Monthly Archives: March 2014

Forleden kaldte Forbrugerrådet Tænk det for en utålelig situation og et konkurrencemæssigt problem, at det lader til at være mere reglen end undtagelsen, at laptops kommer med Windows forudinstalleret, uden det kan fravælges.

Men der er i udgangspunktet ikke noget ulovligt i, at flere pc-leverandører vælger kun at sælge laptops med Windows forudinstalleret, lyder vurderingen fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.

»Vi har ikke nogen indikationer på, at der skulle ligge en overtrædelse af konkurrenceloven bag det forhold, at man ikke kan vælge en computer uden Windows, så derfor er det ikke umiddelbart noget, jeg vil kigge på,« siger kontorchef i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Martin Nyvang.

Han peger på, at hvis Microsoft eksempelvis havde sagt til pc-leverandørerne, at de kun måtte sælge computere med Windows, og alternativt slet ikke sælge computere med Windows, så var situationen en anden.

»Det er oplagt misbrug af dominans. så smider man andre ud af markedet ved at bruge sin dominerende stilling,« siger Martin Nyvang, men påpeger at der ikke er noget, der tyder på, at dette skulle være tilfældet.

Når der er Windows forudinstalleret på mange computere, hvor forbrugerne i princippet betaler for licensen som en del af den samlede pris, så kan det være fordi, det er det, som flest efterspørger. Og dermed er det også den løsning, der bedst kan betale sig for pc-producenterne. Og det er der ikke noget forkert i, forklarer Martin Nyvang.

Det kan godt lade sig gøre at opstøve eksempelvis bærbare computere uden Windows, men hos flere af de store producenter, er det svært at komme uden om Microsofts styresystem.

Men hvis Forbruger- og Konkurrencestyrelsen med Konkurrenceloven i hånden skulle komme efter pc-producenterne, så skulle eksempelvis være tale om en koordineret aftale mellem producenterne om kun at tilbyde Windows.

»Der er ikke nogen tegn på, at det her er en koordineret adfærd. Det kan godt være, de gør det samme, men der er ikke nogen indikationer på, at det er noget, de sidder og koordinerer – at de mødes i mørke rum med store cigarer og aftaler det. Det er blot et spørgsmål om, at de alle sammen foretager det samme valg, og det er ikke ulovligt.«

Martin Nyvang påpeger, at Forbruger- og Konkurrencestyrelsen løbende følger udviklingen – også hvad markedet for operativsystemer angår. Men at styrelsen i sagens natur er nødt til at prioritere sine områder. Og her ligger forud-installerede Windows-styresystemer ikke højt på listen, da der ikke er indikationer af, at der foregår noget ulovligt.

Musikstreaming-tjenesten Spotify får nu direkte adgang til den teknologi, som allerede i dag hjælper Spotify med at anbefale ny musik ud fra det, du lytter til. Spotify har nemlig købt firmaet The Echo Nest. Det oplyser Spotify ifølge en pressemeddelelse.

The Echo Nest har udviklet et sæt af algoritmer, som kan finde relationer mellem musiknumre og kæde det sammen med genrer og brugere. Firmaets teknologi bruges ikke kun af Spotify, men også af konkurrenter som Rhapsody, Rdio og iHeartRadio, skriver Techcrunch.

Ifølge Spotify og The Echo Nest vil firmaets API’er stadig være åbne for Spotifys konkurrenter, men Spotify vil altså få adgang til at kigge med i kortene bag det system, som The Echo Nest bruger til at hjælpe streamingtjenester med eksempelvis at sammensætte en radiostation med relaterede kunstnere.

Streaming-tjenesterne udgør en voksende del af musikmarkedet, og har ifølge de seneste tal fra den danske musikindustri været med til, at omsætningen for første gang i mange år nu er voksende.

Aarhus Kommune stiller nu kommunens trådløse netværk til rådighed for alle. Det er gratis, men kræver dog, at kommunen kan identificere brugerne.

Aarhus Kommune har tidligere haft trådløst netværk, som kunne bruges af gæster i kommunens bygninger. Netværket er nu åbnet for alle og er blevet omdøbt til SmartAarhus.

Det fungerer ens i alle kommunens bygninger, men man skal dog have en kode for at kunne komme netværket. Det kan man få ved at indtaste sit mobilnummer, hvorefter man får en kode via sms.

Man har ifølge Aarhus Kommune også mulighed for at logge på ved hjælp af NemID eller ved hjælp af sit lånerkort til biblioteket.

