Daily Archives: November 19, 2013

Det ser ud til, at en helt ny – og stensikker – indikator i økonomien har set dagens lys:

Når jeg starter en ny biks sammen med en gammel ven, så kommer der et it-crash.

Da Lasse og jeg startede Miracle i 2000 ramte vi lige ind i dotcom-crashet.

Nu har Ole og jeg startet Fair & Square, og lige om lidt kommer apps-crashet. Det er supersjovt, og det hærder.

Det klareste bevis på det er, at mange mennesker kontakter mig (og andre) med en rigtig god idé:

Mønstret er, at:

- de har den FEDESTE idé,
- de fremhæver meget hurtigt og tydeligt, at de ikke selv er teknikere,
- de har fuldt styr på en NDA,
- de har en helt klar idé til, hvordan de kan exit’e foretagendet efter et par år, så de kan prøve noget andet,
-deres venner har sagt god for idéen,
-der er noget CSR indblandet, f.eks. ved at hver transaktion udløser en donation til en NGO med nogle triste eller glade billeder fra et varmt land på deres hjemmeside
-beskrivelsen af konceptet får de varme følelser frem ét eller andet sted på kroppen – og
-de kun liiiige mangler pengene til alt det praktiske, inkl. udviklingen af konceptet (det er et cool, moderne ord, der betyder idé), business­plan, budget, lokaler, medarbejdere, udviklingen/kodningen, markedsføringen, salget, administrationen – og de andre småting.

Mange andre tegn på crashet
Der er masser af andre tegn på, at vi nærmer os et crash:

Overvurderede bikse med underlige forretningsmodeller (Tumbl, Snapchat, osv.), meget høje lønninger til nyansatte, og – som nævnt – masser og masser af fantastiske idéer til nye portaler/apps uden skyggen af idé om, hvor alle pengene skal komme fra, for at det bliver en kommerciel succes.

Ligesom med bannerreklamerne og pay-per-click og mærkelige metrikker, der faktisk var indtjeningsargument nok dengang i 2000.

Effekten af denne ophedning af markedet ovre i USA er masser af investorkroner, der smides i alt muligt mærkeligt, som vil fordufte om lidt. Fordi de faktisk HAR investerkroner derovre.

Højteknologifonden i Danmark investerede i tre bikse i 2010.

Venturekapitalister investerede i 33.000 bikse i Californien i 2010.

Fortsættes …

Dansk politi benytter i stigende grad muligheden for at indhente de oplysninger, som teleselskaberne opbevarer om danskernes mobil-, internet- og fastnet-kommunikation.

Fra 2008 til 2012 er indhentningen af teleoplysninger steget til godt det dobbelte.

Det viser de seneste fem års opgørelser over de danske politikredses brug af retsplejelovens bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

“Én grund til stigningen er, at udbredelsen af teknologi, eksempelvis smartphones, er vokset. Tidligere var der ikke mange data at finde, men det er der nu [...] så der er ikke noget hokuspokus i stigningen,” fortæller politidirektør i Rigspolitiet Svend Larsen til Computerworld.

Disse data er politiet særligt glade for
Tallene viser samtidig, at mobilkommunikation er det mobil-data, som politiet henter mest. Politiet har således sendt 18.676 forespørgsler på mobil-data til teleselskaberne i årene 2008 til 2012.

Tryk på emnerne øverst i grafen for at fravælge enkelte eller flere typer af data.

Du kan læse, hvad kategorierne helt præcist dækker over på side tre.

Derfor elsker politiet mobildata
Som det ses i grafen, er det særligt det mobile data, der er interessant for politiet.

“Oplysninger om mobilkommunikation er i vidt omfang interessant, fordi vi kan bruge oplysningerne til at stedfæste personer,” siger Svend Larsen.

Udbredelsen af smartphones betyder samtidig, at politiet i dag har langt større datasæt til rådighed.

“En smartphone genererer dybest set data hele tiden. Og når den kommunikerer med en mast og sender og modtager oplysninger, vil det sige, at aktiviteten lagres hos teleselskaberne,” fortæller Svend Larsen.

Fortsættes …

For første gang i fire år er lønnen faldet for Microsofts fem øverste chefer.

