Monthly Archives: June 2014

Kan mennesker i fremtiden blive bedre til at træffe ‘rigtige’ beslutninger ved at sluge en moralpille?

Det er en diskussion, som jævnligt dukker op blandt filosoffer og neuroforskere.

Fakta er, at der kendes en lang række stoffer, der påvirker de moralske vurderinger, mennesker tager. Men derfra og til at udvikle en moralpille er der et stort stykke vej, lyder det bl.a. fra den amerikanske neuroforsker Molly Crockett fra University College London.

Den australske filosof og bioetiker Julian Savulescu fra University of Oxford i England fremførte derimod i et TEDx-foredrag sidste år det synspunkt, at det kan blive nødvendigt genetisk at ændre menneskeheden for at forbedre vores moralske overbevisning og gøre det muligt for os at overleve som art.

»I det mindste har vi en moralsk forpligtelse til at undersøge mulighederne for, om vi med lægemidler kan træffe bedre moralske beslutninger,« konkluderede han i sit foredrag.

Kemi er kemi

Hans læremester, Peter Singer, fra Princeton University i USA skrev året før sammen med Agata Sagan fra Polen en meget omdiskuteret kommentar i New York Times, hvor de stillede spørgsmålet: Er vi parate til en moralpille?

Singer og Sagan bemærkede, at hvis kemien i hjernen påvirker vores moral, så gør det ingen forskel for vores frie vilje, om denne påvirkning kommer af naturlige årsager eller gennem medicinering.

»Uanset om vi har en fri vilje eller ej, så står vi snart over for nye valg omkring den måde, hvorpå vi er villige til at ændre menneskers adfærd til det bedre,« skrev Singer og Sagan afslutningsvis.

Molly Crockett holdt for nylig et foredrag, som fik et medie til at skrive en artikel med overskriften: ‘Moralpillen er tæt på at være en realitet, erklærer forsker’.

Det fik Molly Crockett helt op i det røde felt, og i et blogindlæg på The Guardian skrev hun, at det lige præcis var det modsatte, hun mente: Ingen skal forvente, at det lokale apotek kommer til at føre moralpiller inden for en overskuelig tid.

Moral med Lundbecks medicin

Når moralpillen alligevel jævnligt dukker frem, er det, fordi der findes en lang række veldokumenterede eksperimenter, der viser, at mennesker forandrer deres moralske valg under påvirkning af kemiske stoffer.

Et af stofferne er det antidepressive middel citalopram med den kemiske formel C20H21FN2O, der er udviklet af Lundbeck i 1989. Citalopram medvirker til at danne serotonin i hjernen, der er kendt for at give en ‘lykkefølelse’.

For nogle år siden udførte Molly Crockett sammen med en række kolleger et eksperiment, hvor en række forsøgspersoner fik citalopram, hvorefter de blev udsat for en række moralske dilemmaer, herunder en variant af det klassiske trolley-problem eller togvognsproblem.

En togvogn er ude af kontrol og på vej hen ad et spor, hvor den vil dræbe fem personer, hvis du intet gør. Du står sammen med en tyk mand på en bro hen over sporet, og den eneste måde at stoppe togvognen på er at skubbe den tykke mand ned på sporet, hvorved han bliver dræbt, men de fem andre personer til gengæld bliver reddet. Er det moralsk acceptabelt at skubbe til den tykke mand?

Efter at have taget citalopram var der en større tendens til, at det blev opfattet som moralsk forkasteligt at skubbe til manden, end hvis man i stedet havde fået et placebo-stof.

Moralfilosofien afgør sagen

Viser det, at citalopram kan indgå i en moralpille, spørger Molly Crockett retorisk. Det afhænger af, hvilken moralfilosofi man hælder til, er hendes svar.

Den britiske filosof og samfundsreformator Jeremy Bentham udviklede i slutningen af 1700-tallet en moralfilosofi (utilitarismen), ifølge hvilken man altid bør handle på en måde, så konsekvenserne af ens handlinger bliver det bedst mulige.

Bentham ville derfor ikke betragte citalopram som en moralpille. Det ville Immanuel Kant, hans samtidige, måske, for i hans deontologiske etik eller pligtetik er en handlings moralske værdi ikke afhængig af dens faktiske konsekvenser. Visse handlinger – som eksempelvis at dræbe en uskyldig person (den tykke mand) – er simpelthen forbudt.

