jensen, deltog i 1966 i en international konference i London, hvor en foredragsholder påstod, at man kun kunne styre vekselstrømsmotorers hastighed på mekanisk vis.
Nu kunne de godt være taget hjem og sagt, ’det er ikke muligt’.

Det gjorde de ikke. De tog hjem, og sammen med deres kolleger udviklede de en enhed, som var baseret på et patenteret kredsløb, der anvendte nogle af de nye former for halvledere – de såkaldte SRC, Silicon Controlled Rectifier, eller simpelthen bare tyristorer.

Kredsløbet blev hjertet i den første Danfoss VLT-frekvensomformer, der styrer en motors hastighed elektronisk med en energibesparelse på op til 40 procent.

Brevdue-elektronik

Danfoss ansøgte om 14 patenter, der var forbundet med det nye produkt, som også blev afprøvet hos kunderne.

Det kan være lidt af en udfordring at være innovativ. Nogle gange passer det hele sammen, andre gange skal man blive ved for at komme frem til den rigtige løsning.

De første prototyper af frekvensomformere fik meget snart kælenavnet ‘brevduer’, fordi de alt for tit gik i stykker og hurtigt kom tilbage fra kunden, men efter en omfattende fejlfinding var produktet endelig klar til at blive lanceret.

VLT-frekvensomformeren kom på markedet i 1968 og var det første kommercielle produkt af sin art. Det tog flere år, før konkurrerende produkter slog følge på markedet.

Mange anvendelser
I dag er effektelektronik et af Danfoss’ største forretningsområder med forsknings- og udviklingsfaciliteter og produktion og salg af et bredt produktsortiment verden over.

Produkterne er frekvensomformere, der bruges i mange applikationer som for eksempel opvarmning, ventilation, aircondition, køling, føde- og drikkevareindustrien, transportbånd, vand- og spildevandsanlæg – for bare at nævne nogle få. Der udvikles og fremstilles også invertere til solenergi, power-moduler til for eksempel hybrid- og elektriske biler og power stacks til vindenergi.

Frekvensomformere kan spare op til 40 procent energi, afhængig af hvor de anvendes. Af de motorer, der findes i dag, er det kun ti procent, der har elektronisk hastighedsstyring.

Energikrise

Siden introduktionen af de første frekvensomformere er der kommet mange nye produkter.

Det første årti blev mange ressourcer brugt på at forbedre frekvensomformerens evne til at styre motoren på den allerbedste måde, sådan at den drevne maskine kunne køre på en betryggende måde.

I dette arbejde dannedes en række specialversioner, da det blev kendt, at forskellige maskiner krævede forskellig tilpasning, omdrejningstal og drejningsmoment. Samtidig fandt man nye muligheder for energibesparelser ved reduktion af omdrejningstal – noget, der blev interessant i 1970’ernes energikrisetider.

Danfoss var blandt de allerførste, der udviklede et såkaldt decentralt princip, hvor frekvensomformere sad meget tæt på motoren eller endog direkte påbygget motorer.

De første frekvensomformere var store, klodsede og oliekølede. I slutningen af 1970’erne kom de første luftkølede udgaver, og samtidig blev der mere interesse om frekvensomformerens integration med de omgivende kontrolsystemer. I disse år kom de første fieldbus-systemer, som revolutionerede automatiseringsindustrien.

Der kom mange udbydere af frekvensomformere. Nogle havde et bredt produktprogram, andre var mere nicheprægede. Danfoss har altid haft fokus på at være specialist i frekvensomformere, der kunne styre alle standardmotorer og indgå i kundernes automatiseringsløsninger.

Mange krav at opfylde

Kravene fra kunder blev mere og mere konkrete, hvilket betød specielle versioner og andre tilpasninger. For eksempel var Danfoss blandt de allerførste, der udviklede et såkaldt decentralt princip, hvor frekvensomformere sad meget tæt på motoren eller endog direkte påbygget motoren.