De fem bedst betalte topchefer har ellers oplevet ret kontante stigninger i deres lønpakker i de seneste år.

Alene i de seneste to år er deres løn således steget mere end 22 procent årligt.

Men nu er det altså slut.

Ifølge en indberetning til det amerikanske finanstilsyn modtog de fem højest betalte Microsoft-chefer i 2013 tilsammen knap 199 millioner kroner i løn.

Det svarer til en samlet nedgang på 3,7 procent i forhold til året før.

Driftsindtjening faldet
Topchefernes lønnedgang har forbindelse til Microsofts økonomiske bedrifter i perioden, der er falmet i forhold til året før.

Microsofts drifts-indtjening var i 2013 nemlig 5,4 procent lavere end i 2012, og det rammer altså nu ledelsen på pengepungen.

Anderledes så det ud i 2011 og 2012, hvor Microsofts driftsindtjening steg med henholdsvis 12,7 procent og 4,9 procent.

Her steg Microsoft-ledelsens løn med 23,1 procent og 22 procent.

Microsofts generalforsamling er på trapperne og vil blive afholdt onsdag. Her skal aktionærerne blandt andet stemme om selskabets aflønnings-metoder.

Blandt andet vil det blive foreslået, at topcheferne maksimalt kan modtage fem millioner aktier samt 20 millioner aktie-optioner ved udgangen af et regnskabsår.

Læs også:

Microsoft presser Steve Ballmer ned i løn – se hans årsløn her

Computerworld mener: Det er altid en festdag, når vi skal til stemme-urnerne, men for it-branchen forekommer dagens valg til kommunalbestyrelser og regionsråd mærkeligt nok inderligt ligegyldig.

Ingen af kandidaterne er gået til valg på it-ambitioner, it-kvalitet eller it-investeringer i kommuner eller regioner, hvilket fra et politisk synspunkt virker ganske forståeligt, medmindre kandidaten vil begå politisk selvmord, allerede inden valghandlingen for alvor er gået i gang.

Sådan har det altid været.

Politisk kan it – investeringer, planer og visioner – ikke flytte stemmer i nogen nævneværdig udstrækning, og derfor bliver området betragtet som sekundært, irrelevant og måske for kompliceret af mange politikere.

Det ændrer dog ikke på, at valget i dag i høj grad handler om it og i høj grad kan få indflydelse på vores fremtid – både når det gælder it-branchen, it-brugen og de it-investeringer, der i fremtiden vil blive placeret i branchen.

Vigtig rolle for den digitale udvikling
Det skyldes selvfølgelig, at netop kommunerne og regionsrådene – der jo formelt ledes af de mennesker, som vi vælger i dag – spiller en tung og afgørende rolle for den digitale udvikling i Danmark.

Tilsammen skal de 2.450 kommende medlemmer af de 98 kommunalbestyrelser samt medlemmerne af de fem regionsråd således være med til at definere rammerne for it-investeringer i milliard-klassen i Danmark i de kommende år, hvor it kommer til at spille en helt central rolle i udviklingen af den offentlige sektor.

Alene i folkeskolen vil kommunerne således investere mindst en halv milliard kroner i it i de kommende år, ligesom der skal investeres milliarder af kroner i telemedicin, velfærdsteknologier, digitalisering af kommunernes sagsbehandlinger, digital læring og så videre.

Fortsættes …

Flere steder i København er der problemer med de digitale valglister i forbindelse med kommunal- og regionsvalget.

Det fortæller en række kilder til Computerworld, efter at de har oplevet bøvl på valgsteder på Østerbro og på Islands Brygge i hovedstaden, inden de kunne sætte deres kryds.

“Vi fik først at vide, at der ville gå ti minutter. Derefter fik vi beskeden, at der ville gå en halv time til tre kvarter,” fortæller en vælger på Islands Brygge til Computerworld.

Også kandidat til Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten Jesper Tidemann kan via Twitter rapportere om elektroniske problemer, inden han kunne sætte sit kryds.

“Lang kø ved valgstedet Islands Brygge. Det elektroniske system virker ikke. Folk forlader den lange kø i fortvivlelse,” skriver Jesper Tidemann på Twitter. 

