Monthly Archives: November 2014

Også DR’s mobilsite har indtil november i år automatisk fået medsendt brugeres telefonnummer, når de er surfet ind på domænet mobil.dr.dk fra en mobiltelefon med et TDC-abonnement.

Det er sket som følge af teleoperatørernes praksis med at indsætte nummeret i den såkaldte http-header, når datapakker har forladt mobiltelefonen med kurs mod specifikke domæner, som Version2 tidligere har beskrevet.

I forlængelse af omtalen stoppede teleselskaberne i starten af november 2014 med at medsende mobilnummeret.

Selvom en test, Version2 har foretaget, viser, at også mobil.dr.dk har fået medsendt telefonnumre indtil november i år, har DR efter eget udsagn ikke haft kendskab til dette. Som mulig forklaring henviser public service-virksomheden til en tidligere aftale med den store mobiltjenesteudbyder Unwire, der helt og senere delvist har drevet domænet mobil.dr.dk.

Unwire, der blandt andet har stået for sms-afstemningerne til realityprogrammet X Factor, er efter alt at dømme en af de relativt få virksomheder, som teleoperatørerne har beskrevet som betroede samarbejdspartnere, og som har fået mobilnumre medsendt via http-headeren i forbindelse med visse tjenester.

DR’s aftale med Unwire har dog ikke været gældende siden august 2013, oplyser centerchef for DR’s tekniske afdeling, TU Interaktiv, Hannah Kildahl. Da Version2 kontakter hende i første omgang, mener hun derfor heller ikke, DR har fået medsendt mobilnumre i http-headeren siden august 2013.

»Før august 2013 har DR muligvis fået medsendt brugerens mobilnummer i http-headeren, men hvis det skulle være sket, har DR ikke benyttet denne information til noget i mange år – om nogensinde,« skriver Hannah Kildahl i en mail.

Men Version2 har kunnet konstatere, at mobil.dr.dk frem til starten af november 2014 har fået medsendt mobilnumre i http-headeren, når domænet er blevet tilgået fra et TDC-mobilabonnement. Forelagt dette svarer Hannah Kildahl:

»Det er ikke teknisk muligt for DR at modtage mobilnummeret, medmindre brugerens egen browser eller teleudbyder har valgt at inkludere det i http-headeren. At TDC har medsendt mobilnummeret i nyere tid, er vi ikke vidende om. Det må være en praksis, de har genoptaget uden vores vidende, efter at vi forlod Unwire i august 2013. Det må være en sag mellem brugeren og teleudbyderen,« skriver Hannah Kildahl og fortsætter:

»Vi har selvsagt IKKE brugt informationen til noget.«

Mobil.dr.dk er langtfra det eneste domæne, der indtil november i år har fået medsendt mobilnumre, når Telia-, Telenor- eller TDC-kunder (inkl. eventuelle datterselskaber) har tilgået visse domæner fra en mobiltelefon. Mobilselskabet 3 har ikke i nyere tid medsendt mobilnumre i http-headeren.

Eksempelvis har en stribe domæner under JP/Politikens Hus også fået medsendt mobilnumre. It-direktør i JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen har tidligere over for Version2 stillet sig uforstående over for dette, ligesom han ikke har været bekendt med, at der skulle foreligge nogen aftale om, at mediekoncernen skal have mobilnumre medsendt i http-headeren.

Men hvorfor har DR og JP/Politikens Hus så fået mobilnumrene medsendt? Det relaterer sig med al sandsynlighed til WAP (Wireless Application Protocol). En dataprotokol, hvor mobilnummeret har gjort det muligt automatisk at overføre prisen for købet af en ringetone, en mobilbillet eller andet til telefonregningen. Også kaldet WAP-billing.

I en pressemeddelelse om, at mobiloperatørerne nu ville stoppe med at medsende mobilnumre, lød det fra direktør i branchesamarbejdet Teleindustrien Jakob Willer:

»Wap-tjenester bruges stort set ikke mere, og den teknologiske udvikling har medført, at dette setup er blevet forældet og uhensigtsmæssigt – blandt andet fordi mobiltjenester i dag hyppigst baseres på apps. De seneste dages debat har også vist, at det er muligt at få mobilnummeret overført til andre end tjenesteudbyderne. Dette har gjort nogle mobilkunder utrygge.«

Beslutningen om at droppe medsendelsen af nummeret var en korrekt handling, som professor ved Aalborg Universitet og ekspert i teleret Søren Sandfeld Jakobsen tidligere formulerede det over for Version2.

