Daily Archives: May 15, 2014

En ejerandel til Københavns Kommune på 95 procent i stedet for 55 procent af byudviklingsselskabet By & Havn er en af konsekvenserne af torsdagens godt 11 milliarder kroner dyre metroaftale mellem staten og kommunen.

Og det glæder teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten, selv om der følger en gæld på 16,5 milliarder kroner med i aftalen.

»Djævelen ligger jo altid i detaljen. Så det bliver spændende at se, hvad vi kan med den øgede ejerandel. Men umiddelbart venter jeg, at vi kan bruge ejerskabet mere aktivt, så vi i højere grad kan anvende grundene i Nordhavnen og Ørestaden til at gavne Københavns klimaplaner og miljømål,« siger Morten Kabell.

Nordhavnen bliver ellers markedsført som en meget grønt og bæredygtigt anlagt bydel, men du er ikke tilfreds?

»Nej, vi mangler stadig en masse rekreative områder og at kunne bygge mere alment, end vi hidtil har kunnet. Der er kommet ekstremt lidt alment, men for mig er social bæredygtighed også vigtig.«

Staten gik efter pengene

Hvordan har statens andel i By & Havn kunnet spærre for de ambitioner?

»For de statslige repræsentanter i By & Havns bestyrelse har det været mere vigtigt at få penge i kassen.«

Men nu får kommunen jo en gevaldig gæld, så I bliver vel også nødt til at skele til pengepungen?

»Ja, selvfølgelig. Men historisk ser kommunen mere langsigtet på vores investeringer og på, at vores grundsalg og ejendomme skal understøtte den udvikling, vi ønsker. Staten har derimod ønsket sig penge i kassen nu og her.«

Tunnel under Svanemøllebugten

Et af de nyere konfliktpunkter mellem staten og Københavns Kommune var størrelsen på det Nordhavnsvejprojekt, som nu efter planen bliver forlænget til en decideret biltunnel under Svanemøllebugten. Kommunen håbede længe at kunne anlægge et fremtidssikret projekt, men den daværende borgerlige transportminister Hans Christian Schmidt (V) sagde nej.

Har den frustration ikke også medført et håb om større råderet i sådan nogle sager?

»Jo, det er klart, at hvis vi selv kom til at bestemme, hvordan vi kan gøre det godt for københavnerne, er det tilfredsstillende. Jeg synes ikke, hverken den tidligere eller nuværende regering har kunnet levere det, København har brug for,« siger Morten Kabell.

I folkemunde er den seks etager høje bygning på Esplanaden 50 kendt som ‘Huset med de blå øjne’ på grund af vinduerne, der reflekterer vandet i Københavns Havn. Selv på en opklaret forårsdag virker A.P. Møller – Mærsks hovedsæde dog noget tilknappet, som det ligger der bag velfriserede plæner og pertentligt rene flisegange.

Men facaden snyder.

For inde bag de spejlende blå øjne er en regulær kulturrevolution de seneste år skyllet gennem det gamle konglomerat.

Med ‘åbent skib’ for folket, tre millioner Facebook-venner, medieadgang til topledelsen og kapitalmarkedsdage for finansverden er Mærsk- gruppen begyndt at omfavne offentligheden, som den i årtier har omfavnet nye markeder kloden rundt.

Opret et cv på Jobfinder – den lige vej til en ny karriere

Da vi træder ud af elevatoren på sjette sal, er her mere glas end mahogni. Mere summen fra kaffeautomaten end tunge tik-tak fra antikverede standure. To år efter patriarken hr. Møllers død er der mere erhverv end klenodie over direktionsgangen på Esplanaden. 

Gruppen har sendt sin højeste topchef, den 1,98 meter høje Claus Hemmingsen, til interviewet. Ud over at være medlem af den seks mand store direktion, Executive Board, er han også CEO i Maersk Drilling, den ene af gruppens fire grundpiller.

Vi er her for at høre, hvordan Mærsk vil omsætte åbenheden til forretning. Et godt omdømme kan styrke selvfølelsen hos enhver virksomhed. Men er det også godt købmandskab?

»Det er ikke nogen enkel opgave at dokumentere værdien af åbenhed på bundlinjen,« indleder Claus Hemmingsen, da vi har sat os til rette i de behørigt lyseblå stole.

»Men jeg tror på, det har en positiv effekt på forretningen, når vi får 750 ansøgere til et driller trainee-program, hvor vi optager 12. Så mange fik vi slet ikke før i tiden. Det har også en positiv effekt, når vi får fortalt historien om vores verdensklasse-simulator hos Maersk Training, og de store olieselskaber begynder at tale positivt om den.«

Den store omkalfatring

Bag de konkrete eksempler gemmer sig også et behov for at synliggøre de mange virksomheder i gruppen.

Før i tiden var A.P. Møller – Mærsk nærmest synonym med containerrederiet Maersk Line. Men i de senere år har Mærsk haft et ønske om også at ekspandere de andre ben i gruppen. For at det skal lykkes, er det afgørende, at kunder, investorer og andre stakeholders får et større kendskab til, hvad de enkelte selskaber arbejder med og præsterer, forklarer Claus Hemmingsen.

Når man taler åbenhed i Mærsk, svarer ‘før i tiden’ til årene inden 2007, hvor Nils Smedegaard Andersen tog over som CEO og indledte en omkalfatring af det traditionsbundne – og i nogles øjne traditionsramte – konglomerat.