Ifølge Københavns Borgerservice er der indtil videre rapporteret om problemer med de digitale valglister to steder i hovedstaden.

Ingen problemer i supporten
Hos KMD, der er leverandør af de digitale valglister, har den 60 mand store support i skrivende stund ikke fået rapporteret om problemer med valglisterne, en god time efter at valget gik i gang klokken ni i formiddags.

“Vi kan dog ikke udelukke, at der har været opstartsvanskeligheder nogle steder. Det er selvfølgelig ærgerligt, men proceduren er bare, at valgstederne overgår til papir,” forklarer KMD’s pressechef Christoffer Hellmann til Computerworld.

De digitale valglister blev introduceret ved kommunalvalget i 2005, og indførelsen har betydet, at vælgerne ikke længere skal gå hen til et fast valgbord.

I stedet kan vælgerne selv vælge valgbord, da ens navn ikke længere er kædet til et fast valgbord, men derimod blot tilknyttet valgstedet.

Skulle være hurtigere
Denne arbejdsgang skal alt andet lige mindske kø-dannelsen og sikre et hurtigere valg. 

KMD har ved andre valg også oplevet problemer med de digitale valglister, og systemerne er derfor op til dette kommunalvalg blevet trimmet, så der ikke skulle opstå problemer igen.

Omkring to tredjedele af kommunerne har indkøbt digitale valglister hos KMD til kommunalvalget 2013.

Opdateret klokken 11:48: Flere medier som DR.dk, Ekstra Bladet og Politiken rapporterer også om problemer med de digitale valglister i Køge og ved Sengeløse ved Høje Taastrup på Sjælland. Indenrigsministeriet fortæller samtidig til Ekstra Bladet, at problemerne skulle være løst omkring klokken 11.30.  

Læs også: 
Sådan styrer KMD it-maskinerne bag kommunalvalget

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Sådan fungerer apps til Google Glass

Augmented reality: Historien om den evige it-drøm

Nyt stykke teknologi kan ændre alt for dine it-løsninger

Analysehuse har udråbt smartglasses, herunder ikke mindst Google Glass, som et it-koncept med et kæmpe potentiale, og augmentet reality er i det hele taget en hed drøm, der nu endelig begynder at få ben at gå på.

Men selv om app-udviklerne skam er begyndt at udvikle løsninger til Google Glass, lader de konkrete løsninger endnu meget tilbage at ønske. Det mener Accenture i et blogindlæg.

“Google er måske ikke de første, der mener at have fået idéen, men de er helt sikkert dem, der har råbt højest. Udviklerne kan ikke vente med at få fingrene i denne fascinerende nye teknologi. Problemet er, at ingen endnu ved, hvad de skal gøre med den.”

Accenture peger på en række områder, hvor udviklingen af brille-løsningerne skal fokuseres.

Blandt andet mangler der real-time data, funktionsmæssigt halter løsningerne, og udnyttelsen af Mirror API er heller ikke i top.

“Udviklerne i Glass-miljøet er nødt til at gentænke standard mobil-modellen og benytte Glass til det tiltænkte formål – sammen med Mirror API.”

“Byg server-applikationer, der monitorerer real-time processer eller begivenheder og efterfølgende giver brugeren besked om de vigtige ting,” lyder det fra Accenture, der mener, at der er ubegrænsede muligheder for at personalisere og forstærke den verden, vi befinder os i, med Glass-løsninger.

Sådan udvikler man Glassware
For at kunne udvikle det, Google kalder Glassware – apps til brillerne – bruger man Google Mirror API, der fungerer med både Java, .Net, PHP og Python. 

Google arbejder på et Glass Development Kit (GDK), der vil gøre det muligt at udvikle Glassware som application package filer (APK) – det format man også anvender til almindelig Android-udvikling. 

Indtil det GDK er klar, anbefales det, at man anvender det almindelige Android SDK, der fint kan fungere til eksperimenter, da brillerne bygger på Android 4.0.4-platformen.

Google har en række overordnede retningslinjer for, hvordan Glassware bør udvikles. 

Blandt andet er det vigtigt, at data kun træder frem for brugernes syn, når de skal anvendes – og forsvinder igen, når man ikke har brug for dem.

