Monthly Archives: November 2014

Bundlede mobil- og bredbåndsløsninger storhitter – men det har en pris

Rene bredbåndsabonnementer kan snart gå hen og blive en sjældenhed, hvis udviklingen på markedet fortsætter.

Ifølge Erhvervsstyrelsens telestatistik for første halvår 2014, som vi skrev om i sidste uge, er bundlede løsninger nemlig et koncept, der er på fremmarch:

“Hvis man kigger på udviklingen over de seneste 2 år, er det samlede antal abonnementer til bundlede tjenester steget med 17,7 pct. fra 1.024.000 i midten af 2012 til 1.205.000 i midten af 2014,” skriver Erhvervsstyrelsen.

Bundlede tjenester er defineret som et kommercielt udbud af to eller flere tjenester, eksempelvis fastnet-/mobiltelefoni, tv og internet, til en samlet pris.

Den mest almindelige form for pakkeløsning er fortsat et bredbåndsabonnement sammen med telefon og/eller tv, og faktisk sælges der nu flere bundlede bredbånds-løsninger end rå abonnementer.

“I midten af 2014 er andelen på 50,9 procent, og for første gang er mere end halvdelen af alle faste bredbåndsabonnementer dermed en del af bundled-tjenester.”


Derfor satses der på bundlede løsninger
Det er dog ikke unikt for telebranchen, at der satses på bundlede produkpakker.

Det er det samme, vi ser, når eksempelvis Microsoft og Apple forsøger at levere et helt univers af tjenester til kunderne – så det ikke bare er en smartphone og et styresystem, men også et kontorprogram og et cloud-drev, hvor filerne kan opbevares og synkroniseres fra.

Der ligger flere mulige strategier bag de bundlede løsninger.

Taler vi mobil- og bredbåndsmarkedet, er det eksempelvis svært at tjene penge på de rå forbindelser, men når man putter ekstra-services på øges mulighederne for en fornuftig indtjening – forudsat man kan forhandle de rette aftaler på plads med indholdsleverandørerne.  

Samtidig er det en velkendt sandhed, at jo flere ting, man kan bundle sammen og levere som en pakke til kunderne, jo tættere bliver de knyttet til forretningen.

Pludselig handler det ikke bare om, at man skal skifte bredbånds-leverandør, hvis man er utilfreds som kunde – man skal også forholde sig til, hvad der så sker med tv-signalet og telefonen?

Omvendt er den positive vinkel på tendensen med bundlede tjenester, at man kan få et mere overskueligt digitalt liv med kun én leverandør, og at man potentielt kan få tingene billigere som en pakkeløsning end ved at købe produkterne enkeltvis.

Annonce:


Smartphonen er den nye kampplads
Vi har dog kun set toppen af isbjerget, når det kommer til bundlede produkt-pakker.

Eksempelvis lancerede TDC for nogle måneder siden Telmore Play, hvor man for 249 kroner om måneden får fri tale og sms, adgang til 4G-netværket og fem gigabyte data – og TV2 Play, HBO, Telmore Musik, Politiken, Ekstra Bladet og Mofibos e-bøger.

På samme vis har Telenor flere mobilabonnementer, der bundles med Microsoft-tjenester som Office 365 og OneDrive.

Telia har abonnementer, hvor der på forskellig vis kan bundles med eksempelvis Spotify og HBO.

Igen er forklaringen, at priskonkurrencen gør det svært at tjene penge på et rent mobilabonnement, mens der åbnes flere muligheder, når det er en pakkeløsning, der er tale om.

Bagsiden af medaljen
Udfordringen for teleoperatørerne er, at det også har en omkostning at levere indholdstjenesterne.

Selvom abonnementsprisen på den samlede pakkeløsning er højere end på et traditionelt abonnement, er udgifterne hos teleoperatøren det også.

Sagen er dog samtidig den, at et teleselskab sjældent tjener penge på kunderne, før der er gået et stykke tid – eksempelvis seks måneder – og derfor er pakkeløsningerne et væsentligt redskab til at minimere risikoen for, at kunden smutter igen, så snart bindingsperioden er forbi.