Kommunen har opsat opkoblingspunkter på både kommunekontoret, jobcentre, plejehjem, biblioteker og skoler, som alle er samlet som ét gæstenetværk.

Gratis kommunal wifi har tidligere været stærkt omdiskuteret i forbindelse med, at Albertslund Kommune har undersøgt mulighederne for at levere gratis wifi-forbindelse til borgerne via overskudskapacitet på et eksisterende fibernet.

Teleindustrien kaldte det dengang for ulovligt og konkurrenceforvridende, mens Albertslund Kommune argumenterede med, at der er tale om minimumsforbindelser, der ikke skal konkurrere med de produkter, som teleselskaberne leverer.

En fælles telefonhotline for hjælp til digitale tjenester i Region Midtjylland har oplevet en kraftig forøgelse af antallet af opkald, efter der blev åbnet for, at borgerne også efter normal arbejdstid kunne ringe for at få hjælp til NemID og Digital Post. Det skriver DR.

Det er netop de to emner, som borgerne hyppigst ringer om, og tidligere modtog hjælpelinjen cirka 100 opkald om måneden, men efter en uge med udvidet åbningstid er det nu det antal opkald, som kommer om dagen.

Hjælpelinjen tager sig udelukkende af hjælp til digital selvbetjening, og her er det især NemID og Digital Post, der giver problemer.

Mens virksomheder og foreninger i november skulle have mulighed for at modtage Digital Post fra det offentlige, så er turen nu kommet til private borgere. Selvom man har NemID og eBoks, så er det ikke sikkert, at man også er klar til Digital Post, da det kræver, at man aktiveret sit NemID til OCES og kan bruge til på eksempelvis Borger.dk, ligesom man i eBoks skal vælge at modtage post fra alle offentlige myndigheder, før eBoks kan fungere som digital postkasse.

Nyhedsmagasinet Newsweek vakte torsdag opsigt, da det bragte en længere artikel om en japansk immigrant i USA, som angiveligt var den hidtil uidentificerede hovedmand bag den virtuelle valuta Bitocin.

I artiklen blev den 64-årige, som ganske rigtigt hedder Satoshi Nakamoto ligesom skaberen af Bitcoin, afsløret med billede af sin bopæl i en forstad til Los Angeles, og det betød, at han blev belejret af journalister.

Han indvilligede i at give ét interview med nyhedsbureauet AP, og det resulterede i, at han kørte til AP’s kontorer i Los Angeles med en hale af journalister efter sig.

Over for AP benægtede han, at han skulle have været involveret i skabelsen af Bitcoin, og han mente, at han var blevet misforstået på grund af sit mangelfulde engelske sprog. Det skriver AP.

Newsweek-artiklens væsentligste bevis for, at der var tale om den rigtige mand bag Bitcoin, var et citat fra den 64-årige, hvor han angiveligt sagde, at han ikke længere var involveret i Bitcoin.

Newsweek-journalisten, som torsdag på Twitter måtte forsvare sin artikel, der udstillede en lang række personlige detaljer om manden, der angiveligt var den rigtige Satoshi Nakamoto, fastholder ifølge AP, at der ikke var tvivl om citatet fra den 64-årige.

Artiklen blev mødt af skarp kritik i både kommentarerne og på Twitter på grund af de mange personlige detaljer, der blev afsløret i artiklen, som skulle underbygge tesen om, at Newsweek havde fundet frem til Bitcoin-skaberen.

Den person, som under navnet Satoshi Nakamoto stod bag den første kode og skabelon for Bitcoin og de tilsvarende kryptovalutaer, har selv Bitcoins til en værdi af mere end to milliarder kroner. Ved at udstille mandens bopæl satte Newsweek reelt en skydeskive på manden for kriminelle, som ville have fingre i den formue, lød kritikken.

Ifølge AP benægtede den 64-årige, som ikke længere hedder Satoshi til fornavn, flere gange, at han på noget tidspunkt har været involveret i Bitcoin.

Det har længe været et mysterium, hvem der var Satoshi Nakamoto, som stod bag udkastet til Bitcoin i 2008, men ikke har givet lyd fra sig i flere år.

En konto på et debatforum, hvor den rigtige Satoshi Nakamoto angiveligt skrev senest i 2009, blev fredag genaktiveret med en kort besked: ‘Jeg er ikke Dorian Nakamoto’ – en henvisning til den 64-årige, der blev udpeget af Newsweek.

