Monthly Archives: May 2014

Kig bare på kabelkravlerne, men hold fokus på vejbanen, råder Storebælt A/S trafikanterne på Storebæltsbroen. For de opsigtsvækkende aktiviteter i kablerne har allerede afstedkommet et par mindre trafikuheld.

Fra fire kabelkravlere, arbejdsplatforme ophængt i østbroens hovedkabler, bevikler britiske specialister fra Spencer Group resten af året kablerne med vind- og vandtæt plastikmembran. Sammen med et affugtningsanlæg, som bliver installeret inde i brodrageren, skal det rustbeskytte hovedkablerne til en samlet pris af 70 millioner kroner.

Affugtningsanlægget producerer tør luft, som bliver ledt op til hovedkablet via slanger langs de lodrette hængere mellem brodrager og hovedkabel.

Den affugtede luft, der bliver blæst gennem hovedkablerne, fjerner den fugt og vand, som er trængt ind i kablerne gennem utætheder eller opstået ved kondens. Luften strømmer gennem de hulrum mellem de runde tråde, som danner hovedkablet. I et tværsnit af kablet er der knap 21 procent hulrum mellem de 18.648 tråde.

Men for at sikre, at den affugtede luft kan strømme fra ind- til udblæsningsmufferne, skal hovedkablet gøres lufttæt. Det sikrer specialisterne ved at bevikle kablet med en armeret elastomer (Cableguard) og tætne omkring kabelklemmer.

Hvert hovedkabel er næsten tre kilometer langt, og afstanden mellem kabelklemmerne er 24 meter. Afstanden mellem ind- og udblæsningsmuffer er op til 300 meter.

Affugtningssystemet måler luftfugtighed, tryk, temperatur og flow ved muffer. På den måde kan man overvåge, om systemet fungerer korrekt.

Hver arbejdsplatform er 33 meter lang, 4,5 meter høj, 3,5 meter bred og vejer 22 ton. Når kabelkravlerne skal på job i platformene, sker det fra en stige fra vejbanen og op på kablernes laveste punkt midt på broen. Iført sikkerhedsudstyr går de herfra op ad kablerne til arbejdsplatformene.

Mens arbejdet står på, er nødsporene omkring og under arbejdsstederne spærret af, så mandskabet har adgang til materialer fra arbejdsvogne i nødsporet. Arbejdet er efter planen gennemført ved udgangen af året.

En sten kaldet Windjana er det nyeste offer for det selvkørende Mars-laboratorium, Curiosity. Hammerboret for enden af Curiositys to meter lange robotarm har boret huller i stenen, og nu skal støvet fra dens indre analyseres.

Windjana er sandsynligvis dannet af sand, der engang blev aflejret på den gamle søbund, som den store robot kører rundt på. Det er første gang, Curiosity tager en prøve fra en sandsten.

To gange tidligere har den store Mars-robot taget boreprøver fra Mars-sten, men her har der været tale om muddersten bestående af meget finere partikler.

Efter en testboring på to centimeter borede Curiosity et 6,5 centimeter dybt hul i sandstenen. Hullerne har en diameter på 1,6 centimeter.

Borestøvet fra Windjana er lidt mørkere og knap så rødt som borestøvet fra mudderstenene, skriver Nasa i en pressemeddelelse. I løbet af de kommende dage skal borestøvet analyseres i to af Curiositys mange instrumenter.

Se Ingeniørens fokus om Curiosity

Forskerne håber på at finde ud af, hvad der binder sandkornene sammen, så de får flere informationer om det vand, der engang flød på Mars.

Curiosity er stille og roligt på vej til foden af Mount Sharp, som ligger midt i det store krater, som robotten landede i. Den skal køre nogle kilometer endnu for at komme derhen, og det vil tage adskillige måneder.

I kampen om at nedbringe mængden af elektronikskrot har tre britiske virksomheder med økonomisk hjælp fra den britiske regering udviklet en printplade, hvor 90 procent af materialet er genanvendeligt, skriver The Guardian.

