Monthly Archives: November 2014

Det er livsfarligt at få for lidt D-vitamin. Faktisk så farligt, at folk med 30 nanomol D-vitamin pr liter plasma har en 40 procent forøget risiko for at dø af kræft og en 30 procent øget dødelighed totalt end personer, der har de 50 nanomol pr liter, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Det viser ny dansk forskning, der i dag offentliggøres i tidsskriftet British Medical Journal.

Forskere fra Københavns Universitet og Herlev Hospital har fundet resultaterne ved hjælp af data om 96.000 fra de to store befolkningsundersøgelser: Østerbroundersøgelsen og Herlev-Østerbroundersøgelsen.

I begge undersøgelser er der målt d-vitamin i blodet, ligesom man har undersøgt for specifikke genfejl.

Og resultaterne viser altså, at man dør af for lidt D-vitamin. Tidligere undersøgelser har peget i samme retning, men der har været tvivl om betydningen af eksempelvis rygning og usund livsstil generelt.

Det er der justeret for denne gang, da der tages udgangspunkt i personernes gener, som ikke er afhængige af livsstil.

»Vi har undersøgt sammenhængen mellem gener forbundet med livslangt lavt niveau af D-vitamin og dødelighed i et stort dansk studie. Vi kan se, at gener forbundet med et lavere niveau af D-vitamin er forbundet med en øget dødelighed på samlet 30 procent, og mere specifikt en højere risiko for kræftrelaterede dødsfald på 40 procent. Vores studie har den vigtige egenskab, at det kan vise en klar årsagssammenhæng,« udtaler Shoaib Afzal, læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

De nye resultater siger dog ikke noget om, hvad man så skal gøre for at undgå den øgede dødelighed.

»Vores studie viser, at et lavere niveau af D-vitamin er en årsag til øget dødelighed, men den bedste måde at øge befolkningens niveau af det vigtige vitamin er endnu uafklaret. Vi mangler stadig et forsøg, som viser, hvilken mængde D-vitamin der skal tilføres, og hvordan og hvornår det er mest effektivt,« siger klinisk professor ved Københavns og overlæge ved Herlev Hospital Børge Nordestgaard.

Omkring 500.000 danskere har betydelig mangel på D-vitamin i vinterhalvåret.

Selvom Philae gik i dvale den 15. november kl 01.36, nåede forskerne at få brugt en lang række af instrumenterne ombord til at indhente data, der nu skal analyseres til bunds. Den ledende forsker på projektet Ekkehard Kührt, er meget tilfreds med resultatet indtil videre.

»Vi har indsamlet en masse værdifuld data, som vi kun kunne være kommet i besiddelse af gennem direkte kontakt med kometen. Sammen med målingerne fra moderskibet Rosetta, er vi godt på vej til at opnå en bedre forståelse for kometer. Egenskaberne for overfladen på kometen synes at være en del anderledes, end vi før troede,« siger han til DLR’s pressetjeneste.

Netop overfladen har optaget forskerne en del.

Holdet bag MUPUS (Multi-Purpose Sensors for Surface and Sub-Surface Science), der stod for en række sensorer til at bestemme overfladen på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, vurderer, at overfladen på kometen er hård som is. Det har kun har været muligt at trænge et par millimeter ned i den.

»Selvom styrken på hammeren gradvist blev forøget, var det ikke muligt for os at komme dybt ned i overfladen,« siger forskningsleder Tilman Spohn fra DLR Institute of Planetary Research.

Et andet forskerhold har koncentreret sig om SESAME (Surface Electrical, Seismic and Acoustic Monitoring Experiment). Klaus Seidensticker kan bekræfte, at 67P ikke er så blød, som man troede var tilfældet.

»Isens styrke, som vi fandt under et lag støv på det første landingssted, er overraskende høj.«

Instrumentet CASSE, som sidder i fødderne på fartøjet, var tændt under nedstigningen og registrerede tydeligt den første landing, hvor Philae kom i kontakt med kometen. To andre instrumenter registrerede, at kometens aktivitet på landingsstedet er lav, lige som instrumenterne bekræfter, at der er en stor mængde is under Philae.