Du har dårligt hjerte og går derfor rundt med en internetforbundet sensor. Den sender løbende data til hospitalets computer, der derfor kan give dig besked, hvis et hjertetilfælde er undervejs, og automatisk ringe efter en ambulance. Sådan kan fremtiden komme til at se ud. For antallet af enheder, der er koblet på nettet, vil i de kommende år stige – og det med eksplosiv hastighed.

Fænomenet er kendt som Machine to Machine (M2M) eller Internet of Things (IoT) og en ny rapport fra det svensk-finske teleselskab TeliaSonera og analyseinstituttet Arthur D. Little vurderer, at omsætningen inden for IoT i Norden vil stige med 30 procent årligt frem til 2017. Det er dobbelt så meget som væksten i resten af verden.

Martin Glaumann er partner i Arthur D. Little, og han tror, at forbrugere og virksomheder i Norden er klar til IoT:

»Vi ser allerede i dag en stor vækst inden for gadgets, bygninger og køretøjer,« siger han og nævner svenske Zenecor, som netop udvikler små bærbare enheder til EKG (elektrokardiogram).

Norden har gode forudsætninger

Det er især faldende priser på hardware, effektive kommunika­tionsprotokoller og øget båndbredde, som driver udviklingen, og dermed er det ikke kun kendte enheder som smartphones og tablets, der kommer på nettet.

Den nordiske region har særlig gode forudsætninger for IoT: For eksempel har de nordiske lande den største andel af bredbåndsforbindelser i Europa, både set på faste og mobile forbindelser.

Ydermere har vi tradition for hurtigt at adoptere nye teknologitendenser. Det afspejler sig blandt andet i, at virksomheder som Skype, Ericsson, Nokia, Linux og Spotify alle er opstået i de nordiske lande.

Det er især inden for transport, telemedicin og forbrugsvarer, at den største vækst vil ske. Foruden de tre kategorier kigger rapporten på IoT inden for pengetransaktioner, bygninger, industriprocesser og infrastruktur.

Problematisk udrulning

Professor på CBS og forsker i IoT og Big Data Janni Nielsen er begejstret for hele ideen bag IoT. For der er store økonomiske gevinster at hente, for eksempel inden for mere effektiv styring af energiforbrug. Men hun er ikke nær så optimistisk, når det gælder selve udrulningen:

»Man kigger kun på de tekniske muligheder og slet ikke på samfund og forbrugere. For har vi virkelig brug for alle de ting, og hvem ejer egentlig data om din hjerterytme, dit energiforbrug eller dit kørselsmønster?« siger hun.

Også Torben Rune, der er administrerende direktør i it-rådgivningsvirksomheden Netplan, er bekymret, når det gælder vores omgang med alle de mange data:

»For hvad nu, hvis jeg kun kan få en livsforsikring, hvis jeg går rundt med sådan en speciel sensor, der måler min hjerterytme?« siger han.

Når det gælder risikoen for hacking og virus, er Torben Rune mere rolig:

»Risikoen er nærliggende, når man begynder at binde alting sammen. Effekten ved at hacke sig ind bliver meget stor. Men i dag bruger vi jo sikre transaktioner, når vi ordner vores bankforretninger over nettet,« siger Torben Rune.

Janni Nielsen mener, at IoT vil revolutionere vores hverdag:

»Om fem år er vi kommet langt, om ti år vil vi synes, det er helt vildt, hvad der er sket – og om 15 år vil vi ikke kunne genkende vores hverdag,« forudser hun.

Microsoft åbnede for en kort bemærkning sluserne for den næste større opdatering af Windows, som blandt andet skal imødekomme ønskerne fra desktopbrugere af Windows 8. Det er dog en risikabel proces, hvis man vil være først med det nyeste, skriver Neowin.

I første omgang havde opmærksomme Windows-brugere fundet en smutvej, så man ved at ændre en værdi i Windows Registreringsdatabasen kunne snyde sin Windows 8.1-installation til at vise de opdateringer, som Microsoft endnu ikke officielt har frigivet.

Opdateringerne lå klar på Microsofts servere, og man kunne få adgang til dem ved at tilføje en ny nøgle i Registreringsdatabasen, som holder styr på konfigurationen af Windows.

Microsoft har efterfølgende gjort opdateringsfilerne utilgængelige, efter tippet blev spredt på diverse Windows-brugerforummer, men filerne kan stadig findes på forummer, hvor brugerne havde downloadet dem og nu har delt dem.

Det er imidlertid ikke tilrådeligt at foretage usupporterede ændringer i Registreringsdatabasen, ligesom der ikke er nogen garanti for, at man kan stole på de opdateringsfiler, man nu kan finde på diverse hjemmesider.

