Monthly Archives: May 2014

Google har haft ekstrem succes med at udvikle styresystemet Android til mobiltelefoner og lade andre producenter arbejde videre med det.

Den ide vil CAD-eksperten Autodesk nu overtage inden for 3D-print. Autodesk er en af verdens største producenter af CAD-software og har længe været engageret i bevægelsen inden for 3D-print, blandt andet med det gratis modellerings-software 123D.

Men en ny softwareplatform kaldet Spark og en helt ny 3D-printer, som blev præsenteret på Makercon-konferencen i Califonien i sidste uge, går Autodesk nu også ind på hardwaremarkedet.

Selv om hele designet og softwaren foræres væk, så håber Autodesk på, at det vil øge efterspørgslen efter virksomhedens øvrige produkter.

»Hvis 3D-print bliver en succes, så bliver vi også en succes. Den eneste måde, man kan printe på, er med en 3D-model, og vores kunder laver flest 3D-modeller i verden,« siger administrerende direktør Carl Bass.

Autodesks 3D-printer benytter princippet Stereolithography (SLA). I modsætning til de meget udbredte FDM-printere, hvor termoplast lægges på i tynde lag, så bruger SLA en flydende polymer, hvorpå en laser ‘tegner’ det objekt, der skal printes. Når laseren rammer polymeren, størkner den, og der lægget et nyt flydende lag på.

Princippet blev opfundet og patenteret af Chuck Hull i slutningen af 1980′erne. Han grundlage derefter 3D-systems, der i dag er verdens største producent af 3D-printere. Patentet udløb i januar i år, og det er forventeligt, at flere producenter vil kaste sig over teknikken.

SLA-teknikken kan fremstille meget komplekse modeller, da der ikke er brug for understøttelse. Man kan med andre ord printe lige ud i luften. Overfladefinishen er også bedre end andre billige printere.

Men på grund af den flydende polymer er SLA vanskeligere at bruge end traditionel FDM-teknik, samtidig med at den flydende lysfølsomme polymer er langt dyrere (80-210 dollar per liter) end ABS-plast, som bruges i til FDM-printere.

Prisen for en SLA-printer har ligget i omegnen af en halv million kroner, men det forlyder det, at Autodesk vil sælge sin model til under 30.000 kroner.

Nu bliver det forbudt for sportsfolk at inhalere xenon som præstationsfremmende middel.

På et møde i går har World Anti-Doping Agency (Wada) udformet en tilføjelse til listen over forbudte stoffer, der specifikt nævner xenon og en anden ædelgas: argon.

Ingeniøren omtalte for tre måneder siden, at russiske sportsfolk gennem flere år havde inhaleret xenon for at øge hjerte- og lungekapacitet, booste mængden af testosteron og få bedre humør.

Læge Jakob Mørkeberg, der er videnskabelig konsulent hos Anti Doping Danmark, sagde ved den lejlighed til Ingeniøren, at han ikke var bekendt med denne form for doping, men at det nok var noget, som man burde se nærmere på.

The Daily Telegraph skriver, at til trods for manglen på mulighed for at teste for xenon hos sportsfolk er uforklarlige stigninger i eksempelvis testosteronniveauet eller afvigelser i det biologisk pas strafbare med det nye forbud.

Løfterne fra det japanske firma Power Japan Plus er næsten for gode til at være sande. Firmaet hævder at have udviklet et genopladeligt batteri, der giver lithium-ion baghjul – både hvad angår opladningstid, sikkerhed og genanvendelighed.

Ifølge firmaet kan det nye Ryden dual carbon-batteri nemlig oplades 20 gange hurtigere end de bedste lithium-ion-batterier på markedet.

Batteriet skulle være oplagt til brug i elbiler, og det har en energitæthed, der gør det muligt at køre næsten 500 km på en opladning. Desuden kan det levere en spænding på over fire volt.

Et Ryden-batteri kan holde til at blive genopladet mere end 3.000 gange. Det kan ikke overoplades, og det tager ikke skade af at blive fuldstændig afladet. Sikkerheden er i top, idet batteriet stort set ikke bliver varmt ved brug. Det betyder, at man slipper for kølesystemer til batterierne i en elbil, og at man ikke behøver at være så nervøs for, at batterierne overophedes endsige bryder i brand eller eksploderer.

Både anode og katode består af kulstof og intet andet. Batteriet rummer hverken tungmetaller, ædelmetaller eller metaller, der tilhører de sjældne jordarter, og det er 100 procent genanvendeligt.

Det er stadig lithium-ioner, der flytter sig frem og tilbage i batteriet, men derudover er elektrolytten en fabrikshemmelighed.