Det betyder korte motorkabler og billigere installation, men stiller selvfølgelig krav til frekvensomformere om, at de kan sidde i det samme industrielle miljø som motoren.

Frekvensomformere er i dag udbredt til stort set alle geografiske egne på Jorden, og det faktum, at den elektroniske enhed er afhængig af den lokale elforsyning, har betydet en del fokus fra Danfoss’ side.

Selvfølgelig skal Danfoss’ produkter kunne køre på alle gængse elforsyninger. Derudover har Danfoss gennem det seneste årti udviklet filterløsninger til at forbedre kvaliteten i elforsyningen. Dette er i store dele af verden kendt som reduktion af harmoniske strømme, der opstår, når der er store usymmetriske belastninger for eksempel grundet ensretterbelastninger.

Med opkøbet af finske Vacon vil Danfoss rykke op i hælene på ABB og Siemens på et voksende marked for energieffektiv motorstyring.

Ifølge en ABB rapport anvendes omkring en fjerdedel af verdens elektrictetsforbrug til motorer i industrien. Ved at forsyne disse motorer med et variabelt hastighedsdrev (frekvensomformere) kan man reducere energiforbruget med op til 50 pct. Men det er kun omkring 10 pct. af motorerne, der drives på denne måde.

Analyserapporter skønner, at markedet for frekvensomformere for tiden vokser med 6,4 pct. om året og i 2019 vil nå op på 22,7 milliarder dollars. Langt størstedelen går til styring af vekselstrømsmotorer (AC Drives) til anvendelse for kompressorer, kraner, elevatorer, pumper, tørreanlæg osv.

Mange firmaer leverer produkter til dette marked. Størst er ABB og Siemens, som ifølge en præsentation fra Vacon i 2011 på dette tidspunkt havde markedsandele på henholdsvis 17,5 pct. og 14,0 pct. Danfoss og Vacon havde på dette tidspunkt – stadig ifølge Vacon – markedsandele på henholdsvis 6,0 pct og 4,5 pct. Når de to firmaer nu lægges sammen, vil de erobre tredjepladsen på verdensmarkedet.

Der findes en lang række firmaer med markedsandele på nogle få procent.

Spørgsmålet er, om Danfoss’ opkøb af Vacon kan sætte gang i en yderligere konsolidering.

Mindre trafikstøj, et stort grønt område midt i København og en effektiv måde at få vand væk under skybrud. Det er målet for en storstilet plan om at lægge tre kilometer af den stærkt trafikerede vejstrækning Bispeengbuen/Ågade/Åboulevarden ned i en tunnel.

Torsdag aften blev Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus enige om en ny budgetaftale for 2015. Blandt de mange projekter gemmer sig 1,4 mio. kr. til at fortsætte og udbygge forundersøgelsen af det store tunnelprojekt. Projektet er højt prioriteret af Enhedslisten, fortæller teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh.) i en pressemeddelelse.

»Enhedslisten har sikret penge til fortsatte undersøgelser af en letbane på Frederikssundsvej og en nedgravning af trafikken på Åboulevarden. Dermed er sporene lagt til fremtidige investeringer.«

Allerede på sidste års budget blev der afsat 400.000 kr. til forundersøgelsen i 2014 og 600.000 kroner i 2015. Med den nye aftale bliver der tilført yderligere 1,4 mio. kroner til undersøgelserne.

Kommunen har hyret Rambøll til at stå for undersøgelsen, der blandt andet skal vurdere, i hvor høj grad en nedgravning kan bidrage til at løse de problemer, som byen har med trængsel, trafikstøj og klimasikring.

Rambøll afleverede tidligere i år deres foreløbige notat. Det anslår, at anlægsprisen for at grave de omkring tre kilometer vej ned med cut-and-cover-metoden ville være 4,2 til 6,2 milliarder kroner, afhængigt af om man vælger en kort eller en lang tunnel.