Professorens umiddelbare vurdering er nemlig, at det er i strid med persondataloven og udbudsbekendtgørelsen automatisk at medsende mobilnumre, hvis ikke der har været en konkret grund til det. Og i og med at WAP-tjenester med Teleindustriens egne ord ‘stort set ikke bruges mere’, er det også svært at få øje på den konkrete grund til automatisk at medsende mobilnummeret til et ukendt antal domæner.

Men selvom der i visse tilfælde skulle have været en grund, kan Hannah Kildahl ikke komme i tanke om den for DR’s vedkommende. Samarbejdet med Unwire handlede ifølge Hannah Kildahl om at registrere, hvilken telefontype der tilgår mobil.dr.dk, med henblik på at vise indhold, som telefonen teknisk understøtter.

»DR benyttede Unwire som gateway for at kunne håndtere device-detection (om folk skulle have vist et WAP-site eller et smartphone- site), men det var ikke mappet op på brugerens mobilnummer, men på den device-information, der lå i http-headeren,« skriver hun.

Ifølge Hannah Kildahls udsagn er det altså tvivlsomt, hvornår og om mobilnumre i http-headeren har været relevante i forhold til DR’s mobilsite. Tilbage står så spørgsmålet om, hvorfor i alverden numrene er blevet sendt til mobil.dr.dk frem til november 2014 via et TDC-abonnement.

Version2 har forsøgt at få TDC til at forholde sig til, at teleselskabet har indsat mobilnumrene i http-headeren på forespørgsler rettet fra en mobil dataforbindelse til mobil.dr.dk længe efter, at det lader til at have haft nogen relevans – hvis det da nogensinde har haft det.

»Vi er ved at undersøge denne her sag. Og så længe vi ikke er færdige med at undersøge den til bunds og få ryddet op i den, har vi altså ikke yderligere kommentarer,« lyder det kortfattede svar fra kommunikationsmedarbejder i TDC Rasmus Avnskjold, som henviser til TDC’s tidligere, generelle udtalelser i forhold til sagen med mobilnumrene.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Unwire, der på et tidspunkt skulle have stået for mobil.dr.dk.

Hverken TDC eller Unwire kan altså umiddelbart hjælpe med at opklare, hvorfor blandt andet DR’s mobilsite har fået medsendt mobilnumre frem til november 2014 som følge af en teknologi, der stort set ikke bliver anvendt længere.

Glemte domæner og whitelisting?

En mulig forklaring kan være, at Unwire – der gennem årene har leveret WAP-løsninger til blandt andet flere medier og trafikselskaber – har fået adskillige domæner whitelistet hos teleoperatørerne med henblik på at kunne levere visse tjenester. Eksempelvis salg af indhold over mobilregningen.

Når mobiloperatørerne så har registreret, at en kunde har bevæget sig ind på et af domænerne på listen, er mobilnummeret automatisk blevet indsat i http-headeren.

Men efterhånden som WAP er blevet mindre udbredt, har hverken mobiloperatører, tjenesteudbydere eller domæneindehavere taget initiativ til, at listen med domæner skulle opdateres, så mobilnumrene ikke længere blev automatisk sendt med. Og derfor er praksissen fortsat i årevis.

Dette beror dog på et kvalificeret gæt, da hverken TDC eller Unwire har formået at besvare vores spørgsmål om, hvorfor DR’s mobilsite i alle årene frem til november 2014 har modtaget mobilnumrene.

DR’s forklaring om, at mobilnummeret umiddelbart ingen relevans har haft for mobil.dr.dk, kunne desuden tyde på, at de domæner, der er blevet whitelistet i teleoperatørernes bagvedliggende systemer, automatisk har fået indsat mobilnummeret i http-headeren – uanset om den information har været relevant eller ej i forhold til det konkrete brugsscenarie.

»Det er uheldigt«

Forklaringen, at en stribe domæner i sin tid er blevet whitelistet hos teleoperatørerne, uden at nogen løbende har forholdt sig til relevansen af listen, lyder sandsynlig, mener internetaktivist og datalog Christian Panton. Det var ham, der satte gang i den nuværende debat, da han testede sig frem til, at mobilnumre blev indsat i http-headeren, når visse domæner blev forsøgt tilgået fra en mobiltelefon.

»Det er uheldigt, at personoplysninger på den måde er flydt rundt på internettet – uden at kunderne har været bekendt med det,« skriver han i en mail.

Christian Panton kalder det en konsekvens af internettets natur, at numrene fortsat er tilgået visse domæner, selvom virksomheden bag driften af domænerne måtte have skiftet gennem årenes løb.