Batteriet skulle ikke være specielt dyrt eller besværligt at producere, og for at det ikke skal være løgn, kan kulstofelektroderne endda fremstilles af økologisk bomuld. Det er i hvert fald, hvad firmaet arbejder på at gøre.

Blandt initiativtagerne til Power Japan Plus finder man Kaname Takeya, som har været med til at udvikle de batterier, som bruges i Toyota Prius og i Tesla Model S.

Produktionen af Ryden-batterier starter så småt senere på året. I første omgang skal et mindre antal batterier leveres til brug i medicinsk udstyr og satellitter. Power Japan Plus vil så licensere teknologien til andre batteriproducenter, der for eksempel kan levere batterier til bilindustrien.

Den svenske forsvarseksportmyndighed kunne fredag glad melde ud, at det tjekkiske flyvevåben havde valgt at forlænge sin eksisterende leasing-aftale på 14 Gripen C/D-fly med yderligere 12 år.

Søndag blev der dog lagt en alvorlig dæmper på begejstringen, da en schweizisk folkeafstemning betød, at en handel på 22 Gripen-fly til en værdi af 19 milliarder kroner faldt til jorden. Det skriver NyTeknik.

Med 53,4 procent af befolkningen imod et indkøb af de svenske fly, der er af typen Super-Jas, bliver aftalen nu ikke til noget, og schweizerne står ikke klar med en alternativ partner, der skal levere landets nye kampfly.

Den svenske forsvarsminister, Karin Enström, kalder udfaldet for ‘kedeligt’ og bakkes op af andre svenske politikere, som er ærgerlige, da aftalen ellers ville have givet et vigtigt skub til økonomien i hele flyprojektet.

Tjekkiet forlænger leasingaftale

Tjekkiet har dog været så glade og tilfredse med deres leasingaftale på de svenske kampfly fra Saab, Gripen C/D, at flyvevåbnet fredag forlængede den eksisterende aftale frem til 2027.

Den oprindelige aftale, der formelt er indgået mellem de to landes regeringer med Saab som underleverandør, indebærer, at det svenske forsvars materieltjeneste bærer ansvaret for alt vedligehold og opgraderinger af de i alt 14 Gripen-fly.

På denne måde slap tjekkerne forholdsvist billigt fra deres indkøb af kampfly, der beløb sig til knap fem milliarder kroner, hvor den eneste ekstra omkostning var brændstof. Den oprindelige leasingaftale ville være udløbet næste år.

Ifølge en artikel fra januar i det tjekkiske medie Prague Post vil den nye aftale oven i købet være endnu billigere end den hidtidige.

Gletsjere i Grønland er mere sårbare overfor stigninger i havtemperatur, end forskerne tidligere har beregnet. Det skyldes, at tidligere ukendte dale under indlandsisen er dybe nok til, at store mængder is kommer i kontakt med det relativt varme havvand. Det konkluderer en artikeli det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Allerede i dag har varmere havvand betydet en hurtigere afsmeltning af indlandsisen, men beregningsmodeller har hidtil været baseret på, at en større del af isen lå for højt til at komme i kontakt med vandet, og at afsmeltningstempoet derfor ville mindskes.

»Det viser sig at være forkert. Gletsjerne i Grønland vil sandsynligvis trække sig hurtigere og længere tilbage end forventet, og i meget længere tid, med den meget anderledes topografi, som vi har opdaget under isen, siger artiklens hovedforfatter, Mathieu Morlighem, til phys.org.

Han peger desuden på, at konsekvenserne af afsmeltningen er store, da den kan være medvirkende til stigende vandstand verden over.

Forskerne bag artiklen har brugt data fra fly-bårne radarer og satellitbilleder af isens bevægelser til at skabe et billede af isens tykkelse og grundfjeldets placering under indlandsisen.

Tidligere har radardata været for upræcise til at måle grundfjeldet langs kysterne, men forskerne bag artiklen har løst problemet ved at kombinere radarbillederne med satellitbilleder ved hjælp af en særlig algoritme. Algoritmens beregninger afslørede blandt andet, at gletsjere ved Grønlands kyster strækker sig over 100 km ind i landet, skriver phys.org.

På det netop overstået 35th International Vienna Motor Symposium annoncerede VW-koncernens topdirektør, Martin Winterkorn, at fremtidige topmodeller vil blive udstyret med en gearkasse af dobbeltkoblingstypen (DSG) med ti gear.

VW er ikke den første producent, som introducerer automatgear med ti gear. Det har både GM, Ford og Hyundai tidligere gjort med traditionelle gearkasser med momentomformere. Men VW er den første producent, som vil bruge dobbeltkoblingsprincippet med så mange gear i en produktionsbil.

