Monthly Archives: May 2014

En verdensomspændende aktion mod ulovligt salg af medicin har medført, at 10.000 hjemmesider over hele kloden er blevet lukket.

Operationen med navnet Pangea VII har blandt andet involveret optrevlingen af organiserede kriminelle netværk og anholdelser af 237 personer, efter at mere end 8,3 millioner enheder af potentielt livsfarlig medicin er tilbageholdt.

I alt er der konfiskeret ulovlig medicin for knap 170 millioner kroner.

Det skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Du kan dø af stofferne
På styrelsen hjemmeside fremgår det også, at aktionen har haft fokus på at bekæmpe det illegale salg af medicin på tre niveauer: hjemmesiden, betalingen og forsendelsen.

Fra dansk side deltog Sundhedsstyrelsen sammen med blandt andre Skat, politiet og Fødevarestyrelsen, som er gået efter forsendelserne fra tredjelande.

I den forbindelse oplyser Sundhedsstyrelsen, at 4 ud af 11 analyserede produkter har vist sig at indeholde lægemiddelstoffer, der ikke stod på indpakningen.

“Ikke-godkendt medicin og forfalsket medicin kan medføre meget alvorlige bivirkninger og i værste fald dødsfald. Det er derfor vigtigt at få vejledning, inden man køber medicin på internettet,” lyder advarslen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Som dansk forbruger må man godt købe medicin fra EU- og EØS-lande til eget forbrug, men man skal være opmærksom på, om medicinen nu også kommer fra det pågældende land, eller om der er tale om et ulovligt (videre)salg fra et tredjeland.

Risikabel handel
Ud over risikoen for at dø af den eksotiske medicin advarer det internationale politisamarbejde Interpol med 190 medlemslande også mod kreditkortfusk, virusrisiko og muligt identitetstyveri på sites, der sælger de ulovlige lægemidler.

Omkring 200 myndigheder har deltaget i operation Pangea VII, der fandt sted den 13. maj.

Interpol stod som den koordinerende myndighed, men også lægemiddelmyndigheder, politi og told- og skattemyndigheder var med, mens kreditkortvirksomheder som Visa og Mastercard har bistået med opklaringerne.

Læs også:
Forgæves politijagt på nettet: Umuligt at stoppe ulovligt pille-salg

Er der én ting, man lærer af at arbejde med teknologi, er det, at intet produkt klarer mødet med brugerne uden overraskelser. 

Det samme gælder Computerworld.

Derfor har vi brug for din hjælp til at bedømme indholdet på 

Computerworld.dk - og hjælpe os til at blive endnu bedre. 

Uanset om du er fast læser eller blot besøger os af og til, har vi brug for din bedømmelse i vores læserundersøgelse. 

Selve undersøgelsen tager blot fem minutter og indeholder kun 14 spørgsmål – og du deltager selvfølgeligt anonymt. 

Klik her for at deltage i undersøgelsen og hjælpe redaktionen med at gøre Computerworld.dk bedre 

“It-afdelingen blev engang betragtet som en afdeling, der bare slugte en masse penge og passede arbejdet for dårligt,” fortæller Ulrik Hasselstrøm, it-leder, CTO, i Kerteminde Kommune

Det var vel næppe en helt retfærdig vurdering, men givetvis en holdning, som en del it-afdelinger har mødt gennem tiden.

For at få tingene tilbage på rette skinner satte Kerteminde Kommune sig ned med det formål at skabe den rigtige model, der både kunne levere en stabil drift i det daglige, placere it-afdelingen tæt på beslutningerne i forretningen og give it-afdelingen og medarbejderne et image af at være en værdifuld del af kommunen.

Fundamentet for de politiske lovkrav om større digitalisering af det offentlige skulle med andre ord lægges solidt. Ud over at flytte rundt på bits og bytes har den øvelse også handlet om at ændre på it-afdelingens syn på sig selv.

“Vi skulle definere, hvad vi ville og, vigtigst af alt, hvad vi var gode til,” siger Ulrik Hasselstrøm.

I den proces erkendte man i Kerteminde, at det, der tidligere havde defineret it-afdelingen i form af tekniske folk med en skruetrækker i baglommen, ikke var vejen frem.