“Undlad alt for mange og for støjende notifikationer, når brugeren ikke forventer det,” lyder det blandt andet fra Google, der understreger, at timing er altafgørende, når det handler om Glassware-funktionalitet.

Læs hele vores introduktion til app-udvikling til Google Glass her.

Fortsættes …

Rigsrevisionen varsler nu en ”større undersøgelse af statens brug af konsulenter”.

“Hvor mange penge anvender staten på private konsulenter fordelt på konsulentkategorierne it og ej it, og hvilke forklaringer ligger bag udviklingen i konsulentforbruget?” lyder et af de spørgsmål, som skal besvares.

Undersøgelsen af forbruget fra 2008 til 2013 kommer i kølvandet på blandt andet en større interesse i offentligheden om brugen af konsulenter – herunder it-konsulenter.

Det kan du læse mere om her.

Tidligere har finansminister Bjarne Corydon (S) da også oplyst, at brugen af konsulenter var stigende.

Men myndighederne ville ikke give indsigt i mere detajlerede oplysninger, fordi man mente, at datakvaliteten var for ringe.

Retvisende indkøbsdatabase?
Nu lyder et af spørgsmålene i Rigsrevisionens varsling:

“Rapporterer statslige virksomheder konsekvent til Moderniseringsstyrelsens indkøbsdatabase, og er tallene i databasen retvisende?”

Samtidig vil man undersøge, om der er “etableret hensigtsmæssige procedurer for konsulentindkøb, som sikrer omkostningsbevidste indkøb og overholdelse af regler og interne retningslinjer på området”.

Endelig skal Rigsrevisionen også undersøge, hvornår og hvorfor der egentlig anvendes eksterne konsulenter fremfor fastansatte.

Rigsrevisionen skal aflægge rapport om emnet i juni 2014.

Det er en lidt kedelig nyhed, men analysehuset Gartner fortæller nu, at i 2017 er telefonen smartere end sin ejermand.

De fleste af os bruger nok allerede smartphonen som en slags ekstra hukommelse, men i løbet af fire år løber den altså fra os, fortæller Gartner på analysehusets konference, Symposium ITxpo, der løber af stablen i den nordspanske by Barcelona.

“I 2017 vil din mobil være klogere end dig,” siger Gartners mobilekspert Carolina Milanesi.

Hun disker op med et konkret eksempel:

“Din mobil vil eksempelvis vække dig, en halv time tidligere end alarmen er sat til, fordi den har opdaget, at der er trafikkaos på vejene. På den måde kommer man ikke for sent til morgenmødet.”

Tilpasser sig til dit liv
Det handler om, at din smartphone kan imitere intelligente beslutninger, og Gartner kalder fænomenet for kognitiv databehandling.

Ved at bruge oplysninger om dig, sætte dem i system og tilpasse dem til et individuelt brugermønster, kan mobilen hjælpe med at tage hverdagsbeslutninger, før vi selv har tænkt på dem, ved at sammenligne informationerne med verden udenfor.

En bilkø på vejen sammenlignes eksempelvis med dit behov for at møde på kontoret til tiden.

Big data-analyser og sociale medier
Udgangspunktet er big data-analyse af, hvad der eksempelvis sker i skyen eller på de sociale tjenester, som gør mobilen til din digitale rådgiver og assistent.

Ethvert forsøg på at sammenligne den menneskelige og den kunstige intelligens er naturligvis at sætte tingene på spidsen, og det bliver næppe telefonen, der overtager dit liv inden 2017.

Men Gartner har opstillet fire kriterier for, hvornår telefonen kan handle menneskeligt.

De fire kriterier er som følger:

1. Synkroniser mig.

2. Se mig.

3. Kender mig.

4. Være mig.

Gartner mener, at smartphones allerede har succes med de to første trin, nemlig at synkronisere erfaringer fra den virkelige verden ind i den digitale verden – eller på Gartner-sprog: kognitiv computing.

Det skriver blandt andet telekomidag.se

Det, som mangler, er, at telefonen kan kende eller skabe noget, som kan omdannes til menneskelige følelser.

Men det er ifølge analysehuset på vej.

Tag dine sutsko på
Sensorer i wearable devices, eksempelvis tøj, kan mærke, hvornår du fryser, eller om dit hjerte galoperer afsted.