Hvis man installerer de uautoriserede opdateringer, er der således risiko for, at man vil få problemer med at installere de officielle opdateringer, når Microsoft frigiver dem.

Den kommende opdatering af Windows 8.1 vil blandt andet tilføje en ny startmenu, som brugere kan vælge at benytte, hvis de primært bruger deres Windows-pc i den klassiske skrivebordstilstand.

Til nye pc’er vil den opdaterede version også reducere minimumsdiskpladsen, som Windows 8.1 optager. Lige nu har eksempelvis tablets med Windows 8.1 brug for mere end 16 gigabyte lagerplads alene til Windows-installationsfilerne og recovery. Det gør det vanskeligt for Windows-baserede tablets at konkurrere med Android-konkurrenter, som med 16 gigabyte lagerplads stadig har plads til brugerens egne filer og applikationer.

Når finansverden dårligt ved, hvad de skal gøre ved Bitcoins, kunne de måske have savnet at spørge manden bag opfindelsen af den digitale valuta. Problemet er dog, at ingen ved, hvor han er.

Ikke før før nu.

Det er nemlig lykkedes amerikanske Newsweek at opspore manden, der tilsyneladende står bag Bitcoins og bærer navnet Dorian S. Nakamoto.

Ifølge Newsweek, der har sporet ham tilbage til den californiske by Temple City, skulle han være 64 år gammel og bo ydmygt sammen med med sin gamle mor. Han skulle desuden have holdt sin opfindelse af Bitcoins som hemmelighed for store dele af sin familie til trods for at eje Bitcoins til en værdi af adskillige hundrede millioner kroner.

Da han var 23 år gammel skiftede han navn fra Satoshi Nakamoto til Dorian Prentice Satoshi Nakamoto. Newsweek kom i besiddelse af hans email gennem en butik, der forhandler modeltog og ved at gennemgå databaser for naturaliserede amerikanske statsborgere fandt reporteren således et match.

Dorian S. Nakamoto har siden afsløringen holdt sig skjult i sit hus, bag politiopbud.

Han er ifølge oplysningerne uddannet ingeniør med erfaring inden for blandt andet flyindustrien og finansverden.

Nakamoto har dog efterfølgende afvist at han er skaberen af Bitcoin. Til Associated Press siger han, at han intet har at gøre med Bitcoin. Han siger at han først hørte om fænomenet for tre uger siden og at hans kommentar til Newsweek om at han ikke længere er involveret i Bitcoin og at han ikke længere kan diskuttere det, er blevet misforstået.

Satoshi Nakamotos onlinekonto på P2P Foundations website hvor Nakamoto oprindeligt i 2009 diskuterede og postede info om Bitcoinprojektet er dukket op i al virakken.

“Jeg er ikke Dorian Nakamoto,” skrev Satoshi Nakamoto fornylig i en tråd under et indlæg fra 11 februar, 2009 hvor Bitcoin bliver annonceret.

Endnu en virksomhed, der råder over danskernes mest følsomme data, kan være på vej til at blive solgt på udenlandske hænder.

Ifølge Børsens oplysninger skulle der således være drøftelser mellem amerikanske CSC og en stor indisk IT-virksomhed, der ønsker at overtage hele eller størstedelen af CSC.

Ud fra et dansk perspektiv kan det give anledning til debat. Det er CSC, der er den primære leverandør af IT-ydelser til den danske stat og sidder dermed på Skats IT, Politiets kriminalregister, pas- og kørekortregistreret samt også CPR-registret – oplysninger der alle kan havne i Indien, hvis en handel skulle gå i gennem.

»Det vil helt sikkert give noget debat. Det er faktisk kun to andre scenarier, der vil give mere debat. Det ene vil være russere og det andet kinesere. Men selvfølgelig har vi også tænkt tanken, at CSC kunne blive solgt,« siger Michael S. Hansen, Rigspolitiets IT-direktør til Børsen.

Også Digitaliseringsstyrelsens direktør forventer, at et CSC-salg til Indien vil skabe stor debat herhjemme.

Ifølge Børsens oplysninger kunne de interesserede købere meget vel være Indiske TCS, Tata Consultancy Services, der er ejet af Tata, eller HCL Technology og Cognizant, der nævnes som oplagte bydere.

CSC omsætter globalt for 86,7 mia. kr. og anslås at have en markedsværdi på 50 mia. kr. Den danske stat købte i 2010 IT-ydelser for 742 mio. kr. hos CSC.