Monthly Archives: May 2014

Google, Microsoft og andre søgemaskine-selskaber kan snart blive beordret til at fjerne gamle og uaktuelle links til personer på nettet, har EU-domstolen besluttet i dag.

Det betyder, at folk, som måtte ønske at få Google og andre søgemaskiner til at glemme dem, kan bede disse selskaber direkte om at blive glemt i indekseringen. Såfremt ansøgningen er relevant, skal disse personer slettes – og vil dermed ikke være mulige at søge på. 

Dermed går EU-dommen direkte imod en appel, som Google har rettet til den spanske højesteret. Google havde håbet på at undgå sletning af en person, som havde været indblandet i en sag om sociale ydelser i en avisartikel, der blev indekseret i Google.

Med den nye EU-dom er Google og andre søgemaskineselskaber nu forpligtet til at foretage en relevans-undersøgelse og derpå slette links til hjemmesider, hvis indholdet ikke længere er relevant.

Kun i få tilfælde kan søgemaskinerne undgå sletning, og det er blandt andet, hvis informationen omkring en offentlig person stadig er i offentlighedens interesse.

Det skriver Computerworlds nyhedsservice.

Hvidvaskning af fortiden
Google er overrasket over dommen fra EU-domstolen, der går mod en tidligere EU-udtalelse fra sidste år, hvor det blev slået fast, at det ikke er en menneskeret at blive glemt i søgemaskinerne.

“Dette er generelt en skuffende dom for søgemaskiner og online-udgivere,” lyder det fra en Google-talsmand i en mail i forbindelse med dommen, som søgegiganten nu vil kigge nærmere på.

Andre peger på, at dommen ikke er fair.

“Den er i strid med de fundamentale principper i ytringsfriheden,” lyder det fra Jodie Ginsberg fra Index of Censorship, en organisation som slår på tromme for ytringsfrihed over hele verden.

Hun påpeger over for Computerworlds nyhedsservice, at søgeresultater nu kan blive beordret fjernet, selv om de skulle være faktuelt korrekte, hvilket åbner en dør for alle, der ønsker at hvidvaske deres fortid.

Du kan selv læse dommen fra EU-domstolen her.

Læs også: 
Google i gang med test: Sådan kommer din Gmail måske til at se ud

Sony Z2 er navnet på dette års flagskibstelefon fra Sony, og den kan alt det, som man forventer fra en flagskibstelefon i 2014.

Men der mangler alligevel et eller andet.

Hvilket egentlig er underligt. For telefonen er på papiret et monster af et spec-bæst, har en ganske udmærket 1080p skærm, 20 megapixel kamera med 4K-mulighed og en gennemført byggekvalitet.

Alligevel…

Z2 kommer som den tredje efterkommer af Sonys Z-serie, der hele vejen igennem har været Sonys Tiger-tank i smartphone-krigen mod Samsung, Apple og HTC.

Telefonens design er mere eller mindre det samme som sidste års model Z1 og for den sags skyld også Z1 Compact. Ud over to tynde stereohøjtalere på forsiden af telefonen (tak, Sony!) og en lidt større skærm er telefonen identisk med Z1.

På telefonens sider har Sony igen valgt at placere en tydelig og ikonisk rund tændknap ved siden af to volume-knapper, og igen har Sony også valgt at give Z2 en dedikeret knap til kameraet, hvorved man hurtigt kan få adgang til kamera-softwaren – endda fra slukket skærm.

Mere om kameraet senere.

Vandtæt design
Alle udgange er gemt væk bag vandtætte dæksler, så telefonen kan få sit IP58-cerfitikat. Det vil sige, at telefonen er vandtæt ned til halvanden meter – så længe det ikke er havvand. Salt er tilsyneladende en skidt karl.

Hvor mange, der reelt tager sin telefon med i badekaret for at filme 4K, skal jeg ikke kunne sige. Efter nervøst at have sænket telefonen ned i et glas med postevand, kunne jeg konkludere, at telefonen stadig virkede. Den spillede i hvert fald musik både før, under og efter det normalt farlige dyk.

Hvor Z2′s IP-certifikat giver mening, er i dårligt vejr. Efter en uge med klassisk dansk sommervejr – regn- og tordenskyer – er jeg lykkelig for at have haft Z2.