Et andet forsøg udført af forskere ved King’s College London med stoffet lorazepam, C15H10Cl2N2O2, viste, at dette stof havde den stik modsatte effekt af citalopram.

Det gav personerne en større tilbøjelighed til at finde det moralsk acceptabelt at skubbe til den tykke mand. Lorazepam ville Jeremy Bentham måske mene kunne indgå i en moralpille.

Oxytocin er et andet stof, der har en dokumenteret virkning. Det giver øget empati, generøsitet og samarbejdsvillighed.

Men det medfører også en tendens til, at folk i højere grad favoriserer deres egen gruppe frem for andre grupper. Det kan ligefrem få folk til i højere grad at lyve, hvis det kan gavne deres egen gruppe.

Molly Crockett fremhæver desuden to andre forhold, der er værd at erindre, når snakken går om moralpiller.

Medikamenterne er udviklet til personer med sygdomme, men de er anvendt på sunde og raske personer i forsøgene. Det er derfor ikke helt ligetil at generalisere fra forsøg med sunde frivillige til, hvordan effekten vil være på alle personer – inkl. personer med en ‘syg’ moral.

For det andet kan effekten være lille. Hvis en person på en tipunktsskala (1 = fuldstændig uacceptabelt, 10 = fuldstændigt acceptabelt) giver en værdi på 4 for at skubbe til den tykke mand, så vil et indtag af citalopram måske kun ændre værdien til 3.

»Det er dokumenteret, at medicin kan ændre menneskers vurderinger, men effekten er ikke stor nok til at ændre personligheden dramatisk,« skriver Molly Crockett.

En app til moralske beslutninger

Hvis en moralpille er langt ude i horisonten, kan man i stedet ty til andre moderne hjælpemidler, hvis man gerne vil træffe bedre moralske valg, nemlig den såkaldte Ethical Decision Making app fra Markkula Center for Applied Ethics ved Santa Clara University i Californien.

Den ændrer ikke på din moral og er ikke tænkt som en facitliste. I stedet er den tænkt som et hjælpeværktøj til på et moralsk og etisk fundament at træffe valg.

»I sidste ende må vi drøfte moralske spørgsmål med os selv ved at holde nøje øje med de faktiske forhold og de etiske overvejelser, der er involveret,« skriver Manuel Velasquez fra centeret om etisk beslutningstagen.

App’en kræver ikke detaljeret information om dit problem eller dine valgmuligheder, den beder dig i stedet om at overveje dine muligheder ud fra fem kriterier, der ser på forholdet mellem godt og ondt (utility), hensynet til andres rettigheder, retfærdighed, hensynet til det fælles bedste, hensynet til det gode liv (dydsetik).

VM i fodbold skal spilles i 12 forskellige byer – og et af de værste steder bliver i Manaus langt inde i Amazonas, som videoen herover viser. Her er både temperatur og luftfugtighed høj, og tropiske regnskyl er en evig udfordring. Byens stadion blev oprindeligt opført i 1970, men det er blevet bygget helt om til VM. Arena de Amazônia er designet af GMP Architecten og ingeniørfirmaet Slaich, Bergermann & Partners, som har specialiseret sig i stadionbyggeri.

Facaden og taget bæres af en stålkonstruktion med hule søjler, som desuden fungerer som nedløbsrør. Selve facaden består af en gennemsigtig hvid glasfiberdug, som skal reflektere sollys samt skygge og give læ for vejrliget. Åbninger i jordhøjde skal desuden sikre tilstrækkelig ventilation til såvel tilskuere som spillere. Byggeriet skulle have været det ‘grønneste’ stadion med bæredygtighedscertificering fra den amerikanske LEED-organisation – men voldsomt vejr har forsinket byggeriet betragteligt, derfor er de planlagte solcellepaneller aldrig blevet monteret.

I stedet er byggeriet blevet et eksempel på, hvor farlige forholdene er på de brasilianske byggepladser – tre arbejdere er således omkommet under byggeriet. Et andet kritikpunkt ved det 1,7 mia. kroner dyre stadion er, at der ikke er noget hold i Manaus, som kan gøre sig forhåbninger om at fylde de 42.374 sæder, når de fire VM-kampe i gruppespillet er fløjtet af om 13 dage.

