Monthly Archives: November 2014

Jeg har igennem de sidste 5 år rådgivet en del virksomheder omkring brugen af cloud services, herunder navnlig Software as a Service(SaaS) ydelser som mail, dokumenthåndtering, instant messaging, CRM m.m. En del virksomheder begynder nu at gå skridtet videre og spørger ind til mulighederne for at bruge flere cloud services – f.eks. infrastructure as a Service (IaaS) og Platform as a Service (PaaS). Det er jo langtfra alle applikationer der kan abonneres på som en SaaS ydelse og f.eks. har mange virksomheder løn – og økonomisystemer, der ikke er klar til at blive konverteret til een SaaS app.

Det er selvfølgelig muligt at tilgå virksomhedens forskellige services på forskellig vis og mange lever da også fint med “hybride” løsninger hvor diverse cloud applikationer sameksisterer med virksomhedens øvrige applikationer, hvad enten de afvikles i virksomhedens eget datacenter eller hos en hosting partner.

Set ud fra en økonomisk vinkel kan det dog i nogle tilfælde være svært at splitte aftaler med driftsleverandører og hostere op, da det f.eks. er de færreste hostingleverandører der er vilde med at kunden f.eks. flytter mail ud af datacenteret og beder om en reduction på de løbende hostingudgifter. Måske har leverandøren brugt en en del ressourcer på at skrue en god “pakke” løsning sammen med f.eks. Remote Desktop adgang til en række standard applikationer og servere. F.eks. Office pakken, mail, filserver og økonomisystem.

Navnlig økonomisystemerne er lidt af een udfordring i DK. Mange bruger forsat ældre versioner af C5, Navision og Axapta eller tilsvarende og er nok nået til at få serverne virtualiseret, men har ikke noget ønske om at kaste sig ud i een dyr opgradering af en applikation som de måske har fået tilrettet individuelt igennem mange år.

Ønsket om at få samlet driften er dog tilstede hos mange og jeg vil i et par opfølgende indlæg beskrive spørgsmål og svar til een typisk dansk virksomhed med 15 brugere, der ønskede en vurdering af om det både var teknisk muligt og økonomisk forsvarligt at flytte fra 2 hostingpartnere til en public cloud udbyder.

Samtidig vil jeg gerne høre fra læsere, der har konkrete erfaringer med at flytte virksomhedens applikationer fra eget driftscenter eller hosting partnere til public cloud leverandører som f.eks. Google, Microsoft og Amazon – holdt økonomiberegningerne og levede teknik og hastighed op til forventningerne ?

Der er slikskåle, goodiebags og boblevand stillet frem på hvide duge. Rundt om de eksklusive borde løber et rødt fløjels-reb, der i et internationalt anderkendt sprog tydeligt fortæller, at dette er VIP-området i IDA’s konfrence Driving IT. For at få adgang til den attraktive zone, skal man skrive sig op til selskabet Unison, der lover lignende VIP-lounges verden over, gratis drinks og Wifi – alt sammen gratis.

Men der er en hage. Unison kræver, at du afgiver navn, profession, mail, telefonnummer og foto til Unison, som efterfølgende har bogstavelig talt ubegrænset mulighed for at udnytte informationen efter behag. For eksempel til at bruge dit billede i reklamer, hvor du med en taleboble anbefaler alt fra toiletpapir til Dansk Folkeparti.

Unison er et eksperiment skabt af Maja Fagerberg og Halfdan Hauch Jensen fra kunstnerkollektivet Illutron. Formålet er at undersøge, hvor opmærksomme folk er, når de tjekker den skæbnesvangre boks og godkender brugervilkårene. Og deltagerne i eksperimentet er alle gæster til IDA’s it-konference Driving IT, der i dag fredag finder sted i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge. Konferencen har 50 talere omtrent 400 deltagere og henvender sig primært til professionelle it-folk.

På trods af målgruppen viser projektet, at professionelt udseende roll-up-bannere, smarte medlemskort med RFID-chip og adgang til det finere selskab, kan forblinde personlige oplysninger ud af folk.