Man kan roligt tage telefonen op af lommen, skifte sang eller tjekke en sms, uden at man skal være bange for, at vand siver ind og dræber systemet.

Til gengæld falder skærmens evne til at være præcis, når den er våd. Ofte måtte jeg tørre skærmen af i min jakke, før jeg kunne bruge den, hvilket i lørdags var rimelig svært, da jeg var ude at løbe i en skylle af monsum-størrelse.

Designet på telefonen er derudover stilrent og smukt. Det er ikke en telefon, som skiller sig ud på prangende farver eller kunstigt læder, men i stedet et rent, enkelt og nærmest aristokratisk design.

Designet minder om Sonys fjernsyn, hvor sorte og sølvgrå linjer også går igen. Det er gennemført og flot, og telefonen føles også stabil og holdbar.

Over skærmen sidder et aflangt LED-lys, som pulserer, når du har fået en email, Facebook-besked eller sms. Du kan endda sætte den til at afgive forskellige farver, alt efter hvilken besked du får.

Begge sider af telefonen er dækket af Gorilla-glas, og det betyder, at telefonen ikke glider ud af hånden, hvilket telefoner, der har metal som bagside, godt kan gøre.

Med Z2 har Sony dog valgt – igen – at gå op i størrelse på skærmen: 5,2 tommer, hvilket for nogle vil være for stort.

Telefonen lægger sig midt imellem to forskellige segmenter: En stor flagskibstelefon eller en lille phablet.

Størrelsen – sammen med materialevalget i glas og metal – betyder også, at det er en noget tung telefon. På papiret ikke mere end 163 gram, men den føles noget tung og lidt kluntet på trods af sit design.

Det er en smagssag, hvornår en telefon er for stor, så som altid skal du tage ned i en lokal butik og prøve at have den i hænderne.

Er den for stor for dig, kan du overveje en Z1 Compact, som vi testede tidligere på året.

En farverig skærm
Skærmen er som sagt blevet et nummer større end sidste års model, men det er nu ikke derfor, at man skal rose Sony for skærmen på Z2. På sidste års model, den nu et år gamle Z1, var skærmen … ikke just flagskibs-agtig.

Med dårlige betragtningsvinkler og udtonede farver kunne man godt undre sig over Sonys skærmvalg – især hvis man havde andre 2013-flagskibe ved hånden.

Med Z1 Compact kom der ny skærm på Z-serien, og det har heldigvis fulgt med over på Z2. Farverne er levende, og skærmen leverer et skarpt billede i Full HD-format. Den har en ppi på 424, hvilket ligger tæt på det gennemsnitlige inden for high-end telefonerne.

Skærmen er på niveau med de andre topkombattanter på markedet, men den er ikke decideret bedre.

Telefonens automatiske lyssensor er til gengæld lidt for aggressiv og bliver lidt for nedtonet til min smag, hvilket også betyder, at den kan være generende at bruge udendørs. Det bliver ikke bedre af, at telefonens glas virker som et spejl i sollys.

Jeg mangler lidt samme tweak som på Nokias telefoner, der automatisk gør hele systemet klarere, hvis der er skarpt sollys.

Software-knapperne på fronten fra Z1 er kommet med over på Z2, og det fungerer ganske godt.

Telefonen har en funktion, der gør, at software-knapperne glider væk, når man kigger på billeder, spiller spil eller ser film, så man har en stor, flot skærm, og et tryk på skærmen – eller et ‘slide’, hvis man er i et spil – så kommer knapperne tilbage.

Det fungerer virkelig godt og gør, at man ikke rammer softwareknapperne ved en fejl. Dette er ofte sket for mig, når jeg ellers har spillet på telefoner med software-knapper.

Til gengæld bliver skærmen hurtigt fedtet. Jeg havde hele tiden lyst til at tørre skærmen af med mit skjorteærme, men gav hurtigt op, da fedtfingrene hurtigt kom igen – og det er ikke bare mig, der har unormalt fedtede fingre. Det samme gælder selvfølgelig for bagsiden, som også er glasbelagt.

20 flotte megapixel… men
Kameraet har 20,1 megapixel til rådighed, og i første øjekast giver den fantastiske billeder.