En del af missionen går ud på at afgøre, om der findes mere komplekse kulstofforbindelser på kometen, for eksempel i form af aminosyrer.

Det bestemmes bedst ved gaskromatografi af en prøve fra kometens overflade, men indtil videre er man ikke sikker på, om en overfladeprøve faktisk har fundet vej til den ovn, der skulle udføre gaskromatografien.

»Vi har i øjeblikket ingen idé om omfang og vægt af det overflademateriale, vi har indsamlet,« siger Fred Goesmann fra Max Planck Institute for Solar System Research.

Selvom instrumentet COSAC har sniffet sig ind på atmosfæren og de første organiske molekyler efter landingen, arbejder man stadig med spektret og identifikationen af molekylerne i den tynde atmosfære om kometkernen.

En gruppe af forskere, der har grund til at juble, er Stefano Mottolafra DLR Institute of Planetary Research, som er ansvarlig for ROLIS (ROsetta Lander Imaging System), et kamera, der tog billeder under landingen.

Med de to hop, Philae foretog inden den endelig stod stille, har Stefano ikke alene billeder af kometen fra det første landingsted, Agilkia. Der er nu også billeder af kometen fra to forskellige steder, hvad forskerne ikke havde regent med. En slags dobbelt op i data-materialet.

Med billedsiden på plads, var det op til CONSERT (COmet Nucleus Sounding Experiment by Radio wave Transmission) at danne sig et indtryk af kometens indre. Ved at sende radiosignaler frem og tilbage mellem Philae og Rosetta, der stadig er i kredsløb, har CONSERT dannet sig et foreløbigt 3D-billede af kometens komposition. Processen blev dog afbrudt, da batteriet løb tør for strøm.

Philae vågner formentlig til foråret

For indeværende betyder det, at der er stille fra Philae. De primære batterier er flade, men forskerne venter håbefuldt på, at de sekundære batterier bliver ladet op af solcellepanelerne. Når det sker, skal Philae på egen hånd tage kontakt til DLR LCC (Lander Control Center).

»Det første sted ville vi have haft bedre lysforhold, men nu da vi er i mere skyggefulde omstændigheder, har vi behov for mere tid til at lade batterierne op, « siger Dr. Stepehen Ulamec, der også fremhæver, at det mere beskyttede sted, hvor Philae nu står, giver den en bedre beskyttelse mod solens varme, som på længere sigt kan forlænge levetiden for Philae.

I foråret 2015 er der forhåbning om, at Philae har suget nok sol til sig, til at vågne og sende data påny.

Forsyningssikkerheden i det overordnede elnet vil være præcis lige så god som i dag – helt frem til 2020. Også selv om vi til den tid har 50 pct. vind i elsystemet.

Det fastslår direktør for systemudvikling og elmarked i Energinet.dk, Søren Dupont Kristensen, efter den seneste tids debat om, hvorvidt nedlæggelse af kraftværker og flere vindmøller er en aktuel trussel mod forsyningssikkerheden i Danmark.

»Vi analyserer hele tiden på effekttilstrækkeligheden og på de faktorer, der kan påvirke den. For der vil komme flere vindmøller, og flere kraftværker vil helt sikkert lukke. Men til gengæld sætter vi så et 700 MW stort Skagerak 4-kabel i drift i december i år og et Cobrakabel til Holland inden 2020. Så vi er ikke urolige for forsyningssikkerheden – heller ikke når vinden ikke blæser,« siger han.

Søren Dupont Kristensen tilføjer, at man dog efter 2020 vil få brug for nogle nye markedsmodeller i elsystemet, hvis det skal udvikles effektivt. Markedsmodeller, som man allerede nu er i gang med at udvikle sammen med markedsaktørerne.