“Den tekniske kompleksitet i it er opadgående, og den stopper ikke. Derfor kunne vi ikke levere den nødvendige kvalitet internt. Vi valgte i stedet en knap så teknisk profil i afdelingen, der i stedet er blevet rettet mod forretningen.”

I stedet for at hente specialister ind valgte kommunen at lægge opgaverne ud.

“Det, vi er gode til, er at kende vores fagapplikationer, kende vores brugere og miljø og de snitflader, der er mellem dem. Så er vi måske knap så gode til et fintune et servermiljø.”

It-drift køber vi i byen
Kerteminde Kommune dækker over et stort areal grundet sammenlægningen med Langeskov og Munkebo kommune i 2007 under kommunalreformen.

I mange år har kommunen selv vedligeholdt serverdriften, og it-afdelingen har i den forbindelse håndteret op til 250 forskellige applikationer og mange forskellige pc’er og telefoner på mange forskellige geografiske områder.

“Oven i det kom en masse devices og services,” siger Ulrik Hasselstrøm.

I 2010 startede visionen og strategien om en mere digitaliseret kommune for at give forretningen mere plads og flere værktøjer via en central it-afdeling med 10-12 medarbejdere.

Kerteminde Kommune besluttede, at det var vigtigst at håndtere it-support til forretningen internt og valgte i stedet at outsource serverparken og den dertil hørende tekniske drift.

“Den administrative platform består af ca. 1.200 brugere, og det er den, vi har valgt at sende ud af huset. Skoleplatformen med 3.500 brugere hoster vi selv, fordi den ikke er så kompleks. Men jeg tvivler nu ikke på, at også den, med tiden, ender i et hostet miljø,” siger Ulrik Hasselstrøm.

“Med outsourcingen er vi sluppet af med den “sure it-mand”"

Efter en udbudsrunde vurderede kommunen, at KMD havde de rette spidskompetencer til at håndtere kommunens servere.

“På den måde fik vi hænderne fri og kunne fokusere på kendskabet til forretningen og Kerteminde Kommune.”

Læs også: Sådan fik København langt bedre styr på sin it-drift

Penge skal der til
I forbindelse med outsourcingen stod kommunen i den situation, at en stor del af it-udstyret alligevel skulle udskiftes på grund af alder, hvilket gjorde, at springet lå lige til højrebenet.

“Vi var nået til et tidspunkt, hvor vi alligevel skulle lægge en investering i it-udstyr, hvilket gjorde det nemmere at få politisk tilladelse og godkendelse til at bruge den rette sum penge. Argumentet for det arbejde vi satte i gang, var et ønske om at bruge it bedre og smartere og derved effektivisere på længere sigt” fortæller han.

Det forhold, at it-afdelingen kom op med en stor samlet plan, gav ligeledes større politisk fodslag.

“Men det var også en politisk erkendelse af, at jo mere man vil digitalisere og have ud af it, jo mere koster det. Den villighed er der i kommunen, og vi fik lov til at løbe linen helt ud og skabe den rigtige løsning fra begyndelsen. Det er nok knap så normalt, at en offentlig it-afdeling får så vide rammer, som vi gjorde. Men det kan anbefales til andre.”

Lige så vigtigt fik den beskrevne proces it-afdelingens syn på sig selv til at ændre sig. Den blev til en del af forretningen og ikke et lukket univers med eget liv.

Artiklen fortsætter på næste side…

Til juni kommer HTC med to nye smartphones.

Desire 610 og 816 er to smartphones, som skal være med til at få HTC tilbage på topskamlen hos mobilproducenterne.

Vi har fået et par eksemplarer af de to telefoner til låns og kommer senere med en egentlig anmeldelse. Men her er et hurtigt førstehåndsindtryk.

Telefonerne er beregnet til det såkaldte “affordable” marked. Et marked for smartphonebrugere, som enten ikke har råd til eller behov for en flagskibstelefon som Sonys Z2 eller HTC’s egen One (M8), som begge koster næsten 5.000 kroner.

De to telefoner, Desire 610 på 4,7 tommer og Desire 816 på 5,5 tommer, koster henholdsvis 2.999 kroner og 3.499 kroner, og begge har beholdt en smule af designsproget fra HTC One, selv om materialerne er noget anderledes.