For Claus Hemmingsen rækker Mærsk-historien dog væsentligt længere tilbage – faktisk mere end tre årtier til 1981, hvor han entrerede Mærsk som shippingelev:

»Vi er gået fra helst ikke at ville i medierne – ikke fordi vi ikke ville stå ved det, vi gjorde, men nærmere som udtryk for en ydmyghed over for de resultater, vi leverede,« siger han og trækker linjen op til i dag, hvor gruppen langt oftere stiller organisationen og sågar topcheferne til rådighed for offentlighedens nærmest ubegrænsede appetit på et kig ind bag den syvtakkede stjerne.

Hvor går grænsen for åbenheden?

»Der er naturligvis nogle begrænsninger i forhold til kontrakter og medarbejdere og forretningsfølsomme oplysninger, hvor vi ikke føler, det er os beskåret at tale. Men så længe vi bliver spurgt til forretningen og vores virke, ser jeg egentlig ikke nogen klar grænse.«

Jagter 3.000 nye medarbejdere

Åbenhed giver synlighed. Og synlighed er hård valuta på et globalt jobmarked, hvor Mærsk-gruppen konkurrerer med attraktive internationale arbejdsgivere om morgen­dagens talenter.

For Maersk Drilling, Claus Hemmingsens egen del af gruppen, er synligheden og det gode omdømme blandt ingeniørerne særligt vigtigt.

Virksomheden, der beskæftiger cirka 3.300 mennesker med at bore og klargøre brønde for olieselskaber, har siden 2011 investeret mere end 28 milliarder kroner i nye borerigge og -skibe. Det kræver sit mandskab – nærmere bestemt 3.000 nye medarbejdere frem mod 2016, hvoraf cirka 200 vil være ingeniører.

»Den åbenhed, gruppen har lagt for dagen, har stor betydning for, at vi kan tiltrække de dygtigste mennesker. Men det betyder i den grad også noget for vores nuværende med­arbejdere, at de ser deres arbejdsplads profileret.«

Offshore er fortsat et erhverv i vækst, men også en industri, der for mange er lig med voldsomt grej og mænd i beskidte kedeldragter.

»Når der skal laves en tv-udsendelse, eller når vi selv skal producere en video, er det  jo ikke nødvendigvis interessant at vise en driller, der sidder i 20 minutter bag en skærm og arbejder med et joystick. Dér vil medierne hellere vise nogle store rør og olie, der sprøjter, for at give fortællingen liv. Sandheden er blot, at der ikke skal være nogen olie, som sprøjter omkring på drill-floren,« forklarer Claus Hemmingsen og understreger behovet for diversitet i en global virksomhed anno 2014:

»De ansøgere, vi får i dag, er hurtigere til at tilpasse sig ny teknologi, hvor de ældre generationer nok har mere føling med selve boreprocessen. Vi har i allerhøjeste grad brug for begge dele.«

Diversitet er afgørende

A.P. Møller har altid haft et smæld af Dannebrog over sig, og hovedaktionæren, Mærsk-familien, lægger stadig vægt på sit danske ophav. Men selv om dansk arbejdskraft fortsat udgør en vis kerne, så rækker dansk ikke i en global hverdag:

»Vi er utroligt glade for kvaliteten af danske ingeniører, for deres fokus på kreative løsninger og deres høje arbejdsmoral. Men vi sætter også stor pris på de østeuropæiske ingeniører, der er stærke på matematikken. Eller på andre nationaliteter for den sags skyld. Og når vi sætter kontor op i Luanda (Angolas hovedstad, red.), går vi gerne efter lokale med et stærkt lokalt kendskab,« forklarer Claus Hemmingsen.

»Diversitet er afgørende for os, og vi arbejder ikke med kvoter for, hvor mange af vores medarbejdere der skal være danske. Vi går efter de dygtigste.«

Alene i Maersk Drilling arbejder der for tiden 52 forskellige nationaliteter.

Ny teknologi skaber vækst

Med kombinationen af transport og energiudvinding er A.P. Møller – Mærsk en teknologi-intensiv koncern, som i disse år investerer store milliardbeløb – regnet i dollars – i fornyet vækst. Og de teknologiske overvejelser rækker helt til tops i organisationen:

»Teknologi fylder mere på vores dagsorden i Executive Board, end de fleste formentlig tror. Da Maersk Line skulle vælge skrogtype til Triple E-serien, blev det nøje diskuteret på vores møder. Det samme gælder optimering af løftegrejet til at håndtere de enorme mængder gods i vores havneterminaler. Eller automatiseringen af arbejdet på vores rigge, så vi kan få mennesker ud af harms way (fareområdet, red.),« forklarer Claus Hemmingsen.

Maersk Drilling er en af gruppens mest teknologitunge virksomheder med cirka 200 ingeniører ansat. Her er teknisk nyudvikling afgørende i kampen for at forblive en attraktiv partner for kunder og leverandører – og for at indfri målet om et resultat på en milliard dollars i 2018:

»Der er to formål med vores vækststrategi. Dels er vi udset som en mere central del af gruppen, hvilket kræver, at vi bliver en større og mere stærk spiller både for vores kunder og internt. Dels vil vi gerne være mere interessante for leverandørerne, så de vælger os som samarbejdspartner i udviklingen af ny teknologi. Begge dele tror vi på lykkes, når vi kommer op på 25-30 rigge.«

Ved indgangen til 2014 opererede Maersk Drilling 16 borerigge – med yderligere 8 nybyggede rigge og boreskibe under levering frem til 2016. Dertil kommer forretninger i Egypten og Venezuela, hvoraf sidstnævnte er sat til salg.

Simulering sparer millioner

Virksomheden koncentrerer i dag kræfterne om dybvandsmarkedet, hvor der bores i dybder ned til 12 kilometer, og om ultra-harsh-segmentet, som ikke mindst i den norske del af Nordsøen byder på nogle af klodens hårdeste betingelser for olieefterforskning.