Ikonisk katedral

Den mest ikoniske af Brasiliens mange fodboldkatedraler er nok Estádio do Maracanã i Rio de Janeiro. Det var her, Brasilien tabte 2-1 til Uruguay ved VM i 1950 – en skamplet, som Brasilien håber at kunne vaske af i den kommende måned. I 1969 så omkring 200.000 tilskuere Brasilien spille mod Paraguay – angiveligt det største fodboldpublikum i historien – men i dag er der ‘kun’ plads til 76.804 tilskuere på det renoverede stadion i Brasilien. Og så hævdes det i øvrigt, at der også var mindst 200.000 tilskuere på Wembley Stadion til den berømte White Horse-finale mellem Bolton Wanderers og West Ham United i 1923 – navnet opstod fordi en bereden betjent på en hvid hest måtte ride ind over banen for at holde tilskuerne tilbage.

Under ombygningen, der har kostet knap 3 mia. kroner, er stadionets betontag revet ned, og et nyt tag med en teflonbelagt glasfibermembran spændt op i stedet. Nu dækker taget 95 procent af tilskuerpladserne, og mirakuløst blev ombygningen faktisk færdig til tiden – et af de få VM-relaterede projekter i Brasilien, der kan prale af dét.

Nye, fordyrende testkrav til varmepumper på det danske marked får nu dele af varmepumpebranchen på barrikaderne, mens en anden del af branchen mener, at kravene er nødvendige for at sikre kvaliteten og dermed få gang i markedet.

De to lejre er repræsenteret af hver sin brancheforening, henholdsvis Dansk Energi Brancheforening (Debra) og Varmepumpefabrikanterne, og stridens æble er nye krav til test og dokumentation af varmepumpernes ydeevne, som trådte i kraft 1. april i år.

Kun ved at opfylde de nye krav kan producenten få optaget varmepumpen på en særlig liste, der giver adgang til tilskud fra energiselskabernes sparemidler. Tilskuddene er i størrelsesordenen 10-12.000 kroner, hvis et oliefyr for eksempel udskiftes med en varmepumpe.

100.000 kroner pr. test

I Energibranchens nyetablerede varmepumpegruppe – som nu omfatter ti varmepumpefabrikanter og importører – er man rigtig godt sur over de danske særkrav, som har medført, at de fleste leverandører har måttet sende deres varmepumper til nye afprøvninger:

»Den ekstra tredjeparts-certificerede test af nye modeller koster måske 100.000-125.000 kroner pr. model, og det er der kun de danske forbrugere til at betale. Det gør varmepumperne dyrere og giver forbrugerne et snævrere udvalg. Efter vores vurdering vil det være med til at bremse udviklingen på varmepumpemarkedet,« siger sekretariatschef Jørgen K. Nielsen fra Debra.

Han understreger, at hans medlemmer finder krav om certificerede tredjepartstest fornuftige, men at det så skal være et krav for alle EU-lande. Samtidig undrer det foreningen, at Danmark, som er et meget lille varmepumpemarked, har behov for at indføre særkrav om ekstra test af produkter, der sælges i et stort antal andre lande.

Vi har været med hele vejen

I den anden forening, Varmepumpe­fabrikanterne, er man helt anderledes positiv over for de nye regler. Sekretariatschef Lars Abel fortæller, at foreningen har været inddraget i udformningen af krav og kriterier, og at hele denne proces blev afsluttet tidligt i 2013. Undervejs var der medlemsarrangementer m.m., hvor alle kunne stille spørgsmål, og dialogen gav fabrikanterne en rimelig tid til at omstille sig.

»Vores medlemmer bakker helt og fuldt op om de nye krav. Vi ser de nye krav og tredjepartstesten som en absolut nødvendighed for, at forbrugerne kan have fuld tillid til produkterne, og at markedet kan løfte sig på denne tillid til, at varme­pumperne leverer,« siger Lars Abel.

Han tilføjer, at tidligere stikprøve­kontroller af varmepumperne har vist, at der var uacceptable afvigelser mellem de angivne og de målte værdier – også for jordvarme- og luft-vand-varmepumper.

Også andre europæiske lande stil­- ler krav om tredjepartstest, der også anbefales af den europæiske fabri­kantforening, påpeger Lars Abel.

Dyr test af gamle modeller

Ifølge Debra er de nye krav, der stilles til eksisterende varmepumpemodeller, der gerne vil på listen, endnu mere problematiske.