Telefonerne er fabrikeret i plastic, og på kanterne har de en gummiagtig følelse. Bagsiden består af glossy, skinnende plastic, der minder meget om den, som er at finde på Apples iPhone 5c.

HTC har da også valgt den type glossy plastic, fordi telefonerne rettes mod et ungt segment.

Bagsiden blev dog meget hurtigt overfedtet af fingeraftryk, og jeg undrede mig over, at man ikke har gennemført det blødere plastic over hele coveret.

Begge telefoner ligger rigtig godt i hænderne, og selv om de er lidt tykke efter moderne smartphonestandarder, gør det faktisk, at man har et bedre greb om telefonen.

Fronten på begge telefoner holder samme design som One (M8), og de har begge to stereo-højtalere på fronten.

Lyden virker til at være okay i begge, men jeg tror, at der er en fejl i testmodellen af 816. Den skratter i hvert fald voldsomt, når jeg skruer op for lyden. Den virkede til gengæld fin og tydelig, da HTC selv fremviste de to telefoner.

Skærmene
Når de to Desire-modeller koster mellem 2.000 og 1.500 kroner mindre end flagskibet One (M8), er der jo sparet visse steder.

Et af de steder er skærmen.

Desire 816, som har en 5,5 tommer skærm, har en HD 720p skærm og når ikke helt op på samme niveau som One (M8), men den virker stadig klar og flot i billedet. Farverne er flotte, dog lidt matte, og selvom det kun er 720p, er den stadig skarp at se på.

Lillebroderen 610 er en anden sag. Skærmen er, hvad der kaldes qHD og derfor kun 540 x 960 opløsning, og det er altså til at se. Ikonerne virker lidt hakkede, og skærmen er langt fra lige så flot, som den er på 816-modellen.

Android og kameraet
Til gengæld virker de begge to hurtige og gode i deres Android-indpakning. Endnu ingen hakken i forbindelse med brug af telefonen, men det skal blive sjovt at se, hvor meget et par “low/mid-range” telefoner som disse kan klare. Sidste års HTC One Mini havde til tider svært ved at følge med, hvis man begyndte at spille de større spil fra Play Store.

Begge kører Android Kit-Kat og den nyeste version af HTC’s Sense.

Også på kamera-siden har man sparet lidt. HTC lancerede sidste år et nyt begreb indenfor kameraer på smartphonen, nemlig “ultrapixels”. Ingen forstod rigtig, hvad det betød, men HTC One og HTC One (M8) er blevet rost for deres fremragende kamera.

Den samme kamerateknologi er ikke kommet med over på de to mindre telefoner, der har henholdsvis et 8 megapixel kamera og et 13 megapixel kamera (816-modellen).

Den korte version: Telefonerne virker ganske fornuftige.

Vi har en grundigere test klar, inden telefonerne kommer i butikkerne til juni.

Læs også:

Ny mini-telefon på vej fra HTC

Test: Så fed er ny top-smartphone fra Sony

Test: HTC One M8 er en suveræn mobil og scorer topkarakter

Digital post-løsningen til omkring 4,7 millioner danske borgere over 15 år og landets cirka 650.000 virksomheder bliver snart sendt i genudbud.

Det sker, efter at det Nets- og Post Danmark-ejede selskab eBoks til næste sommer har siddet som landets digitale post-mester i fem år. 

Kontorchef Lone Berglykke fra Digitaliseringsstyrelsen forklarer til Computerworld, at udbuddet er ganske udramatisk.

For genudbuddet skyldes simpelthen, at den fireårige kontrakt med eBoks samt den aftalte forlængelse på ét år løber ud om et års tid.

Ikke desto mindre giver udbuddet af den omfattende løsning travlhed på gangene hos Digitaliseringsstyrelsen.

“Når man kører sådan et EU-udbud, er der en hel proces omkring bekendtgørelse, kontraktmateriale og valg af leverandører at tage hånd om,” forklarer hun.

Kortere kontrakttid
Den kommende aftale om Digital post kaldet DP2 vil i næste omgang formentlig køre i kortere tid end den nuværende kontrakt på fire år med mulighed for et års forlængelse.

“Det skyldes, at der sideløbende med dette genudbud (DP2) arbejdes med et fremtidigt genudbud (DP3), som blandt andet skal afspejle de strategiske overvejelser om fremtidens digitale kommunikation med det offentlige, som forventes indeholdt i den næste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi,” fortæller Lone Berglykke. 

