Daily Archives: September 12, 2014

Det er efterhånden hverdagskost: Nyt læk fra en online tjeneste, og så står vi her igen og skal digte en række nye passwords.

Og det nye password skal være langt. Det er den vigtigste sikkerhedsfaktor ifølge professor i datalogi Ivan Bjerre Damgård, Aarhus Universitet:

“Længden på dit password er vigtigere end kompleksiteten; for hvert ekstra tegn i dit password, jo flere potentielle muligheder for variation og jo sværere bliver det at knække,” siger Ivan Damgård.

Passphrases er det sikre valg

Dit password skal være langt. Men det skal også indeholde en grad af tilfældighed; problemet med en fuldstændig tilfældig kode er, at vi mennesker er rigtig dårlige til at huske sådan nogen. Specielt hvis vi skal have styr på nogle stykker til vores forskellige tjenester, fortæller Ivan Damgård.

Når du konstruerer dit nye password, er der derfor en simpel teknik, som du kan bruge:

“Med en passphrase, vælger du en sætning du kan huske; des mere fjollet den er, des større sandsynlighed for, at du kan huske den. Derefter tager du det første bogstav fra hvert ord i sætningen, og det er dit password,” siger Ivan Damgård.

Din sætning kan altså lyde: “Zebraen og ilderen danser bedre end ranglede grise” og dit password bliver til Zoidberg. En vigtig pointe er, at koden bliver noget vrøvl, så Zoidberg er måske ikke det bedste valg.

Du kan yderligere styrke dit password ved at indsætte tegn.

Inddel dine tjenester i sikkerhedsniveauer

Nu har du lavet dit helt uigennemskuelige, lange password. Så skal du bare finde på 15 andre til alle dine tjenester.

Sådan burde det være, men selv en kryptologiekspert som Ivan Damgård indrømmer, at det bare ikke er umagen værd at lære så mange tilfældige remser udenad.

“I den ideelle verden har hver tjeneste sit password, men sådan er det bare ikke. I stedet er det vigtigt at inddele dine tjenester i sikkerhedsniveauer. Eksempelvis netbank bør have sit eget password, mens andre mindre kritiske tjenester godt kan dele passwords,” siger Ivan Damgård.

Danskerne dårlige til passwords

Som vi lærte fra Adobe-hacket i fjor, er danskerne dårlige til passwords, hvor den mest almindelige kode blot var det simple “123456″.

Det er et eksempel på en afvejning af sikkerhed og bekvemmelighed. De færreste gider at skulle huske de lange, sikre og forskellige passwords til alle deres tjenester – men ingen vil heller hackes.

Der findes heldigvis en række passwordmanagers, som kan hjælpe dig med at huske dine passwords.

LastPass udfylder selv de relevante loginoplysninger til den tjeneste du prøver at tilgå; du skal altså kun huske passwordet til LastPass eller en lignende passwordmanager.

Passwordmanagere som LastPass og KeePass er smarte, men Ivan Damgård advarer også imod at lægge alle æggene i en kurv: At gemme alle koder på samme tjeneste.

“Igen er det et spørgsmål om bekvemmelighed kontra sikkerhed: Hvis du kun skal huske ét password, er det bekvemt, men du risikerer samtidig også at miste alt. Personligt bruger jeg passwordmanagere til mange koder, men mine mest kritiske passwords må jeg bare huske selv,” siger Ivan Damgård. 

To-faktor autentifikation forlænger dit passwords levetid

Passwords skal skiftes engang imellem, og de skal helt sikkert skiftes, hver gang der opdages et læk.

To-faktor autentifikation betyder, at når du logger på en tjeneste, skal du indtaste en ekstra kode, som sendes per sms.

Flere tjenester som Google, PayPal og Facebook giver alle mulighed for den ekstra sikkerhed, som to-faktor udgør.

NemID er nok den mest almindelige og lavpraktiske form for to-faktor autentifikation, hvor dit eget password skal verificeres med det ekstra papkortspassword.

To-faktor betyder, at selv hvis nogen skulle få fat på dit password, skal de også have fat i din telefon for at læse den unikke engangskode, som du får tilsendt.

“Det betyder ikke, at du skal slække på dine passwords, men det giver en højere grad af sikkerhed, som betyder, at du ikke behøver at skifte password så tit,” siger Ivan Damgård og fortsætter:

“Udskiftning af passwords bør ske engang imellem; et godt tidspunkt at gøre det på er, når du alligevel skifter din maskine. Så er det en lejlighed til at rydde op.”

