Daily Archives: January 14, 2014

Trods en fejende flot finale for vindmøllerne, som i december producerede, hvad der svarede til 57 pct. af elforbruget, blev strømmen i danskernes stikkontakter sortere i 2013 end i 2012.

Ifølge Energinet.dk, som hvert år miljødeklarerer strømmen, lå udledningen pr. forbrugt kWh i Danmark på 348 gram CO2 i 2013, mens den var helt nede på 288 gram pr. kWh i 2012.

I 2013 blev 49 pct. af strømmen i stikkontakterne produceret på fossile brændsler mod bare 40 pct. i 2012. Samme år stod vedvarende energikilder som vind, vand, biogas og affald for hele 55 pct. af danskernes elforsyning.

Forklaringen på den sortere strøm i 2013 skal følge Energinet.dk først og fremmest findes i 2012, som var et særligt år:

»2012 var et vådår med masser af billig vandkraft i det nordiske elsystem. Det kan de termiske værker ikke konkurrere med, og derfor var der rekordlav produktion på de danske kul- og naturgasfyrede kraftværker og rekordmeget vedvarende energi i elforsyningen til Danmark,« siger Christian Friberg B. Nielsen, som er miljøkoordinator i Energinet.dk.

For eksempel udgjorde vandkraft fra Sverige og Norge i 2012 hele 19 pct. af hver kWh, der blev brugt i Danmark. At 2013 samtidig har været et ringe år rent vindmæssigt har givet endnu mere plads til de termiske værker og dermed øget udledningen.

Opgørelsen af miljøbelastningen tager udgangspunkt i el-forbruget i Danmark og er derfor korrigeret for import og eksport af strøm fra både vindmøller og kraftværker.

Ifølge denne opgørelsesmetode stod de danske vindmøller i 2013 for 29 pct. af hver forbrugt kWh mod 28 pct i 2012. Hvis man ikke kompenserer for eksporten, producerede de danske vindmøller, hvad der svarer til 33-34 pct. af det danske elforbrug i 2013.

Energinet.dk har opgjort miljøbelastningen i det danske elforbrug siden 2004, og den har ifølge Christian Friberg ligget på omkring 450 gram pr. kWh frem til cirka 2010, hvorefter den faldt markant i 2011 til 359 gram pr. kWh og yderligere til 288 gram i 2012. I 2013 er den så tilbage på 2011-niveau.

»Der er rigtig mange ting, der spiller ind i sådan en statistik, fordi vi er en lille brik i et stort marked. Men generelt har vi set en faldende tendens i miljøbelastningen de seneste par år,« siger Christian Friberg.

Se foreløbige baggrundsdata til miljødeklarationen (Excel)

Det er altid rart at lære nyt – men har du ikke fået overtalt chefen til at betale deltagerprisen, har du nu en ny chance for at komme med til Java-konferencen JDK IO, som er arrangeret af sammenslutningen Javagruppen. Konferencen, der varer en dag, finder sted den 21. januar i København og 22. januar i Aarhus. Der er to parallelle spor, enten core-Java eller enterprise-Java, og med halvanden time til hvert oplæg er der god tid til at komme i dybden.

Konferencens navn JDK IO er et akronym for Java Danmark Input Output – det vil sige en konference for personer, som er bosat og arbejder i Danmark med interesse for programmeringssproget Java, samt alle de biblioteker og platforme, som er baseret på Java.

For at kunne vinde billetterne, der normalt koster op til 4.000 kroner, skal du bare skrive navn og e-mail i felterne herunder – så trækker vi lod om to billetter til konferencen. Sidste frist er fredag den 17. januar kl. 10, og vinderne får direkte besked umiddelbart derefter.

Javascript bliver brugt til flere og flere store webprojekter, selvom det slet ikke var designet til det. Hvad gør man så?

Hos Microsoft valgte man at bygge et værktøj oven på Javascript, som efter kompilering spytter ren Javascript-kode ud. Navnet er Typescript, og teknologien fik verdenspremiere i Aarhus i oktober 2012, hvor Anders Hejlsberg fra Microsoft præsenterede det.

Siden da har Microsoft arbejdet videre på Typescript, og nu er det stort set klar i version 1.0, fortæller Luke Hoban, Typescript-udvikler hos Microsoft, som besøger København i disse dage for at deltage i Warm Crocodile Conference.

