Det er noget af en beslutning at tage springet og blive iværksætter. Ikke mindst når man samtidig skal bruge tiden på at studere og tjene penge ved siden af. For nogle lokker drømmen om at blive det næste Facebook, men for Nikolaj Hass endte det med en maveplasker.
Desværre også en maveplasker, der i bagklogskabens ulideligt klare lys nok kunne have været undgået. Derfor har han valgt at stå frem og fortælle sin historie, så andre kan lære af den.
»Det er svært at tale om. Det er jo ikke ligefrem en succes, man lægger frem,« siger han til Version2.
Læs også: ITU åbner investor-firma til startups
Den 21-årige studerende fra IT Universitetet i København var i 2013 på udveksling i Wales, hvor han var med til at starte it-virksomheden Tickbox.
Idéen var at skabe en national online platform, hvor vælgerne kunne sammenligne de politiske kandidater og finde dem, som delte deres egne holdninger.
Der findes allerede noget lignende i Danmark, men »det har man ikke i Storbritannien«, siger Nikolaj Hass, der blandt andet stod for at udvikle virksomhedens kerneprodukt.
Alt fløj over stepperne i det første år, hvor han arbejdede med virksomheden samtidig med studierne. Det gik godt med at udvikle produktet og iværksætterne skænkede derfor ikke papirarbejde og kontrakter de store tanker. Nikolaj Hass overvejede endda at sætte studiet på standby for at gå »all-in« på virksomheden, som han kaldte det.
Det nagede ham dog, at de ikke var blevet enige om fordelingen af virksomheden til at starte med.
»Man er i et team, hvor man ikke føler, man tør sige noget, fordi man er bange for at blive snydt for sin del af firmaet,« siger han.
Det hele kulminerede den dag, hvor iværksætterne skulle sætte sig ned og blive enige om, hvordan virksomheden skulle fordeles imellem dem.
Produktet var færdigt, men der var ikke styr på den næste del: hvordan indtjeningen skulle fordeles. Når de begyndte at tjene penge, blev det pludselig virkeligt, hvad en andel i virksomheden betød for dem. Det eneste problem var, at de ikke havde nogen kontrakt at støtte sig til, så alle forhandlingerne blev i stedet baseret på følelser.
»Vi blev decideret uenige om, hvor stor en procentdel af firmaet, vi skulle have hver især. Så blev diskussionen hurtigt: hvor meget har du lavet, og hvad fortjener du egentlig?,« siger Nikolaj Hass og fortsætter:
»Det æder bare en startup op indefra. Når man ikke tjener penge endnu, er arbejdet baseret på gejst, og den mister man, når man skal forholde sig til ejeraftaler så sent i forløbet. Hvis vi havde ordnet det til at starte med, så var vi ikke løbet ind i så store problemer.«
Uden at fortælle hvor mange andele han fik tilbudt i virksomheden, så mente han ikke, det var nok til at retfærdiggøre den indsats, han havde lagt i produktet. Så da beslutningen om enten at blive i Wales eller tage tilbage til Danmark nærmere sig, var der ingen tvivl.
»Jeg hoppede fra og endte med at få ingenting ud af det,« siger Nikolaj Hass.
»Jeg syntes ikke, det var værd at forlade alt i Danmark for det, som jeg fik for det. Jeg håber alt det bedste for dem og føler mig ikke decideret snydt, men det var bare en ærgerlig proces, som jeg dog lærte en del af,« slutter han.
It-studerende snyder sig selv ved ikke at tænke forretning
Efter den uheldige oplevelse hjælper Nikolaj Hass i dag andre studerende på ITU med at blive selvstændige som formand for den studenterdrevne iværksætterforening ITU Innovators. Og hans budskab er klart: Lige så snart man er enige om et koncept og har besluttet at gå efter det, så skal man også sørge for at lave en ejeraftale mellem iværksætterne, der fordeler virksomheden mellem dem.
»Tendensen er, at der ikke er så mange, der tænker over det. Og dem, der gør, er typisk dem, der har brændt nallerne først,« siger Nikolaj Hass og fortsætter:
»Mange vælger ikke at gøre det i tide, fordi det er kedeligt, og man tror, at det er besværligt,« siger han og påpeger, at man ikke behøver at få en advokat eller revisor ind over. Der findes også standardkontrakter blandt andet på den offentlige virksomhedsportal virk.dk, som iværksættere kan bruge, uden at det koster ekstra.
»Jeg tror også, det skaber bedre startups. Hvis jeg ejer en vis procentdel i firmaet, så tør jeg godt sige min mening til de andre, men hvis der ikke er skrevet noget ned, så tør jeg måske ikke sige min mening af frygt for ikke at få min del af firmaet,« siger han.
IT Universitetet kan blære sig med at have den højeste andel af iværksættere blandt de studerende. Mellem to og tre gange så mange studerende bliver her iværksættere i forhold til resten af landets universiteter, når man sammenligner med det samlede antal studerende på uddannelsesstederne.
Alligevel er de it-studerende ofte dårligere stillet end eksempelvis studerende på Copenhagen Business School (CBS) til at sikre sig lige så gode vilkår som de andre iværksættere.
»Som it-studerende hører vi aldrig om shareholders agreement, fordi det hverken lyder særlig spændende eller er studierelevant. Jeg synes ikke, at it-folk står så godt vidensmæssigt på det her område,« siger formanden for ITU Innovators og fortsætter:
»Folk tænker mest bare på at komme ud og tjene penge, og så må man tage alt det der senere.«