Del dit tip: Hvordan danner du dine passwords, og hvordan husker du dem bagefter? Del dine råd og erfaringer med andre brugere i kommentarfeltet.

Læs også:

Sikkerhedsekspert: Fem millioner lækkede Gmail-konti er kun begyndelsen

To breve er i dette øjeblik på vej til henholdsvis erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og kulturminister Marianne Jelved (R).

Baggrunden er en stribe indlæg i diverse medier fra fremtrædende folk fra filmindustrien, der mener, at de danske internetleverandører er “free riders”, og at de bør betale penge til den nødlidende filmbranche.

Computerworld har beskrevet film-industriens krav i en stribe artikler. Det er blandt andet blevet foreslået, at der skal etableres en særlig film-afgift på internetforbindelser. 

Det får nu brancheforeningerne DI ITEK, IT-Branchen, Dansk IT, Teleindustrien, Dansk Energi og Dansk Erhverv til i samlet flok at henvende sig direkte til både Marianne Jelved og Henrik Sass Larsen.

Her er brevet
Computerworld bringer her brevet, der er enslydende til de to ministre, i fuld længde:

Kære Henrik Sass Larsen

I forbindelse med de kommende filmforhandlinger har dele af filmbranchen foreslået, at bredbåndsudbyderne skal bidrage til finansieringen af dansk film. Filmbranchen begrunder ønsket med, at on demand-tjenester som Netflix og HBO er med til at udhule økonomien i den danske filmbranche.

Vi er en bred kreds af organisationer, der repræsenterer såvel bredbåndsudbydere, erhvervsmæssige brugere af bredbånd og forbrugere, der er stærkt bekymrede over forslaget om en filmafgift. Vi må derfor opfordre til, at regeringen afviser denne ide.

Realiteten er, at ligegyldigt om den enkelte danskers internetforbindelse bruges til at læse nyheder på nettet, tjekke mails, spille spil, høre musik, se amerikanske tv-serier eller danske film, ændres bredbåndsudbydernes indtægter ikke med én øre.

Tværtimod kræver den øgede nettrafik blot øgede investeringer i nye og hurtigere net. Ydermere bør det fastslås, at brancher ikke hæfter solidarisk for hinanden. Blot fordi én branche oplever faldende omsætning, betyder det ikke, at en anden branche skal betale.

Brancher – også inden for kulturlivet – overlever gennem produktudvikling, ikke ved at søge kompensation fra andre brancher. En udmøntning af forslaget vil endvidere være direkte kontraproduktivt i forhold til en række andre hensyn og politikker, herunder regeringens egne målsætninger for bredbåndsfremme og digitalisering.

Regeringen ønsker en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark. Senest konkluderede det af regeringen nedsatte vækstteam for IKT og digital vækst, at den digitale infrastruktur i stigende grad bliver afgørende for virksomhedernes produktivitet og vækst.

Regeringens bredbåndsmålsætning om, at alle danskere skal have adgang til bredbånd med hastigheder på hhv. 100 Mbps for download og 30 Mbps for upload, kan kun realiseres gennem bredbåndsudbydernes investeringer i nye og hurtigere net.

I regeringens kommende vækstplan for IKT og digital vækst vil investeringsfremme i digital infrastruktur derfor forhåbentlig også spille en væsentlig rolle.

Hvis filmbranchens forslag om en særlig filmafgift på bredbåndsområdet realiseres, vil det have en negativ effekt på investeringerne i og optaget af hurtige bredbåndsforbindelser. Det vil være skadeligt for hele dansk økonomi.

Internettet er fremtidens økonomiske vækstmotor , som også regeringens strategier er koblet op på for at sikre en mere effektiv offentlig sektor og serviceforbedringer i forhold til borgere og virksomheder. Det skal ikke særbeskattes.

Alle ønsker vi en stærk dansk filmbranche. Men en filmafgift vil modvirke den nødvendige omstilling i branchen. Musikbranchen har gjort det. Det kan filmbranchen også. Kun nye digitale forretningsmodeller kan sikre en stærk og overlevelsesdygtig filmbranche på langt sigt.

Enslydende brev er sendt til kulturministeren.