»Vi så, efter lanceringen i 2012, at folk hurtigt begyndte at bruge Typescript, også til store projekter, så vi måtte hurtigt arbejde videre på det. Vi havde håbet, at version 1.0 blev klar ved udgangen af 2013, men det nåede vi ikke. Det er undervejs,« siger Luke Hoban, som ikke kan sætte en mere præcis dato på.

Typescript er groft sagt en mere avanceret udgave af Javascript, hvor man kan bruge alt eksisterende Javascript, men også arbejde med stærke typer og andre programmeringskoncepter, der gør arbejdet nemmere, når en applikation vokser.

Resultatet bliver så kompileret til Javascript, så man kan bruge koden overalt. Det er dermed ikke et forsøg på at opfinde noget nyt, som kun kan køre nogle steder.

»Vi kunne se internt i Microsoft, at der var et meget stort behov for et værktøj som Typescript. Der bliver bygget mange store webapplikationer i Microsoft, men hvor var det værktøj, som kunne gøre det godt? Når du har 100.000 linjers Javascript-kode, bliver det kompliceret. Så vi begyndte at bygge videre på Javascript og udvikle Typescript på grund af vores interne behov for det, men tanken var hele tiden, at det skulle være noget, som alle kunne bruge,« fortæller han Version2’s udsendte.

ECMAscript 6 giver Javascript klasser

Typescript er derfor open source, og målet er at lægge sig tæt op af de forbedringer, der er på vej for Javascript med standarden ECMAscript 6. Det arbejde er Luke Hoban også en del af.

»Vi lægger meget vægt på, at Typescript ikke skal være et selvstændigt projekt, men at det skal passe med ECMAscript 6. Der er for eksempel klasser i Typescript, men det er faktisk bare de klasser, der kommer i ECMAscript 6,« fortæller han.

Mens version 4 blev sprunget over i arbejdet med ECMAscript som en standard, og version 5 ikke var en banebrydende opgradering, vil version 6 rumme mange nyheder, der gør det lettere at arbejde med Javascript, lyder vurderingen.

»Javascript har været nærmest uændret i ti år, men med ECMAscript 6 kommer der en hel bunke nyt, med flere nye, synlige funktioner i sproget. For eksempel at klasser bliver lettilgængeligt at arbejde med i Javascript. Det bliver virkelig interessant at se de kommende år, hvordan det vil ændre brugen af Javascript,« siger Luke Hoban.

Arbejdet med standarden skulle være afsluttet i løbet af 2014, og browserproducenterne plejer at være hurtige til at understøtte nye funktioner. Mange af dem bliver også bygget ind i browserne, inden standarden er hugget ud i sten.

Flash-folk skifter til Typescript

Men selvom Javascript bliver forbedret, vil der stadig være brug for Typescript som overbygning, hvis man for eksempel vil have de stærke typer, når man koder. Indtil det måske også bliver bygget ind i Javascript en dag. Det er i hvert fald en af de overvejelser, der er for version 7 af ECMAscript-standarden, som altså først vil komme nogle år ude i fremtiden, efter 6’eren er blevet klar, fortæller han.

I takt med, at mere og mere flytter over til en webplatform, vil folk, som tidligere arbejdede med for eksempel Java, skulle arbejde med Javascript, spår Luke Hoban. Og dermed er der et stort antal udviklere, som ikke er indfødte Javascript-hajer, som måske kunne finde glæde i Typescript.

»Før blev der lavet mange interne enterprise-applikationer til desktop, men med brugen af mobile enheder nu bliver det meget mere ’webcentrisk’. Vi ser mange, der i forvejen arbejder med en Microsoft-stack, som så også koder til HTML med Typescript,« siger han.

Samtidigt er Java som web-platform også på vej ud, sammen med Flash, og det skaber et nyt behov for værktøjer til avancerede web-løsninger, mener Luke Hoban.

»Før var mange webapplikationer lavet i Flash, men det bliver skubbet til HTML nu. Og da Actionscript i Flash minder meget om Typescript – Actionscript er også en udvidelse af Javascript – har vi set adskillige spilfirmaer bruge Typescript, fordi det er nemt for deres Flash-udviklere at skifte til,« forklarer han.

Internt i Microsoft bliver Typescript i øvrigt brugt på flere store projekter. Til at kode Xbox Music, der er standard i Windows 8 og på Xbox, blev der brugt meget Typescript, og også søgemaskinen Bing, der ikke er så udbredt i Danmark, er i høj grad kodet front-end med Typescript.