For den pris får man halveret antallet af støjplagede boliger i området, som der i dag er omkring 3.500 af. Desuden kan man bruge det grønne område over tunnelen til at reetablere Ladegårdsåen, der løb på strækningen, før vejene tog over.

Den oprindelige plan med tunnelen var, at den også kunne fungere som en kæmpekloak under skybrud, men ifølge Rambølls beregninger vil genåbningen af åløbet betyde, at størstedelen af regnen under en såkaldt 100-års hændelse faktisk kan løbe på overfladen. Hvis man dropper ideen om at bruge tunnelen som vandmotorvej, vil den blive billigere, men Rambølls anlægsestimater tager udgangspunkt i, at begge tunnelens rør skal kunne bruges som kloak.

Trods de mange fordele har tunnelforslaget også mødt mange indvendinger – blandt andre fra det konservative medlem af Borgerrepræsentationen Jakob Næsager.

»Det må være en tanke, der er født i Andeby. Det kræver en pengetank på størrelse med Joakim von Ands at grave gaden ned, og det kræver en Georg Gearløs at få det fikset på én nat,« skrev han i et debatindlæg i 2013.

Det er især den fem år lange byggeperiode, som han forudser vil give massive problemer.

»Det er et luftkastel at tro, at vi kan holde byens mest trafikerede vej med 50.000-60.000 daglige biler lukket i en anlægsperiode på 5-6 år. Byens øvrige vejnet kan ikke bære denne ekstra trafik, så derfor vil trafikken i København bryde sammen.«

Rambølls foreløbige notat har ikke undersøgt, hvordan et eventuelt anlægsprojekt vil påvirke trafikken i anlægsperioden. Det skal ske nu.

En anden vigtig anke, som fik Morten Kabells forgænger på teknik- og miljøborgmesterposten, SF’eren Ayfer Baykal, til at trække sin støtte til projektet, er, at det ikke vil afhjælpe den trængsel, som også plager København.

»Det er tankevækkende, at det ikke vil mindske antallet af biler i København, som er den helt store udfordring. Det er hovedet under armen at tro, at vi løser problemet ved at grave bilerne ned på et stykke – de kommer jo op igen,« sagde hun sidste år til Politiken.

Engang var den en nedslidt og forældet sportshal, men torsdag aften modtog Diamanten i Fynshav på Als Renoverprisen som årets bedste renoveringsprojekt. Hallen har nemlig med et stort ombygningsprojekt formået at reducere sit energibehov så meget, at den næsten er blevet selvforsynende.

»Med innovative, bæredygtige løsninger og en ligefrem arkitektur fyldt af viril skaberglæde er Diamanten et overbevisende bud på, hvordan en gammel sportshal kan bearbejdes, så værdifuld identitet opstår. Diamanten viser, at der er håb for Danmarks 1.500 nedslidte og stedmoderligt behandlede sportshaller,« fortæller nomineringsudvalgets formand, Gøsta Knudsen, i en pressemeddelelse.

Det er et valgkollegium bestående af 67 udvalgte personer fra byggebranchen, der har afgjort, at Diamanten – der indtil ombygningen lød navnet Fryndesholmhallen – skulle løbe med prisen. Valgkollegiet har frem til midten af august kunnet stemme på deres favoritprojekt blandt seks nominerede, der var udvalgt blandt 165 indstillede projekter.

Tekniske løsninger

Under den 43 mio. kr. dyre renovering og udvidelse af hallen blev hele bygningen efterisoleret, og der blev installeret et lavtemperatur varmeanlæg, 70 kvadratmeter solfangeranlæg og en jordvarmepumpe med 2.000 meter jordslanger til opvarmning af brugsvand og rumopvarmning. Desuden fik bygningen 90 kvadratmeter solceller, og belysningen blev udskiftet med LED-pærer.

