Daily Archives: May 24, 2014

Drømmer androider virkelig om elektriske får?

Singulariteten er et faktum i 2045. Til den tid smelter menneske og maskine sammen. Vi kan vælge udødelighed og uploade vores hukommelse til den virtuelle verden, hvor vi lever det meste af vores liv.

Siden vil Jorden blive omstruktureret til en enorm computer, og inden det 22. århundrede vil en hybrid af menneske og maskine kontrollere hele universet og mere til.

Sådan lyder forudsigelserne fra den verdensberømte amerikanske forsker og ingeniør Ray Kurzweil, der står bag det såkaldte Singularity University, der i denne uge holdt todages konference for topledere hos Ingeniørforeningen, IDA.

Læs også: Teknologi-guruer til danske topfolk: Forbered jer, før teknologien river tæppet væk under jer!

Hjemsted i Silicon Valley, hvor folk fra over 85 lande er blevet uddannet.
Afholder alt fra 10-ugers sommerkurser for studerende til syv-dages programmer for virksomhedsledere samt konferencer over hele verden.
Grundlagt som nonprofitorganisation i 2008; blev for-profit i 2012.
Sponsoreret af blandt andre Google, Nokia, LinkedIn og X Prize Foundation.

Ray Kurzweils idé bygger på fremskrivninger af teknologiudviklingen inden for alt fra biotek til bilproduktion og computere, der viser, at udviklingen sker eksponentielt. Skeptikere verden over, herunder Microsoft-grundlægger Paul Allen, mener dog, at ideen er forsimplet.

Spørgsmålet er, om det er mere fiction end science, mere religion end forskning – eller om det er den mest enkle og brugbare forklaring på en ufattelig teknologiudvikling.

Ud over Ray Kurzweil står rum­entreprenøren Peter Diamandis og Google-grundlægger Larry Page bag Singularity University (SU), som råder over nogle af de absolutte topfolk inden for teknologiudvikling i USA.

SU er dog ikke for folk på SU. Prisen var 12.500 kroner for todages arrangementet i København – men til gengæld tilbyder SU at hjælpe ledere med at ‘anvende eksponentielle teknologier for at løse menneskehedens største udfordringer’ og udnytte den ‘disruptance’ eller ‘omstyrtning’, som udviklingen skaber.

To, fire, otte skridt ad gangen

Direktør i det teknologiske rådgivningsnetværk GTS Ragnar Nielsen forklarer i IDAs præsentationsvideo:

»Der er en klar indikation på, at viden, computerkraft og regnekraft koblet med kommunikationskraften i samfundet nu er så stærk, at der åbner sig et gab mellem, hvad vi kan kapere som organisationer, mennesker og virksomheder at omstille os til og følge med i.«

Udfordringen er, at vi mennesker lever linært og ikke som teknologien udvikler os eksponentielt, siger Ragnar Nielsen og illustrerer det med et eksempel:

»Forestil dig at gå en tur eksponentielt. Først tager du to skridt, så fire, så otte, så 16 skridt osv. med den samme kraft. Det er svært at planlægge og forstå for os.«

Men ifølge kritikerne er kæden hoppet af for SU-folkene for længst. For ideen om singularitet bygger på Moores lov, der med succces har forudsagt eksponentiel vækst i computeres processorkraft. Men derfra til udødelighed og kunstig intelligens er der langt, mener de fleste kritikere, herunder den danske forsker Lars Konzack, der på Københavns Universitet følger udviklingen af især bevægelser på nettet og er uddannet i informationsvidenskab og multimedie.

»Singularitetsbevægelsen bygger på en gammeldags opfattelse af computere og intelligens,« siger han og henviser blandt andet til den amerikanske kritiker og filosof Hubert Dreyfus, der kalder det en fejl at sidestille maskinintelligens med menneskelig intelligens.

»Singularitetsfolkene hævder, at selv følelser og intelligens er rene data, og at der er tale om ren processering, som computere kan eftergøre, mens Dreyfus og andre mener, at computere kun kan simulere intelligens. Men det er ikke intelligens,« siger Lars Konzack.

Androider og elektriske får

Det er ikke nok at køre software hurtigere. Softwaren skal også udvikle sig.

Paul Allen, medstifter, Microsoft

Den problemstilling har været behandlet af filosoffer og science fic­tion-forfattere gennem tiden. Et af de klassiske eksempler er forfatteren Philip K. Dicks spørgsmål fra 1968: ‘Drømmer androider om elektriske får?’ i bogen af samme navn, der blev til drejebogen for science fiction-filmen ‘Blade Runner’. Romanens androider er intelligente, men mangler følelser og empati.