Det høje procenttal står i skærende kontrast til den gængse genanvendelighed for printplader, der ofte er omkring to procent af det anvendte materiale. Printpladen udgøres af et basismateriale, der består af termoplast, som kan modstå fugt og varmeudviklingen ved almindelig brug.

Til at forbinde komponenterne med basismaterialet har virksomhederne udviklet en strømførende lim, der også er opløselig i vand, så de nemt kan tages af. Ved at dyppe pladen i vand tæt på kogepunktet kan komponenterne efterfølgende nemt skrabes af pladen og genanvendes i andre sammenhænge.

Gængse printplader er ofte fremstillet af glasfiberlignende materialer og bruger epoxylim til at forbinde komponenterne med pladen, hvilket gør dem svære at genanvende i større omfang.

Virksomhederne bag printpladen, der er døbt ReUSE (Reusable, Unzippable, Sustainable Electronics) indrømmer dog, at teknologien ikke er anvendelig inden for alle elektronikindustriens områder.

Materialerne er nemlig følsomme over for høj varme. Udstyr som professionelle servere og andet højtydende elektronik arbejder stadig ved for høje temperaturer. Enkelte kunder i bilindustrien har dog vist interesse for de genanvendelige printplader.

Mængden af elektronikskrot i verdens affaldsdepoter er et stigende problem. Elektronik er ofte fyldt med tungmetaller, der er energikrævende at udvinde, mens prisfaldet på avanceret elektronik sænker levetiden for mobiltelefoner og bærbare computere.

En forskergruppe på det australske universitet Griffith University anslår, at der hvert år produceres mellem 20 og 50 millioner ton elektronisk skrald på verdensplan, og tendensen er for opadgående.

Godt hjulpet af Hollywood bliver der i disse år blæst dommedagsscenarier om cyberkrig op, med både militæret, politikere og sikkerhedsfolk som afsendere.

Men det er tosset at fokusere på scenarier, som ikke har rod i virkeligheden, og at tale om cyberkrig i dag. For indtil videre eksisterer det ikke.

Sådan lød budskabet fra Jens Ringmose, lektor på Syddansk Universitets Center for War Studies, på et seminar hos Dansk Institut for Internationale Studier tirsdag.

»Hvis man lytter til den offentlige debat om cyber, kan den lyde meget skinger. Men vi skal være meget varsomme med at fokusere for meget på dommedagsscenarierne, for ellers får vi en meget militariseret debat. Meget kan lade sig gøre i dag – men meget er også usandsynligt,« sagde han i sit oplæg, der tog udgangspunkt i en artikel, han har forfattet sammen med Anders Henriksen, lektor i international ret på Københavns Universitet.

Problemet med ord som cyberkrig og cyberangreb er, at der slet ikke er bred enighed om, hvad de dækker over.

»Vi har ikke begreberne klar endnu, så et cyberangreb kan i dag være alt fra en teenager, som udfører et DDoS-angreb, til Stuxnet rettet mod Irans atomprogram. Hele begrebsapparatet er meget umodent, så vi har ikke klarhed om, hvad vi taler om«, sagde Jens Ringmose.

Krig kræver døde og sårede

Først filtrerede han cyberkriminalitet og cyberspionage væk fra definitionen og stod tilbage med cyberangreb.

Disse digitale angreb delte han så op i tre kategorier: Skade på data eller andet ikkefysisk, skade på bygninger og andre fysiske ting, skade på mennesker.

I den ‘milde’ kategori hører alt fra DDoS-angreb til at slette for eksempel bankdata eller børsdata og dermed skabe kaos i økonomien. Langt de fleste eksempler på cyberangreb er i dag placeret her.

Fysisk skade gennem cyberangreb er for eksempel Stuxnet, hvor USA og Israel gennem meget avanceret malware fik smadret en del af Irans urancentrifuger og dermed forsinkede en eventuel iransk atombombe. Det kunne også være at sætte et radaranlæg ud af spillet med digitale angreb. Men det var stadig ikke krig, mente forskeren.