Der blev også monteret store lystragte på taget, som minimerer behovet for kunstlys inde i hallen uden at blænde sportsudøverne, og sidst, men ikke mindst fik bygningen installeret et lavenergi ventilationskoncept kaldet naturlig ventilation med varmegenindvinding og bæredygtig køling (NVVK), som er udviklet af Esbensen Rådgivende Ingeniører, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBI og IKM A/S.

Konceptet i NVVK går ud på at lave varmegenindvinding på den naturlige ventilation og udnytte overskudsvarmen fra kølingen. Varmen bruges til at opvarme brugsvand og til forvarmning af indtagsluften i vinterperioden. I sommerperioden bliver overskudsvarmen fra kølingen af indtagsluften brugt til at opvarme brugsvand.

Mindre energiregning

Ifølge bygherren, Kultur & Idrætscenter Fynshav, forventes en besparelse på 30 procent af energien til ventilation sammenlignet med et traditionelt ventilationssystem. Et år efter ombygningen fortalte hallens centerleder, Jan Nielsen, til Dansk Byggeris Træsektions medlemsblad, Træ, at han forventede, at energiregningen samlet set ville være 60 procent mindre end i den gamle hal – selv om den nye er blevet udvidet med en lethalssektion.

»Lethallen tjener som en ekstra klimaskærm.Takket være den har vi kunnet spare isolering i gulv og loft i resten af bygningen,« forklarede han i 2011.

Ombygningens arkitekter var Stuff Aps, mens Søren Jensen Rådgivende Ingeniører stod for projekteringen. Esbensen Rådgivende Ingeniører stod for solenergi og NVVK. Lokale og Anlægsfonden støttede ombygningen med 7,4 mio. kr.

De øvrige nominerede til prisen var: Guldagergaard (kulturbyggeri, Skælskør), Mirror House (øvrigt byggeri, København), Sverigesgade 4 (erhvervsbyggeri, Odense), Den økologiske renovering (boligbyggeri, Roskilde) og PLH Studio (erhvervsbyggeri, København).

De andre projekter kan ses på Renoverprisens hjemmeside.

Ingeniøren deltager i Renoverprisens valgkollegium.

Med Københavns Kommunes lån på 30,8 mio. kroner til skibakken på toppen af Amager Bakke er den største kommunale lånebidragyder nu i hus, og projektet kommet et stort skidt nærmere mod realisering.

Sammen med lånebevillinger fra ejerkommunerne Frederiksberg, Hvidovre og Tårnby – og sandsynligvis fra Dragør – er projektet sikret lån på i alt 42,2 mio. kroner ud af et budget på 70,4 mio. kroner.

Resten af finansieringen forventes realiseret via tilskud fra fonde, hvor man har en aftale med Fonden R 98, som vil give 10 mio. kroner, hvis kommunerne går med. Det fremgår af et notat om finansiering af projektet.

De resterende 18 mio. kroner er der ikke fundet finansiering til.

»Men vi er rigtig glade for tilsagnet fra Københavns Kommune – så vi har spist kage i dag,« siger projektleder på skibakken Patrik Gustavsson.

Ud over en skibakke omfatter projektet klatrefaciliteter inklusive verdens største klatrevæg, en café i 85 meters højde, grønne vandrestier og publikumsfaciliteter til leje af ski med mere.

»Det vil dog altid være gratis at komme op på taget og nyde udsigten,« forklarer projektlederen.

Amager Ressourcecenter, der ikke selv må eje eller drive skibakken, vil i stedet stifte en erhvervsdrivende fond, der kommer til at eje skibakken, og lade den daglige drift forestå af en privat operatør.

Efter planen skal det rekreative anlæg på toppen åbne i 2017, når forbrændingsanlægget er bygget færdigt.

Hverken politiets efterforskere eller forsvarets it-specialister har haft adgang til gerningsstedet i danmarkshistoriens største hackersag. Det kan Politiken fortælle.

Ifølge avisens oplysninger har hverken Københavns Politi, Rigspolitiet, PET eller Center for Cybersikkerhed på noget tidspunkt haft fysisk adgang til de it-systemer, som blev hacket gennem fem måneder.