Den nye gearkasse skal bruges i VW-biler med langsliggende V6- og V8-motorer, da den kan klare helt op til 500 Nm. De første modeller, hvor man vil se den nye gearkasse, bliver sandsynligvis SUV’en Touareg og luksuslimousinen Audi A8.

Foruden den nye gearkasse blev det afsløret, at VW vil introducere nye dieselmotorer. Blandt andet vil en 2,0 liters motor med 236 hk erstatte koncernens 3.0 V6 TDI i en lang række biler.

Tilsammen skal gearkassen og de nye motorer være med til at reducere CO2-emissionen fra VW-koncernens modeller, så de i 2021 kan leve op til kravet fra EU, som kræver et flådegennemsnit på 95 g CO2 pr. kørt kilometer.

Må politiet ransage en mistænkts Facebook-side? Og hvis den ligger på en server i USA, skal man så have amerikansk politis tilladelse, før man skaffer sig adgang? Den slags spørgsmål giver den gældende lovgivning ingen svar på – og ifølge Lars Bo Langsted, der er professor i jura ved Aalborg Universitet, er det en seriøs udfordring for retssikkerheden på internettet.

Som et eksempel på problematikken bruger han en dansk narkosag, hvor dansk politi havde skaffet sig adgang til en mistænkts profil på Facebook, som i forbindelse med sagen blev gennemsøgt for oplysninger.

Efterfølgende kom det frem, at den pågældende profil lå på en server i Californien, og dansk politi havde i praksis foretaget en ransagning i USA uden amerikansk godkendelse. Det så Højesteret ikke noget problem i, men det burde det ifølge Lars Bo Langsted.

»Det rejser jo nogle retssikkerhedsmæssige spørgsmål om, hvad politiet må og ikke må på internettet. Normalt skal man have de lokale myndigheders hjælp, hvis man skal foretage en ransagning i udlandet, men domstolene vurderer tilsyneladende ikke, at det samme gør sig gældende på nettet,«siger Lars Bo Langsted til Version2 og tilføjer, at dansk lovgivning er blank i forhold til, hvilke rammer politiet er underlagt, når de efterforsker på internettet.

»Der står ingenting om det i retsplejeloven. Og det kan måske virke meget belejligt, at politiet bare kan gå ind på en server i USA og efterforske en narkokriminel. Men kan russisk og amerikansk politi så også bare gå ind på danske servere, hvis der ligger oplysninger om russere eller amerikanere? Og er det i så fald en retstilstand, vi kan acceptere?«

Nyt forskningscenter skal belyse området

Rammerne for politiets efterforskning på internettet er blot en af de ting, som et nyt forskningscenter ved Aalborg Universitet skal forsøge at skabe klarhed om. Lars Bo Langsted skal drive centret, der går under navnet Forskningscenter om Cyberkriminalitet sammen med en håndfuld andre forskere, og målet er at klæde myndigheder og beslutningstagere bedre på til at håndtere alt fra økonomisk kriminalitet til konflikter mellem eksempelvis dansk og amerikansk persondatalovgivning.

Sidstnævnte har senest været fremme i forbindelse med, at juridiske eksperter har advaret myndighederne om at bruge amerikansk ejede selskaber til at håndtere personfølsomme oplysninger.

Advarslerne kom i kølvandet på, at en domstol i New York for nylig afgjorde, at amerikanske selskaber kan pålægges at trække oplysninger ud af deres europæiske datterselskaber, hvis der foreligger en amerikansk dommerkendelse – selvom det er i strid med dansk persondataret.

Ingen politikere har et klart bud på en løsning, og ifølge Lars Bo Langsted er myndighederne ivrige efter at samarbejde med forskningscentret.

»Der er rigtig mange spørgsmål, og der er meget få svar. De svar håber vi at kunne hjælpe med at skaffe, og vi er ved at stable et samarbejde på benene med en række forskellige myndigheder, som bør være på plads om en måneds tid. Men i sidste ende er det selvfølgelig op til politikerne, om de vil lytte til os,« siger Lars Bo Langsted. Det er endnu ikke muligt at få at vide, hvilke myndigheder der skal indgå i samarbejdet med Forskningscenter om Cyberkriminalitet.

[aid:58131

Apple og Google har indgået aftale om at droppe alle nuværende patentsager mellem de to selskaber, oplyste selskaberne i en fælles udmelding i fredags.

Her fremgår det ifølge Reuters, at selskaberne siger, de i et eller andet omfang vil samarbejde om en patentreform.