Udfordringerne ved at efterligne menneskets hjerne og gøre Kurz­weils vision om upload og download af følelser og minder til virkelighed blev også kritiseret af Microsoft-grundlægger Paul Allen i 2010, to år efter grundlæggelsen af SU.

I en kronik i magasinet Technology Review bad han læserne overveje hjernens utrolige kompleksitet, der er skabt af millioner af års evolution og miljøpåvirkninger:

‘Den er ikke som en computer med milliarder af identiske transistorer i hukommelseskort kontrolleret af en CPU med få forskellige elementer. I hjernen er hver enkelt struktur og neuralt netværk formet individuelt af evolution og miljø.’

Ifølge Paul Allen stiger vores viden om hjernens kompleksitet, hver gang vi undersøger den på ny, og han retter en skarp kritik mod Kurzweils idé om, at kunstig intelligens kan opnås ved blot at efterligne opbygningen af hjernens forbindelser og neuroner:

‘Hjerneduplikeringsstrategier forudsætter, at forskerne ikke behøver at kæmpe med andre fundamentale udfordringer for at skabe bevidsthed end at have tilstrækkelig computerkraft og den rette neuronstruktur’, skriver han og tilføjer, at en yderligere forudsætning for et singularitetsøjeblik i 2045 er, at alt i samfundet – ikke kun processorkraften – udvikler sig eksponentielt.

‘Det er ikke nok at køre software hurtigere. Softwaren skal også udvikle sig’, skriver Paul Allen

Positive intellektuelle

Netop den præcise forudsigelse af et singularitetsøjeblik i 2045 er blandt kritikernes væsentligste anker mod SU-bevægelsen.

Den danske konsulent, teknologi­blogger og tidligere chef for Foreningen af Danske Interaktive Medier Jon Lund har selv deltaget i en Singularity Summit i New York, og selvom han er fascineret af ideen om singularitet, tvivler han på årstallet.

»Årstallet 2045 er en spådom, men ideen giver mening for mig. Se på udviklingen fra de første regne­maskiner i 1976 til i dag, og se bare, hvordan pacemakere og høreapparater i dag smelter sammen med vores krop,« siger han.


Ray Kurzweil på konferencen UP Experience i 2008. (Foto: Ed Schipul/Flickr)

Og Ray Kurzweil er ikke i tvivl om, at vi vil smelte sammen med maskiner. Faktisk vil vores hjerner allerede i 2030 kunne kobles sammen med computere, mener han, og til den tid er han klar til at genskabe sin far.

I et interview med New York Times har Kurzweil forklaret, hvordan hans far døde, da Ray var 22 år. Siden da har han opbevaret f.eks. dna, fotografier og breve i den overbevisning, at effekterne kan smelte sammen med hans minder i en computer og således ‘genoplive’ hans far.

Forventer evigt liv

Selv regner Ray Kurzweil med at leve for evigt, bl.a. på grund af en særlig diæt, masser af motion, indtagelse af 150 piller om dagen samt ugentlige indsprøjtninger. Hans medgrundlægger, Peter Diamandis, regner dog kun med at leve i 700 år, skriver New York Times.

»Det er typisk i de her miljøer, at der findes gurupersoner, som opbygger en ekstrem kult. I 1960’erne var det f.eks. psykologen Timothy Leary, der ville åbne den menneskelige bevidsthed med stoffer og få folk til at nå et nyt niveau. Den idé byggede også på videnskab,« siger forskeren Lars Konzack.

Ifølge Lars Konzack består singularitetsbevægelsen især af intellektuelle med et positivt syn på fremtiden, og det har også sin forklaring:

»Traditionelt har de kristne i USA været de intellektuelle, men det er skiftet. Derfor søger de intellektuelle nye forklaringer, og ideen om singularitet er en fascinerende hypotese. Men kun en hypotese,« siger han.

Vi får snart at se, om Ray Kurz­weil får ret – f.eks. i påstanden om, at mobiltelefoner inden 2020 bliver indbygget i tøjet, og at en robot, der kan gøre rent i hele huset, vil være klar omkring samme tid. Kort herefter opstår verdens første kunstige intelligens, svarende til et menneske.

Hvad den drømmer om, kan vi kun drømme om.

Posted in computer.