Selv om eksisterende varmepumpemodeller allerede er testet af tredjepart efter en ældre norm, EN 14511, skal mange af dem nemlig igennem en ny, dyr test til cirka 50.000 kroner, hvis den oprindelige test ikke indeholder en række definerede målepunkter. De skal bruges til at beregne nogle nye værdier, SCOP. Det er en årsvirkningsgrad, som dog endnu ikke er et krav i det gældende bygningsreglement.

Medlem af Debras bestyrelse Carsten Cederqvist, der forhandler Weishaupt-varmepumper, forklarer, at der ikke er tale om ‘bedre’ målepunkter ud fra et teknisk synspunkt:

»Man bør derfor tillade at interpolere sig frem til manglende værdier og dermed spare producenterne for den ekstra udgift,« siger han.

Moderfirma dropper Danmark

Cederquist forklarer, at hans moderfirma ikke vil betale for disse særlige test på så lille et marked, og at det betyder, at Weishaupt nu kun har tre pumper på listen. Det er alle jordvarmepumper, hvor de krævede værdier oftere er en del af den almindelige test.

»Andre store fabrikanter vil gøre det samme, og dermed går de danske kunder glip af en bred palet af produkter – samtidig med, at de produkter, der er på listen, er blevet dyrere af testen,« siger han.

Kravene har været længe undervejs. Hvorfor brokker I jer først nu?

»Det er rigtigt, at vi er sent ude, men vi har først for nylig fået etableret en varmepumpeafdeling, som har mange af de store fabrikanter som medlem, og derfor er vi først gået ud i offentligheden nu.«

Brancheforeningen har i øvrigt fået Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti til at spørge ministeren, hvorfor Energistyrelsen stiller fordyrende særkrav til varmepumper i Danmark.

Ekstrakrav en misforståelse

Debras kritik vinder også genklang hos energisparechef Per Jensen fra HMN-naturgas, der er en af dem, der skal sørge for, at energiselskaberne når deres sparemål – for eksempel via forbrugernes omlægning fra oliefyr til varmepumper.

Per Jensen er helt enig med energibranchen i, at de ekstra, dyre krav til eksisterende varmepumpe-­modeller vil begrænse udvalget betydeligt, fordi store udenlandske fabrikanter ikke vil tage den ekstra omkostning på så lille et marked:

»Uden de fabrikater, som vi og vores installatører kender og er vant til at arbejde med, vil det være svært for os at nå de lovede sparemål. Derfor må kravene om ekstra test ændres,« siger han og kalder dem ‘en misforståelse fra starten af’.

Per Jensen har siddet i arbejdsgruppen bag de nye regler, og han ser ikke noget problem i at ekstra­polere de værdier, man har i forvejen:

»Målepunkterne ligger så tæt på hinanden, at man bør kunne finde på en pragmatisk og billigere løsning,« vurderer han.

Energistyrelsen uforstående

I Energistyrelsen, som står bag de nye krav, står kontorchef Henrik Andersen uforstående over for kritikken fra Debra, idet hele ordningen er forhandlet på plads med fabrikanterne i 2013:

»Det var vores klare indtryk, at branchen bakkede op om en frivillig ordning med tredjepartscertificering for at øge forbrugernes tillid til varmepumper. Så på baggrund af disse og senere drøftelser ser vi ikke nogen grund til at ændre på kravene.«

Henrik Andersen tilføjer, at varmepumperne gerne må sælges på det danske marked uden disse certificeringer, men at energiselskaberne kræver tredjepartstest for at yde energisparetilskud til forbrugerne.

»Der var brug for at stramme op på dokumentationen omkring varmepumpernes ydeevne og gøre forbrugerne trygge ved teknologien. Denne marginale fordyrelse skal holdes op mod, at forbrugerne får et produkt, de kan have tillid til, og det er ikke vores vurdering, at lidt dyrere varmepumper vil bremse efterspørgslen markant,« siger han.

Der er i øjeblikket 147 varmepumper på positivlisten, heraf er de 95 jordvarmepumper, 48 luft-vand- og 4 luft-luft-pumper.

