Monthly Archives: November 2014

International Business Machines, det vi kender som IBM, præsenterede tirsdag en splinterny mailservice, der integrerer sociale medier, lægger op til fildeling og i det hele taget analyserer og lærer af brugerens handlinger. Det skriver Reuters.

Den nye mailservice er en del af IBM’s nye strategi, der skal flytte hardware-firmaet over i en mere cloud- og analysebaseret del af markedet.

IBM Verse, som den nye mailservice hedder, vil med hjælp fra en assistent i programmet komme med forslag til svarmails, baseret på din historie med en given afsender, lige som indholdet i mails ligger lige for at dele i andre tråde og blogs. Samtidig kan du “mute” en samtale, se relationer mellem flere kollegaer og søge i de vedhæftede filer.

Samtidig skal et system af pins gøre systemet mere overskueligt og fremhæve mest brugte kontakter og lignende.

»Vi har anset vores tilgang for at handle om at lave radikale ændringer og ikke bare gradvist forbedre e-mailen,« siger Jeff Schick, IBM’s direktør for sociale løsninger, skriver Reuters.

IBM’s e-mail service, bedre kendt som Notes, bliver brugt af 25.000 selskaber verden over og mere end 50.000 bruger IBM’s sociale platfom for virksomheder, IBM Connections. Modsat Googles mailservice, bliver informationerne om brugerne ikke solgt videre, men programmet vil lige som Googles blive gratis, i første omgang i en begrænset version, der mod betaling kan udvides.

Selskabet håber ifølge Reuters på, at IBM Verse vil erstatte det populære Microsoft Outlook.

Et nyt projekt satser på at skabe et bedre og nemmere sikkerhed for hjemmesider. Mozilla, Cisco, Akamai, Electronic Frontier Foundation, IdenTrust og forskere ved University of Michigan, har dannet non-profit-gruppen Internet Security Research Group. Sammen vil de tilbyde gratis langt nemmere “security certificates” til menigmand. Det skriver The Washington Post.

Et security certificate, som det kaldes, opretter en slags krypteret forbindelse mellem hjemmeside og bruger, så trafikken kun kan læses af afsender og modtager. Hjemmesiden er kendetegnet ved at begynde med https istedet for http, og før i tiden var det lig med en kompliceret installationsproces, at gå fra http til https.

»Hvis du idag forsøger at tilføre kryptering på din hjemmeside, tager det mange timer for selv en dygtig administrator at finde ud af at hente, installere og konfigurere det korrekte certifikat«, siger Peter Eckersley. fra Electronic Frontier Foundation. Med projektets kommende produkt – Let’s Encrypt – vil de lange timer i det blå lys være erstattet af de 20 til 30 sekunder, det vil tage at installere det gratis krypteringssysten, siger Eckersley.

ISRG vil bruge de næste måneder på at gøre deres kryptering helt og aldeles “skudsikker”.

»Myndighederne bag certifikaterne har hele internettets skæbne i sine hænder og kan ikke tillade sig at begå fejl, fordi det efterlader hjemmesiderne sårbare,« siger han.

Tre år er for lang tid at bruge på, at finde ud af om man lever op til persondataloven. Efter at være blevet adspurgt i 2011 har Danmarks Statistik først i år fået sikkerhed på, at der skal laves ting om i den nationale statistikbank. Det kostede i sidste uge kritik fra Rigsrevisionen.

Men Danmarks Statistik bærer ikke hele ansvaret for den lange arbejdstid. Institutionen har selv måtte døje med måneders ventetid fra Datatilsynet, som skulle fortælle, om reglerne var overholdt.

I løbet af 2013 lå bolden samlet set hos Danmarks Statistik i omkring to måneder. Resten af tiden ventede institutionen på svar fra Datatilsynet. Det fremgår af Danmarks Statistiks egen tidslinje over forløbet, som over for Version2 ikke blev anfægtet af Datatilsynet.

En enkelt gang går der seks måneder uden lyd fra Datatilsynet.

»Der sker ikke noget i den periode, så vidt vi er orienteret. Jeg går ud fra, det har skyldes travlhed, men det er et gæt. Vi får ikke noget at vide,« siger Jørgen Elmeskov, der er rigsstatistiker hos Danmarks Statistik.

Troede de levede op til kravene

Jørgen Elmeskov medgiver, at Danmarks Statistik bærer sin del af ansvaret for den lange proces – særligt i starten af forløbet, hvor man er sene til at tage kontakt til Datatilsynet. Men Rigsstatistikeren forklarer, at et møde i januar 2012 efterlod intuitionen med det indtryk, at man havde sit på det rene.