Udfordringen for den almindelige bruger lige nu er, at Javascript-biblioteker ikke kan bruges med stærke typer umiddelbart i Typescript, men først skal have tilknyttet en beskrivelse af API’erne i biblioteket, som Typescript kan læse. Foreløbigt har 150 af de mest brugte Javascript-biblioteker fået sådan en tilføjelse.

»Der er kort fortalt brug for, at dokumentationen for biblioteket bliver lavet om til noget, som Typescript kan læse, før den kan bruge stærke typer, og det er jo en af de store fordele ved Typescript i forhold til Javascript,« siger Luke Hoban.

Udviklerkonferencen Warm Crocodile Conference finder sted onsdag og torsdag i Empire Bio på Nørrebro, København. Version2 er mediepartner for konferencen.

Med kun godt tre måneder igen med central support fra Microsoft skal brugere af Windows XP snart gøre sig klar på at leve en udsat tilværelse.

Men Microsoft har som lovet ikke sluppet det gamle styresystem helt endnu og udsender i dag, tirsdag, en vigtig sikkerhedsopdatering til det stadig på verdensplan meget udbredte styresystem.

Sårbarheden i XP er ifølge The Inquirer en zero day-sårbarhed, altså et hul, som hackere allerede udnytter aktivt, der både truer Windows XP og Windows Server 2003.

Ifølge Microsofts egen sikkerhedsannonceringstjeneste retter opdateringen en fejl, man blev opmærksom på i slutningen af november. Sårbarheden kan udnyttes til at eskalere rettigheder på et system og opnå fuld administrator-privilegier, der dog kræver, at angriberen har lokal adgang til maskinen og almindelige brugerrettigheder i forvejen.

»Vi har kun set dette problem udnyttet i sammenhæng med en PDF-exploit i målrettede angreb, men ikke for sig selv. Dette rammer kun kunder, der bruger Windows XP eller Windows Server 2003, da nyere udgaver af Windows er beskyttet,« skriver Microsofts sikkerhedsblogger Dustin Childs ifølge The Inquirer.

Opdateringen er mærket ‘vigtig’, hvilket er næsthøjeste rangering inden for kritiske opdateringer hos Microsoft. Herudover udsender software-giganten også rettelser til ERP-systemet Microsoft Dynamics AX, Microsoft Office og Internet Explorer, skriver The Inquirer. De er alle markeret ‘vigtige’.

Opdateringerne sker i forbindelse med firmaets månedlige opdateringsrutine, kendt som ‘patch Tuesday’.

I bare 1,8 procent af 225 undersøgte sager har overvågning af metadata for telefonopkald spillet en afgørende rolle i at føre til efterforskning af terrorvirksomhed, viser en ny rapport, som Ars Technica har kigget nærmere på.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA fik løftet sløret for sit kontroversielle overvågningsprogram, da den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden valgte at dele sin viden med offentligheden. Via hemmelige retskendelser tvang NSA teleselskaber til at udlevere metadata for samtlige kunders telefonopkald,

Rapporten bygger på en opgørelse, som er foretaget ved at analysere sager siden terrorangrebene den 11. september 2001, der omhandler tiltaler for terrorvirksomhed ved amerikanske domstole. Ud fra de 225 undersøgte sager konkluderes det, at indsamling af metadata kun har spillet en rolle i opdagelsen af ulovlighederne hver halvtredsindstyvende gang.

»Overvågning af amerikanske telefon-metadata har ikke haft nogen mærkbar effekt i forhold til at undgå terrorhandlinger og kun den mest marginale effekt på at foregribe terror-relateret aktivitet, såsom pengeindsamling til en terrorgruppe,« lyder det i rapporten.

Rapporten konkluderer tværtimod, at det er gammeldags efterretningsmetoder, der i langt de fleste tilfælde fører til opdagelse af terrorvirksomhed. Blandt andet er brugen af informanter og tips fra lokalområder fremhævet som nogle af de mest effektive redskaber i efterretningstjenesters værktøjskasse.

Rapporten svækker ifølge flere kilder, som Ars Technica har talt med, NSA’s hidtil eneste forsvar for det kontroversielle program.

»Rapporten er yderligere belæg for at stille spørgsmålstegn ved ‘effektiviteten’ af overvågningsprogrammet – en faktor, der vejer tungt, når man skal balancere sikkerhed mod frihed. Hvis programmet ikke tilvejebringer sikkerhed, er dets vægt minimal,« siger Ruthann Robson, der er professor i jura ved City Univerty of New York, til Ars Technica.