For første gang i 16 år deltager den tyske sportsvognsproducent Porsche i år med et fabriksteam i konkurrencen om hæder på en af motorsportens mest ikoniske baner, Le Mans. Med en helt nyudviklet hybrid­racer skal Porsche i løbet af 24 timer forsøge at fravriste landsmændene og konkurrenterne fra Audi endnu en triumf. Begge de tyske hold vil dog få kamp lige til målstregen søndag eftermiddag klokken 15.00 af Toyota.

I den allerhurtigste Le Mans-klasse, LMP1-H, har bilerne foruden en forbrændingsmotor et avanceret hybridsystem. Men i modsætning til Formel 1, hvor motorstørrelse og hybridsystem er beskrevet til mindste detalje, så er der meget mere plads til at søge forskellige tekniske løsninger når det gælder prototypeklassen i Le Mans.

Porshe har som ny i klassen valgt at satse på en to liters benzinmotor med turbo. Porsches gadebiler er kendt for at have boksermotorer, men i Le Mans-biler passer en V-motor bedre, og derfor er Porsches en V4. Der er installeret to hybridsystemer, et, som opsamler bremseenergi fra forhjulene, og et, som trækker energi ud af udstødningsgassen vha. en lille turbine. Begge sender elektrisk energi til et batterisystem centralt i bilen. Energien kan så udnyttes via en elmotor, der trækker forhjulene. I alt må der ifølge reglerne opsamles 8 MJ pr. omgang. Som regel vil føreren vælge at bruge den opsamlede energi, når der accelereres ud af sving.

Toyota dobler hybridsystemet

Toyota har holdt fast i samme motorstørrelse som sidste år – en 3,7 liters V8-motor uden turbo – men den er meget forandret. For som Toyota selv udtrykker det, så handlede det sidste år om at få så meget kraft ud af motoren som muligt, hvorimod det i år handler om at gøre motoren så energieffektiv som muligt. Derfor er hybridsystemet i år dobbelt så stort som sidste år, og det skal sørge for den rå power ud af svingene. Det klares ved at opsamle bremseenergi fra både bag- og forhjul.

Energien lagres i en superkapacitor og sendes til en elmotor ved forhjulene. Toyota har altså fravalgt en turbine i udstødningsgassen, både til turbo og ekstra elproduktion, da det ødelægger motorens samlede energieffektivitet.

Audi har de sidste ti år vundet løbet ni gange. Det kan derfor ikke overraske, at også nyeste version af Audis konkurrenceracer er en dieselbil med en langsliggende 4,0 liters V6 turboladet motor med direkte indsprøjtning.

Hybridsystemet i Audien minder en del om det, som Formel 1-bilerne kører med: Bremseenergi fra forhjulene oplagres i et svinghjul, hvorfra det igen kan sendes til forhjulene. Udstødningsgassen driver foruden en turbo en ekstra turbine. Energien herfra bruges til at sende turboen op i omdrejninger, så føreren ikke oplever den traditionelle turboforsinkelse.

Når bilerne i dag står klar på grid’en, og løbet skydes i gang præcis klokken 15.00, begynder sandhedens 24 timer.

Hvad er den største trussel på nettet- regeringers overvågning eller it-kriminelle? Det hyperaktuelle spørgsmål stillede Europabevægelsen på fredagens Folkemøde-program, som havde de forudset gårsdagens historie om hacket af SF’s medlemsdatabase.

For Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, er der ingen tvivl:

»Vi ser fire konkrete trusler: Den første består af dygtige hackere, der er ansat af andre stater til at hugge viden fra vore højteknologiske virksomheder. Den anden er politiske aktivister på nettet, den tredje cyberterror på vores infrastruktur og den fjerde identitetstyveri og ramsomware, der bruges til at afpresse brugere.«

Spørger man Amnesty International er truslen en ganske anden. De er til lejligheden mødt op med bannere påtrykt sloganet »masseovervågning, nej tak« og en pap-udgave af whistlebloweren Edward Snowden, som det er muligt at få taget en selfie med.

Flere af dem klapper, når formanden for Prosa, det danske fagforbund for it-professionelle, Mikkel Hammer Nonboe, får ordet. Han er sammen med advokat i Microsoft, Anne Ermose, nordisk policy chef i Facebook, Thomas Myrup Kristensen, medlem af Europaparlamentet Jørn Dohrmann og som nævnt Thomas Lund-Sørensen fra Center for Cybersikkerhed, inviteret til debat i Europabevægelsens telt i det bormholmske.