»Teknologisk set er der ikke afgørende forskel på at bore i ultra-harsh-miljøer og på dybt vand. Men på dybt vand-segmentet udvikler brugen af data sig for tiden markant,« siger han og uddyber:

»Vi har en masse udstyr nede i brønden, som hiver data op, mens vi arbejder. De data bliver i dag analyseret inden for en 12-24 timers periode. Kan vi skære 10 procent af den tid ved at anvende simuleringsteknik fra andre industrier, sparer vi hurtigt olieselskaberne for store beløb, når de daglige omkostninger ligger i omegnen af en million dollars.«

Jeres kolleger i Maersk Line har investeret massivt i Triple E-serien på et tidspunkt med stor overkapacitet på containermarkedet. Alene siden 2011 har Maersk Drilling forpligtet sig til investeringer på 5,2 milliarder dollars – i en periode med særdeles høje kontraktpriser. Risikerer I ikke at investere på toppen?

»Siden 2005 har vi opereret i et utrolig stærkt marked. Og vi tror stadig på markedet. Det er rigtigt, at vi lige nu oplever en snert af overkapacitet i dybvandssegmentet, ligesom nogle olieselskaber har udsat planlagte efterforskninger for i stedet at trimme forretningen. Den afmatning forventer vi vil vare endnu 12-24 måneder. Men vi er i markedet på den lange bane. Og den langsigtede efterspørgsel efter olie er ikke alene intakt, den vil også skulle indfris på dybt vand, for det er her, de resterende oliereserver findes.«

Nej tak til skifergas

I de seneste år har teknologien til udvinding af skifergas frigjort nye olie- og gasreserver, særligt i USA, der i 2013 tangerede Rusland som verdens største producent af fossile kulbrinter.

»Skifergas er en forsyningskilde, vi ikke så komme for fem år siden,« medgiver Claus Hemmingsen, »og jeg tror, den vil være en del af forsyningen i mange år frem. Især i USA. Men selv om det tager en smule efterspørgsel ud af markedet, vil skifergas ikke fundamentalt forandre markedet.«

2007: Medlem af Executive Board, svarende til direktionen, i A.P. Møller – Mærsk-gruppen.

2005: Adm. direktør i Maersk Drilling.

1981: Ansat som shippingelev. Har desuden arbejdet for APM Terminals og været udstationeret for Maersk Line i Hongkong og Singa­pore. Har en Executive MBA fra IMD i Schweiz.

Hvorfor ikke?

»For det første begynder man ligesom ved al anden udvinding med de lettest tilgængelige brønde. Men når de er udtømt, vil prisen på de resterende brønde være nogenlunde den samme som ved udvinding på dybt vand, hvilket kræver en oliepris på 75-80 dollars pr. tønde, før du rammer breakeven.«

Og Maersk Drilling har ingen planer om at bevæge sig ind på markedet:

»Skifergas opererer onshore, mens vores ekspertise ligger i offshore og de mere komplekse operationer. Så nej, vi har ikke overvejet at gå ind i det.«

Klar tale er også åbenhed – og vi har nået målet for interviewet. Men har Mærsk også nået målet for åbenheden?

»Åbenhed er ikke et stykke arbejde, du bliver færdig med. Men jeg oplever, at vi har fået et åbent og solidt forhold til vores mange stake­holders i dag, så overordnet set tror jeg, vi er ved at være der, hvor vi gerne vil være.«

Tommy Brandi Krog har tidligere arbejdet i A.P. Møller – Mærsk

Læs magasinet Profil 2014

Både det danske og det svenske forsvar kendte til det russiske overvågningsfly, der den 3. marts var tæt på at kollidere med et SAS-fly, der var lettet fra Kastrup.

To danske F16-jagere var fløjet op på siden af det russiske fly og havde identificeret det, inden det passerede kun 90 meter fra SAS-flyet. Det russiske fly fløj uden den transponder, som gør det muligt for den civile luftkontrol at identificere og følge flyet, men det kunne ses på det danske forsvars primærradar.

»Det russiske fly havde været i området i lang tid, og vi havde fulgt ham på radaren hele tiden. Vores F16-fly havde fløjet lige ved siden af ham lidt mere end en time inden hændelsen,« siger oberst i flyvertaktisk kommando og chef for operationsdivisionen, Søren Andersen.

Hvorfor advarede I ikke SAS-flyet i bedre tid end det lykkedes for svenskerne, hvis I konstant fulgte det på radaren?

»Flyet var under svensk kontrol, og Flyvevåbnet kunne ikke vide, om SAS-flyet allerede havde fået en kurskorrektion. I et kontrolleret luftrum ser radarbilledet sådan ud hele tiden, og der var intet usædvanligt, som gjorde, at Flyvevåbnet så behov for at reagere,« svarer Søren Andersen.

Han pointerer desuden, at Flyvevåbnet er i konstant kontakt med den danske flyvekontrol, men ikke den svenske. Han ved derfor ikke, hvordan denne sag er blevet håndteret af myndighederne i Sverige, som har ansvar for det luftrum, hvor flyene nærmede sig en kollision.

Flyvevåbnet var på vingerne for at identificere flyet, efter at russerne var blevet spottet på det danske militærs primærradar. Flyvevåbnet blev derfor i luften, til der var sikkerhed for, at der var tale om et russisk fly, som af de svenske myndigheder er beskrevet som et overvågningsfly af typen Iljushin Il-20 m.

»Vores primære formål med at flyve flyet i møde var at identificere det. Det fløj fuldt lovligt i internationalt luftrum uden for 12-mils-grænsen, men inden for Sveriges flyvekontrolansvarsområde,« siger Søren Andersen med henvisning til de 12 sømil fra kysterne, der betragtes som dansk farvand og luftrum.