Den er knap 40 cm3 i størrelse, den lille adapter, som startup-virksomheden Finsix har udviklet og vil sende på markedet i løbet af det næste halve år som verdens mindste oplader til bærbare computere.

Ifølge Technology Review vil den nye kredsløbsteknologi også snildt kunne være med til at skære ned på elregningen ved opladning af smartphones, tablets og drift af vaskemaskiner og AC-anlæg.

Der er tale om en 65 watt adapter, som til og med kan oplade en USB-enhed samtidig med den bærbare pc.

Finsix har øget switch-frekvensen tusindfold i adapteren, hvilket har gjort det muligt at skrumpe den betragteligt.

Normalt ville det svække effektiviteten, men udviklerne har fundet frem til en metode, hvorpå de kan mindske tab i adapteren ved at genbruge energien, så det opvejer den ellers mindskede effektivitet. Læs mere om teknologien her.

Selve teknologien er udviklet af en professor i elektronik og it ved MIT i USA, og nu har en håndfuld ingeniører fået stablet en virksomhed på benene, som har fået hovedsæde i Silicon Valley.

Foreløbig har Finsix fået foden indenfor hos en elektronikproducent, som vil have en adapter, der præcis er møntet på virksomhedens udstyr.

Den lille adapter, som vejer blot 45 gram, fik sin debut på den nylige CES-messe i Las Vegas, hvor den også løb af med flere priser. Prisen er endnu ukendt.

Med ikke færre end 1.673 forespørgsler til Google om at fjerne bestemt indhold fra deres søgeresultater er Tyrkiet over tre gange mere fremme i skoene, når det kommer til at censurere internettet, end noget andet land.

Nu vil den udskældte regering med premierminister Recep Tayyip Erdogan i spidsen tage endnu et skridt mod kontrol over udbredelsen af information i Tyrkiet. Det skal ske ved at stemme en ny lov igennem parlamentet, der øger regeringens muligheder for at kontrollere internettet, skriver Financial Times.

Lovforslaget er til en såkaldt omnibus-lov, der tjener flere formål, hvilket ifølge Financial Times øger chancerne for at komme igennem parlamentet. Lovændringerne indebærer blandt andet, at landets transport- og kommunikationsminister magt til at blokere for websites, der krænker privatlivet.

Samtidig vil det blive lovpligtigt for teleselskaber at logge deres brugeres færden på nettet og blokere for brugen af proxy-servere til at omgå censuren.

Stramningen af kontrollen sker samtidig med at regeringen bliver undersøgt for en inkriminerende korruptionsskandale, der har set dagens lys blandt andet på grund af optagelser af regeringsmedlemmer, der er blevet lagt op på internettet.

I Danmark bliver borgernes færden på internettet i øvrigt også registreret gennem den såkaldte sessionslogning, hvor metadata for hver 500. pakke, en telekunde udveksler med internettet, skal gemmes i et år. Det er dog kun blevet brugt ganske lidt af politiet eller andre myndigheder, siden det blev indført for seks år siden, blandt andet på grund af politiets problemer med at læse det format, teleselskaberne gemte dataene i.

Oracle er ved at blive utålmodige omkring udgivelsen af sin længe ventede opdatering af det populære udvikler-kit JDK 8 (Java Development Kit). I hvert fald skriver lanceringschef Mathias Axelsson i en e-mail, at JDK 8 vil blive gjort tilgængelig fra d. 18 marts, uanset om firmaet ikke har rettet alle mindre bugs inden da.

Ifølge tech-mediet InfoWorld er det kun udbedringen af såkaldte ‘showstopper’-bugs, der er i fokus for Oracle op til udviklernes deadline den 23. januar i næste uge, som Mathias Axelsson forventer at nå.

»Ikke-showstopper-bugs vil blive udskudt til en senere udgivelse for at sikre, at vi overholder tidsplanen for JDK 8 og kan gå i luften den 18. marts,« udtaler Mathias Axelsson ifølge InfoWorld.

Løbende fejlrettelser er ikke nyt for Oracle, som netop har udsendt 36 kritiske opdateringer til en anden afart af Java, nemlig miljøet Java Standard Edition. I oktober sidste år kom der endnu flere af disse kritiske opdateringer, nemlig hele 51 forbedringer, der blandt andet gjorde NemID ukampdygtig i tre dage.