De lave elpriser får de små og de store kraftværker til at true med at lukke. Kunne man ikke tænke sig, at de gerne vil lukke, før I har forventet – og hvad gør I så? Et eksempel er Fynsværket?

»Alle kraftværker har jo en varmeleverance, som de også tjener penge på, og rigtig mange er i gang med biomassekonverteringer, der også bidrager til en fremadrettet lønsomhed for selskaberne. Alt det følger vi tæt, ja faktisk regner vi forretningsmuligheder på værk-niveau, så vi tror, at vi har meget godt styr på værkernes fremtidsplaner,« siger han og tilføjer, at de lave elpriser delvis skyldes lave brændselspriser, som jo også kommer værkerne til gode.

»Hvad angår Fynsværket, så er en eventuel lukning af blok 7 ikke et problem for den overordnede effektbalance, men mere for forsyningssikkerheden lokalt på Fyn,« siger han.

Hvor få termiske kraftværker kan elsystemet klare sig med i fremtiden?

»Det har vi valgt ikke at sætte noget fast mål for, idet det jo afhænger af mange andre faktorer, som vi løbende regner på. Vores overordnede opgave er at sikre elforsyningen, men personligt kan jeg ikke forestille mig et dansk elsystem i fremtiden uden termiske kraftværker,« siger Søren Dupont Kristensen.

Han tilføjer, at kraftværker blot er ét af de tre elementer, der skal klare elforsyningen, når det ikke blæser. Andre er kabler til udlandet og fleksibilitet i elforbruget – altså at forbruget nedreguleres efter produktionen:

»I Energinet.dk satser vi på alle tre elementer, hvis nogen skulle være i tvivl.«

Men hvad er det så for nogle udfordringer for elsystemet, der gør, at I skal finde på nye løsninger og markedsmodeller efter 2020?

»Vores mål er, at ingen forbruger skal mangle strøm mere end fem minutter på årsbasis på grund af effektmangel. Det mål har vi hele tiden for øje, og efter 2020 viser vore modeller og fremskrivninger, at vi kan få brug for nye initiativer ud over dem, vi allerede nu har på bordet i form af nye udlandsforbindelser til Norge, Tyskland og Holland og køb af strategiske reserver hos kraftværkerne. At finde sådanne nye og samfundsøkonomisk effektive løsninger arbejder vi på sammen med vore interessenter. «

»Helt konkret kan vi se, at den østdanske forsyningsbalance fra 2016 kommer tæt på grænsen på de fem minutter. En situation, som vi planlægger at løse i første omgang med indkøb af såkaldte strategiske reserver. Det er adgang til ekstra kraftværkskapacitet i pressede situationer, indtil der kommer endnu et kabel til Tyskland. Men på længere sigt er dette ikke nok,« siger Søren Dupont Kristensen.

Men hvad er det så for nogle nye værktøjer, I vil bruge efter 2020?

»Når vi omstiller elsystemet så radikalt og går fra en styrbar fleksibel til en fluktuerende elproduktion, så vil der være behov for nye rammebetingelser for elmarkedet. Vi kan ikke sige nu, hvilke konkrete værktøjer vi ender med at ville bruge,« siger Energinet.dk’s direktør for systemudvikling.

Han henviser til det før omtalte udredningsprojekt, Markedsmodel2, som man kører sammen med branchen, og hvor man ser tre veje, som kan sørge for, at det fremover bliver attraktivt at investere i forskellige former for fleksibel kapacitet fra for eksempel kraftværker:

Det drejer sig om klare prissignaler, som giver bedre rammer for investeringer i fleksibilitet. Om indkøb af strategiske reserver, som sikrer kapacitet i markedet i ekstreme situationer, og endelig et kapacitetsmarked, som er en direkte betaling for tilstedeværelse af kraftværkskapacitet og den mest vidtgående løsning.

»Men formålet med de nye rammer er ikke at skabe en redningskrans for hverken de store eller de decentrale kraftvarmeværker. Vores mål er et velfungerende elmarked og en høj forsyningssikkerhed,« understreger Søren Dupont Kristensen fra Energinet.dk.