Med venlig hilsen

Adam Lebech, branchedirektør, DI ITEK

Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen

Per Andersen, adm. direktør, Dansk IT

Jakob Willer, direktør, Teleindustrien

Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi

Janus Sandsgaard, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Læs også:

Filmbranchen om danske teleselskaber: De er free riders og skal betale

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Det er et udtryk for, at konkurrencen om erhvervskunderne i Danmark er benhård, når TDC lancerer ubegrænset mobil-tale og sms i 31 lande for 249 kroner. 

Normalt ser man ikke telegiganten komme med den slags prismæssige slagtilbud, og faktisk har TDC Erhverv for nylig afvist at ville starte en priskrig.

Når det nu alligevel er det, selskabet nu gør, er der en god grund til det, lyder det fra aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, der blandt andet følger TDC’s regnskaber tæt.

“TDC kæmper med at fastholde kunder. Konkurrencen, som har været benhård i privatmarkedet, er desværre for TDC smittet af på erhvervsmarkedet – og ikke mindst hos små og mellemstore virksomheder,” siger han til Computerworld.

“Kampen om de mindre erhvervskunder er rigtig hård i øjeblikket, og der passer sådan et tiltag som det her perfekt ind. De er tvunget til at gøre et eller andet for at stoppe tabet af erhvervskunder.”

Hvordan vil du beskrive TDC Erhverv i den store TDC-forretning?

“Det er en afgørende brik i hele TDC-forretningen. Erhvervsmarkedet er generelt mere lukrativt at være på. Det er en nøgleaktivitet for TDC.”

“De har været under pres og har tabt kunder. Både små virksomheder og – som vi så i deres seneste regnskab – flere store kontrakter. “

“Det er et område, hvor TDC har været ude og sige, at man ikke er tilfreds med udviklingen, og man forsøger med nogle tiltag at dæmme op for den udvikling.”

Data-forbruget kan stadig løbe løbsk
Morten Imsgard fra Sydbank vurderer TDC’s nye tilbud således:

“Det her er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan henvende sig til den mindre virksomhed ved at give dem en fuldstændig transparent omkostningsstruktur.”

“Man skal så vel at mærke huske på, at data ikke er en del af det her,” tilføjer han – med henvisning til, at det er dataforbruget i udlandet, der kan føre til de helt høje regninger, når virksomhedens medarbejdere er udenlands.

Ikke desto mindre mener aktieanalytikeren, at TDC’s fri-tale-satsning vil påvirke markedet.

Hvad gør konkurrenterne nu?
Hvad betyder det her for de tre andre store teleselskaber?

“De er nødt til at gøre et eller andet, som jeg ser det – om de så skal kopiere det her koncept eller lancere noget tilsvarende, vil tiden vise.”

“Tilbuddet her er nok så stærkt, at det kan være med til at trække erhvervskunder i TDC’s retning, og det er de andre selvfølgelig ikke interesseret i.”

Morten Imsgard tilføjer, at TDC normalt ikke er det selskab, der først hopper med på et nyt prisdyk, så derfor er det nye tilbud også bemærkselsesværdigt.  

“Normalt ser man først TDC reagere lidt senere, men det her er et udtryk for, at selskabet er presset og også godt ved, at det her i sidste ende er et marked, der højst sandsynlig bliver reguleret ind af nogle EU-direktiver.”

“I stedet for at man bløder kunder til konkurrenterne, indtil den regulering kommer på plads, er det måske bedre at være proaktiv og søsætte nogle tiltag, der reelt set gør, at TDC kan fastholde og måske endda styrke tilstedeværelsen hos de mindre virksomheder,” lyder vurderingen fra Morten Imsgard, Sydbank.

Det er ikke kun på erhvervsmarkedet, at konkurrencen om telekunderne er hård. Det danske telemarked er i det hele taget præget af en intens konkurrence.

Det vurderes, at der på sigt ikke vil være plads til både TDC, Telia, Telenor og 3 i Danmark. I stedet må et af selskaberne lade sig opsluge af et andet. Læs mere om det her.  

Læs også:

TDC smider pris-bombe: Ubegrænset mobiltelefoni i 31 lande

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire-men snart kun tre

Jeg er i San Francisco. Byen hvor hippe Google- og Apple-ansatte zig-zagger hjemmevant mellem de slingrende og råbende hjemløse, der findes overalt i byens gader. Det er svært at forstå afstanden mellem de succesfulde tech-folk i de allestedsnærværende Teslaer og de hjemløse på gadehjørnerne.