På mødet skulle det afklares, om Danmarks Statistik fulgte sikkerhedsbekendtgørelsen. I referatet, som ifølge Jørgen Elmeskov blev godkendt af Datatilsynet, står der, at »Datatilsynet tog Danmarks Statistiks orientering til efterretning.«

Dertil kommer, at Danmarks Statistik har været overbevist om, at de har været omfattet af sikkerhedsbekendtgørelsens §19 stk. 3, der er en 14 år gammel undtagelse, som netop gælder om statistikproduktion. Først i sommeren 2014, står det ifølge Jørgen Elmeskov klart, at Danmarks Statistik skal ændre praksis.

»Vi var stadig under det klare indtryk, at vi levede op til kravene. Og efter min mening havde vi god grund til at tro det. Det, at der går lang tid, betyder, at der går tilsvarende lang tid, før vi begynder, at se på, hvad der skal ændres,« forklarer Jørgen Elmeskov.

Rigsrevisionens kritik af Danmarks Statistik handler netop om, at der går så lang tid, før der kommer afklaring om, institutionen lever op til kravene i persondataloven. Men den lange proces har Danmarks Statistik altså ikke forårsaget alene.

Jørgen Elmeskov vil ikke pege fingre af Datatilsynet, fordi han mener, der kan være mange legitime grunde til, at svartiden er lang. Men omvendt har ventetiden haft konsekvenser.

»Det er jo klart, at det har været op ad bakke for os. Jeg vil ikke sidde her og skyde på en institution, som formentlig er udsat for et betydeligt arbejdspres, men det er klart, at den lange svartid har været med til at trække processen ud,« lyder det fra Rigsstatistikeren.

Venter på svar

Efter afgørelsen fra Datarådet, om at Danmarks Statistiks logning er utilstrækkelig, gik institutionen i gang med at finde ud af, hvad der skulle ændres. Den 26. august sender Danmarks Statistik sin løsning til godkendelse hos Datatilsynet, men har endnu ikke modtaget svar.

»Det er frustrerende, for vi vil gerne i gang. Vi vil gerne have sagen ud af verden., så vi ser frem til, at vi får tilkendegivelse fra Datatilsynet om, at vores tilgang er okay,« siger Jørgen Elmeskov.

Og det er ikke en mulighed at gå i gang med det samme, lyder det fra statistik-chefen.

»Det er offentlige midler vi taler om. Vi kan ikke tillade os at kaste et millionbeløb efter et nyt system uden en rimelig sikkerhed for, at det vil leve op til kravene.«

Kommitteret i Datatilsynet Birgit Kleis fortæller, at netop den lange svarfrist i år skyldes travlhed.

»Det skyldes et ressourcespørgsmål og et sagsbehandlerskift, som har gjort, at sagen har været i en venteposition,« fortæller hun.

Birgit Kleis vil godt love, at Danmarks Statistik får et svar indenfor den nærmeste fremtid.

Meget arbejde tager tid

Birgit Kleis forklarer, at den lange ventetid i behandlingen forud for afgørelsen skyldes flere ting.

»Vi har måttet indhente oplysninger fra udlandet om, hvordan man gør i andre lande i forhold til logningsregler i statistikproduktion. Udenlandske instanser er ikke de hurtigste at få svar fra, så det har taget tid,« siger hun.

Dertil kommer, at tilsynet måtte undersøge statistik-institutionens forklaring om, at man var undtaget fra sikkerhedsbestemmelserne, hvilket man ikke fandt belæg for.

»En anden grund er, at der er meget arbejde. Det er ikke den eneste sag, vi har,« lyder det fra Birgit Kleis.

Rigsrevisionens kritik ledte i går til en artikel i Metroxpress, som blev citeret af andre medier. I artiklen fremgår det, at samtlige 450 medarbejdere har frit spil i den store nationale database. Men det er misvisende, mener Jørgen Elmeskov, fordi de enkelte medarbejder kun har adgang til den specifikke datamængde, de skal bruge i deres arbejde. Og selvom logning nu skal gøres bedre, så er det ikke tilfældet, at der ikke eksisterer nogen som helst form for logning af adfærden rundt om i statistikbanken allerede.