De to danske F16-fly betød også, at de civile flyveledere kunne se, at der var fly i området og tage hensyn til det, så længe de to danske fly befandt sig i nærheden af det russiske. Det skyldes, at alle fly i det danske forsvar flyver med transponder, medmindre der er tale om øvelser i lukkede områder eller om skarpe indsatser i for eksempel Libyen.

Tyve usynlige fly om året

Uden at kende det eksakte tal vurderer Søren Andersen, at flyvevåbnet ca. 20 gange om året opdager fly, der flyver i nærheden af dansk luftrum uden transponder, og som dermed er usynlige for civile luftfartsmyndigheder og fly.

»Jeg har ikke umiddelbart tallet, men det er bestemt ikke noget, der sker hver dag. Når det sker, er det altid russiske fly, der er tale om,« siger han.

Samtidig vurderer obersten, at flyvevåbnet er i stand til at opdage alle de tilfælde, hvor fly flyver uden transponder i nærheden af Danmark. Udover de russiske militærfly flyver nogle mindre privatfly også efter de såkaldte visuelle flyveregler uden transponder.

Mens kommunerne stadig river sig i håret over fordelingen af 20 MW-puljen, bygger Hvidovre Hospital et nyt kæmpe solcelleanlæg, der skal producere 700 MWh årligt og spare omkring en million kroner om året på elregningen.

Regionsrådet i Hovedstaden har netop bevilget hospitalet 20 millioner kroner til opsætning af et anlæg, der kommer til at fylde 6.000 kvadratmeter på det 10.000 kvadratmeter store tag.

Hospitalet har endnu kun fået foretaget en screening af projektet og kan derfor ikke angive præcist, hvor stor effekten på anlægget bliver. Først skal den rette entreprenør findes via et EU-udbud. Anlægget skal stå færdigt til foråret 2015.

Anlæggets produktion skal afsættes direkte i bygningen under den såkaldte nettomålerordning, så strømmen bliver både gratis og afgiftsfri for hospitalet, der årligt har energiomkostninger for i alt 60 millioner kroner.

Projektdirektør for Hvidovre Hospitals byggeafdeling Finn Bloch forklarer, at solcellerne blot bliver et supplement til hospitalets høje strømforbrug, der formentlig vil ligge over anlæggets peak-kapacitet døgnet rundt.

»Vi har jo den fordel, at vi har et meget stort strømforbrug nærmest døgnet rundt, så vi er ikke så afhængige af, at strømmen kun skal bruges på bestemte tider. Forskellen er altså bare, at vi skifter noget af den ‘sorte’ strøm, vi alligevel bruger, med grøn energi,« siger Finn Bloch.

Besparelserne på el-regningen skal ifølge Finn Bloch kunne betale anlægget hjem over en periode på højst 15 år.

Harme i kommunerne

Det enorme solcelleanlæg er ekstra salt i såret for flere af landets kommuner, der i øjeblikket stor i en penibel situation efter fordelingen af den kommunale 20 MW-pulje. Puljen var kommunernes chance for at få økonomi i deres solcelledrømme, da de ellers er forpligtet til at udskille hvert enkelt anlæg i et selvstændigt elforsyningsselskab.

Det krav regionerne derimod ikke ligger under for. Det har blandt andet fået Kommunernes Landsforening til at rette sin vrede mod klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) og bede ham ændre på reglerne, så der er lige vilkår i de forskellige dele af den offentlige sektor.

Da kommunernes solcellepulje blev overtegnet, samme dag som den åbnede, med næsten det dobbelte af puljens kapacitet, betød det, at Energinet.dk måtte trække lod om samtlige anlæg. Flere af kommunerne havde allerede etableret anlæg, som ikke fik dispensation, og står nu med overvejelser om at pille dem ned igen med millioner af spildte skattekroner til følge.

Det var en sensation, da forskere med Bicep2-teleskopet på Antarktis for to måneder fremlagde observationer af såkaldte primordiale B-bølgetyper, der kunne tolkes som bevis for en inflationsproces i det tidlige Univers umiddelbart efter Big Bang.

Fysikeren Liam McAllister fra Cornell University kaldte det en spektakulær og historisk opdagelse.

Ligesom lys kan være polariseret, er der også en svag grad af polarisation af det kosmiske baggrundssignal. Der findes to forskellige polarisationssignaler, kaldet E-bølgetyper og B-bølgetyper, fordi disse minder om egenskaber af det elektriske felt (E) og det magnetiske felt (B) inden for elektrostatikken.

E-bølgetyperne blev opdaget i 2002, men de er ikke særlig interessante, da de blev dannet lang tid efter inflationsperioden på et tidspunkt, hvor stråling og atomer stadig var tæt koblet til hinanden.

De første B-bølgetyper blev detekteret sidste år af South Pole Telescope, men de stammer fra gravitationelle linseeffekter i forbindelse med store galaksehobe. De har dog nærmest kun karakter af et forstyrrende baggrundsignal, der skal fjernes, for at man kan se de primordiale B-bølgetyper, der er forbundet med inflationsprocessen.

Han tilføjede dog et par advarende ord om, at det måske var for godt til at være sandt. Først når et andet eksperiment kan bekræfte observationerne, kan vi tillade os at åbne champagneflaskerne, mente McAllister.

Måske var advarslen passende?

Mange astrofysikere har nemlig sidenhen spekuleret i, om forskerne har fejltolket deres data og ikke mindst, om galaktisk støv kan forklare det sensationelle resultat.