Indenfor i Moscone-centeret på Howard Street er det Intel, som har inviteret mig med til deres årlige Intel Developer Forum, som prøver at udfordre min evne til at rumme store afstande og kontraster. 

For på den ene side er processorgiganten i live og klarer sig imponerende godt. Overskuddet er stabilt, og de nye generationer af processorer lanceres efter Intels nøje afstemte marketing- og forsknings-plan.

Men chipgiganten ved, at verden i dag ikke er som i går. Og at mens pc-salget, ifølge Michael Dell som kortvarigt var på scenen sammen med Intels CEO Brian Krzanich, stiger, så sker eksplosionen for alvor inden for datacentre og mobile enheder – og på sigt inden for forbundne småenheder og de såkaldte wearables.

Og mens Intel sidder godt og tungt på processorer til servere, er giganten langt fra markedsleder inden for mobile enheder.

Ifølge Intel selv er var de dog, i andet kvartal 2014, den næstestørste leverandør af tablets. Men stadig. Nummer to, når man i mere end 10 år har været nummer ét på sit felt. Det må gøre ondt.

Selv om tablet-markedet er domineret af ARM-processorer så vil Intel slå igen. En af løsningerne er Core M platformen som netop er blevet lanceret. En række hardware-partnere er på vej med maskinerne på billedet. Det er maskiner med batterilevetid på 8 timers videoafspilning.

Det er derfor, Intel har fyldt konferencen med 5.000 udviklere her i San Francisco. Og det er derfor, at de traditionelle server- og desktop-produkter må dele taletid på scenen med Edison og Galileo.

Og det er derfor, at der mellem de bærbare computere fra Intels mange hardware-partnere er fyldt op med pulsmålende høretelefoner, fjernstyrede biler og små droner i en sådan grad, at det minder mere om en legetøjsmesse end udviklerkonferencen for en af verdens største it-virksomheder.

Overalt på konferencen er der enheder baseret på Intels lille Edison-udviklingsboard. Det Atom-baserede Edison-udviklingsboards er et dualcore system med hukommelse. Der er desuden ekspansion boards til USB og de kendte Ardino-systemer. Prisen lander på 50 dollars og kommer til salg i 65 lande ved udgangen af 2014.

For Intel vil have de små og ekstremt strømbesparende computere ind i Edison- og Galileo-pakkerne ud til udviklerne, så de med tiden kan forme grundstammen i det internet of things, som alle forudsiger er lige på trapperne.

Altså den fremtid, hvor alt fra kaffemaskiner til gadelamper og industrirobotter indgår i netværk og konstant kommunikerer data fra deres indbyggede sensorer.

Det er også en fremtid, som Intel tror så meget på, at deres absolutte topchefer dedikerer dele af deres keynotes til designerarmbåndet MICA, udviklet i samarbejde med modefirmaer.

Præsentationen af mode-armbåndet viser i øvrigt dilemmaet, som Intel står i. For de 5.000 hovedsageligt mandlige udviklere, som fulgte keynoten, havde meget travlt med at tjekke deres telefoner under netop den del af præsentationen.

Det går godt for Intel – og de regner med at det kommer til at gå endnu bedre. Går det efter Intels vækstplan vil der i 2020 være 50 milliarder x86-baserede enheder i verden. Alle baseret på Intel-arkitektur. Men konkurrenter som ARM-lurer i kulissen selvom de ikke blev nævnt med et ord undervejs.

Overskygget af Apple på den store dag
Og samtidig havde man næsten ondt af Intels topchefer, som på samme dag som de lancerer deres sensorer, deres rygrad til den kommende internet of things og alle de andre spændende ting – så stod Apples Tim Cook 20 kilometer væk og stjal hele showet med annonceringen af Apples Watch og et par iPhones med vokseværk – i øvrigt drevet af Apples egen A8 processor.

Her er Intels præsentation med blandt andre den kendte fysiker Stephen Hawkings og hans Connected Wheelchair nok mere usexet, men til gengæld er det nok en større ting for menneskeheden, at den Intel-udviklede kørestol via de indbyggede datasensorer kan holde øje med både chaufførens helbred og stolens systemer.