Det er dog også her, at den potentielle risiko for kunden ligger.

For jo mere man bliver viklet sammen med den pågældende leverandør på kryds og tværs, jo mere besværligt bliver det at skifte til en anden leverandør.

Og mens prisen for en pakkeløsning sagtens kan vise sig at være lav forhold til, hvad tjenesterne koster enkeltvis, så forudsætter det regnestykke, at man rent faktisk anvender og udnytter de ting, man får i pakken.

Alternativet kunne være, at man havner i en situation, som når man betaler en masse penge for en kabel-tv-pakke, hvor man i virkeligheden kun gider se nogle enkelte af kanalerne.

Den slags udfordringer er ikke nødvendigvis noget problem, bare man er bevidst om, at det er den situation, man kommer i.

Men man bør til gengæld også være opmærksom på det – for bundlede tjenester er noget, vi kun vil se mere af i de kommende år.

Læs også:

Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

Magtskifte på bredbåndsmarkedet: Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Streaming-udgifterne løber op: Ender det med at blive for dyrt?

Posted in computer.

Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM’s supercomputere til at fungere

Masser af accellaratorer og flere processorer. Højere hastigheder. Mindre strømforbrug.

Sådan lyder nogle af overskrifterne i IBM’s udviklingsplaner for selskabets supercomputere, som selskabet nu lægger frem.

Selskabets supercomputere skal nemlig være langt hurtigere til at håndtere data på både storage-, hukommelses og I/O (Input/Output)-niveauerne, lyder det fra selskabet.

IBM arbejder på en ny arkitektur, der vil gøre supercomputerne i stand til at opdele parallelle computer-opgaver i mindre dele.

Det skal gøre det muligt at reducere og optimere behovet for regnekraft til de samlede opgaver.

Ifølge IBM’s tekniske direktør for såkaldt OpenPower, Dave Turek, er opdelingen en måde at håndtere de skalerings-mæssige udfordringer, der ligger i den klassiske opbygning, hvor en supercomputer foretager mange beregninger samtidig.

“Vi er nået frem til, at vi ikke kan blive ved med at gøre det på denne måde, når vi ser på de mængder af data, som vi er begyndt at skulle håndtere,” siger han.

Flaskehalse
At koble hukommelse, storage og I/O sammen øger systemets performance. Til gengæld er der flaskehalse i den arkitektur, som man anvender i dag.

Supercomputeren spilder nemlig typisk meget tid og meget energi på hele tiden at skulle flytte store data-pakker frem og tilbage mellem processorer, hukommelse og storage.

Her vil IBM gøre data-pakkerne mindre. Det vil ifølge selskabets beregninger kunne øge hastigheden med op til tre gange.

“Det er ekstremt ineffektivt og tidskrævende at flytte data-pakkerne, når vi arbejder med petabytes og exabytes. Derfor er ideen, at vi flytter behandlingen af data ud til det sted, hvor data befinder sig,” siger Dave Turek.

Det sker ved at brede computer-kraften ud over hele system-hierakiet, lyder det fra IBM.

Det er nødvendigt, fordi mængden af data, der skal bearbejdes af supercomputerne, stiger hurtigere end regnekraften.

Annonce:


I dag fungerer de fleste supercomputere efter den såkaldte ‘Von Neumann’-arkitektur, der blev udviklet i 1940′erne af matematikeren John Von Neumann.

Her bliver data skubbet ind i en processor, beregningerne bliver udført, og så bliver data skubbet tilbage i hukommelsen.

IBM vil holde fast i Von Neumann-metoden, lyder det fra selskabet.

“Men på system-niveau vil vi tilføre yderligere en måde at beregne ting på, hvilket altså er at flytte beregningerne hen til data fremfor den anden vej,” siger Dave Turek.

“Der er masser af måder, hvorpå man kan reducere latency i et system og reducere den mængde data, der skal flyttes. Med denne metode sparer vi tid og energi,” siger han.

IBM har tidligere udviklet systemer og servere med CPU’er rettet direkte mod specifikke workloads.

