Monthly Archives: May 2014

Forskere fra Nasa og University of California har fundet frem til, at det er for sent at undgå, at gletsjerne i en del af Vestantarktis smelter og løber ud i havet. Studiet rummer således 40 års observationer, der indikerer, at gletsjerne ved Amundsenhavet har nået et ‘point of no return,’ skriver Nasa.

Gletsjerne i dette område bidrager allerede markant til havstigninger. De rummer så meget is, at de vil få verdenshavene til at stige 1,2, når de er fuldstændig smeltet.

»Denne sektor bliver en kæmpe medvirkende årsag til havets stigning i de kommende årtier og århundreder,« siger Eric Rignot, der er hovedforfatter bag undersøgelsen, som bliver offentliggjort i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

Han og de andre forskere er kommet frem til den nedslående konklusion ved tre gennemgående observationer. Blandt andet har de konstaterer, at gletsjerne i stigende grad trækker sig tilbage mod land.

Gletsjerne flyder ud fra land med deres forreste kanter på havoverfladen. Punktet på en gletsjer, hvor den først mister kontakt med land, hedder på engelsk en ‘grounding line’. Næsten alle afsmeltninger af gletsjere foregår på undersiden bag ved denne linje.

De gletsjere, som videnskabsfolkene har undersøgt, er tyndet så meget ud, at de bevæger sig over land, hvor de førhen ville stå stille på jorden. Det betyder, lyder forklaringen fra Eric Rignot, at de såkaldte grounding lines trækker sig tilbage mod land, hvilket altså er et sikkert tegn på, at gletsjerne er ved at afsmelte.

Forskerne har derudover også observeret ændringer i hastigheden gletsjerne flyder med, og hvor langt de går ned under havoverfladen.

Forskerholdet bag undersøgelsen er ifølge BBC overbeviste om, at den dramatiske afsmeltning skyldes global opvarmning. Holder fastslår samtidig, at gletsjerne formentlig først vil være smeltet helt om flere hundrede år,hvilket dog stadig langt hurtigere end tidligere antaget.

DSB har fundet en løsning på støjproblemet i de berygtede IC4-tog. Det fremgår af en statusrapport fra DSB om IC4, der i denne uge offentliggøres på Folketingets hjemmeside.

I begyndelsen sivede der røg fra motorerne ind i kabinerne. Det forsøgte man i 2009 at løse med et nyt udstødningssystem.

Udstødningen føres fra togets to motorvogne M1 og M4 ad rør til midten af toget, hvor den fælles udstødning fra begge motorer ledes ud gennem en skorsten. De ubehagelige støjproblemer opstår, når motorerne svinger ens, da støjen derved forstærkes.

Mange kunder har klaget over den dårlige komfort i IC4, og Ingeniøren skrev for et halvt år siden om problemet med den øredøvende støj. DSB har endda været nødsaget til ikke at sælge siddepladser i nærheden af udstødningen, da de simpelthen var for ukomfortable.

Men melder DSB altså, at man har fundet en løsning. Ved at indsætte en lille skillevæg i hovedudstødningen skulle det være muligt at forebygge resonans fra de to motorer.

»Der er jo ikke to togsæt, der er ens, men generelt ligger støjdæmpningen på mellem syv og otte dB. Det er en halvering af støjen,« siger Steen Schougaard, direktør for DSB Vedlighold.

Se Ingeniørens fokus om IC4

Den første testtur blev kørt i december. Derefter fulgte analyser af måleresultaterne og en vurdering dels af sikkerheden, dels af om løsningen skulle påvirke andre ting i motoren. Det skulle den ikke gøre.

»Det går hurtigt med at installere den lille skillevæg. I sidste uge installerede vi den i syv togsæt,« siger Steen Schougaard.

Han tilføjer, at DSB forhåbentlig er færdig med at installere skillevæggen i alle 63 IC4-tog, der er godkendt til personkørsel, i slutningen af maj. Men senest efter sommerferien vil man med sikkerhed kunne køre i et mere tyst IC4-tog.

Følg IC4-skandalen i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Det perfekte genopladelige batteri kan rumme masser af energi, og så kan det oplades på få sekunder, når det endelig er løbet tør for strøm. Sådan nogle batterier findes desværre ikke, men heldigvis står afløseren til de elektrokemiske batterier klar i kulissen.

En kondensator kan hurtigt fyldes med elektrisk energi, som lige så hurtigt kan afgives igen. I modsætning til batterier kan kondensatorer altså oplades lynhurtigt, men til gengæld kan de ikke rumme nær så meget energi i et givet rumfang.

Sådan har de i hvert fald heddet sig hidtil, men nu har forskere fra Kina og USA fremstillet en mikrofiber, der består af kulstof-nanorør og kvælstof-dopet reduceret grafenoxid. Disse elektrisk ledende nanomaterialer kan pakkes på en måde, så et enkelt gram har en overflade på 396 kvadratmeter, så der er god plads til elektriske ladninger.