Både Facebook og Microsoft benytter i særdeleshed lejligheden til at understrege, at de på ingen måde bidrager til overvågningen af deres brugere, hverken hvis NSA eller andre skulle rette henvendelse.

»Som myndighed skal man komme til vores fordør med en lov i hånden, og så kan vi tage diskussionen om at udlevere data, hvis der for eksempel er tale om mord eller terror,« lyder det fra Thomas Myrup Kristensen, mens Anne forsikrer, at Microsoft aldrig har givet adgang til deres datacenter.

Også Thomas Lund-Sørensen har travlt med at mane til besindelse ovenpå den nye lov om at styrke det danske cyberforsvar under Forsvarets Efterretningstjeneste.

»Vi kigger slet ikke på borgernes data,« siger han, og fortsætter: »Det eneste vi leder efter er identifikationer på vedhæftet malware. I princippet betyder det, at vi kan ligge inde med info om terror, men vi ser den ikke, for vi kigger kun efter skadelige it-angreb. Selv om vi er en efterretningstjeneste, ligger vi altså under for lov.«

Man kan aldrig gardere sig mod misbrug og udnyttelse

Det handler om at have tillid til nettet, og de aktører man ligger sine data i hænderne på, mener både Facebook og Microsoft.

Men får ikke Mikkel Hammer Nonboe og Prosa til at føle sig rolige.

»Nets-sagen viser, at man ikke kan gardere sig mod udnyttelse eller tyveri af data. Folk kan stjæle dem. Det sker,« siger Mikkel Nonboe.

Han mener derfor, at vi skal have et forbud mod masseovervågning. Det vil Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti gerne give ham, men tørt konstaterer han også, at det ikke virker.

»Ja, der skal være en grænse for overvågning, men hvem skal lave den?« spørger han.

Thomas Lund-Sørensen mener slet ikke, at han forstår begrebet masseovervågning.

»Hvad er det? Google ved mere om os end vores ægtefælle eller børn. Forretningsmodeller kræver altså, at man samler data og regner på dem,« siger han.

Netop det er Mikkel Nonboe bange for. Han nævner det nylige eksempel, om dataværktøjet, der kan forudsige, hvilke elever, der har tænkt sig at droppe ud af gymnasiet indenfor de kommende måneder:

»De data var jo ikke lagt i gymnasiernes system for at blive brugt til det formål. Men pludselig finder man på, at de kan bruges til et nyt formål. Hvor skal det ikke ende? For mig at se kan det ende med det modsatte af demokrati og ytringsfrihed.«

Et flertal af EU’s energiministre besluttede fredag at sætte et loft på 7 pct. for andelen af madbaseret biobrændstof i benzin og diesel frem mod 2020.

Kommissionen havde ellers foreslået en grænse på 5 pct. i forbindelse med revision af biobrændstof- og VE-direktivet, der samlet set skal fremme vedvarende energi i transportsektoren.

De 7 pct. skal sammenlignes med EU’s mål for 2020, der siger, at 10 pct. af energien til transportsektoren til den tid skal komme fra vedvarende energikilder – for eksempel i form af biobrændstoffer, biogas eller grøn strøm.

Uden den vedtagne begrænsning forventede man, at 8,6 pct. af biobrændstofferne ville være produceret på madbaseret biomasse som for eksempel majskerner eller rapsolie.

Bæredygtighedskrav ad bagvejen

Med loftet over madbaserede biobrændstoffer forsøger Kommission indirekte at stramme bæredygtighedskravene til biobrændstofferne.

Egentlige krav om beregning af ILUC faktorer (indirect land use factor) er ikke på tale – i stedet skal landene indberette data om de anvendte biobrændstoffers oprindelse til Kommissionen, der med disse data senere kan give et overblik over miljøbelastningen .

Beslutningen om at sætte grænsen ved 7 pct. og ikke ved de 5 pct. kritiseres af for eksempel Mellemfolkeligt Samvirke for at kunne få alvorlige konsekvenser for verdens fattige.

Fremstilling og brug af såkaldt førstegenerations biobrændstof kan nemlig medføre jordtyveri og fortrænge produktion af fødevarer til mennesker i udviklingslandene.

Glæde over nye 2G krav

I det danske biobrændstofmiljø er man derimod fornøjet med den del af energiministrenes beslutning, der handler om, at landene skal sætte et delmål på 0,5 pct. for såkaldt avancerede biobrændstoffer – eller andengenerations biobrændstoffer.