Knowledge Is Power

Indtil videre har omkring 40 personer skrevet sig op til det fiktive firma, der har det dystert klingende slogan: Knowledge Is Power. Nogle går ind i eksperimentet med åbne øjne, mens andre indser det senere i processen.

»Vi har haft alle typer,« fortæller Halfdan Hauch Jensen og fortsætter:

»Der er folk, der springer fra, og andre, der stiler en masse kritiske spørgsmål. Og så er der dem, der overhovedet ikke læser, hvad de giver tilladelse til.«

I den sidstnævnte kategori findes Alina Protlyk, der er jobsøgende ingeniør.

»Jeg skrev mig op, fordi det så sjovt ud,« fortæller hun, da Version2 fanger hende på vej til VIP-loungen.

Hun kender ikke firmaet Unison, men fortæller, at hun havde tænkt sig at læse mere om det efter konferencen. Alina Protlyk griner skyldbetynget i det hun indrømmer, at hun ikke har læst brugervilkårene for hendes nye medlemsklub.

Hun føler sig ikke snydt, når hun får at vide, at Unison i virkeligheden er et kunstprojekt.

»Det er interessant. Det er sjovt at se, om de kan få folk til at forpligte sig, og se hvordan folk reagerer,« siger Alina Protlyk.

Sælger sin sjæl for gratis goder

Selvom det hele er en test, med konferencedeltagere som forsøgskaniner, så bruges den afleverede data også i virkeligheden. Id’en på chip-kortet, der fungerer som medlemskort, kædes sammen med den specifikke brugerprofil. Dit foto vil derfor dukke op på skærme med tilfældige reklamer sammen med dit navn og din jobtitel.

Når man træder ind i VIP-loungen skanner man medlemskortet og systemet sørger for at prioritere reklamer, der prydes med netop dit ansigt. Hvis ikke Unison-melemmerne allerede er klar over, at de er blevet taget ved næsen, så bliver de det sandsynligvis, når de konfronteres med en reklame, der viser dem selv anbefale en lyserød scooter.

»Så finder de ud af, at de faktisk har solgt deres sjæl mod nogle gratis goder,« siger Maja Fagerberg.

Så vidt går det ikke for Henrik Bach, der dropper sin tilmelding halvvejs igennem brugervilkårene.

»Det er for vidtgående,« forklarer han.

»Man skulle give adgang til alt, og det var grænseoverskridende. Så derfor nægtede jeg. Men i princippet er der mange, der gør det samme,« vurderer Henrik Bach.

»Man burde jo heller ikke være på Facebook, men det er der, alle er.«

De gigantiske datacentre er på vej til at tage livet af de mindre datacentre. Analysefirmaet IDC vurderer, at antallet af datacentre vil toppe i 2017, hvorefter det vil begynde at falde. Det oplyser IDC i en pressemeddelelse.

IDC vurderer, at kravene til it-driften er nået dertil, hvor det ikke længere er forretningsmæssigt forsvarligt at have et serverrum, som bliver varetaget på deltid af it-afdelingen.

»I løbet af de næste fem år vil flertallet af organisationer stoppe med selv at administrere deres infrastruktur. De vil gøre større brug af on-premise og hosted managed services til deres eksisterende it-systemer og vil vælge skyen til nye tjenester,« udtaler analysechef Richard L. Villars fra IDC.

Det betyder, at der bliver lukket flere små serverrum, og opgaverne lægges ud hos hosting-udbydere og i skyen. Resultatet bliver ifølge IDC, at der bliver færre datacentre efter 2017, hvor IDC forventer et maksimum på 8,6 millioner datacentre på verdensplan.

Antallet af kvadratmetre til datacentre vil imidlertid fortsætte med at vokse. I 2013 var der ifølge IDC 147 millioner kvadratmeter datacenterplads. Det vil i 2018 være øget til 180 millioner kvadratmeter.l

I 2018 vil de store megadatacentre, som tilhører cloud-udbyderne, udgøre knapt 45 procent af den nyopførte datacenterkapacitet mod blot 19 procent i 2013.