I så fald kan mobilen, før du selv mærker det, komme med forslag om at tage hjemmesko på, drikke en kop te eller foreslå en yoga-time via en YouTube-app.

“Inden for de næste fem år kommer disse data, om vi kan lide det eller ej. Vores omgivelser og vores relationer vil blive brugt sammen med bærbare dimser for at øge deres nytteværdi og gøre vores liv bedre,” vurderer mobil-eksperten fra Gartner.

Læs også:
Googles kunstige intelligens får ingeniører til at måbe

[url= http://www.computerworld.dk/ (…) får tæsk hver eneste gang – robot vinder altid i ‘sten, saks, papir[/url]

Verdens bedste kunstige intelligens går i børnehave

Derfor holder du i kø: Trafiklys styres af 35 år gamle computere

BI-afdelingen hos Skat med 35 ansatte arbejder med et DataWarehouse, der “er blandt de største i den offentlige sektor og rummer data for alle borgere og virksomheder i Danmark”.

Sådan lyder Skats egen beskrivelse af sin Business Intelligence-afdeling.

Kim Saastamoinen-Jakobsen, der er underdirektør for Økonomi- og Virksomhedsstyring hos Skat, forklarer, at opfindelsen med at arbejde med data faktisk slet ikke er ny.

“Skat startede arbejdet med BI og DataWarehousing i slutningen af 90′erne, hvor man begyndte at samle data på moms-området,” forklarer han.

I 2007 blev der etableret et egentligt Business Intelligence Competence Center (BICC) i Skat.

Det havde til formål at omdanne Skats mange data til konkret og brugbar viden for forretningen, forklarer underdirektøren.

“Gennem entydige nøgletal og intuitive brugerflader ville man skabe overblik og gennemsigtighed.”

“Helt overordnet handler det om levering af den rette information i den rigtige form til den rette modtager på det rigtige tidspunkt,” forklarer Kim Saastamoinen-Jakobsen.

Centralt omdrejningspunkt
I dag er Business Intelligence-kontoret i Skat det centrale omdrejningspunkt for drift og udvikling af Skats Business Intelligence-strategi – lige fra ETL-processerne, der fører data ind i de centrale databaser til udstillingen af data til brug for forretningen Skat, forklarer underdirektøren.

Kan du give eksempler på, hvilke data der ligger i jeres Datawarehouse?

“Der ligger rigtig mange data i Skats DataWarehouse.”

“Der ligger data til brug for levering af ledelsesinformation på alle forretningsområder, og der ligger data til brug for analyser af, hvordan Skat kan opnå sin målsætning om at være en effektiv forvaltning.”

“Disse data bliver både brugt af ledelsen til at foretage strategiske beslutninger, samt i den daglige drift,” forklarer han.

Men også på andre områder bruges der data.

“Et godt eksempel er den løbende fremstilling af data på, hvor lang ventetid der er på telefonlinjerne, når kunder ringer til Skat.”

“På den måde kan Skat blive endnu bedre til at levere god service til borgerne inden for de givne rammer,” forklarer han.

Business Intelligence-kontoret er bindeleddet mellem forretningen og de data, der kan stilles til rådighed gennem Skats DataWarehouse.

“Det er analytikere i Skats øvrige forretning, der analyserer på dataene forretningsmæssigt – men det er Business Intelligence med drift og udvikling af løsningerne på datasiden, der leverer grundlaget, der kan analyseres på,” forklarer han.

35 TB rå data
I hovedtræk er Skats DataWarehouse bygget op af dataleverancer fra Skats produktionssystemer, som eksempelvis Forskudssystemet eller Det Centrale Motorregister.

“Cirka 90 procent af alle Skats IT-/produktionssystemer leverer data til Skats DataWarehouse,” oplyser underdirektøren.

Og mængden af data er derfor ikke småting.

“Det er et forholdsvist stort apparat, der sættes i gang, når processen skal sættes op end-to-end.”

“Der er i øjeblikket cirka 35 TB (terabyte) rå data i Skats DataWarehouse fordelt på over 100.000 dataobjekter, der er stillet til rådighed for Skats forretning,” oplyser Kim Saastamoinen-Jakobsen.