Materialet kan bruges til at fremstille en fleksibel superkondensator (også kaldet en superkapacitor) med en energitæthed på cirka 6,3 mWh pr. kubikcentimeter. Det er cirka 10 gange så meget som i de superkondensatorer, der er på markedet i dag.

Ifølge forskerne er energitætheden tæt på den, man finder i tyndfilmsbatterier baseret på lithium. De sammenligner dog med batterier baseret på en teknologi, der efterhånden er nogle år gammel, og i forhold til almindelige, ufleksible lithium-ion-batterier er energitætheden stadig beskeden.

Til gengæld er effekttætheden – et mål for hastighed, hvormed kondensatoren kan afgive energi – mere end 100 gange større. Så man kan også godt regne med, at kondensatoren kan oplades mindst 100 gange hurtigere end et lithium-ion-batteri.

Efter 10.000 af- og opladninger var superkondensatorens evne til at holde på ladninger kun blevet syv procent ringere, skriver forskerne i den videnskabelige artikel i tidsskriftet Nature Nanotechnology. Så også når det angår levetid, er superkondensatorer bedre end genopladelige batterier, der sjældent holder til meget mere end 1.000 opladninger.

Fleksible mikrosuperkondensatorer kan eksempelvis give strøm til intelligent tøj med indlejrede sensorer, displays og trådløs sendere, og en kondensatoren i form af en mikrofiber kan ligefrem væves ind i tøjet. Forskerne demonstrerede, hvordan prototypen kunne drive en lysdiode og en ultraviolet fotodetektor.

Det er ikke kun svineavlere og deres familier, der risikerer bylder og blodforgiftning af den multiresistente stafylokokbakterie MRSA CC398, som stammer fra svin. Alle tre dødsfald, som bakterien indtil videre har forårsaget i Danmark, er nemlig sket hos mennesker, der ingen kontakt har haft til svin.

I sidste uge kunne Hans Jørn Kolmos, der er overlæge på Odense Universitetshospital og professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, under en vidneforklaring i retten afsløre, at der siden 2012 er sket tre dødsfald som følge af svine-MRSA. En bakterie, som ifølge overlægen fejlagtigt er blevet anset for kun at udgøre en risiko for personer i tæt kontakt med grise.

»De tre dødsfald viser, at bakterien også rammer personer, som ikke er i risikogruppen. Den smitter ikke kun fra svin til menneske, men nu også fra menneske til menneske,« advarer overlægen.

Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har de seneste år øget deres fokus på MRSA fra svin, da forekomsten af bakterien både hos mennesker og grise, har været støt stigende. Antallet af mennesker, der har fået konstateret en infektion med bakterien, er steget fra 42 i 2009 til foreløbig 643 sidste år.

I 2012 fandt man MRSA hos 77 procent af grisene på de danske slagterier, hvilket er nær en fordobling i forhold til året før, hvor bakterien blev fundet i 44 procent. Det har resulteret i særlige forholdsregler på hospitalerne for personer i risikogruppen – personer med kontakt til svin – og rådgivning til disse om bedre hygiejne for at forhindre, at de tager bakterien med sig ud af svinestalden.

»Men bakterien er allerede ude, så det er ikke længere kun et spørgsmål om at lave en barriere mellem stalden og samfundet. Håndvask og tøjskifte gør vi allerede – det har tydeligvis ikke virket, så det er ikke nok,« lyder kritikken fra Hans Jørn Kolmos om myndighedernes tiltag.

Sundhedsstyrelsen afviser dog over for bl.a. Landbrug & Fødevares medie Foodculture, at de tre dødsfald giver anledning til at gøre noget anderledes, end de forholdsregler, styrelsen tager i dag.

Det er langtfra kun de tre afdøde, som har erhvervet bakterien uden at have været på en svinefarm. I 2012 var 49 ud af de 232, der enten var bærere af eller inficerede med MRSA CC398, uden kontakt med svin. Tallene for sidste år er ifølge Statens Serum Institut endnu ikke gjort op.

Tidligere i år påviste amerikanske forskere, at risikoen for at blive smittet med svine-MRSA fordobles, hvis man er nabo til en svinefarm. Ifølge Hans Jørn Kolmos er der ikke mindst behov for at reducere smittetrykket blandt Danmarks knap 30 millioner svin.

»Det skræmmende er, at smittereservoiret er så stort på et lille areal som Danmark. Vi ved ikke, om smitten stammer fra nogle få store svinefarme, eller om der er millioner af smittede svin på de farme, vi alle bor relativt tæt på,« siger han.

En særlig MRSA-arbejdsgruppe nedsat af Fødevareministeriet i samarbejde med Sundhedsministeriet anbefalede sidste år, at samtlige af landets svinefarme af samme grund skulle testes for smitte, men anbefalingen blev afvist af økonomiske hensyn.