»De fleste vil sige, at man først taler om krig, når der er døde og sårede. Det kan være, at man får afsporet et tog, eller at man hacker våbensystemer og bruger dem til angreb. Men vi har intet set af det endnu. Stuxnet kommer tæt på, men vi har ikke set cyberkrig endnu, og mange siger, at det er meget usandsynligt, at det vil ske,« sagde Jens Ringmose.

Der er dog den gråzone, at nogle angreb måske er så vigtige, at de ville blive udført med konventionelle våben, hvis ikke det var muligt at ramme dem digitalt.

For eksempel ville Stuxnet-angrebet måske være blevet udført med kampfly, så Stuxnet blev brugt i stedet for egentlig krig. På den måde kan cyberangreb føre til mindre brug af konventionel krig, sagde han.

Kan godt finde afsenderen af cyberangreb

Den normale opfattelse af cyberkrig er, at det bliver meget asymmetrisk og svært at forsvare sig imod, også for stormagter. Men den synsvinkel mente Jens Ringmose, at tiden var løbet fra.

»Der er sket rigtig meget på forsvarssiden. Og det er heller ikke særlig nemt og billigt at angribe, hvis man skal gøre skade. For eksempel gik der enormt mange timer til at skabe Stuxnet,« forklarede han.

Et andet klassisk problem, der bliver påhæftet cyberkrig, er den manglende mulighed for at gøre gengæld, fordi afsenderen modsat i konventionel krig kan være anonym.

»Når man ikke kan identificere en angriber, kan du ikke afskrække en angriber og true med at komme efter dem. Men måske er det ikke så svært at identificere angriberne, som man forestiller sig. Det kræver bare store ressourcer, og hvis angrebet er alvorligt nok, vil man allokere ressourcer nok til at finde dem, der står bag angrebet,« sagde Jens Ringmose.

Han var heller ikke meget for idéen om, at cybervåben var de små og svage staters vidundermiddel mod supermagterne eller lige frem det oplagte våben for terrorister, som ikke har et statsbudget i ryggen.

»Det er en af de mest problematiske påstande. Hvis du skal gennemføre et cyberangreb, som for alvor kan lægge et lands kritiske infrastruktur ned, kræver det store ressourcer, en særlig ekspertise og en stærk efterretningstjeneste. Det har de ikkestatslige aktører ikke. Er angrebet fra en svag stat, kan den stærke stat svare igen med konventionelle våben. Det kan også afholde en svag stat fra at bruge cyberangreb,« sagde han.

Virksomhedskultur, kolleger og jobindhold har højeste prioritet, når danske ingeniør- og naturvidenskabsstuderende skal vurdere, om en virksomhed er attraktiv.

Først når de bløde parametre er på plads, begynder de at interessere sig for løn og karrieremuligheder. Dermed adskiller de sig fra ingeniørstuderende i lande, vi normalt sammenligner os med. Det fremgår af Universums Student Survey 2014.

Står din karriere i stampe? Sæt den i gang med et cv på Jobfinder.

Ifølge undersøgelsen har danske ingeniørstuderende fire karrieremål: først og fremmest et udfordrende job og en god balance mellem arbejde og privatliv. Dernæst muligheden for at arbejde for en god sag eller noget, der tjener et større formål. Endelig spiller jobsikkerhed en væsentlig rolle, fremgår det af en pressemeddelelse fra Universum.

Faktisk er billedet af, at en god karriere er lig med at blive leder, krakeleret fuldstændigt.
Jesper Dansholm, direktør Universum Danmark.

Jesper Dansholm, direktør for Universum Danmark, tolker det som et signal om, at blødere værdier vinder frem på arbejdsmarkedet:

»Vi har lavet denne type undersøgelse i 25 år. I starten vægtede hårde værdier såsom løn og en klar og hurtig vej til at blive leder højest. Men det er vendt helt på hovedet nu. Faktisk er billedet af, at en god karriere er lig med at blive leder, krakeleret fuldstændigt,« siger han i pressemeddelelsen.