Det er pinligt, lavambitiøst og et symptom på, at de offentlige investeringer i digitalisering ikke udnyttes optimalt.
Det halter nemlig gevaldigt med at få borgerne tilmeldt den digitale kommunikation og ikke mindre med selve digitaliseringen af den offentlige kommunikation til borgerne, som i stort omfang stadig vil modtage papirpost fra det offentlige i de kommende måneder. Det fremgik af en vidt refereret Ritzau-nyhed i slutningen af oktober og falder fuldstændig sammen med mine egne observationer i de senere år.
Domstole anvender selv og modtager post i sagsbehandling, som ikke opfylder det offentliges krav til sikker kommunikation, sygehuse benytter fax i kommunikationen med praktiserende læger, selvom man i årtier har bakset med et fælles, digitalt journalsystem, og supporten hos NemID, det offentliges leverandør, slækker på sikkerheden og beder ved telefonsupport om, at man som borger identificerer sig med et cpr-nummer.

Slingrende digitalisering

Det offentlige har valgt at kombinere disse praksisser med den fra bankverdenen så kendte, teknisk handicappede Java-teknologi, som NemID indtil videre er baseret på. Det betyder, at vi som digitaliserede borgere skal vænne os til jævnligt at håndtere en række sikkerhedsopdateringer, som mildest talt er besværlige. Så der er lagt op til et slingrende digitaliseringsforløb, hvor samfundets svageste må give fortabt i den nødvendige kommunikation med det offentlige.

Det er simpelthen ikke godt nok. Danmark har historisk haft fremsynede tanker om de samfundsmæssige fordele ved en gennemgribende digitalisering. Det er på tide at få digitaliseringsambitionerne opdateret og satse på enkle, sammenhængende og brugervenlige løsninger, som giver os allesammen merværdi i forhold til papirkorrespondance, og som håndterer anvendelse fra mobile enheder og et demokratisk genbrug af den opbyggede infrastruktur på borgernes præmisser.

Således at vi alle, i slagskyggen af Edward Snowdens afsløringer, i praksis får mulighed for at kommunikere sikkert og krypteret. Ikke bare med det offentlige, men med alle andre – uden at skulle deponere vores private, digitale nøgler i nøglecentre og uden at skulle lave installationsprocedurer, der tangerer raketvidenskab, som det er tilfældet i øjeblikket.

Se alle IT-job her.

Få inspiration til din jobsøgning på ‘Arbejdsliv og Karriere’ et site målrettet ingeniører og it-folk.

24 procent af danskerne klikker blot på ok-knappen uden at læse nogen betingelser, når de får serveret en popup for at acceptere brugen af cookies på en hjemmeside, og meget få har gjort noget for at spærre for cookies. Det fremgår af en undersøgelse som brancheforeningen for e-handel, FDIH, har fået foretaget.

FDIH’s medlemmer udgør mange af de virksomheder, som er afhænge af cookies for eksempelvis at kunne huske en bruger, der handler i netbutikken, og derfor er de også pålagt at informere brugeren og bede om accept i henhold til det danske direktiv om cookies.

Ifølge FDIH underbygger undersøgelsen et ønske fra organisationen om at lempe kravene til advarslerne, som har fået form af en tydelig popup på hjemmesiderne.

»Efter tre år er cookie-bestemmelsens krav om information til brugerne gennemført på langt de fleste hjemmesider. Så brugerne er velinformerede om deres digitale fodspor, men samtidig hører vi jævnligt fra brugere, der er irriterede over pop-ups og logoer, der fortæller om cookies. Selvfølgelig skal hjemmesideejere fortælle, når de lægger noget på brugeres udstyr, men informationskravet synes efter tre år efter lovens indførelse fortsat at være lidt vel overdimensioneret,« udtaler kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH ifølge en pressemeddelelse.

82 procent af danskerne kender ifølge undersøgelsen til cookies, men blot 29 procent har blokeret cookies i deres browser. De omtalte popups er det blot 20 procent, som i høj eller meget høj grad læser betingelserne, inden de klikker ok.