»Det er ærgerligt, at TDC og de andre selskaber aldrig har fulgt op på denne praksis. Det har været en ad hoc-løsning, og sådanne løsninger har en slem tendens til ikke at blive vedligeholdt.«

Umiddelbart vurderer Christian Panton dog ikke, at sagen om numrene kan bruges som generel indikation for datasikkerheden i telebranchen.

»Jeg tror ikke, at sagen siger meget om det generelle niveau, da der er væsentlig forskel på opmærksomheden på løsninger, der kigges på dagligt, og løsninger, der har ligget og samlet støv i hjørnet de sidste 5-10 år. På den anden side er min erfaring desværre ret dårlig, når man forsøger at rejse den slags spørgsmål hos teleselskaberne. Jeg har oplevelsen af, at der ikke er nogen, som sidder med ansvaret for privatlivsbeskyttelsen, og derfor er det utrolig svært for dem at håndtere henvendelserne.«

Erhvervsstyrelsen, der er den ansvarlige myndighed på teleområdet, har tidligere oplyst, at myndigheden er ved at undersøge sagen om den automatiske medsendelse af mobilnumre.

Det enkle er ofte det bedste, synes devisen at være hos to unge københavnske iværksættere, der nu udfordrer et marked med mange store, tunge spillere. De vil udgive et projektporteføljeværktøj i en light-version.

»Markedet for PPM-systemer er stærkt præget af store, komplekse løsninger, der er tunge at sætte op og – endnu værre – at bruge. Det resulterer paradoksalt nok i, at mange søger tilbage til Excel i mangel på simplicitet og tilgængelighed,« fortæller Ulrik ­Groth-Andersen.

Tjek Jobfinders aktuelle udvalg af projektlederstillinger.

Sammen med kompagnon Philip Koby­luch Andersen er han få måneder fra at have færdigudviklet en ny tilgang til porteføljestyring – et system, de kalder Omnirocket.

»Excel er fint og fleksibelt, men kun lige så effektivt, som organisationen er disciplineret – man erstatter et dedikeret værktøj med et andet, som fordrer manuelle processer og giver en besværlig statusrapportering for projektlederne,« siger Ulrik Groth-Andersen.

Har du brug for at blive opdateret om de seneste værktøjer, metoder og uddannelse til at styre store og små projekter? Lære af andre brugere af værktøjer og uddannelse? Få den størst mulige gevinst ud af dine investeringer på området?

Så deltag på projekt:værktøjsdagen 20. november 2014 i Radisson Blu Falconer, Frederiksberg, årets messekonference for projektledere, projektchefer, it-chefer og virksomhedsledere, der har indkøbsansvar og arbejder med projekter i det daglige.

Læs mere og tilmeld dig på projektdagen.dk.

Entydigt mønster

De to iværksættere har interviewet porteføljeledere i 20 mellemstore og store danske virksomheder inden for forsikring, produktion, softwareudvikling og det offentlige for at samle insights og for om muligt at verificere deres teori om behovet for et simplere tool. Der tegnede sig hurtigt det samme entydige mønster, som så godt som alle porte­føljelederne reelt var udfordret af:

• I mange store firmaer prioriteres projekter på mavefornemmelse, eller som vinden blæser. Eksempel: Direk­tionen har fået en ny god idé – den skal have første prioritet. Så går der en uge, hvorefter direktionen kommer med en ny god idé, som skal øverst, og samtidig undrer man sig over, hvor det fore­gående projekt er blevet af. Der mangler et prioriteringssystem, hvor man stringent rangerer på projektkarakterer.

• Der er en lang række eksempler på, at højtprofilerede projektporteføljechefer bruger mange timer hver måned på at indsamle statusser for deres projekter. De skal på interne fildrev, grave sig ned i en mappestruktur osv. Dette arbejde bør lettes, så det fungerer på daglig basis, og porteføljecheferne nemt kan række ud og få det materiale, de har brug for.

• Projektporteføljecheferne bruger en del timer hver måned på at strikke præsentationer sammen ved at lave copy- paste i Excel-ark og power points, som de så skal have til at se præsentabelt ud. De laver et stort praktisk arbejde, som de skal præsentere på styregruppe­møder eller ledermøder. Den slags skal kun være et klik væk.

• Og endelig: Porteføljen mangler det grafiske overblik over projekter. I Excel kan du ikke gøre det pænt og overskueligt for en utålmodig gruppe af direktører.

»Vi mener ikke, at der har eksisteret et alternativ for dem, der gerne vil have noget, som er simpelt at komme i gang med og nemt at bruge, men som samtidig fokuserer på at gøre livet nemmere for projekt- og porteføljeledere i deres daglige opgaver,« lyder det fra Ulrik Groth-Andersen.