Når man spørger eksempelvis tyske ingeniørstuderende, får man en anden prioriteringsliste. Her tæller jobindhold, løn og avancementsmuligheder højest, hvorimod kolleger og virksomhedskultur, ligger længere nede på listen.

Danske arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere arbejdskraft til deres udenlandske datterselskab, bør derfor være opmærksomme på, at der måske skal andre metoder til, hvis de vil tiltrække de udenlandske talenter, påpeger Jesper Dansholm:

»De studerendes prioriteter kan være markant anderledes end herhjemme. Så man skal være meget påpasselig med blindt at kopiere den danske model i udlandet,« siger han.

Én ting kan de unge ingeniører i Tyskland og Danmark dog blive enige om. De vil helst arbejde for nationale ikoner.

Favoritarbejdspladserne i Tyskland er de store tyske bilproducenter Audi, BMW, Porche, Volkswagen og Daimler/Mercedes, efterfulgt af Siemens, Lufthansa, EADS (Airbus), Robert Bosch og Deutsche Bahn.

Herhjemme er det danske mastodonter som Novo Nordisk, Rambøll og Lego, der ligger i top-tre, når ingeniørspirerne skal udpege deres drømmearbejdsplads. Samlet set er der kun to udenlandske virksomheder i top-20, nemlig Siemens og Grontmij.

Topplaceringerne i årets undersøgelse er de samme som sidste år, og det tyder ifølge Jesper Danshold på, at de ’har et tydeligt og veldefineret employer brand, som de studerende sætter pris på’.

De fleste studerende angiver i gennemsnit 14 virksomheder, de gerne vil arbejde for – dobbelt så mange som for ti år siden.

Ifølge Universum kan udviklingen skyldes, at internettet giver let adgang til information om potentielle arbejdsgivere. Det skærper kampen om talenterne, mener Jesper Dansholm:

»Virksomheder uden for listens øverste pladser, som gerne vil tiltrække de bedste talenter, skal sørge for at kommunikere målrettet i forhold til talenternes ønsker og præferencer. Ellers har de studerende svært ved at forholde sig til dem,« formaner han.

Mediehuset Ingeniøren offentliggør den 15. maj sin årlige imageundersøgelse, der bygger på danske ingeniørers og danske ingeniørstuderendes vurdering af ingeniørtunge virksomheder.

Tirsdag sigtede Københavns Vestegns Politi den såkaldte tys-tys-kilde i sagen om lækkede kreditkortoplysninger til SE og Hør, skriver Berlingske Nyhedsbureau.

»Han er blevet afhørt og har givet sin version af historien, og den indgår nu i politiets videre efterforskning. Vi følger med i, hvad der sker. Nu har han ret til at se det materiale, der kommer frem, og det samme har jeg. Og så vurderer vi løbende, hvad vores strategi skal være,« siger kildens advokat, Michael Juul Eriksen, til Berlingske Nyhedsbureau.

Kilden, en 45-årig mand, er sigtet for at skaffe sig adgang til andres oplysninger og for at videregive forretningshemmeligheder, men han har endnu ikke forholdt sig til sigtelsen.

Sigtelsen rejses på baggrund af en række anmeldelser fra enkeltpersoner, efter at det er kommet frem, at Se og Hør angiveligt har modtaget kreditkortoplysninger om en række personer fra en ansat i Nets (tidligere PBS). Politiet forventer at sigte flere i sagen, oplyser de til Berlingske Nyhedsbureau.

Hvis det står til Venstre skal it-leverandører, der har med personfølsomme data at gøre, fremover stresstestes for at opdage sikkerhedshuller. Det er ét af ni punkter i et nyt udspil fra partiet, der skal styrke sikkerheden for personfølsomme data, skriver DR.