Teknologi-guruer til danske topfolk: Forbered jer, før teknologien river tæppet væk under jer!

Den teknologiske udvikling går som bekendt stærkt, men hvad vil det egentlig sige? Konkrete svar på det spørgsmål fik flere end 100 topfolk fra blandt andet dansk erhvervs- og forskningsliv nærmest skudt i smasken med maskingeværsalver ved denne uges IDA-konfe­rence Driving Technology.

Aftrækkeren blev primært betjent af forskellige personligheder inden for områder som bioengi­neering, robotteknologi og kunstig intelligens med tilknytning til det amerikanske Singularity University. Ikke alle oplægsholdere havde dog direkte tilknytning til kursusinstitutionen, eksempelvis åbningstaleren, IDAs formand Frida Frost – og så alligevel.

Som omkring et dusin andre deltagere, der blev bedt om at rejse sig og præsentere sig selv, har hun nemlig gennemgået et kursusforløb hos Singularity University. Og det samme har IDAs adm. dir., Carl Aage Dahl, der også var blandt deltagerne ved Driving Technology.

Undgå Kodak-øjeblikket

»Vores mål for i dag er at undgå Kodak-øjeblikke,« lød det fra Frida Frost under åbningsindlægget.

Hjemsted i Silicon Valley, hvor folk fra over 85 lande er blevet uddannet.
Afholder alt fra 10-ugers sommerkurser for studerende til syv-dages programmer for virksomhedsledere samt konferencer over hele verden.
Grundlagt som nonprofitorganisation i 2008; blev for-profit i 2012.
Sponsoreret af blandt andre Google, Nokia, LinkedIn og X Prize Foundation.

Et Kodak-øjeblik, eller ‘Kodak moment’, bliver som bekendt brugt om mindeværdige øjebliksbilleder, men det var hverken øjeblikket lige inden, en vandballon rammer en kind, eller ansigtsudtrykket på passagererne i en rutsjebane, der suser nedad, IDA-formanden havde i tankerne.

Nej, det var det øjeblik, da udbredelsen af digital fototeknologi overhalede det verdensdominerende Eastman Kodak Company, grundlagt 1888, indenom og i januar 2012 sendte virksomheden i betalingsstandsning.

Fortællingen om en mastodont, der sover i timen eller hviler på laurbærrene, kan overføres til flere andre foretagender, eksempelvis video­udlejningskæden Blockbuster, der er gået konkurs i USA og døjer med forretningen flere andre steder i verden. Alt imens stortrives den digitale videostreamingtjeneste Netflix.

Disruptive teknologier

Kodak og Blockbuster blev på konferencen brugt som eksempler på, hvor galt det kan gå, når de såkaldte distruptive teknologier ankommer. Det vil sige teknologi, der kommer ind fra sidelinjen og vender op og ned på det marked, virksomhederne opererer i.

»Vi vil ikke drives af teknologi, vi vil drive teknologien,« sluttede Frida Frost med henvisning til konferencens titel.

Og det var netop det overordnede mål med konferencen: at klæde deltagerne på, så de ikke går til grunde som følge af distruptive teknologiers ankomst, men i stedet kan vende dem til deres fordel.

Det blev startskuddet til næste oplægsholder, Salim Ismail. Han er såkaldt ambassadør for Singularity University og har en fortid som blandt andet leder af internetvirksomheden Yahoos incubator-division – der, hvor nye ideer bliver født.

Med ambassadørens entré på scenen begyndte et præsentations­forløb, der i hastighed, men også slagkraftighed lignede skudsalver fra et maskingevær ladt med eksempler på teknologiske fremskridt.

17-årig kræftforsker

Der var historien om Jack Thomas Andraka, der i en alder af 17 kan kalde sig kræftforsker og i en alder af 15 kom på en metode, der tester for særlige biomarkører, der potentielt kan afsløre kræft i bugspytkirtlen langt mere effektivt end andre test. Og dermed dramatisk øge overlevelseschancerne for en kræfttype, der ofte er fatal.

Fortællingen om Jack Thomas Andraka blev brugt som eksempel på, hvordan det at anskue tingene på en ny måde kan vende op og ned på alt.


Brad Templeton talte bl.a. om autonome biler og gjorde opmærmsom på, at vi skal forholde os til problemstillinger som at når bilerne er autonome, så kan eksempelvis politiet i princippet bruge bilen til at anholde føreren – simpelthen ved at overtage kontrollen med køretøjet. (Foto: Johs Krarup/IDA)

Også Googles forsøg med selvkørende biler fyldte en del på konferencen. Særligt Brad Templeton fra den digitale rettighedsorganisation Electronic Frontier Foundation beskæftigede sig med emnet.