Når andre forskere ivrigt har spekuleret i mulige fejlkilder, skyldes det forskerne fra Bicep2-konsortiet fandt, at den såkaldte r-faktor, der groft sagt beskriver styrken af de såkaldte primordiale B-bølgetyper i den kosmiske baggrundsstråling, var omkring 0,2.

Andre observationer har indikeret, at denne værdi skulle være langt lavere – omkring 0,1.

Adam Falkowski fra Laboratoire de Physique Théorique d’Orsay i Frankrig skrev på sin blog Resonaances, at Bicep2-forskerne havde indrømmet, at de ikke havde taget højde for det galaktiske støvs påvirkning af signalet.

Der afviser John Kovac fra Harvard University, som er en af lederne i konsortiet over for New Scientist.

»Vi har det godt med den metode, vi har benyttet til at analysere data,« siger han.

En anden Bicep2-forsker, Clement Pyke fra University of Minnesota, siger til Science, at forskerne ikke har i sinde at ændre i deres artikel, der er tilgængelig på arxiv.org.

Indtil konkurrerende forskergrupper, der benytter andre teleskoper på Antarktis, eller forskerne tilknyttet den europæsike Planck-satellit fremlægger observationer, der enten kan bekræfte eller afkræfte Bicep2-resultatet, må opdagelsen af kosmisk inflation afvente en endelig blåstempling.

Planck-konsortiet stillede sidste år i udsigt, at de ville offentligøre deres data i november i år. Det vides endnu ikke, om forskerne kan have deres omfattende analyse klar til dette tidspunkt.

Lidt mere selvpromovering og lidt mindre ydmyghed har en del at sige for, at Danmarks største virksomhed i år er krøbet op på en samlet 5.-plads i Ingeniørens profilanalyse og dermed ligger i top-10 for første gang. Det er et spring på hele 11 pladser siden sidste år, og det glæder brandingdirektøren, som har været med til at starte en helt ny æra i åbenhedens tegn.

»Jeg er utrolig glad for vores plads på listen. Jeg er taknemmelig for, at det er lykkedes at kommunikere ud, hvor meget vi har at byde på,« siger direktør for marketing og branding i Maersk Group Tobias Lassen Falkencrone.

»Jeg vil gerne have, at andre bliver lige så glade og entusiastiske omkring det, vi laver, som vi selv er,« siger han og erkender, at det tager tid at vende et containerskib som Mærsk, når kulturen i mere end 100 år har handlet om blandt andet ydmyghed.

»Det er blevet betragtet som lidt for brovtende, hvis vi gik ud og promoverede os hele tiden. Men konkurrencen er blevet større, og medarbejderne stiller større krav til de virksomheder, de vælger. Så i dag er der større grund til, at vi blærer os lidt mere,« forklarer han, men erkender samtidig, at det har været en stor mundfuld at få alle medarbejdere med på vognen:

»Det har taget lang tid at lære 88.000 medarbejdere i 130 lande, at det er o.k. at tale om det, de laver.«

Ydmyg vs. arrogant

Den nye strategi, hvor åben og klar kommunikation er omdrejningspunktet, hvad end det er til ingeniører, journalister, maskinmestre, ansatte eller aktionærer, er kun fem år gammel.

I korte træk handler det om at lukke op for virksomheden og begynde at fortælle alle de gode historier, der er i Mærsk. Ikke kun de glitrede historier om nye skibe, men om alle de spændende og fascinerende processer og arbejdsopgaver, som Tobias Lassen Falkencrone fremhæver, at virksomheden rummer.

Men han kan godt forstå, at det kan undre nogle, at det har taget 100 år at begynde at åbne op.

»Vi har nok været ydmyge og ikke troet, at der var et stort behov for at reklamere,« siger han.

Det er måske det, der i profilanalysen bliver opfattet som arrogant, når 29 procent af de uddannede ingeniører og 22 procent af de studerende sætter flueben ved, at I er arrogante?

»Hvis man står udefra og kigger på det, ja. Men indefra er der mere tale om en misforstået ydmyghed, hvor vi har ladet andre fortælle vores historier,« vurderer Tobias Lassen Falkencrone.

»I en moderne verden bliver man nødt til aktivt at gå ud og fortælle om succeser og det, man kan, for at tiltrække de bedste medarbejdere i både Danmark og globalt,« slår han fast og nævner som et godt eksempel Triple-E-serien af containerskibe, der for fjerde gang satte rekord for, hvor mange containere man kan transportere fra den ene ende af verden til den anden.

Mærsk til deling

Andre eksempler på historiefortælling, der understøtter Mærsks nye strategi, er tv-serien ‘Building the world’s largest ship’ på Discovery, som kørte på 80 markeder og allerede efter tre afsnit lå i toppen af årets mest sete udsendelser.

Eller computerspillet ‘Quest for Oil’, som ifølge Tobias Lassen Falkencrone er en god mulighed for at nå ud til en ny målgruppe: de unge på gymnasieniveau. Spillet er lige nu i gang med at blive rullet ud i resten af verden.

Eller containerskibet Majestic Mærsks besøg i København, hvor folk kunne få et sjældent kig ind i motorrummet.

Åben kommunikation handler desuden om at være til stede dér, hvor virksomhedens ‘stakeholders’ er, og det vil sige på de sociale medier.

»Vi har en Facebook-side på gruppeplan, hvor vi har 1,7 millioner fans, og sammen med Maersk Line har vi tre millioner fans. Det placerer os som en tung B2B-virksomhed på en global top-10,« siger en stolt brandingdirektør.