Til gengæld må det være en trøst for Intel, at uanset hvilke enheder Apple eller andre producenter laver, havner dataene fra de utallige sensorer før eller siden i et Intel-drevet datacenter.

Det er nemt at overse Intels rolle når mere forbrugerorienterede firmaer som Apple lancerer nyt. Men processorgiganten står bag eller er med i næsten samtlige standarder inden for it. Open Interconnect Consortium – som regulerer hvordan internet of things kommunikerer – er en af de seneste standarder som Intel står bag.

Selv anslår Intels chef for datacentre, Diane Bryan, at der om 5-6 år er 50 milliarder enheder som er forbundne.

Enheder som er ingenting værd uden et datacenter bagved. Datacentre som modtager, analyserer og returnerer data til blandt andet din smartphone.

Og mens betegnelsen Big Data efterhånden er brugt og misbrugt så meget, at den hænger de fleste ud af halsen, så ER det, som Intel taler om, seriøst store data.

Datacentrenes rolle understreges af Intels regnestykke. Mens Intels fokus på hele dataindsamlingen viser at firmaet er bekymret over at blive hensvist til en mere passiv rolle i dataeksplosionen som vi ser ske nu.

Knap 1.000 milliarder daglige transaktioner er, hvad vi helt præcist taler om, når 1,9 milliarder smartphones, med gennemsnitligt 26 apps installeret har 20 daglige transaktioner per app.

Heldigvis for Intel sidder de fortsat tungt på netop datacenteret. Det er bare ikke nok for verdens største processor-producent, som vil eje hele kæden fra den ydmyge sensor i din kommende wearable til datacenteret, som analyserer sensorens data.

Det er en ambitiøs strategi, og fokuseringen på internet of things og wearables midt på Intels egen udviklerkonference er måske det største og mest dedikerede sats, jeg endnu har set på en fremtid, som stadig er temmelig uklar.

Læs mere om Intels samarbejde med Dell og Samsung om den nye internet-standard

I går blev der lækket fem millioner Gmail-konti, heraf 10.000 danske.

Det kan du læse mere om her: 10.000 danske Gmail-konti er lækket – skift dit password

For fjorten dage siden var det en russisk mail-tjeneste, der fik stjålet næsten lige så mange brugernavne og password.

“Vi er sikre på, at det er den sammen gruppe, der har stjålet begge datasæt,” fortæller Peter Kruse, der er teknisk direktør i sikkerhedsfirmaet CSIS.

Og noget tyder på, at det ikke er sidste gang, brugerne af online-tjenester skal skifte password.

“Den måde, som disse data er indsamlet på, mere end antyder, at der ikke er slut med læk af blandt andet mail-konti,” siger Peter Kruse.

Han fortæller, at alle data, der ikke er krypteret, kan være blevet indsamlet af gerningsmændene.

“Det kan eksempelvis være brugernavne og passwords til Facebook eller andre populære tjenester på nettet. I tilfældet med de mange russiske mails og Gmails er der sniffet POP3-trafik, men vi forventer, at der også er sniffet andre typer trafik, så alt der ikke er krypteret kan indsamles. Og kryptering er desværre ret nyt for mange tjenester.”

“Det er en af årsagerne til, at vi forventer flere lækkede data fra denne gruppe i fremtiden,” forklarer han.

Ikke fra Google
Han fortæller, at informationerne er indsamlet via routere og internetudbydernes end-points. De mange lækkede Gmail-konti stammer således ikke fra Googles side af internettet.

“Disse personer har haft adgang til data fra mange andre tjenester på nettet og indsamlet informationerne via routere og end-points,” siger han.

Hvad har været formålet med at stjæle informationerne. De er bare blevet offentliggjort på nettet?

“Vi aner det faktisk ikke. Vi kan gætte på mange ting, men vi har ikke en konkret mistanke.”

Kan I se, hvor de kriminelle kommer fra?

“Meget tyder på, at de er fra et russisktalende land. De offentliggjorte filer er ledsaget af tekster på russisk,” siger Peter Kruse.

Sikkerhedseksperten anbefaler stadig, at du skifter dit password, hvis du anvender Gmail.

Det er også muligt at anvende Googles tofaktor-sikkerhedsløsning for at højne sikkerheden.

Læs også:
10.000 danske Gmail-konti er lækket – skift dit password