»Vi er meget lettede over, at der overhovedet er kommet et fast mål for andengenerations brændstoffer, selvom det godt kunne være meget højere,« siger direktør i brancheforeningen Biorefining Alliance, Anne Grete Holmsgaard.

Hun tilføjer, at hun ser det som starten på et markedstræk på andengenerations biobrændstoffer, som blandt andet det store projekt i Maabjerg har ventet så længe på.

Ifølge Anne Grete Holmsgaard er det faste mål vigtigt for de videre forhandlinger i parlament og Kommission, idet man nu ikke bare kan ’glemme’ de avancerede biobrændstoffer.

Det gamle parlament har i tidligere diskussioner stemt for 2,5 pct. avancerede biobrændstoffer, mens Kommissionen slet ikke har nævnt 2G-brændstofferne i sit oplæg til revision af biobrændstofdirektivet.

»Efter min vurdering er det her rigtig gode nyheder for et projekt som Maabjerg, hvor en vis sikkerhed for afsætning for produkterne er essentielt i forhold til at tage en investeringsbeslutning,« siger hun.

Hun tilføjer, at hun håber, at lande som Danmark, Italien og andre med interesser inden for avancerede biobrændstoffer vil slå sig sammen og blive enige om at gå videre end 0,5 pct.

Da EU’s energiministre i december diskuterede en revision af de to direktivet, blokerede blandt andre Danmark for et tilsvarende forslag om et loft på 7 pct.

Nu vil Europa-Parlamentet og Kommissionen drøfte Rådets beslutning i deres videre behandling af direktiv-ændringen, som forventes vedtaget ved udgangen af dette år.

Danmark har mistet en fjerdedel af sine industriarbejdspladser siden år 2000, og svaret har i mange år været, at Danmark i stedet skal leve af innovation og gode ideer. Problemet er imidlertid, at gode ideer ikke er gode i sig selv, slog blandt andre Danfoss-topchef Niels B. Christiansen fast i en debat, som IDA fredag afholdt på det igangværende Folkemøde på Bornholm:

»Der er ingen tvivl om, at det at kunne producere noget er et vigtigt element også på sigt. Hvis vi ikke kan få de gode ideer pakket ned i noget, som vi kan producere og sælge, så får vi ikke gevinsten,« sagde Danfoss-direktøren og pegede på Tyskland som et bevis for, at en solid grundstamme af industrivirksomheder er med til at holde en økonomi stærk. Også i krisetider:

»I Danmark udgør industri kun 11 pct. af bruttonationalproduktet. I Sverige er det 16 pct., og i Tyskland er det langt over 20 pct. Jeg tror det er en af forklaringerne på, at Tyskland gang på gang er det lokomotiv, der bærer gennem krisen,« sagde Niels B. Christiansen.

Novozymes investerer i dansk produktion

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) bakkede op om pointen:
»Tankegangen om at produktion bare kan laves andre steder irriterer mig. Det betyder nemlig, at vores viden, kompetencer og alt det andet, vi skal leve af også forsvinder. Derfor har regeringen lagt en ny strategi: Vi vil ikke give op, men fastholde hvad fastholdes kan. Vi er optimistiske og tror på, at vi kan flage nogen hjem igen og få nye til.«

Ministeren modtog sjælden ros fra såvel Danfoss-direktøren som fra Thomas Nagy, koncerndirektør i Novozymes, for regeringens vækstreformer, der blandt andet via skatte- og afgiftslettelser har skabt bedre rammevilkår for virksomhederne. Men de to understregede også, at det vil tage tid:

»Vi har brugt 10 år på at lade os glide nedad. Vi skal indstille os på, at det kommer til at tage ti år at komme op igen,« sagde Niels B. Christiansen og blev akkompagneret af kollegaen fra Novozymes:

»Det kommer til at tage tid at genskabe et industrimiljø i Danmark, som det er værd at investere i. Det kan godt lade sig gøre at få stoppet glidningen, men vi er ikke nået til, at vi ser en massiv investering i industriarbejdspladser,« sagde Thomas Nagy og fortalte, at Novozymes selv har vist, at det kan betale sig at investere i produktion i Danmark.