Forskellen er, at selskabet til kigger mod at optimere de komplette workloads – inklusive modellering, simulering, visualisering og avancerede dataanalyser.

IBM har i mange år været blandt verdens absolut førende producenter af supercomputere.

Flere af de øvrige top-producenter arbejder ligeledes med at udvikle nye metoder og arkitekturer til de kraftige computere.

Således af D-Wave Systems angiveligt udviklet verdens første – og hidtil eneste – kvantecomputer, der i dag angiveligt anvendes af NASA, Lockheed Martin og Google.

Den kan du læse mere om her: Google vil udvikle kunstig intelligens med kvantecomputer.

IBM har tidligere forsøgt at udvikle en supercomputer med baggrund i den måde, som den menneskelige hjerne fungerer på, mens Hewlett-Packard arbejder med en såkaldt memristor-hukommelse, der overfører data ved hjælp af lys.

Den kan du læse mere om her: Fremtidens hukommelse hedder memristor.

Posted in computer.

Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM’s supercomputere til at fungere

Masser af accellaratorer og flere processorer. Højere hastigheder. Mindre strømforbrug.

Sådan lyder nogle af overskrifterne i IBM’s udviklingsplaner for selskabets supercomputere, som selskabet nu lægger frem.

Selskabets supercomputere skal nemlig være langt hurtigere til at håndtere data på både storage-, hukommelses og I/O (Input/Output)-niveauerne, lyder det fra selskabet.

IBM arbejder på en ny arkitektur, der vil gøre supercomputerne i stand til at opdele parallelle computer-opgaver i mindre dele.

Det skal gøre det muligt at reducere og optimere behovet for regnekraft til de samlede opgaver.

Ifølge IBM’s tekniske direktør for såkaldt OpenPower, Dave Turek, er opdelingen en måde at håndtere de skalerings-mæssige udfordringer, der ligger i den klassiske opbygning, hvor en supercomputer foretager mange beregninger samtidig.

“Vi er nået frem til, at vi ikke kan blive ved med at gøre det på denne måde, når vi ser på de mængder af data, som vi er begyndt at skulle håndtere,” siger han.

Flaskehalse
At koble hukommelse, storage og I/O sammen øger systemets performance. Til gengæld er der flaskehalse i den arkitektur, som man anvender i dag.

Supercomputeren spilder nemlig typisk meget tid og meget energi på hele tiden at skulle flytte store data-pakker frem og tilbage mellem processorer, hukommelse og storage.

Her vil IBM gøre data-pakkerne mindre. Det vil ifølge selskabets beregninger kunne øge hastigheden med op til tre gange.

“Det er ekstremt ineffektivt og tidskrævende at flytte data-pakkerne, når vi arbejder med petabytes og exabytes. Derfor er ideen, at vi flytter behandlingen af data ud til det sted, hvor data befinder sig,” siger Dave Turek.

Det sker ved at brede computer-kraften ud over hele system-hierakiet, lyder det fra IBM.

Det er nødvendigt, fordi mængden af data, der skal bearbejdes af supercomputerne, stiger hurtigere end regnekraften.

Annonce:


I dag fungerer de fleste supercomputere efter den såkaldte ‘Von Neumann’-arkitektur, der blev udviklet i 1940′erne af matematikeren John Von Neumann.

Her bliver data skubbet ind i en processor, beregningerne bliver udført, og så bliver data skubbet tilbage i hukommelsen.

IBM vil holde fast i Von Neumann-metoden, lyder det fra selskabet.

“Men på system-niveau vil vi tilføre yderligere en måde at beregne ting på, hvilket altså er at flytte beregningerne hen til data fremfor den anden vej,” siger Dave Turek.

“Der er masser af måder, hvorpå man kan reducere latency i et system og reducere den mængde data, der skal flyttes. Med denne metode sparer vi tid og energi,” siger han.

IBM har tidligere udviklet systemer og servere med CPU’er rettet direkte mod specifikke workloads.

Forskellen er, at selskabet til kigger mod at optimere de komplette workloads – inklusive modellering, simulering, visualisering og avancerede dataanalyser.