Hun ønsker ikke at tale om, hvilket økonomisk luftlag den kommende Digital post-kontrakt kommer til at svæve i.

Kontorchefen oplyser samtidig, at kontrakten med eBoks indgået i 2009 lød på et etableringsvederlag på 15 millioner kroner samt en bonusmulighed på tre millioner kroner. 

Ethvert brev er penge
Ud over kontraktsummen for at levere den fulde Digital post-service indgår også aftaler om myndighedstilslutning på 5.324 kroner per tilsluttet myndighed og priser per afsendt brev.

Brevprisen svinger som hovedregel et sted mellem 64 øre og maksimalt 6,75 kroner per forsendelse alt afhængig af størrelse. Myndigheder med mere end en halv million årlige forsendelser kan samtidig opnå volumenrabat.

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at udbudsmaterialet ligger klart i slutningen af august, og det oplyses, at den kommende løsning med navnet DP2 vil blive udbudt med mindre ændringer i forhold til den nuværende løsning.

Læs også:
Hård kritik af e-Boks: Direktøren svarer igen

3,3 millioner danskere skal med: Vil gigantisk it-projekt kunne lykkes?

Verdens største søgemaskine Google har måttet forklare over for de amerikanske myndigheder, hvorfor selskabet har 164 milliarder dollar til at stå på konti fordelt over hele verden uden for den amerikanske grænse.

“Det er sandsynligt og rimeligt, at vi kommer til at bruge 20 til 30 milliarder dollar af den udenlandske kapital til oversøiske køb af virksomheder og teknologier i 2014, hvis vi skal nå vores målsætninger i 2014 og fremadrettet,” skriver Google ifølge det amerikanske medie Bloomberg.

Redegørelsen kommer, efter at de amerikanske myndigheder har krævet en forklaring på de svimlende store summer, som aldrig kommer ind over den amerikanske grænse og derfor heller ikke skal betales amerikansk skat af.

Derfor måtte Google indberette en forklaring, som blev offentliggjort tirsdag.

Undgår skatten indtil videre
Over halvdelen af Googles indtjening kommer fra lande uden for USA, hvilket virksomheden forklarer de mange milliarder med. Samtidig lover Google at betale den nødvendige skat, hvis pengene nogensinde kommer over den amerikanske grænse.

Et eksempel på et kommende Google-opkøb kunne ifølge Bloomberg være canadiske Ubisoft Entertainment, spiludvikleren der blandt andet har stået for spil som “Assasins Creed” og “Child of Light”.

I øjeblikket ser Google ud til at være ved at opkøbe Twitch.tv, en af de største livestreaming-tjenester på nettet, og med 164 milliarder kroner i reserve på udenlandske konti har Google da også lidt at tage af.

Med de penge ville søgegiganten kunne købe WhatsApp (solgt for 106 milliarder kroner til Facebook) og Nokia (39 milliarder kroner til Microsoft), og Google ville stadig have overskud på de udenlandske konti.

Google er langt fra det eneste selskab, som beholder store pengereserver i lande uden for USA. Ifølge Bloomberg tilføjede de største amerikanske firmaer i fjor over 1.100 milliarder kroner i banker verden over.

Læs også: Google i gang med test: Sådan kommer din Gmail måske til at se ud

Læs også: Google dømt til at glemme alt om dine gamle dumheder

Sikkerhedsfolk lægger alle detaljer om et sikkerhedshul i Internet Explorer 8 frem.

Det sker, syv måneder efter at en belgisk sikkerhedsmand i oktober gjorde Microsoft opmærksom på sårbarheden, der gør det muligt for hackere at afvikle fjendtlig kode på en computer.

Microsoft har imidlertid ikke lukket sårbarheden, lyder det fra HP’s såkaldte Zero Day Initiative (ZDI), der er sat i verden for at belønne sikkerhedsfolk, der opdager sårbarheder.

Får seks måneder
ZDI har en tommelfingerregel om, at software-leverandørerne får seks måneder til at lukke sårbarheder, efter at de er blevet opdaget, inden organisationen offentliggør oplysningerne.

De seks måneder er nu gået, og derfor lægger ZDI detaljerne frem om sårbarheden, efter at organisationen 8. maj meddelte Microsoft, at detaljerne om sårbarheden ville blive offentliggjort.