På et tidspunkt var det således billigere for Novozymes at få produceret i Kina og importere produkterne til Europa. Men efter en investering på flere hundrede millioner kroner i automatisering, og nye aftaler med medarbejderne, er det nu billigere at producere i Danmark.

Mangel på teknologisk arbejdskraft

En af de helt store bremser for at få Danmark tilbage på industrisporet er mangel på kvalificeret arbejdskraft:
»Når vi taler om produktion, så taler vi højkompetent produktion. Her skal vi have lærlinge, der virkelige forstår computersystemet. Det er nærmest det, vi kaldte ingeniørarbejde i gamle dage. Derfor er det vigtigt at snakke uddannelse,« sagde Niels B. Christiansen og understregede problemets omfang:

»Vi er en af de virksomheder, der ikke har nok at tage af. Jeg vil vove den påstand, at vi kunne aftage alle dem, der kommer ud fra uddannelsesinstitutionerne i Danmark i dag. Det kunne Vestas nok også og nogle af de andre store. Men vi skal jo dele, og når vi ikke kan få arbejdskraften i Danmark, kan vi blive tvunget til at gå et andet sted hen,« sagde han.

Og her er et af problemerne, at vi igennem 10 år ikke alene har opgivet at holde på industriarbejdspladser i Danmark, vi har også fortalt de unge, at det ikke var en fremtid, der var værd at satse på, argumenterede formand for Dansk Metal Claus Jensen:
»Det skal vi have vendt. Vi skal have fortalt, at de kan få et rigtigt godt liv ved at tage en uddannelse, der lukker dem ind i dansk industri.«

Både han, de to direktører og IDA-formand Frida Frost sendte ønsket om at sikre incitamenter for at tage en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, hvor der i dag er en større stigning i søgningen på både de humanistiske og samfundsfaglige retninger. Og det er noget, som er blevet efterlyst gennem mange år, understregede Niels B. Christiansen fra Danfoss:

»Det må ikke tage så lang tid at få taget den beslutning. Det tager fem år at lave ingeniørerne, og hvis det så tager 10 år at beslutte os til at uddanne dem, så går der femten år. Vi skal have styrket universiteterne nu, så de er mere målrettet erhvervslivet.«

Og det vil erhvervsministeren gerne hjælpe med, forsikrede han:
»Vil meget gerne være med til at lave incitamenter til, at vi får uddannet flere til industrien.«

En potentielt livsfarlig colibakterie ved navn ESBL (Extended spectrum beta-lactamase) er fundet hos svin og landmænd på gårde med et højt forbrug af antibiotika. Sammenhængen er fundet for gårde, der har brugt 3. og 4. generations antibiotika i form af cefalosporiner, viser en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

ESBL-bakterierne findes i tarmen hos dyr og mennesker, og kan føre til blærebetændelse, der kan være umulig at behandle. I nogle tilfælde fører bakterierne også til blodforgiftninger, og siden 1. januar i år har Statens Serum Institut overvåget antallet af blodforgiftninger som følge af ESBL-bakterier. I årets første måneder har instituttet registreret 70 anmeldelser om blodforgiftning med ESBL.

Sammenhængen mellem ESBL og antibiotikaforbrug blev opdaget, efter at svineproducenter i juli 2010 indførte et frivilligt stop for brugen af cefalosporiner. På 79 procent af de gårde, der tidligere havde haft et højt forbrug, blev ESBL-bakterier fundet i afføringsprøver fra svin, mens det kun var tilfældet på 20 procent af de gårde, hvor der ikke havde været brugt cefalosporiner.

For at undersøge smittekilden mellem svin og menneske blev 195 mennesker undersøgt, som enten boede eller arbejdede på gårdene. Hos 19 personer blev ESBL-bakterier fundet i afføringen. Alle undtagen én havde haft kontakt med svin, og størstedelen arbejdede på gårde, hvor ESBL-bakterier også var fundet i svinene.

»Det tyder på, at smittespredning af ESBL-bakterier kan ske imellem svin og landmænd. Landmændene havde ESBL-bakterierne i tarmen og var ikke syge af dem, men EBSL-bakterierne var resistente over for flere typer af antibiotika, hvilket ville besværliggøre behandlingen, hvis de efterfølgende skulle give en infektion,« siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

De seneste 10 år har læger været vidne til en markant stigning i forekomsten af ESBL-bakterier. Stigningen ses hos både dyr og mennesker og både i Danmark og resten af verden.