IBM har i mange år været blandt verdens absolut førende producenter af supercomputere.

Flere af de øvrige top-producenter arbejder ligeledes med at udvikle nye metoder og arkitekturer til de kraftige computere.

Således af D-Wave Systems angiveligt udviklet verdens første – og hidtil eneste – kvantecomputer, der i dag angiveligt anvendes af NASA, Lockheed Martin og Google.

Den kan du læse mere om her: Google vil udvikle kunstig intelligens med kvantecomputer.

IBM har tidligere forsøgt at udvikle en supercomputer med baggrund i den måde, som den menneskelige hjerne fungerer på, mens Hewlett-Packard arbejder med en såkaldt memristor-hukommelse, der overfører data ved hjælp af lys.

Den kan du læse mere om her: Fremtidens hukommelse hedder memristor.

Posted in computer.

Kom med til computerspillernes paradis

Gamerens værktøjer

For at være toptunet til BlizzCon-konkurrencen i World of Warcraft kræver det, at man har de rigtige gamer-værktøjer.

For Youness Dorqochs vedkommende betyder det, at han ikke rejser til konkurrencer uden sit faste grej, der består af standard-headset, mus og tastatur.

Musen er er en speciel World of Warcraft-mus, der med sine mere end 30 knapper har en pris på godt 1.500 kroner.

Derudover er det mekaniske 6G v2-keyboard, der reagerer omkring dobbelt så hurtigt som det helt almindelige kontor-keyboard.

Af
Mads Elkær , 17. november 2014 kl. 06.35

Posted in computer.

Kom med til computerspillernes paradis

Gamerens værktøjer

For at være toptunet til BlizzCon-konkurrencen i World of Warcraft kræver det, at man har de rigtige gamer-værktøjer.

For Youness Dorqochs vedkommende betyder det, at han ikke rejser til konkurrencer uden sit faste grej, der består af standard-headset, mus og tastatur.

Musen er er en speciel World of Warcraft-mus, der med sine mere end 30 knapper har en pris på godt 1.500 kroner.

Derudover er det mekaniske 6G v2-keyboard, der reagerer omkring dobbelt så hurtigt som det helt almindelige kontor-keyboard.

Af
Mads Elkær , 17. november 2014 kl. 06.35

Posted in computer.

Kina afslører radar, der kan se ‘usynlige’ fly

Det kinesiske militær har i denne uge løftet sløret for en ny radar, som kan registrere fly med lav radarsignatur – også kaldet stealth-fly. Radarsystemet JY-26 er et såkaldt phased array-system med høj frekvens, der er designet til at udpege mål på lang afstand. Radaren kan ifølge producenterne ved hjælp af millimeterbølger opdage stealth-fly, som ellers forsøger at skjule sig for radarer ved hjælp af reduceret varmeudstråling og et minimalt radarreflekterende areal.

Phased array-teknologien gør også radaren i stand til at fokusere på et afgrænset område med mistanke om aktivitet, hvilket yderligere øger muligheden for at opdage fly med lav radarsignatur. JY-26, som er udviklet i samarbejde med Nanjing Research Institute of Electronics Technology, har en rækkevidde på 500 kilometer.

Kampfly med stealth-teknologi blev første gang anvendt i kampmissioner under Golf-krigen og benyttes i dag på en række kampfly, som det ikoniske bombefly B-2 Spirit, Lockheed Martin/Boeings F-22 Raptor og Lockheed Martins F-35. Sidstnævnte er i øjeblikket i spil som den mulige arvtager til F-16 i det danske luftvåben. Også Boeings F-18 Super Hornet, som også er blandt kandidaterne til det danske luftvåben, har stealth-lignende egenskaber.

Læs også: Dansk sensorsystem skal beskytte F-16 mod varmesøgende missiler

Ifølge de kinesiske designere, der præsenterede radarsystemet tidligere på ugen under Zuhai Airshow i Kina, har radaren allerede under afprøvningerne observeret et amerikansk F-22 Raptor, som er det amerikanske luftvåbens mest avancerede stealth-kampfly. Det skete, mens kampflyet for nylig fløj i sydkoreansk luftrum under en øvelse. Det skriver det israelske militærmagasin Defense Update.