Du skal dog ikke zoome for meget ind på billederne, før at man begynder at se Sonys softwares beskidte fingre. Den går ofte ind og retter billedet til, så det fremstår skarpere og tydeligere, men det giver også et kunstigt og underligt billede, når man zoomer ind.

Fra tid til anden gør softwaren det rigtig godt, men alt for ofte følte jeg, at jeg egentlig hellere ville have været fri for Sonys indblanding i mit billede.

Ej heller er det nemt at bruge kameraets manuelle funktion – især ikke, hvis man sammenligner med for eksempel Nokias geniale kamera-app.

Til gengæld skal kameraet have ros for dens håndtering af billeder i mørke omgivelser.

Dertil kommer kameraets optageevner. Det er her, hvor telefonen virkelig skinner igennem.

Muligheden for 4K-optagelse er endnu lidt til for sjov skyld, da telefonen ikke selv kan vise 4K-opløsningen og 4K-fjernsyn stadig koster en halv bondegård ved Thisted, men som Sony siger: “Så fremtidssikrer man sine minder.”

Det som Sony – og konkurrenten Samsung – har gjort, er at man kan zoome i videoen, imens man ser den. Det er der ikke noget revolutionerende i, men videoen holder sin allerede høje opløsning, hvis man zoomer ind, og så giver det pludselig mening.

Som test kunne jeg filme en 4K-video fra min plads på redaktionen og ved at zoome ind læse overskriften på en af udskriftene hængende på væggen.

Jeg har dog kunnet læse mig til, at der har været andre, som har brokket sig over 4K-optagelse, hvor lyden har været et sekund efter billederne, men det er ikke en fejl, som jeg selv har oplevet.

Kameraet har også en 120fps-funktion, så man kan optage slow motion-klip.

Det fungerer overraskende godt og giver nogle rigtig fede klip. Specielt kunne jeg forestille mig, at det ville være godt til sportsbegivenheder.

Det er altså ikke et dårligt kamera – på ingen måde – og til dagligdags foto er det absolut et ganske fint kamera, som vil opfylde langt de fleste behov.

Software: Solid.. Næsten hele tiden
Sonys Z2 kommer med en Quadcore 2.3 GHz Snapdragon 801 processor, hvilket næsten er den samme som i Samsungs S5-model.

Og man kan ikke kritisere meget på ydeevnen. Alle større spil kører som en drøm, der bliver komplementeret af den flotte skærm, og systemet er hurtigt og responsivt.

For det meste…

For der kommer uforklarlige hop i ydeevnen fra tid til anden, så for eksempel et billedskift hænger lidt for længe, inden at det igen fortsætter, og min testmodel har tre gange genstartet sig selv uden nogen forklaring i løbet af den sidste uges tid.

Z2 kommer med Sonys egen launcher oven på Android, og det er i sig selv en fin og relativ enkel launcher. Den er nem at finde rundt i og giver ikke for mange eller for få ekstra muligheder, som jeg ikke har behov for, hvilket andre launchere godt kan være slemme til (Samsung og LG).

Til gengæld har Sony – som næsten alle andre producenter – fyldt telefonen med apps og tjenester, som man ikke kan komme af med. Værst er app’en “What’s New”, som endda har fået plads ved siden af Google Now, når du swiper op fra home-knappen.

En app som skal fremme salget af musik og video igennem Sonys streamingtjenester, men har du ikke behov for dette, så kan du ikke komme af med den pågældende app.

Andre apps af samme type er “Socialife-nyheder” (yep… det er navnet), Sony Select og Xperia Lounge.

På den anden side skal Sony have ros for at komme med en ganske udmærket videoplayer og en endnu bedre musikafspiller i Walkman-app’en.

De er begge grafisk flotte og overskuelige, og Z2 leverer generelt en god lydmæssig oplevelse. Både med et par høretelefoner, da telefonen understøtter støjreduktions-headset og med telefonens to stereohøjtalere. Man kan stadig høre, at det er mobilhøjttalere, men de er på samme niveau som HTC One (M8)’s højtalere.

Til sidst skal telefonens tastatur nævnes. Skift det ud til et af de andre geniale tastaturer, der er på Android (swiftkey er min favorit), for Sony har ikke ramt plet her.