»De kan redde liv, fordi de kører mere sikkert end et menneske,« sagde han og fortsatte:

»Folk er rimeligt dårlige bilister.«

Når politiet overtager bilen

Men hvad har selvkørende biler med digitale rettigheder og dermed Brad Templeton, at gøre?

Jo, når bilerne er autonome, så kan eksempelvis politiet i princippet bruge bilen til at anholde føreren – simpelthen ved at overtage kontrollen med køretøjet. Og den slags problemstillinger skal vi forholde os til, påpegede Brad Templeton.

En anden oplægsholder var Neil Jacobstein, formand for linjerne for kunstig intelligens og robotteknologi ved Singularity University. Robotteknologi var eksemplificeret ved en stribe videoer af alt fra robotter, der kan rejse sig, når de falder, til droner, der på imponerende vis kaster en stav mellem sig, alt imens de holder sig svævende i luften.

To indlæg blev præsenteret som ‘Engineering Life I+II: Biotechnology’, og de fik flere konferencedeltagere til at løfte øjenbrynene. Indlæggene havde formand for biotek-linjen ved Singularity University Raymond McCauley som afsender, og det overordnede mål var at give tilhørerne en idé om, hvor langt bioteknologi faktisk er kommet.

Viden med mening

Til at illustrere den pointe hev McCauley dna-sekventering frem. I 2001 tog det 13 år og kostede omkring 2,7 mia. dollars eller 14,7 mia. kroner at sekventere det menneskelige genom, fortalte han. I januar 2014 tager det mindre end tre dage og koster under 1.000 dollars svarende til under 5.400 kroner. Det er ifølge McCauley en forbedring på 4.270.500.000 gange siden 2001.

»Det kommer til at koste mindre, end det koster at trække ud i toilettet. Faktisk tror jeg, toilettet bliver den mest opkoblede enhed i dit hjem,« sagde han med henvisning til, at det, der havner i toilettet, konstant vil blive analyseret for at afsløre vores sundhedstilstand.

I forhold til helbred er et andet perspektiv, som Raymond McCauley ser det, muligheden for at kunne foregribe ellers uundgåelige, arvelige sygdomme. For dna-sekventering kan netop bruges til at vise, om en person risikerer at få eksempelvis en bestemt form for kræft. Og selvom sygdommen ikke kan behandles, kan den måske forebygges, mens tid er, mener Raymond McCauley.

Men tilbage til målet om at undgå Kodak-øjeblikket. Her havde Salim Ismail medbragt et tip til større virksomheder, som han mener er i særlig fare for at falde i fælden: Hyr et hold til at komme på teknologier, der kan rive tæppet væk under din virksomhed:

»Betal dem for at starte en virksomhed, der ‘disrupter’ dig. Det er bedre, hvis du ejer dem, der gør det.«

Posted in computer.

Valget står mellem to hovedveje mod et Danmark uden fossile brændsler

Med denne uges offentliggørelse af Energistyrelsens scenarieanalyser af det danske energisystem frem mod 2050 er der for første gang skabt en fælles reference for politikerne og os andre i debatten om, hvorvidt og hvordan man kan indrette et Danmark helt uden fossile brændsler. Forudsat selvfølgelig at man anerkender dette politiske mål.

Læs også: Ny beregning: Det koster hver dansker 1.000 kroner at blive fossilfri

Men scenarieanalyserne gør det samtidig glasklart, at politikerne inden alt for længe skal foretage et vigtigt valg mellem to veje frem mod målet.

Kort fortalt præsenterede styrelsen fire forskellige scenarier for 2050, som alle viser, at det er teknisk muligt at energiforsyne bygninger, biler, fly, tog, virksomheder og private hjem med videre udelukkende ved hjælp af vedvarende energi. Og at det er muligt med den teknologi, vi kender i dag.

At gøre dette koster mellem 5 og 22 pct. mere i årlige omkostninger i 2050 – afhængig af det valgte scenarie – end i et 2050-scenarium, hvor vi fortsætter som nu med fossile brændsler som vigtigste energi­kilde.