JY-26 er endvidere udstyret med beskyttelsessystemer mod jamming med radiostøj og elektriske værn mod radarsynlighed, hvilket gør systemet i strand til at imødegå flystyrker, der benytter højteknologiske A2/AD-systemer (Anti-Access/Area Denial).

Posted in computer.

Philae står solidt plantet med alle ben på kometen

»Jeg kan bekræfte, at alle Philaes ben er plantet på kometen. Det viser vores billeder.«

Sådan lød det fra Valentina Lommatsch fra ESA’s kontrolcenter, da der for kort tid siden blev holdt pressemøde for at give en status på Philaes landing på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Læs også: ESA: Philae begyndte at bore, men så mistede vi kontakten

Efter Philae i går gennemgik en turbulent landing, hvor landingsmodulet bankede mod kometens overflade hele tre gange, før det stod stille, forlød det ellers, at fartøjet kun stod på to af sine tre ben.

Men nu kan ESA altså fortælle, at det står solidt plantet og ikke har bevæget sig siden landingen.

Men hvor er Philae?

Til gengæld ved forskerne ikke, hvor Philae er. Efter kortvarig kontakt med fartøjet i morges, mistede forskerne igen forbindelsen, og det er derfor ikke lykkedes at lokalisere det.

»Det ser ud som om, at vi er landet ganske uheldigt, omringet af sten til alle sider. Og vi er ikke sikre på, hvilken retning fartøjet har bevæget sig i,« sagde Valentina Lommatsch.

Læs også: Se de første billeder: Philae står stille på 67P-kometen

Holger Sierks, der er ansvarlig for kameraudstyret ombord på Philae, har analyseret billederne fra gårsdagens landing, og han mener, at fartøjet sandsynligvis befinder sig inden for et areal på to gange to kilometer omkring det oprindelige landingssted. Altså det sted, hvor hvor Philae havde første touchdown, inden det hoppede videre.

I øjeblikket venter forskerne dog stadig på billeder fra perioden omkring første touchdown og to timer frem, hvor Philae igen ramte overfladen for at komme nærmere bestemmelsen af en lokation. De allerede eksisterende billeder har for lav opløsning til, at forskerne kan anvende dem.

Læs også: Kometsonden Philae står skævt under en klippe og får for lidt sollys

Lige nu er den største udfordring, hvorvidt batteriet kan holde strøm indtil forskerne ved midnatstid igen kan skabe radiokontakt, fordi kometen så ikke er i vejen.

Posted in computer.

ESA: Philae begyndte at bore, men så mistede vi kontakten

De bekymrede forskere bag Rosetta-missionen kan se frem til endnu en lang aften og nat. Efter at de her til morgen skabte kontakt til landingsmodulet Philae, der havde aktiveret sit bor, mistede de nemlig kontakten igen. Sådan lød det på pressemøde for ganske kort tid siden.

Det eneste, forskerne nu kan gøre, er at vente til midnat, hvor de håber på igen at kunne få kontakt med landingsmodulet. I mellemtiden kan de spekulere over, hvorvidt batteriet holder så længe.

Læs også: Kometsonden Philae står skævt under en klippe og får for lidt sollys

Inden ESA-folkene i kontrolrummet mistede forbindelse til Philae, nåede de dog at registrere, at modulet havde aktiveret sit bor og var nået 25 cm ned mod overfladen på kometen 67P. Om det er nok til at have penetreret overfladen, turde Valentina Lommatsch fra kontrolteamet dog ikke svare på.

Til gengæld kunne hun fortælle, at simuleringer af batteriets levetid indikerer, at der er strøm til at etablere kontakt igen i aften. Hun vil dog ikke give nogen garantier.

Læs også: ESA skrev til danske raketbyggere om eksplosiv-problem på Philae

»Siden første touchdown mislykkedes, har vi hele tiden måttet improvisere vores operationer, og det er der som bekendt ikke mange garantier i,« sagde Valentina Lommatsch på pressemødet, hvor hun også understregede, at missionen indtil videre har været en succes. På trods af den turbulente landing.