Det retter ikke altid ind, efter at man har skrevet noget forkert, og det er ikke nødvendigvis et problem, hvis altså tastaturet var konsekvent. Men fra tid til anden vil det gerne rette til, andre gange ikke – endda ved samme ord.

Og er du hurtig på de virtuelle taster, reagerer den haptiske feedback på en så aggressiv måde, at telefonen opfører sig som et sexlegetøj fra Thailand: Voldsomt, aggressivt og opsigtsvækkende.

Fitness i telefonen
Som en del af testproduktet fik jeg også tilbudt Sonys Smartband. Et tyndt fitness-armbånd, der måler skridt, kalorier og geografisk tracking, hvilket den gør ganske godt.

Samtidig måler det også nogle knap-så-fitness-relaterede handlinger: Antal minutter på Facebook, antal minutter man har set film – deriblandt Youtube. Hvor meget musik man har hørt, og hvor meget man har spillet på telefonen.

Det gav mig et sæt, da jeg efter to dages brug kunne se, hvor meget jeg reelt brugte min telefon.

Jeg var fascineret af, at jeg kunne spore mit kalorieforbrug sammen med skridt- og løbstæller, men at jeg kunne se, hvor meget jeg var på Facebook og andre sociale medier var skræmmende.

Og det gjorde noget, som jeg nok ikke havde set komme med en ny telefon: Jeg brugte den mindre. (Jeg forsøgte endda at slette Facebook fra telefonen, men det er ikke muligt … tak, Sony).

Det er forfriskende, men jeg tvivler på, at det er Sonys hensigt. Hvis det er, så respekt til Sony for at følge anti-teknologistrømmen.

Konklusion:
Alt i alt har Sony præsteret at komme med en telefon, som er på niveau med de andre toptelefoner på markedet. Den er kraftfuld og veldesignet med en flot og krystalklar skærm og et udmærket kamera.

Men der er en del småting, som ikke fungerer optimalt.

Jeg er ikke perfektionist, men det generer mig, når der kommer små og uforklarlige hop i performancen, eller at kameraet vil blande sig for meget i, hvad jeg vil gøre med et billede.

Samtidig hader jeg, når jeg får pudset tjenester på mig, som jeg hverken har brug for eller ønsker at bruge.

Har du allerede en Z1 eller Z1 Compact, er der ikke nogen grund til at opgradere.

Hvilket faktisk er min største kritik. En kritik mod hele smartphonebranchen. Innovationen er forsvundet. Det hele virker i øjeblikket til at være en finpudsning af sidste års model, så man igen kan komme med en flagskibsmodel. Ikke fordi at producenterne har noget revolutionerende at præsentere, men fordi de er nødt til det.

For at citere en dansk komiker: Jeg mangler, at der snart kommer nogen og laver det hele i laks, bare for at der sker noget nyt.

Z2 er dog – trods mangel på innovation – en rigtig god Android-telefon, og står du og skal købe en ny telefon, er den absolut værd at overveje.

Hvis Sony fik ordnet de småfejl, som min lånetelefon har været ramt af, kunne jeg meget vel selv overveje en Z2′er eller en formodentlig kommende Z2 Compact, da jeg synes, at Z2 er for stor.

Prisen starter fra 4.999 kroner og koster dermed det samme som de fleste andre telefoner i high-end-klassen. Den er allerede på markedet.

Læs også:

Test: HTC One M8 er en suveræn mobil og scorer topkarakter

Must Have: Her er forårets seks fedeste smartphones

Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige

Nye anklager mod den amerikanske efterretningstjeneste NSA kan vise sig at være et stort problem for virksomheder verden over.

Ifølge journalisten Glenn Greenwald, som tidligere har stået bag de fleste af Edward Snowdens afsløringer omkring NSA, har efterretningstjenesten fysisk åbnet routere, servere og andet netværksudstyr for at installere overvågningsværkstøjer direkte i hardwaren, inden pakkerne er blevet sendt videre til modtagerne.

Derefter lukker NSA kasserne og sender den videre, så ingen kan se, at det er sket.

Det fremgår ifølge avisen The Guardian af Glenn Greenwalds kommende bog om NSA’s overvågning.