De fire scenarier – som alle forudsætter besparelser på 30-35 pct. i energiforbruget – fordeler sig på to biomasse-scenarier og to vindkraft/brint-scenarier:

I Biomasse-scenariet, der har et årligt brændselforbrug på 443 PJ, importerer man store mængder biomasse, beholder centrale kraftværker med lavere kapacitet end i dag og kombinerer med en del vindkraft og en elektrificering af transportsektoren. Det er bukettens biligste scenarium.

I scenariet Bio+ ser energisystemet ud som i dag – blot erstattes kul, olie og naturgas med masser af importeret biomasse, og benzin og diesel med biobrændstoffer. Det giver et brændselsforbrug på 710 PJ og er det dyreste scenarie.

I Vindkraft-scenariet elektriciferes kraftigt i transport-, varme- og indu­stri-sektorerne, og der udbygges heftigt med havvind, svarende til en havmøllepark på 400 MW om året. Brint anvendes til opgradering af biogas, og man anvender biomasse, der svarer til, hvad vi selv kan producere i Danmark. Dette scenarium er det næstbilligste og har et brændselsforbrug på 255 PJ. Her er ingen centrale kraftværker tilbage.

Endelig er der Brint-scenariet, hvor bioenergiforbruget skæres yderligere ned og erstattes af brint – især til opgradering af biogas og biomasse. Her behøves endnu mere vindkraft, og her er heller ingen centrale kraftværker tilbage.

Brintscenariet er det næstdyreste scenarium, men har det laveste brændselsforbrug på bare 192 PJ.

Det overordnede valg

Rapporten om de fire scenarier inde­holder selvfølgelig rigtig mange flere detaljer, beregninger, overvejelser og redegørelser for sammenhænge og resultater, som man selv kan studere.

Og selvsom Energistyrelsen selv lægger vægt på, at der ikke er tale om facitlister for, hvordan energisystemet skal strikkes sammen, så træder konturerne af et vigtigt, overordnet valg alligevel frem i rapporten: valget mellem et vindkraft- og et biomassesystem.

Dette valg indebærer blandt andet en stillingtagen til biomasse som bæredygtig ressource i større stil og en stillingtagen til, om vi vil basere vores energiforsyning på importeret biomasse, som udfordrer brændselssikkerheden. Eller om vi hellere vil have et gennemelektrificeret vinddrevet system med begrænset brug af biomasse, men hvor vi bliver udfordret på elforsyningssikkerheden.

Kendt eller ukendt

Det er også et valg mellem en kendt struktur med (enkelte) centrale kraftværker i biomassemodellen og en ny struktur uden kraftværker, massiv satsning på vindkraft og relativ nye brint- og opgraderingsteknologier.

Ifølge Energistyrelsens oplæg skal dette valg træffes ‘kort efter 2020’. Andre mener, at det skal ske allerede, når energipolitikerne begynder at træffe beslutninger, der rækker ud over 2020 og skal afløse den nuværende energiaftale.

Med scenariernes mange fællestræk – som f.eks. udbygning med vindkraft og en vis elektrificering – giver det god mening, at politikerne tænker sig om nogle år endnu.

For andre – f.eks. teknologi­udviklere og investorer – kunne det måske være rart tidligere at få et vink om, hvilken vej Danmark vil gå frem mod et energisystem uden fossile brændsler.

Posted in computer.

Spørg Scientariet: Hvad bestemmer en regnbues krumning?

Lars Rasmussen skriver: Hvilke faktorer bestemmer regnbuens krumning?

Christoffer Karoff, postdoc og solfysiker på Aarhus Universitet, svarer:

En regnbue er altid cirkelformet, så derfor vil spørgsmålet i virkeligheden være: Hvilke faktorer bestemmer en regnbues størrelse? Og den bliver bestemt af, hvorfra man ser på den.

Det specielle ved en regnbue er, at det, vi ser, er lyset fra Solen, der bliver reflekteret af små dråber i atmosfæren, f.eks. regn. Hvis man tegner en lige linje mellem det punkt, hvor du står, og vanddråberne samt en linje mellem vanddråberne og Solen, vil disse to linjer have en vinkel på omkring 40 grader, hvilket svarer til brydningen af lyset.

Derfor vil størrelsen afhænge af, hvor du står i forhold til regndråberne. Fra to forskellige steder i København kan regnbuen se meget forskellig ud i størrelse, hvilket ud over vinklen er betinget af brydningsindekset, som kan variere en smule alt efter temperatur og lignende.