Hvis det ikke lykkedes forskerne at skabe kontakt til Philae sidst på aftenen eller først på natten, vil modulet efter alt at dømme gå i dvale, og så skal forskerne til at tænke i alternativer for at tanke batteriet op via det største af modulets to solpaneler.

Posted in computer.

Selv professionelle falder i: It-folk udleverer personlige oplysninger i bytte for falsk VIP-status

Der er slikskåle, goodiebags og boblevand stillet frem på hvide duge. Rundt om de eksklusive borde løber et rødt fløjels-reb, der i et internationalt anderkendt sprog tydeligt fortæller, at dette er VIP-området i IDA’s konfrence Driving IT. For at få adgang til den attraktive zone, skal man skrive sig op til selskabet Unison, der lover lignende VIP-lounges verden over, gratis drinks og Wifi – alt sammen gratis.

Men der er en hage. Unison kræver, at du afgiver navn, profession, mail, telefonnummer og foto til Unison, som efterfølgende har bogstavelig talt ubegrænset mulighed for at udnytte informationen efter behag. For eksempel til at bruge dit billede i reklamer, hvor du med en taleboble anbefaler alt fra toiletpapir til Dansk Folkeparti.

Unison er et eksperiment skabt af Maja Fagerberg og Halfdan Hauch Jensen fra kunstnerkollektivet Illutron. Formålet er at undersøge, hvor opmærksomme folk er, når de tjekker den skæbnesvangre boks og godkender brugervilkårene. Og deltagerne i eksperimentet er alle gæster til IDA’s it-konference Driving IT, der i dag fredag finder sted i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge. Konferencen har 50 talere omtrent 400 deltagere og henvender sig primært til professionelle it-folk.

På trods af målgruppen viser projektet, at professionelt udseende roll-up-bannere, smarte medlemskort med RFID-chip og adgang til det finere selskab, kan forblinde personlige oplysninger ud af folk.

Knowledge Is Power

Indtil videre har omkring 40 personer skrevet sig op til det fiktive firma, der har det dystert klingende slogan: Knowledge Is Power. Nogle går ind i eksperimentet med åbne øjne, mens andre indser det senere i processen.

»Vi har haft alle typer,« fortæller Halfdan Hauch Jensen og fortsætter:

»Der er folk, der springer fra, og andre, der stiler en masse kritiske spørgsmål. Og så er der dem, der overhovedet ikke læser, hvad de giver tilladelse til.«

I den sidstnævnte kategori findes Alina Protlyk, der er jobsøgende ingeniør.

»Jeg skrev mig op, fordi det så sjovt ud,« fortæller hun, da Version2 fanger hende på vej til VIP-loungen.

Hun kender ikke firmaet Unison, men fortæller, at hun havde tænkt sig at læse mere om det efter konferencen. Alina Protlyk griner skyldbetynget i det hun indrømmer, at hun ikke har læst brugervilkårene for hendes nye medlemsklub.

Hun føler sig ikke snydt, når hun får at vide, at Unison i virkeligheden er et kunstprojekt.

»Det er interessant. Det er sjovt at se, om de kan få folk til at forpligte sig, og se hvordan folk reagerer,« siger Alina Protlyk.


“Sign up now!” opfordrer Unisons banner.

Sælger sin sjæl for gratis goder

Selvom det hele er en test, med konferencedeltagere som forsøgskaniner, så bruges den afleverede data også i virkeligheden. Id’en på chip-kortet, der fungerer som medlemskort, kædes sammen med den specifikke brugerprofil. Dit foto vil derfor dukke op på skærme med tilfældige reklamer sammen med dit navn og din jobtitel.

Når man træder ind i VIP-loungen skanner man medlemskortet og systemet sørger for at prioritere reklamer, der prydes med netop dit ansigt. Hvis ikke Unison-melemmerne allerede er klar over, at de er blevet taget ved næsen, så bliver de det sandsynligvis, når de konfronteres med en reklame, der viser dem selv anbefale en lyserød scooter.