Myndighederne har i stedet baseret de tekniske undersøgelser og den strafferetlige efterforskning på oplysninger leveret af CSC og et svensk sikkerhedsfirma, som CSC har betalt for at lave en skadesrapport.

It-sikkerhedsmanden Peter Kruse fra firmaet CSIS er overrasket over oplysningerne og kalder det over for Politiken for ‘helt almindelig praksis’ i hackersager, at undersøgerne får adgang til it-systemerne for selv at sikre bevismaterialet. Han sammenligner med, at politiet skal have adgang til gerningsstedet i en mordsag for at samle dna og andre spor.

»Denne oplysning spiller ind på hele sagen, og det er meget risikabelt, at man fra politiets side ikke har insisteret på at få adgang til CSC’s systemer. Hvis man har den angrebne part til at undersøge sig selv, så kan den part undlade at udlevere detaljer og vigtige oplysninger af frygt for at fremstå som en, der har negligeret sikkerheden«, siger Peter Kruse.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet vurderer, at oplysningerne om, at CSC selv har stået for bevisindsamlingen, kan svække anklagerens sag, hvor blandt andet en 21-årig dansker sidder på anklagebænken.

»Politiet har ansvar for efterforskningen, og dette kan man ikke overlade til andre. Politiet kan godt trække på ekstern sagkundskab, men så skal der opstilles et efterforskningstema, og undersøgelsen skal tilrettelægges under politiets ledelse og instruktioner. Anklagemyndigheden står dårligt, hvis politiet ikke har levet op til sit ansvar efter retsplejeloven,« siger Jørn Vestergaard til Politiken.

Arbejder du hver dag på uundværlige opfindelser, der letter danskernes hverdag? Eller har du opfundet noget smart, der letter din egen hverdag derhjemme? Så send os et billede af det.

Tit glemmer vi, at der ligger små og store ingeniørbedrifter bag både smartphones, brusere, køleelementer i frysetasken og strømmen i stikkontakterne.

Det gør Ingeniøren og Engineer the future nu noget ved. Vi vil nemlig vise ingeniørbedrifterne frem og minde alle om, at der står ingeniørkraft bag.

Det eneste, du skal gøre, er at uploade dit billede på en åben Instagram-profil og hashtagge det #ingbedrift tilsat din egen tekst. Du kan også sende os billedet på mail: [email protected].

Kom gratis til Kulturnatten

Som tak for hjælpen udlodder vi fem gange to kulturpas til Kulturnatten 10. oktober. Er du en af de heldige vindere, kan du dermed tage én, du holder af, under armen og se udstillingen i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge. Vi kan afsløre, at der skal sættes ild til noget.

Passet giver også adgang til en masse andre stande og events rundt om i København.

Vil du deltage i lodtrækningen, er fristen for at indsende billeder 8. oktober 2014 kl. 16. Vinderne får besked 9. oktober senest kl. 12.

Det med småt:
- Mediehuset Ingeniøren og Engineer the future forbeholder sig ret til frit at bruge de billeder, der uploades på Instagram med #ingbedrift #etfdk #ingdk eller sendes på mail.
- Hvert delt eller indsendt billede giver ét lod i lodtrækningen.
- Vinderne af kulturpas får besked senest 9. oktober 2014 kl. 12 via Instagram eller på mail. Passene kan afhentes 10. oktober i IDAs reception.
- Transport til Kulturnatten er ikke inkluderet.

Følg med og se andres billeder på vores Instagram-profil:

Ønsket om at vinde markedsandele inden for ny banebrydende teknologi sender nu engelske Cobham SATCOM på intensiv jagt efter ingeniører til deres danske udviklingsafdeling. Virksomheden har valgt at samle udviklingen af de såkaldte VSAT-antenner i Danmark og flytter i den forbindelse amerikanske ingeniørarbejdspladser hertil.