Ligeledes vil placeringen af regnbuen variere, alt efter hvor man står, eller hvor skyerne bevæger sig hen. Regnbuerne skabes således i et fællesskab mellem os, skyerne og Solen – så flytter vi os, flytter regnbuen sig også. Derfor kan man sagtens sige, at der står en krukke guld for enden af regnbuen, for man kan slet ikke komme derhen – den flytter sig bare.

Grunden til, at man får en rund form på en regnbue, er, at vinklen mellem os og regndråberne skal være den samme hele vejen rundt i forhold til Solen, men man kan kun se den øverste bue, når man står på Jorden. Fra et fly over skyerne vil man derimod kunne se hele rundingen på regnbuen.

Dette svarer dermed også på læser Steffen Petersens spørgsmål, der lyder: Jeg har engang fra et flyvindue iagttaget en cirkelrund regnbue. Var der blot tale om en spejling, eller ser regnbuer runde ud så højt oppe fra?

Christoffer Karoff: De ser runde ud så højt oppe fra.

Læs mere om regnbuer, andre naturfænomener og alt mellem himmel og jord, og stil dine egne spørgsmål her

Posted in computer.

Teknologierne som vandt anden verdenskrig





Engineers of Victory fortæller historien om de mennesker og den teknologi, som var med til at sikre de allierede sejren over aksemagterne under anden verdenskrig.

COMPUTERWORLD LÆSER

Computerworld Læser er vores nedslag på spændende, underholdende eller lærerige bøger vi falder over.

Det er ikke nødvendigvis nyheder, bestsellers eller bøger med direkte relation til it – men bøger som har en relation til udviklingen af de videnskaber, den historie eller kultur, som er en del af den teknologiske og digitale hverdag, vi nu lever i.


Det er en velkendt kliché i it-branchen at understrege, at alting går hurtigere og hurtigere. Vi lever, med andre ord, i en ufattelig spændende tid – og de andre tidsaldre skulle skamme sig for at have leveret en knap så spændende virkelighed.

Men læser du Paul Kennedys spændende bog om den teknologiske udvikling under anden verdenskrig, vil du formodentlig sidde tilbage med en større respekt for de opfindere og ingeniører, der skabte store forandringer med små midler.

Kennedys mål med bogen Engineers of Victory, med undertitlen The problem solvers who turned the tide in the second world war, er da også at vise, hvordan nye teknologier gjorde en reel forskel under anden verdenskrig på fem udvalgte områder.

Det fem områder strækker sig fra konvoj-opgaverne i Atlanten, hvordan en blitzkrig skal stoppes over kampen om luftherredømmet til D-dagen og til sidst, hvordan amerikanerne fik løst afstandsproblemerne ved angrebene på Japan.

Områderne er interessante, især for lænestolsgeneraler med interesse for anden verdenskrig, fordi metoderne ofte blev fundet mere eller mindre ved at tilfælde. Og i næsten alle tilfælde gennem hurtige iterationer.

Og intet viser det så godt som udviklingen i rækkevidden for de allierede jægerfly: I maj 1943 var rækkevidden 173 miles for en Spitfire – eller lige nok til at dække den Engelske Kanal og den nordligste franske kyst. 10 måneder senere kunne en P-51 række 600 miles, eller lige nok til en tur til Prag. En udvikling som blev hjulpet på vej af udviklingen af ekstratanke i papir og hastige tilpasninger af de eksisterende flytyper.

En anden veloplagt fortælling handler om kampen mod de tyske ubåde, som i begyndelsen af krigen var en frygtet fjende, når de livsvigtige forsyninger skulle fra USA til England.

Men i løbet af få måneder i forsommeren 1943 vendte billedet, og pludselig blev der sænket lige så mange tyske ubåde som allierede fragtskibe. I efteråret 1943 var ubådenes magt for alvor knækket, da der i oktober blev sænket flere ubåde end fragtskibe. Fordi kombinationen af nye våben, bedre detektorsystemer og langtrækkende fly tilsammen gjorde det muligt at ændre kendte strategier og i stedet gøre ubådene til byttet.

Engineers of Victory er en hyldestbog til de ofte glemte opfindere og organisatorer, som var med til at vinde anden verdenskrig. Men det er også en bog om at skabe systemer, som håndterer feedback og sikrer, at der konstant foregår produktudvikling – så man ikke ender som de amerikanske ubåde, som sejlede med defekte torpedoer i næsten 2 år, fordi ingen ville indrømme fejlen. 

Engineers of Victory - The problem solvers who turned the tide in the second world war. Penguin Books. Udgivet i 2013. 435 sider.



Posted in computer.