»Så finder de ud af, at de faktisk har solgt deres sjæl mod nogle gratis goder,« siger Maja Fagerberg.

Så vidt går det ikke for Henrik Bach, der dropper sin tilmelding halvvejs igennem brugervilkårene.

»Det er for vidtgående,« forklarer han.

»Man skulle give adgang til alt, og det var grænseoverskridende. Så derfor nægtede jeg. Men i princippet er der mange, der gør det samme,« vurderer Henrik Bach.

»Man burde jo heller ikke være på Facebook, men det er der, alle er.«

Posted in computer.

Studerende tog snakketøjet på og fik kontakt til erhvervslivet

Samtlige gange, trapper og lokaler myldrede med studerende på den smukke nye ingeniørskole Navitas torsdag i Aarhus. Bygningen mindede mest af alt om en højteknologisk og smuk arkitektonisk myreture på dagen, hvor Jobtræf indtog de mange kvadratmetre.

Find dit drømmejob og få karriereråd på Jobfinder

Messen afholdes hvert år for de studerende på ingeniør-, can.scient- og maskinmesteruddannelserne rundt om i Danmark. Ved Jobtræf Odense i starten af oktober mødte omkring 1.000 studerende op. På trods af et gråt og diset november-vejr blev det fremmøde fordoblet, da dørene åbnede i det jyske.

»Fremmødet er helt enormt. Det, at de studerende fra Navitas kan se, at der er Jobtræf, har trukket dem ud af undervisningslokalerne og ned til messen. Og så har vi også fået sat busser ind, så vi har fået studerende fra Frederikshavn, Herning og resten af Aarhus til skolen,« siger projektkoordinator på Navitas, Hasse Neve, til Jobfinder.

Se TV2 Østs reportage fra Jobtræf Aarhus.

Både virksomheder og studerende havde taget deres bedste snakke-tøj på i dagens anledning for at sælge sig selv til hinanden og skabe et større netværk. Noget der ifølge netværksekspert Susie Lynge er helt essentielt på fremtidens arbejdsmarked.

Læs artiklen med Susie Lynge og fremtidens netværk her

Det er en pointe, som studerende Louise Svendsen har fået godt fat i. Hun læser til bygningsingeniør med speciale i energi og indeklima på 7. semester og mødte langt fra tomhændet op på Navitas fra morgenstunden.


Omkring 150 studerende oprettede en jobagent i Jobfinder-standen på Navitas i løbet af dagen. De studerende kunne også vinde iPad ved at tage et gruppebillede med #jobfinderdk2014 til Instagram. Photo: Tine Heinricy

»Jeg har været rundt og tale med nogle interessante virksomheder, hvor der kunne være en fremtid for mig. Jeg har været på udkig efter et studiejob, fordi jeg gerne vil studere videre nu. Så jeg var forberedt og det har også givet mig nogle nye kontaktpersoner,« fortæller hun til Jobfinder.

Noget tyder på, at især Louise Svendsens faggruppe har kunnet høste netværk på årets Jobtræf i Aarhus.

»Firmaerne har i den grad fået de studerende hertil, som de gerne ville møde. Jeg er selv inden for byggeri, og der er mangel på ingeniører. Virksomhederne har fortalt mig i dag, at de virkeligt har fået snakket med lige præcis de studerende, som de gerne ville møde og have fat i,« konstaterer han.

En lang række andre virksomheder, som Siemens, Terma og Forsvaret melder dog også, at de har haft gavn af det store fremmøde. Forsvarets sagsbehandler inden for rekruttering, Karsten Pittersen, vil i hvert fald gerne sende stafetten videre og anbefale andre virksomheder at deltage næste år.

»Jeg vil klart anbefale Jobtræf til andre virksomheder, fordi man møder en masse unge motiverede studerende. Det er en god mulighed for at få nogle kvalificerede ansøgere både til praktikpladser, studiejobs og militære jobs, som vi er her for, fremadrettet,« siger sagsbehandleren.

Posted in computer.