Med overvågningsværktøjerne installeret kan NSA få adgang til hele det givne netværk, og ifølge Glenn Greenwalds rapport har NSA allerede haft held med at bruge udstyret.

Kaster med sten fra et glashus
Med den nye potentielle afsløring bliver der rykket voldsomt på det skræmmende billede, som allerede er blevet tegnet af NSA’s overvågning.

Det mener Ranga Krishnan, de er teknologisk fellow hos The Electronic Foundation. Han referer til de rapporter, som Snowden har frigivet, der viser, at NSA har tappet sig ind på Googles eget fibernet direkte i deres datacentre, hvor Google ikke havde krypteret deres data.

“Det er sådan, langt de fleste virksomheder arbejder. Er du først inde bag et firmas router, er der fri adgang til al data, der er ukrypteret,” forklarer Ranga Krishnan til IDG’s nyhedstjeneste.

Samtidig har flere amerikanske komiteer i den amerikanske regering advaret mod, at kinesiske producenter af netværkssystemer, navnlig Huawei og ZTE, skulle udgøre en trussel mod amerikansk sikkerhed – netop fordi der var en mistanke om, at de kinesiske efterretningstjenester havde installeret overvågningsudstyr i de kinesiske routere.

Læs også:

Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag

Endnu en skandale: Jeg anklager…!

Microsoft har inviteret de amerikanske medier til et “lille” møde den 20. maj, og hvis alle rygter – og den “lille” reference – taler sandt, kommer Microsoft med en mindre version af deres Surface-model, en Surface Mini.

Tabletmarkedet er ved at være overrendt af syv og otte tommer tablets, så det er et fyldt marked, som Microsoft bevæger sig ind på.

Samtidig har Microsoft for nylig gjort det gratis for producenterne at lægge Windows 8.1 på deres enheder med en skærm mindre end ni tommer.

Skal en Surface Mini på markedet, skal den derfor virkelig skille sig ud – på samme måde som Surface skiller sig ud fra de andre tablets.

Vi har tidligere anmeldt en otte tommer Windows-tablet. Du kan læse om Dell Venue 8 her.

Som ejer af både den første Surface og den nyeste Surface Pro 2 har jeg brugt Microsofts egne maskiner i et stykke tid og kan roligt sige, at det er et par fantastiske maskiner.

Med udsigten til en mindre otte tommer model kan man kun glæde sig til at se den, men samtidig også frygte, at Microsoft laver nogle af de samme fejl som med de første, eller endda fjerner noget af det gode ved dem.

Her er mine ønsker til en Surface Mini.

1. LTE-mulighed
Det er mig en gåde, hvorfor Microsoft valgte ikke at tilbyde LTE eller i det mindste 3G i alle deres tidligere modeller. Først da Surface 2 kom på markedet i efteråret, kom Microsoft med en LTE-version, og selv da kom der ikke en LTE-version af deres Pro-modeller.

Og LTE/3G er endnu vigtigere på en otte tommer model, som ofte i større grad bliver brugt på farten end en tablet på størrelse med en mindre bærbar – som de to ældre Surface-modeller jo er.

Surface’s brand er bygget omkring produktivitet – og så skal man altså kunne bruge tabletten til at tjekke Outlook eller Skype – uanset om man er hjemme, på vandretur eller i en bus.

Samtidig har mange af de nuværende Windows 8-tablets og hybrider indbygget LTE/3G, og derfor vil en Surface Mini skille sig negativt ud, hvis den ikke har.

2. Samme design og kvalitet
Design- og byggekvalitet på en Surface-tablet er så god, at kun få andre producenter kan hamle op med den.

Med flotte skærme med høje opløsninger, matsort VaporMg-metal og en almindelig USB 3.0 port er Surface noget for sig selv, og det skal Microsoft have ros for.

Samtidig skal Microsoft så selvfølgelig bringe den samme følelse af kvalitet over til en mindre tablet – man har før set tendensen, at når producenter kommer med “mini”-produkter af deres eksisterende mobiler, falder kvaliteten også (for eksempel Samsung og HTC’s mini-smartphones, som på ingen måde gav samme kvalitetsfølelse som flagskibsmodellerne).

Artiklen fortsætter på næste side…