»Det er det, der gør, at vi er så kede af sagen, som vi er. Vi modtager jo oplysninger fra borgerne om utroligt mange ting. Og det er helt væsentligt for vores forretningsmodel at borgerne har tillid til, at vi behandler oplysningerne ordentligt, og at de ikke bliver lækket på den ene eller den anden måde,« siger Jørgen Elmeskov og tilføjer:

»Det er noget, der gør ondt,«

Tidlinje over forløbet:

-15. juni 2011: Rigsrevisionen (RR) anbefaler, ”at DST får afklaret, om man følger Sikkerhedsbekendtgørelsens bestemmelser vedr. logning”.

-10. november 2011: DST inviterer Datatilsynet (DT) til et møde

-23. januar 2012: Møde mellem DST og DT. ”Datatilsynet tog Danmarks Statistiks orientering til efterretning.”

-13. juli 2012: DST sender referatet af mødet med DT til RR.

-14. august 2012: RR takker for afslutning på sagen.

-15. november 2012: RR genåbner sagen. ”interesseret i at få oplyst hvad der mere præcist ligger til grund for Datatilsynets accept af Danmarks Statistiks praksis.”

-30. november 2012: telefonsamtale med RR. Sagen ligger hos DT.

-8. februar 2013: DST foreslår et møde om DSTs logningspraksis snarest muligt.

-1. marts 2013: Svar fra DT med 8 spørgsmål

-22. marts 2013: Svar fra DST på de 8 spørgsmål.

-27. september 2013: DT inviterer DST til møde om logning.

-10. oktober 2013: Møde hos DT

-8. november 2013: DST sender de aftalte oplysninger til DT og foreslår tilføjelse til sikkerhedsbekendtgørelsen,

-3. marts 2014: Svar fra DT, som stiller otte yderligere spørgsmål

-21. marts 2014: DST svarer på DT’s spørgsmål.

-4. juli 2014: Svar fra DT: DST bedes inden 15. august redegøre for, hvilke skridt DST agter at tage for at etablere logning efter sikkerhedsbekendtgørelsens § 19. Fristen blev senere udskudt til 1. sept.

-26. aug. 2014: DST svar til DT/Datarådet og meddeler, at DST inden udgangen af 2015 vil implementere mere detaljeret logning. DST beder om en vurdering fra DT om denne løsning er tilfredsstillende.

-31. okt. 2014: DST rykker for et svar fra DT, da en løsning vil medføre betydelige omkostninger.

Kan man overføre en orms hjerne til en legorobot? Og er det i så fald ormen, der er en robot, eller robotten der er en orm?

Store filosofiske spørgsmål, men faktum er, at amerikaneren Timothy Busbice, der arbejder med kunstig intelligens, har uploadet det samlede netværk af neuroner i rundormen C. Elegans til en legorobot af typen Mindstorms EV3 som software.

Men hvad er så formålet med at lægge en orm ind i en robot?

Det korte svar er at skabe kunstigt liv. Timothy Busbice er en af ophavsmændene til open source-projektet OpenWorm, der har til formål at skabe det første kunstige liv i form af en fuldstændig digital simulation af den lille rundorm.

Første skridt på vejen blev taget, da forskere i 1980’erne kortlagde det samlede netværk af neuroner i C.Elegans, og nu har Busbice altså taget det næste skridt ved rent faktisk at anvende kortlægningen fysisk.

Fint nok. Men hvordan fungerer robotormen/ormerobotten så konkret?

Det kortlagte neuron-netværk fra ormen er som software lagt ind i et neuron-program, der er installeret i robotten. Programmet bruger internet standardprotokollen UDP til at fyre neuronerne og udveksle aktionspotentialer mellem dem.

Neuron-softwaren spiller sammen med sensorer og effektorer på lego-robotten.

Eksempelvis er en af sensorerne tilsluttet neuronerne som ormens ”næse”. Hvis en genstand kommer inden for tyve centimeter af sensoren, registrerer den det, og softwaren sender en datapakke igennem neuron-netværket.

Det samme gør sig gældende for de 95 såkaldte motorneuroner, der normalt er koblet til ormens to rækker af muskler på henholdsvis højre og venstre side. Signalerne fra motorneuronerne bliver akkumuleret og styrer kraften i robottens motorer.

Og ifølge I-Programmer reagerer robotten på nogenlunde samme måde, som den levende orm ville have gjort ved berøring af frontpartiet.

Berøring af frontpartiet får robotten til at bevæge sig baglæns, og vice versa for berøring af bagpartiet.

Men hvad kan man så bruge en robot, der tænker som en orm til?

Sandsynligvis ikke særligt meget i praksis, men det er opsigtsvækkende, at der ikke er foretaget nogen form for programmering. Robottens reaktionsmønstre opstår så at sige organisk.