Du kan læse bulletinen fra HP’s ZDI her.

Internet Explorer 8 er efterhånden fem år gammel, men findes ifølge nye tal fra analysehuset Net Applications fortsat på omkring hver femte desktop-computer verden over.

Microsoft lukkede for nylig et stort sikkerhedshul i samtlige Internet Explorer-browsere fra version 6 til version 11.

Læs også:

Ingen panik: Sådan undgår du kæmpehullet i Internet Explorer

Kæmpehul i IE rammer nu danske firmaer

Alvorligt hul i Explorer: Din pc kan fjernstyres

Her er Microsofts løsning på kæmpe sikkerhedshul i Internet Explorer

Kun en uge siden seneste rettelse: Microsoft opdager nyt kæmpehul i Internet Explorer.

Apples kommende store udvikler-konference- Worldwide Developers Conference (WWDC) – er ventet med nogen spænding, når Apple slår dørene op 2. juni.

Til konferencen har Apple afsat hele to timer til den store keynote med deltagelse af blandt andre topchef Tim Cook.

Det ventes, at Apple i løbet af denne keynote vil løfte sløret for nye versioner af iOS og OS X.

Præcise datoer i vente
Apple har i tre af de seneste fire år anvendt WWDC til at løfte sløret for den præcise lanceringsmåned af nye udgaver af OS X.

I de seneste tre år har Apple anvendt WWDC som springbræt til at frigive et udvikler-kit – det såkaldte iOS SDK – hvorefter de nye iPhones er blevet præsenteret den efterfølgende september.

Følger selskabet dette mønster, vil det præsentere iOS 8 og OS X 10.10 om et par uger og frigive pre-release koden – software developer kit’et – til udviklerne med henblik på endelig lancering af de nye styresystemer til efteråret (september i 2012 og 2013 og oktober 2011].

Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste vurderer, at Tim Cook til keynoten vil få følgeskab af blandt andre Craig Federighi, der er udviklingschef for både iOS og OS X.

Hardware
Kigger man på Apples tidligere release-planer og perioden mellem de forskellige releases på WWDC, er det ligeledes sandsynligt, at selskabet præsenterer ny hardware på WWDC.

Apple præsenterede sidst de nye MacBook Air på WWDC, hvor udviklerne også fik et smugkig på den kommende Mac Pro.

De fleste forventer at se en ny og moderniseret udgave af MacBook Air på WWDC – måske med Retina-skærme, så Air-modellerne kommer til at følge i kølvandet på MacBook Pro’erne.

Læs også:

Fire tegn på at Apples iWatch er lige på trapperne

Nyt ledelsesopgør: Endnu en af iPhonens opfindere forlader Apple

Navne, cpr-numre og i enkelte tilfælde også kontonumre på børn med psykiatriske diagnoser og voksne med livstruende sygdomme flyder rundt i offentligt tilgængelige registre.

Det viser en undersøgelse, som DR i samarbejde med analysefirmaet Udbudsvagten udarbejdet lavet ved at søge i offentligt tilgængelige data i de danske kommuner.

Udbudsvagtens søgerobot fandt med relativt enkle søgninger 1.464 cpr-numre i 21 forskellige kommuner.

Informationerne stammer blandt andet fra ansøgninger til støtte til børn med psykiatriske diagnoser, økonomisk støtte til datterens violinspil, tilskud til genoptræning efter alvorlige sygdomme som cancer, blodprop og inkontinens.

Der er også fundet ikke-anonyme klager om hjemmeplejens vurdering af en borgers praktiske evner i egen husholdning.

Mange af oplysningerne har været offentligt tilgængelige i mere end tre år.

Omfanget bekymrer Kevin Leig Bengtsson, der er direktør for Udbudsvagten.

“Jeg synes, at det er et stort tal, og jeg synes, på baggrund af den analyse, vi nu har lavet, at problemet er stort og udbredt. Det er ikke kun noget, der finder sted hos småkommuner eller små institutioner, det er meget udbredt,” siger Kevin Leig Bengtsson til DR Nyheder.

Aarhus Kommune offentliggjorde i sidste uge, at man som følge af en menneskelig fejl havde lagt cirka 1.600 cpr-numre på borgere i kommunen på internettet. Oplysningerne lå tilgængelige i næsten et år.