»Vi bruger de sociale medier til at blive klogere på de mennesker, der er interesserede i os, men også til at skabe brand awareness: Hvordan vi bygger nye skibe, hvordan vi borer efter olie og så videre. Og vi kan se, at når vi deler, deler folk videre, de kommenterer og lægger selv billeder op. Den interesse giver os blod på tanden.«

Sandheden øger tilliden

Brandingekspert og CEO i marketingbureauet Above & Beyond Tine Willumsen mener, at positioneringen af Mærsk har ændret sig fundamentalt på flere fronter i de seneste to år, hvilket ifølge eksperten afspejles i årets fremgang i profilanalysen:

»Generationsskiftet i ejerskabet har ændret folks opfattelse af firmaet. Før var Mærsk nærmest beskrevet med ærefrygt, men nu – med Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i spidsen – bliver der viljestærkt sendt nye signaler og endda via A.P. Møller Fonden givet en gavmild milliard til forbedring af noget så bredt som folkeskolen.«

Ifølge Tine Willumsen har Nils Smedegaard Andersen både styret koncernen sikkert gennem finanskrisens flodbølger, leveret positive resultater og delvist gjort det med en ny form for transparens.

»Folk vil i disse tider høre sandheden og belønner brands, der fremstår som ærlige og autentiske. Mærsk har gjort sig umage med at kommunikere mere åbent omkring både gode og dårlige nyheder,« vurderer hun.

»En topleder, der virkelig forstår at håndtere denne hårfine balance, vil ofte blive belønnet med en forøgelse af virksomhedens brand confidence,« siger Tine Willumsen.

Bagsiden af åbenheden

Den anden side af åbenhed er, at man må forvente kritik eller dialog om emner, man ikke som virksomhed nødvendigvis er interesseret i. Men det er en del af beslutningen om åbenhed, siger Tobias Lassen Falkencrone.

En del af den succes, vi har, kommer af, at vi holder fast i en bestemt måde – Mærsk-måden – at gøre tingene på.
Tobias Lassen Falkencrone, direktør for marketing og branding, Maersk Group

»Vi er nødt til at acceptere, at vi ikke har den samme kontrol som tidligere. Der er en risiko for, at nogle er kritiske, og det må vi så bare håndtere. Hvis man vil være transparente, følger det med. Det er vi indstillede på,« insisterer han.

»Hvis det skal være en ligeværdig dialog, har vi ikke kontrollen over spørgsmålene. Vi kan bare prøve at besvare dem på den bedste måde, og i og med at vi har gjort det, har der ikke været problemer. Tværtimod opdager vi nye facetter af vores virksomhed, fordi andre deler deres egne historier,« fortæller han.

Hvis man vil give indtryk af at være en hel virksomhed, nytter det heller ikke noget kun at tale om succeserne. Men bliver også nødt til at vise verden, at skibe for eksempel ruster.

»Da jeg begyndte i Maersk Group, var der utroligt mange billeder af skibe, der var helt nye, med en solnedgang i baggrunden. Derfor har jeg arbejdet på at vise vores virkelighed, som også er, at skibene bliver brugt,« siger brandingdirektøren.

»Jeg synes, det er fantastisk, at der er nogle containere, der rejser Jorden rundt. Det kan de ikke uden at få lidt knubs. Så vi skal vise, at vi er stolte over, at vi bygger materiel, der kan holde til det hårdeste uvejr og til lidt ridser i lakken.«

Stadig gammeldags

På trods af den nye strategi kalder 67 procent af de færdiguddannede ingeniører og 55 procent af de studerende stadig virksomheden for ‘gammeldags’, og det huer ikke Tobias Lassen Falkencrone:

»Det er stadig en af de gamle myter om os og en del af det gamle image, vi ikke har fået kastet af os. Men jeg synes, vi har alle beviserne på, at vi er innovative og energiske.«

På den anden side mener brandingdirektøren ikke, at ordet er ensidigt negativt.

»Det er et ord, der både er godt og dårligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi er støvede. Vi har nogle værdier, som vi har haft med hele vejen, og det kan også være en styrke. Hvis det betyder, at vi er gammeldags, er det o.k.,« siger han og hentyder til de kendte værdier: rettidig omhu, retskaffenhed, ydmyghed, vores medarbejdere, vores brand. Værdier, der kom fra A.P. Møller, blev givet videre til Mærsk Mc-Kinney Møller og nu til Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

»En del af den succes, vi har, kommer af, at vi holder fast i en bestemt måde – Mærsk- måden – at gøre tingene på. Så at være moderne er ikke et mål i sig selv,« understreger Tobias Lassen Falkencrone.

Det er det til gengæld at være innovativ, energisk og fagligt udfordrende, fortæller han og bliver derfor skuffet over, at kun 10 procent af de uddannede og 14 procent af de studerende ingeniører hæfter ordet ‘nyskabende’ på virksomheden.

»Det understreger, at vi bliver nødt til at fortsætte med de gode historier om de nye teknologier, vi udvikler, og om, hvilken ingeniørkunst vi besidder. For vi fortjener at ligge højere,« mener marketing- og brandingdirektøren.

Usynlig ansvarlighed

Generelt har Maersk Group scoret langt højere, end de plejer, i årets profilanalyse. En del 3.-pladser (Kendskab, Karriere, Ledelse, Løn og goder) trækker godt op, mens der stadig er lang vej på andre punkter.

Et af de parametre, hvor Danmarks største virksomhed har taget et stort hop fra en 51.-plads til en 15.-plads, er Ansvarlighed for omgivelser og miljø. Samtidig vil kun 9 procent af ingeniørerne betegne Mærsk som ‘socialt ansvarlig’.

»Det er jeg utrolig ked af,« siger brandingdirektør Tobias Lassen Falkencrone, der dog noterer sig den flotte fremgang.