Siden december 2011 har hjemmesider i Danmark skulle skilte med og indhente brugerens accept i forhold til brugen af cookies. Men mere end to år efter er det langt fra alle hjemmesider, der lever op til bekendtgørelsen. Og det er ikke bare på de privatejede sites, det kan knibe. Det viser en stikprøve, Version2 har foretaget på fremtrædende offentlige hjemmesider.

2 af de 19 ministerier, svarende til omkring 10 pct., giver således ikke brugeren tydelig besked om brugen af cookies via et aktivt tilvalg. Og det samme gælder den store offentlige sundhedsportal, sundhed.dk.

‘Ja, vi gør brug af cookies og er netop ved at specificere, hvordan vi på den bedste mulige måde kan gøre brugerne opmærksomme på det. Vores mål er at have funktionaliteten med til næstkommende release den 25. februar. Så vi er absolut ved at rette op på det,’ oplyser chef for web på sundhed.dk Anne Løhndorf i en e-mail.

Fra Miljøministeriet lyder det:

‘Mim.dk er undervejs med at blive migreret til et nyt CMS i en løsning som opfylder cookiesbekendtgørelsen. Da golive for mim.dk i nyt CMS forventes at ske i Q1 2014, har vi ikke villet bruge resurser på at implementere en cookiesløsning i det gamle CMS,’ skriver Carsten Hougs Lind i en e-mail.

Også hos Skatteministeriet er en ny hjemmeside-løsning på vej.

‘Vi er opmærksomme på, at vi skal gøre brugerne opmærksomme på brugen af cookies. Da Skatteministeriet står umiddelbart foran at skulle lancere ny hjemmeside, har vi valgt at implementere funktionen her. Det er forventningen, at ministeriets nye website går i luften i løbet af de næste 4 uger,’ skriver Britt Bager, fuldmægtig i Skatteministeriets presse og kommunikationssekretariat.

Styrelsen: Offentlige hjemmesider skal overholde loven

Hos Erhvervsstyrelsen, der har ansvaret for at håndhæve cookie-bekendtgørelsen, vil kontorchef Brian Wessel ikke kommentere de konkrete tilfælde, men han slår fast, at offentlige myndigheder også skal overholde bekendtgørelsen.

»Vi er klar over, det er en omstilling. Selvfølgelig skal alle gøre det her. Og nogen vil måske tænke, at hvis ikke de offentlige hjemmesider lever op til reglerne, hvorfor skal de så?« siger Brian Wessel og tilføjer:

»Det er ikke kun et spørgsmål om signalværdi. Reglerne skal overholdes, også af offentlige myndigheder.«

Erhvervsstyrelsen har endnu til gode at uddele bøder i forbindelse med hjemmesider, der ikke overholder cookie-bekendtgørelsen, og det kommer næppe heller til at ske i forbindelse med sundhed.dk, mim.dk og skm.dk, der alle oplyser, de er på vej med ændringer i forhold til skiltning med brugen af cookies.

»Det vigtigste for os er, at vi kan se, det er noget de (dem der generelt ikke lever op til bekendtgørelsen, red.) arbejder på at få løst. Eksempelvis i forbindelse med et nyt CMS,« siger han.

Forskel på cookies

Det primære fokus for håndhævelsen af cookie-bekendtgørelsen vil dog typisk ikke være rettet mod offentlige hjemmesider. I den forbindelse skelner styrelsen mellem typen af cookies.

Af Erhvervsstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen fremgår det, at ‘1. parts cookies er de cookies, der placeres af ejeren af hjemmesiden, der er den som brugeren umiddelbart interagerer med. 3. parts cookies er dem som placeres på en hjemmeside af 3. mand, hvor denne eller andre får adgang til den data, der indsamles.’

»Hjertet i cookiebekendtgørelsen er ikke 1.parts cookies, som bliver brugt til eksempelvis at lave statistik på en hjemmeside. I forhold til håndhævelsen har vi primært fokus på tredjepart cookies, der bliver brugt til at målrette reklamer og tracke brugerne på tværs af hjemmesider, men 1. parts cookies er også omfattet af bekendtgørelsen,« siger Brian Wessel.

Men hvornår begynder bøderne så at falde til de hjemmesider, der ikke lever op til cookie-bekendtgørelsen, der altså har været gældende i mere end to år?

»Jeg har svært ved at sætte en dato på det, når det gælder bøder. Mig bekendt er der endnu ingen i EU, der har uddelt bøder på området. Det har været en kæmpe omstillingsproces, og der er sket rigtigt meget på området. Oplysning om brug af cookies er blevet meget bedre,« siger Brian Wessel.