New Yorks mønttelefoner står nu til at tabe konkurrencen mod mobiltelefonerne. I hvert fald vil New York og et konsortium bestående af en række leverandører nu erstatte telefonboksene med 10.000 nye wifi-opkoblingspunkter. Det skriver Business Insider.

Opkoblingspunkterne skal levere gratis internet på gaderne i New York med hastigheder på op til 1 gigabit/s ifølge selskaberne bag de nye standere.

Standerne skal finansieres ved hjælp af reklamer, som vises på store skærme på siden af den udgave af standeren, som opsættes i forretningskvartererne. En mere diskret reklamefri udgave vil blive opsat i beboelsesområder.

Standeren vil også få en indbygget Android-baseret tablet samt USB-stik til opladning af telefoner.

Netværket vil benytte kryptering, men uden at brugerne skal logge ind, hver gang de benytter en ny stander. Konsortiet bag løsningen lover desuden, at brugernes oplysninger ikke vil blive solgt videre.

Microsoft har udsendt en ekstraordinær sikkerhedsopdatering, som lukker et sikkerhedshul i en del af det system, som bruges til at give brugere adgang til et Windows-domæne. Det sker efter et antal målrettede angreb, hvor sikkerhedshullet er blevet udnyttet, oplyser Microsoft i et blogindlæg.

Microsoft opfordrer til, at i hvert fald alle domæneservere eller domain controllers med Windows Server 2008 eller ældre opdateres med det samme. Nyere udgaver af Windows har et lignende sikkerhedshul, som dog formentligt er vanskeligere at udnytte. Alligevel bør man også opdatere nyere systemer hurtigst muligt ifølge Microsoft.

Sikkerhedshullet findes i Windows-implementeringen af Kerberos, som er en del af systemet til at autorisere en bruger til at få adgang til tjenester på et Windows-domæne.

Det betyder også, at hvis domænet bliver kompromitteret i et angreb, vil det være nødvendigt at genopbygge domænet fra grunden, lyder rådet fra Microsoft.

Et angreb via sikkerhedshullet vil gøre det muligt at opskalere rettighederne fra en almindelig bruger til administrator ved at sende en falsk Kerberos-ticket til domain controlleren.

Ekstra Bladet kan i dag fortælle, at mens klippekortet er på vej mod at blive udfaset til februar 2015, så har 43.475 rejsende fra juli til september i år kontaktet Rejsekortets kundeservice. Ifølge avisen enten fordi for at klage, fordi de har haft en eller anden form for bøvl med kortet eller, fordi de simpelthen er forvirrede og mangler vejledning.

Det svarer til knap 500 henvendelser om dagen i perioden.

»Hvis disse tal er korrekte, bekræfter det opfattelsen af, at brugerne oplever udbredte og talrige problemer med rejsekortet, der på mange måder er indrettet til ulempe for brugerne og til fordel trafikselskaberne,« siger seniorrådgiver i Forbrugerrådet Asta Ostrowski til Ekstra Bladet og fortsætter:

»Derfor må selskaber og politikere få gennemanalyseret samtlige problemer med rejsekortet og tage initiativ til at få dem løst. Målet er nemlig, at det skulle være enkelt og brugervenligt.«

Direktør i Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten mener ikke tallene for kundehenvendelser er alarmerende.

»Hvis man sætter det op mod antallet af rejser, der er foretaget, så hver gang, der er foretaget 100, så er vi nede på 0,8 kundekontakter, og det ser man altså ikke andre steder i den kollektive trafik,« siger han til Ekstra Bladet.

Bjørn Wahlsten erkender dog også, at der er plads til forbedringer:

»Når du har et produkt, hvor 60 procent af brugerne anbefaler det til andre, så synes jeg godt, man kan sige, at kunderne har taget godt i mod rejsekortet. Det betyder ikke, at der ikke er ting, vi arbejder på at forbedre. For det er der, men generelt har folk taget godt i mod det.«