Cobham købte i 2012 den danske satellitkommunikationsvirksomhed Thrane & Thrane, og de igangværende ændringer sker som led i den endelige integration mellem de to virksomheder, fortæller Anders Pjetursson, Cobham SATCOM’s Vice President R&D.

Trænger du til nye karriereudfordringer? Se de nyeste ingeniørjob på Jobfinder

»Der var et overlap mellem, hvad vi udviklede i USA og i Danmark. En del af de amerikanske arbejdspladser rykker vi nu til Lyngby i håb om at kunne skabe bedre produkter og en stærkere forretning,« forklarer Anders Pjetursson.

I forbindelse med Cobhams overtagelse af Thrane & Thrane i 2012 forsvandt omkring 12 ingeniør­arbejdspladser fra virksomheden, men nu går udviklingen den anden vej, og virksomheden regner med at skulle rekruttere 20 nye ingeniører inden årets udgang til den 170 mand store udviklingsafdeling i Danmark.

Intern splid giver efterdønninger

Netop fastholdelse af danske inge­­niørarbejdspladser inden for udvikling af satellitkommunika­tionssystemer var et centralt tema i forbindelse med opkøbet af Thrane & Thrane. Overtagelsen mødte hård kritik af virksomhedens stifter, Lars Thrane, der frygtede, at det vil betyde lukning af danske aktiviteter, og efterdønningerne af konflikten mærkes stadig. Det er ikke nemt at tiltrække ingeniører til en arbejdsplads, der af mange stadig forbindes med intern splid, fortæller Morten Frimand, Vice President HR i Cobham SATCOM.

»Vi er meget bevidste om, at vi starter på en kold motor. Vi har nærmest stået stille i to år – og den slags får man ikke ros for,« forklarer Morten Frimand.

I Ingeniørens seneste profilanalyse gik virksomheden 48 pladser tilbage og havnede som nummer 99. En placering, som hverken HR- eller udviklingschefen er glade for.

»Hvis man googler os, dukker der stadig megen negativ omtale op. Vi har en stor opgave foran os i forhold til at fortælle, at vi stadig arbejder efter de samme principper som tidligere,« pointerer Anders Pjetursson.

Han medgiver, at integrationen mellem de to virksomheder ind imellem har været hårdt arbejde. Men det kan ifølge Anders Pjetursson ikke undgås, når to tidligere konkurrenter pludselig skal lægges sammen og finde fælles fodslag. Hvem skal lave hvad, hvor skal arbejdspladserne ligge, og hvem skal have ansvaret?

»Det ser så let ud på en Power Point, men det har taget kræfter. Nu er diskussionerne imidlertid afsluttet, og der er faldet ro over virksomheden,« vurderer Anders Pjetursson.

Danske ingeniører er billigere

Beslutningen om at flytte amerikanske ingeniørstillinger til Danmark sker ifølge udviklingschefen både af lønmæssige og faglige årsager. Danske ingeniører er generelt billigere end ingeniører i Silicon Valley – og de har langt dybere forståelse for kunden end mange amerikanske ingeniører, pointerer Anders Pjetursson:

»Amerikanske ingeniører skifter oftere job end mange af de danske ingeniører i vores branche. Det giver danskerne et fagligt forspring i forhold til at kende kunderne og forstå helheden i produktudviklingen.«

Den danske udviklingsafdeling i Cobham SATCOM er på jagt efter ingeniører med baggrund inden for elektronik, mekanik, embedded software samt projektledelse. De nye medarbejdere skal arbejde med udvikling inden for VSAT-antenner og INMARSAT-satellitkommunikation. Tidligere på året samlede Cobham SATCOM sin danske produktion i Pandrup uden for Aalborg og erklærede i den forbindelse, at de også forventer at hente produktion fra andre lande til Danmark.

Læs også ‘Iværksætteren Lars Thrane: ‘Man kan ikke spare sig til succes’