»Vi er ansvarlige på alle de markeder og forretningsområder, vi går ind i, men her kan vi åbenbart være bedre til at kommunikere det,« siger han og peger på, at virksomheden er medlem af UN Global Compact (hvor man tilslutter sig principper om menneskerettigheder, arbejdsmiljø, miljø og antikorruption) og også er blevet Global Compact Lead, som betyder, at Mærsk engagerer sig endnu mere og påtager sig lederskab inden for sustainability.

Ifølge direktøren er de nye Triple-E-skibe et godt eksempel på, hvordan Maersk Group tager ansvar for at skubbe industrien fremad ved at designe et skib, der er 50 procent mere brændstofeffektivt end gennemsnittet af lignende skibe.

»Vi bliver nok automatisk bedømt lidt lavere end andre brancher, fordi olie og gas, transport og shipping som regel bliver bedømt lidt lavere i forhold til for eksempel Lego eller Grundfos. Så der har vi en medfødt udfordring,« vurderer han.

Klar kommunikator

Spørger man analytiker i Jyske Bank Frans Høyer, handler den nyvundne succes i årets profilanalyse om, at virksomheden har fået en klar kommunikator i den nye koncerndirektør, Nils Smedegaard Andersen.

»De har sorteret i den lange hale af forretninger, de har været involveret i, og fokuseret på kerneforretning med fire ben. Og nu kan man også se, at der rent faktisk er handling bag ordene, og det er et ret stærkt signal,« siger han.

Tobias Lassen Falkencrone er enig i, at Nils Smedegaard Andersens klare udmeldinger er en del af hele åbenhedsbølgen i Mærsk.

»Et stærkt brand handler om vedholdenhed og om at være transparent og åben, og det går på tværs af det hele. Så når Frans Høyer henviser til Nils Smedegaard Andersens klare udmeldinger, hører det sammen med de øvrige indsatsområder,« vurderer han.

Samlet set viser profilanalysen, at Maersk Group er på rette vej, og Tobias Lassen Falkencrone håber at komme endnu højere op på næste års liste.

»Denne analyse giver os et fint billede af, hvad vi gør rigtigt, og hvor vi kan gøre endnu mere. Det gode – set fra min side af bordet – er, at der er masser af gode historier, der kan fortælles. Så jeg er egentlig ikke nervøs.«

Læs magasinet Profil 2014

Siden fakturaen fra TDC ankom i efteråret 2011, med en regning på 245.227 kroner for roaming fra en ferie i Tyrkiet, har Odense Kommune nægtet at betale den. For det kan simpelthen ikke passe, at borgmester Anker Boye kunne nå at brænde så mange kroner af på at hente data via mobilnettet og tale i telefon, når han ikke brugte telefonen anderledes, end han plejede.

Den astronomiske teleregning fra Tyrkiet, og de efterfølgende regninger på over 20.000 kroner fra andre tyrkiske ferier, er nemlig også i en helt anden skala, end når borgmesteren har rejst i andre lande uden for Europa med samme roaming-priser som i Tyrkiet.

Sådan lyder det nu fra kommunens stadsdirektør Jørgen Clausen, der er leder af forvaltningen, som har taget kampen op med TDC om regningen.

»Det er lidt mærkeligt, at det er hver gang, borgmesteren har været i Tyrkiet. Det kan undre, for han har været mange andre steder i verden, uden for Europa, uden at vi noget andet sted har set noget, der bare ligner. Det er lidt forunderligt. Han har alle steder gjort de ting, han gør til dagligt, så det er ikke det, der er spørgsmålet,« siger Jørgen Clausen til Version2.

Telefon har ifølge borgmesteren været brugt til at tjekke og besvare mails og til at læse danske nyheder. Der var ingen børn eller andre med, som kan have brugt telefonen til andre ting, oplyser stadsdirektøren.

Den første regning på knap en kvart million er også så voldsom, at kommunen simpelthen ikke tror på, at den kan være korrekt.

»Vi stiller os stadig uforstående over for, om det rent fysisk kan lade sig gøre at have sådan et forbrug. Det kan man sætte sig ned og regne på, hvilken telefonforbindelse man har og så videre. Så vi har rigtig svært ved at forstå, at det rent fysisk kan lade sig gøre,« siger stadsdirektøren.

Sagen om de skyhøje telefonregninger fra Tyrkiet førte til, at kommunen granskede teleregningerne fra TDC mere generelt, og med hjælp fra det eksterne firma Intelfo er der nu ifølge kommunen selv blevet spottet overtaksering for 9,5 millioner kroner – efter at blot halvdelen af kommunens fakturaer er gennemgået.

»Grundlæggende handler det om, om TDC har leveret på den SKI-aftale, vi indgik fra 2011. Med SKI-aftalen fik vi andre priser, også på udlandstelefoni, og vi siger, at TDC ikke har faktureret os til den rigtige pris. De har ikke været opmærksomme på priserne fra SKI-aftalen.

Hvordan kan I selv overse, at I skulle have betalt 9,5 millioner kroner for meget til TDC?

»Det er enormt kompliceret at gennemskue og kan ikke sammenlignes med at være en privatkunde. Det er meget omfattende fakturamængder, vi får. Alene det, at vi bliver nødt til at hente specialister ind udefra, viser, at det er kompliceret,« siger Jørgen Clausen.

Som eksempel nævner han, at kommunen valgte at undersøge regningerne mere grundigt for de fem politikere i kommunens økonomiudvalg. Det løb op i omkring 10.000 siders fakturaer for de seneste år.

Og striden om SKI-priserne spiller også ind på de heftige regninger fra Tyrkiet. Ifølge Odense Kommune ville en korrekt afregning efter SKI-aftalen betyde, at roaming-regningerne fra Tyrkiet ville blive mere end halveret.