Det er også nærliggende at spekulere i, om man ville kunne gøre det samme med et menneske – og det har forskere i hele verden da også arbejdet på i årevis.

Tilbage i 2010 fik forskere fra 33 forskningsinstitutioner tildelt 30 millioner dollars til at jage drømmen om at kortlægge den menneskelige hjerne. Og sidste år annoncerede den amerikanske præsident Barack Obama initiativet BRAIN (Brain Research through Advancing Innovative Neurotechnologies) med samme formål, der forventes at koste i omegnen af 300 millioner dollar om året i ti år.

I EU søsatte man sidste år det såkaldte Human Brain Project, der skal løbe i 10 år og kommer til at koste mere end en milliard Euro. Det store EU-projekt har dog været ramt af problemer, og flere hundrede forskere har i et åbent brev til EU-kommissionen erklæret, at det er naivt at tro, at man med den eksisterende teknologi kan kortlægge hele menneskets hjerne.

Det er spild at penge overhovedet at forsøge, lyder et af kritikpunkterne.

Det er i den forbindelse værd at notere sig den markante forskel på antallet af neuroner i den menneskelige hjerne og rundormen.

C.Elegans har nemlig kun beskedne 302 neuroner og er i den forstand ikke den mest komplekse skabning på jorden. Til sammenligning er der omkring 86 milliarder neuroner i hjernen på et gennemsnitligt voksent menneske.

Der er altså et godt stykke vej til, man kan gøre sig tanker om at uploade menneskehjernen til noget som helst.

Du kan se lego/ormerobotten nedenfor.

Vi har fået en ny blog på ing.dk. En fortælling fra the Valley of Death. Det er det sted, hvor gode opfindelser enten klarer sig igennem og bliver til fremtidens produkter eller må bukke under for investeringsgarantier og målgruppeanalyser. Og dybt nede i den dal står nanoingeniør Jens Vinter og råber til industrien, for i sit laboratorium i Risskov står han klar med fremtidens supermateriale: nanostål.

I det første indlæg får vi historien bag nanostålet og bloggen, og Jens Vinther skriver bl.a.:

Som 37-årig begyndte jeg at tro på nano. Så meget at jeg i 2003 droppede mit job som ordrekoordinator på Nordisk Wavin i Hammel og begyndte forfra med at studere nanoteknologi. Først på adgangskurser og siden på Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

I den forbindelse faldt jeg over en artikel fra University of Texas i Dallas. De havde, som de første i verden, fundet ud af at dyrke lodretstående nanoskove af kulstofnanorør og trække dem ud til nanostål.

Artiklen resulterede i, at jeg ikke sov i tre dage og besluttede, at i stedet for at blive forsker og lave grundforskning ville jeg bringe nanoskovene til Europa og være med til at udvikle helt nye produkter og arbejdspladser. Min forskeruddannelse blev skiftet ud med ingeniøruddannelsen i Aalborg, hvor jeg fik mulighed for at arbejde med teknologien til at frembringe nanorørene.

Sådan blev jeg i december 2010 den første danske diplomingeniør i nanoteknologi.’

Læs resten af det første indlæg på bloggen Nanostål her

Grundfos tager konsekvensen af faldende indtjening og stigende omkostninger, og slanker organisationen gevaldigt. Det betyder, at 405 medarbejdere nu bliver afskediget – heraf 133 i Danmark.

Flere funktioner skal sammenlægges og koncernen skal afbureaukratiseres, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Derme rammer de fleste fyringer virksomhedens administrative led.

»Vi har investeret målrettet og engageret i mere vækst. Men væksten har været mindre end målsat, så for at sikre udviklingen af vores langsigtede ambitioner og potentiale, skal vi øge indtjeningen. Det gøres ved at reducere omkostningerne, trimme organisationen og ultimativt styrke vores globale salgsvækst. Derfor sker reduktionerne primært i vores administrative funktioner. Vi vil udvikle et Grundfos, som er enklere, hvor beslutningerne træffes og gennemføres med højere hastighed, hvor vi prioriterer skarpere, og hvor beslutnings- og sammenhængskraften i vores globale organisation skærpes«, siger koncernchef Mads Nipper.

Grundfos oplyser i pressemeddelelsen, at koncernen stadig er verdensledende pumpeproducent, og at man fortsat vinder markedsandele på området.

I august lukkede Grundfos selskabet New Business, der stod for udvikling af nye forretningsideer.