Ifølge Venstre skal Datatilsynet foretage stresstests hos eksempelvis Nets – samtidig skal Datatilsynet have flere ressourcer. Hvis opdagede huller ikke lukkes, skal der være en markant større bøde end i dag, lyder det fra Venstre, der kalder den nuværende største bøde for at slække på datasikkerheden på 25.000 for “latterlig lav”.

»Når der er en miljøskandale, så får man jo bøder i millionstørrelsen. Hvorfor gør man ikke det, hvis man ikke overholder datasikkerheden og behandler personfølsomme oplysninger forkert«? siger Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen, der dog ikke har fastlagt sig på et bødebeløb, til DR.

Socialdemokraternes retsordfører, tidligere it-ordfører Trine Bramsen, kalder Venstres udspil for “et interessant indspark” i debatten om datasikkerhed. Her vil man dog afvente Justitsministeriets kortlægning på området for behandling af personfølsomme oplysninger, lyder det fra retsordføreren.

Her er de ni punkter, Venstre vil indføre efter Nets-skandalen,

• Krav om sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere, som har adgang til meget følsomme data
• Pseudonymisering af følsomme data
• Rollebaseret adgang til følsomme data, så ingen kan se det hele
• Rotation af medarbejdere
• Pop up ved logning som er uregelmæssigheder
• Flere ressourcer til Datatilsynet
• Stresstest
• Højere strafferammer
• Krav om åbenhed/offentliggørelse

På et pressemøde tirsdag løftede Intel sløret for en række nye Chromebooks, der bruger Intels Bay Trail-platform, frem for de mere almindelige Haswell-chips. Det betyder ifølge mikroprocessorproducenten, at computerne vil have op til 11 timers batterilevetid – en forbedring på omkring 10 procent i forhold til computere baseret på Haswell, skriver amerikanske Ars Technica.

Computerne har ingen blæser til køling og understøtter 802.11ac Wi-Fi. Ifølge Ars Technica er Bay Trail-platformen dog mindre kraftfuld end Haswell, og derfor er der markant mindre ydeevne fra be computerens CPU og GPU – selv sammenlignet med de langsommeste Haswell-chips.

Computerne skulle både være lettere og tyndere end de nuværende Chromebooks. Mens vægten ikke specifikt nævnes, er tykkelsen på 18 millimeter.

Bortset fra Google selv er Intel det firma, der har bidraget med mest kode til styresystemet Chrome OS.

Antivirus er død.

Så bastant melder en af Symantecs chefer nu ud, selvom Symantec henter 40 procent af sin omsætning på netop traditionel antivirus. Det skriver Wall Street Journal.

Ifølge Brian Dye, Symantecs direktør for informationssikkerhed, er antivirus ikke længere noget, som Symantec skal satse på at tjene penge på. Og det er heller ikke god nok beskyttelse længere, indrømmer Symantec-chefen. Kun 45 procent af truslerne bliver stoppet af antivirus, vurderer firmaet, fordi det i dag er nemt at ændre og skræddersy malware, før det sendes afsted.

Derfor vil Symantec også nu ændre fokus for forretningen og satse på andre former for sikkerhed, hvor udgangspunktet er, at hackere nok skal komme ind, men at de mulige skader skal begrænses på forhånd. For eksempel ved at gøre data svære at hente ud eller bruge til noget.

Fremover vil det hos Symantec handle meget mere om at opdage mistænkelig adfærd i systemerne gennem overvågning af netværkstrafikken, og om at rådgive virksomheder i at forbedre deres sikkerhed.

Norton og andre antiviruspakker vil dog ikke blive aflivet, for det er fortsat nødvendigt med antivirus – det er bare ikke nok, lyder meldingen fra Symantec, som var med i første it-sikkerhedsbølge og lancerede første antivirus-produkt i slutningen af 1980’erne.

På det seneste har firmaet haft svært ved at følge med konkurrenterne og har set omsætningen falde. I løbet af to år er to administrerende direktører blevet fyret fra Symantec.