De to selskaber har ført flere patentsager mod hinanden, siden Google købte mobiltelefonproducenten Motorola. Apple havde tilbage i 2010 anlagt en patentsag mod Motorola, der siden blev købt af Google. Google er i øjeblikket i færd med at afhænde Motorola til Lenovo i en handel, der endnu ikke er afsluttet.

Mange af de retsager, som Apple har anlagt mod andre smartphone-producenter herunder Samsung, involverer Googles Android operativsystem. Men ifølge de to selskabers meddelelse fra fredag lader det ikke til, at slagsmålene mellem Apple og Samsung har fundet samme rolige udgang.

Juraprofessor Michael Risch fra Villanova Universitet siger til Bloomberg News, at aftalen blot er symbolsk.

»Motorola er ikke en stor konkurrent til Apple længere, og aftalen her viser, at Apple ikke bekymrer sig synderligt over selskabet,« siger han.

»Når Apple beslutter at indgå en lignende aftale med Samsung, så kan vi tale om det,« siger professoren.

Kvindelige ingeniører har tilsyneladende et svagt punkt for rådgiverbranchen. Beder man dem vurdere danske ingeniørvirksomheder som arbejdsplads, ender hele fem rådgivervirksomheder på kvindernes top-10. Det viser en særkørsel af Ingeniørens Profilanalyse 2014.

Både Rambøll, Cowi, Grontmij, Niras og NNE Pharmaplan er at finde blandt de ti mest attraktive ingeniørarbejdspladser i analysen. At det netop er rådgiverne, som kvinderne giver topkarakter, kommer ikke bag på en af de kvindelige ingeniører, der er kommet til tops i branchen, Hanne Christensen, Executive Director i Rambøll Danmark.

Opret et cv på Jobfinder – den lige vej til en ny karriere.

Rådgiverbranchen er kendt for at arbejde for betydningsfulde ændringer i samfundet, og det har stor appeal i det kvindelige univers, påpeger hun.

»Kvinderne er drevet af et ønske om at gøre en forskel. Jobbet skal gerne give mening på et højere plan. Vi tænker nok dybt over, hvorfor vi tager et job, og er lidt mindre optaget af løn og muligheder for avancement,« lyder Hanne Christensens forklaring.

Rambøll-direktøren taler af erfaring. Hun indledte sin karriere i rådgiverbranchen og vendte tilbage hertil efter et smut i et stort energiselskab, netop fordi hun savnede at være med, ‘hvor tingene sker’, som hun selv formulerer det.

Forskere har i Argentina fundet knoglerne fra en dinosaur, der målt ud fra størrelsen må være verdens største dyr på land nogensinde, lyder det i flere medier, heriblandt BBC.

Baseret på de tykke lårben, som er blevet fundet, estimeres dyret til at have været 40 meter langt og 20 meter højt. Det giver en kampvægt på 77 ton, svarende til 14 afrikanske elefanter og syv ton tungere end den hidtil største dinosaur, argentinosaurus.

Fundet er en helt ny art af den langhalsede og planteædende titanosaurus, og folkene bag folket estimerer, at den må have levet for mellem 95 og 100 millioner år siden i det område, der i dag hedder Patagonien i det sydlige Argentina.

»Givet størrelsen på disse ben, som overgår noget andet tidligere kendt stort dyr, er den nye dinosaur det største kendte dyr, der har gået på Jorden,« citerer BBC opdagelsesholdet af palæontologer for at sige.

Endnu har de dog ikke fundet noget helt skelet, men som skrevet kun nogle få knogler, heriblandt det markante lårben.

Generelt kappes der om at finde de største dyr, hvilket ikke altid kan være lige let, da der sjældent findes et helt skelet, hvorfor flere forskellige og komplicerede udregningsmetoder til at klarlægge dyrenes fysik må tages i brug. Seneste rekordfund er gjort i argentinosaurusen, der blev udråbt som det største landdyr, hvilket dog heller ikke var baseret på hele skeletter.

BBC har talt med Paul Barrett, der er dinosaurekspert fra London’s Natural History Museum, der udtaler en vis form for skepsis over for det nye fund. Ganske vist anerkender han, at den nye typer dinosaur er et ordentligt eksemplar, men han finder det forhastet allerede nu at konkludere, at det skulle være den største kendte type landdyr i jordklodens historie.

»Uden at vide mere om det aktuelle fund er det svært at være sikker. Et problem med at vurdere vægten på både argentinosaurus og den nye opdagelse er, at de begge er baseret på fragmentariske eksemplarer. Ingen komplette skeletter er kendte, hvilket betyder, at dyrenes proportioner og overordnede former er baseret på gisninger,« siger han og efterlyser mere materiale på bordet for at kunne hamre sådanne konklusioner på plads.