Hvert cpr-nummer med tilhørende navn blev ved en fejl lagt på internettet sammen med titlen på et brev sendt fra kommunen til borgerne.

It- og Digitaliseringschef i Aarhus Kommune, Rasmus Ry Nielsen, mener, at de mange lækager blandt andet hænger sammen med, at kommunerne får flere og flere it-systemer.

Forbrugerrådet mener, at der er behov for strammere lovgivning.

“Jeg synes, det er chokerende høje tal. Persondataloven skal strammes, så den også gælder for offentlige myndigheder. Og så skal teknologien fra kommunens side være i orden,” siger seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup til DR.

Læs også:

Forslag: Afskaf CPR-nummeret og indsæt en data-minister for Danmark

Teleselskaber udleverer helt ukritisk følsomme data

“Big data er ikke noget nyt, vi har haft big data i vores netværk i 150 år. Det var nemlig her, at telegrafen startede i Norge,” lyder det fra Berit Svendsen, der er administrerende direktør i Telenor i Norge.

“Men det er først nu, vi kan analysere på de mange data,” fortsætter hun.

Selv om teleselskaberne er i hård konkurrence, er der stadig god plads til konkurrenterne, men der er behov for smarte leverancer, og det håndterer Telenor blandt andet gennem analyse af databjergene.

“Vi har den fordel som teleudbyder, at vi leverer kapacitet og hastighed, og kunderne får aldrig nok. Der bliver hele tiden stillet krav om mere. Det er jo en fantastisk ting for os, og det vil efter min mening fortsætte i 30 til 40 år.”

Hendes pointe understreges af, at den mobile datatrafik, ifølge Cisco, steg med 81 procent sidste år.

“Med 4G har vi en unik teknologi til at levere den vare. Det er en global platform, der er hurtig og med udviklere, der har lyst til innovation. Det er unikt.”

Her tjenes penge
Der skal selvfølgelig tjenes penge på trafikken, og det er her, at dataanalysen kommer ind i billedet.

“Vi skal forstå kundernes behov, og det gør vi gennem analyse af deres adfærd. Helt konkret deler vi kunderne op i kategorier ud fra adfærdsanalyser, og vi kan derved tilbyde dem det rigtige abonnement eller løsning.”

En anden model, som hun forventer sig meget af, er VIP-tjenester, der betales og bestilles med det samme.

“På et hotel eller til en konference er net-forbindelsen ofte dårlig, og kunden mangler dataadgang. Derfor arbejder vi på systemer, der eksempelvis kan analysere, hvilke netværk vores brugere er i, og hvilke telefoner de har for at sammenligne disse informationer med deres behov og forbrug.”

“Herefter vil vi så levere services, eksempelvis dedikeret hastighed, i realtid og modtage betaling for dem i realtid. Det er det næste trin i vores big data-analyser,” siger hun.

Helt ny plan
Analyser af datamængder har stor betydning for teleudbyderen, specielt i forhold til at forretningen har ændret sig markant på bare ganske få år.

Engang bestemte udbyderne alt, eksempelvis hvilke services der skulle udbydes som SMS.

Nu er den magt indskrænket markanet på grund af elementer som nethastighed, smartphones og flere forskellige kommunikationsplatforme.

“I dag er vi begrænsede til at styre netværket, og så kan vi give brugeroplevelser. Derfor analyserer vi på kundernes adfærd,” forklarer Berit Svendsen.

“Da vi indførte it-systemet, var vi lidt nervøse, men det har vist sig, at det er meget præcist og langt bedre end en manuel vurdering.”

Det er ikke bare selskaberne, der har rykket sig. Det har kunderne også. I dag mødes de typisk på nettet.

“Sociale medier er et eksempel på, hvor man i dag finder kundedata og -relationer som teleleverandør. Har du ikke et aktivt community omkring aktiviteterne her, forsvinder dine kunder til andre, der har. Så simpelt er det,” lyder det på klingende norsk.

Læs også:
Dit teleselskab har svært ved at tjene nok penge på dig

Sms’en i frit fald: Danskerne gider den ikke mere

Helt vildt: Så meget mobil-data bruger danskerne

Derfor kan roaming-bombe fra telegigant indleve nyt kapløb