Derfor vil kommunen nu først tage SKI-sagen og kravet om 9,5 millioner kroner op med TDC, og derefter se på regningerne fra Tyrkiet.

»SKI-aftalen har konsekvenser for den anden sag, så når vi ved, hvordan den ender, kan vi tage den anden sag op. Det er ikke uvæsentligt, om det er det ene eller det andet beløb, vi taler om, for det kan i hvert fald halvere regningen,« siger Jørgen Clausen.

Han beklager, at kommunens forvaltning ikke hurtigere reagerede på de høje regninger fra Tyrkiet-ferierne, men det forvirrede, at der ikke var problemer, når borgmesteren rejste i andre lande i verden.

»Vi skulle fra forvaltningen side have handlet og have sagt ’hallo – her er et problem, som vi skal være ekstremt opmærksomme på’. Fordi det ikke var et gennemgående problem, var der ikke den opmærksomhed om det, som vi nu kan se bagefter, at det skulle have haft. Så kunne vi have sagt til borgmesteren, at han skulle slå roaming fra, når han rejste,« siger Jørgen Clausen.

Version2 har talt med TDC, som ikke ønsker at gå i detaljer om sagen gennem pressen, men som oplyser, at TDC fastholder kravet om betaling af de fakturaer, der er sendt til Odense Kommune siden 2011.

i har et mellemværende med Odense Kommune, hvori der indgår en regning om udlandstelefoni for i nærheden af 250.000 kr. Det er en regning, som vi fastholder, i og med vi har dokumentation for forbruget fra vores underleverandør i Tyrkiet. Men der er tale om et kundeforhold, og derfor ønsker vi at tage dialogen direkte med kunden frem for i pressen,’ skriver TDC.

‘Det er i øvrigt ingen hemmelighed, at vi har et mellemværende med Odense Kommune, hvor vi er uenige om afregningen på nogle aftaler, der går et par år tilbage. Det drejer sig om SKI-aftalen fra 2011, hvor der er uenighed om overgangen fra gammel til ny SKI-aftale, og det har rejst nogle spørgsmål. Vi tager dog denne dialog direkte med kunden,’ lyder den skriftlige melding fra TDC.

Et flertal i Folketinget vil nu lægge pres på justitsminister Karen Hækkerup for at få udvidet en undersøgelse af sikkerheden omkring data vedrørende elektroniske betalinger til at omfatte hele datasikkerheden i Danmark. Det skriver Politiken.

Karen Hækkerup har erklæret, at der bør iværksættes en undersøgelse, men ifølge Politiken holder hun fast i, at den foreløbig skal koncentreres om betalingsinformationer på baggrund af sagen om Nets, IBM og ugebladet Se og Hør.

Det er imidlertid et alt for snævert fokus, mener et flertal, ført an af blandt andre Venstre og Enhedslisten, som begge ønsker en bredere undersøgelse.

»Jeg har ingen grund til at tro, at regeringen ikke tager det alvorligt, men vi har behov for at blive enige om, at der skal være større og længere visioner, så det ikke kun handler om kreditkortoplysninger,« siger retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten til Politiken.

Karen Hækkerup oplyser til Politiken, at hun ikke afviser, at andre områder som eksempelvis telesektoren og det offentliges håndtering af data kan blive undersøgt senere, men i første omgang vil en undersøgelse skulle fokusere på elektroniske betalinger.

I april måned havde Nordeas mobilbank flere besøg end netbanken med henholdsvis 5.430.980 besøg mod 5.179.999 besøg. Det skriver Ritzau ifølge Politiken.

Kunderne har dog ikke helt droppet netbanken, men antallet af besøg i netbanken har ligget stabilt længe, mens antallet af besøg via mobilbanken er steget.

Ifølge Nordea benytter kunderne især mobilbanken til at tjekke deres konti på andre tidspunkter, end de gør med netbanken, eksempelvis på vej på arbejde. Samtidig bruger kunderne de funktioner, som i mobilbanken ikke kræver NemID som eksempelvis at se deres saldo eller overføre mellem egne konti.

Netbanken bliver dog stadig brugt mest, når der skal betales regninger eller overføres penge til andre.

Det var én af de phishing-kampagner, hvor det som it-professionel nok var svært at forestille sig, at nogen skulle bide på krogen. Men det gjorde de alligevel, rapporterer sikkerhedsfirmaet CSIS.

Modtageren fik en mail, hvor afsenderen udgav sig for at være fra ‘NemID Bedrageriafdelingen’. Ifølge mailen var der registreret en fejl ved modtagerens kort med engangskoder til NemID.

Derfor skulle modtageren følge et link til en hjemmeside, hvor han kunne uploade et foto af sit nøglekort eller indtaste dem én efter én. Desuden skulle man oplyse sit brugernavn og adgangskode til NemID.

Det ville nok vække mistanke hos de fleste, men ifølge CSIS er der danskere, der er faldet i fælden i løbet af de foreløbig fire gange, phishing-kampagnen har kørt.

Sikkerhedsfirmaet har således opsnappet nogle af de billeder, som danske ofre for kampagnen har indsendt, hvor man klart og tydeligt kan læse alle engangskoderne. Enkelte har dog også ifølge CSIS benyttet lejligheden til at give svindlerne en personlig billedhilsen af en noget anden karakter.

CSIS oplyser til Version2, at sikkerhedsfirmaet har trukket billederne ud fra den server, som svindlerne har brugt.

Med både den almindelige adgangskode og oplysningerne fra nøglekortet ville svindlerne have fuld adgang til ofrets bankkonti, skattepapirer og andre personlige dokumenter og reelt have gennemført et komplet identitetstyveri.