Tidsregistrering udfordrer

En af de virksomheder, der har sagt ja til at medvirke i Omnirockets betatest, er forsikringskoncernen Skandia, der i Danmark beskæftiger cirka 250 medarbejdere. Her skal projekt- og porteføljemanager Per Guldbrandsen månedligt afrapportere om projektportefølje til ledelse og bestyrelse.

Efter hans mening er tidsregistrering et af de kritiske issues i portefølje­ledelse.

»Det er en kompleks manøvre internt, men også eksternt, fordi vi benytter os af mange ikkefastansatte konsulenter. Vi benytter os af Microsoft Project til projekt- og porteføljestyring, men har udfordringer med at få det brugt, så vi overvejer faktisk at skifte til noget mere enkelt,« siger han.

Overblik generelt og over projekt­risici, rapporteringsstrukturen samt enkle rapporteringsmetoder er nogle af de elementer, Per Guldbrandsen fremhæver som vigtige i porteføljesammenhæng.

Cloudbaseret webløsning

Det er netop nogle af de hjørnesten, som Omnirocket fokuserer på. Det kan måske synes som Davids kamp mod Goliath at bevæge sig ind på markedet for porteføljeværktøjer, men det passer fint til de to it-folks sindelag. Ulrik Groth Andersen er it-designer, og Philip Kobyluch Andersen er it-ingeniør. De startede i maj og har deres tidligere arbejdsgivere Siteimprove og Net­mester A/S i ryggen med startkapital og rådgivning.

De to iværksættere siger, at de gerne vil udbygge den minimalistiske tilgang og være det moderne alternativ i et forældet marked. Og de mener, at det er urealistisk at presse én altfavnende platform ned over alle dele af en organisation. Ud fra dette har de selv udviklet en service og software-PPM-løsning, der er dedikeret til porteføljeledelse – og kun det.

Det er en cloudbaseret webløsning, der med et brugernavn og et kodeord giver direkte adgang til en række intuitive servicefunktioner. Det betyder, at man kan tilgå statusopdateringer og prioritere på nettet fra alle mobile enheder modsat de fleste PPM-systemer i dag. En funktion, der ikke ville have været mulig for bare fem år siden, mener Philip Kobyluch Andersen:

»Det er dybest set et tillidsspørgsmål. Det kræver tillid for en virksomhed at lægge data uden for de interne it-systemer og stole på, at der bliver passet på dem. Det er vores indtryk, at de store virksomheder er ved at bløde op på dette punkt,« siger han.

Datatilsynets bevilling falder med 800.000 kroner fra 22,2 millioner kroner i dag til 21,4 millioner kroner i 2015. Det fremgår af finansloven, der i dag faldt på plads med stemmer fra regeringspartierne samt SF og Enhedslisten.

Kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen havde ikke fået beskeden, da Version2 søgte en kommentar. Nedskæringen var forventet, lader hun forstå, men hun henviser til ‘politikerne’ for yderligere forklaringer.

En af dem er Pernille Skipper, der er retsordfører for Enhedslisten. Partiet kom i maj 2014 med et offensivt it-udspil, der omfattede forslag om en dataminister, en it-havarikommission og ti millioner i ekstrabevilling til Datatilsynet.

»Det er desværre ikke lykkedes, og det er rigtig ærgerligt. Men selvom man ikke kan læse det ud af finansloven, holder vi fast ved et ønske om et stærkere datatilsyn,« siger Pernille Skipper fra Enhedslisten.

Hun kalder nedskæringen ‘for en mindre teknisk budgetforringelse’ og sætter sin lid til, at der kan indgås en aftale ved siden af finansloven som følge af et tværpolitisk arbejde, der lige nu er i gang i retsudvalget, herunder en høring om Datatilsynets arbejde.

»Der er ingen tvivl om, at alles øjne er stift rettet mod, at der skal tjek på tilsynet med vores data,« siger Socialdemokraternes it-ordfører, Karin Gaardsted.

»Og jeg vil lige sige, at denne regering tidligere i 2012 og 2013 har hævet bevillingen til Datatilsynet. Det, vi gør nu, er en mindre besparelse,« siger hun og nævner, at stort set alle offentlige institutioner skal effektivisere.

»Jeg er sikker på, at Datatilsynet formår at fastholde et sikkert tilsyn,« siger Gaardsted.

Finansloven lander dagen efter, at Rigsrevisionen har rettet kritik mod otte myndigheder for utilstrækkelig sikkerhed i databehandlingen af borgernes oplysninger. Det drejer sig om Rigspolitiet, Skat, Forsvarskommandoen, Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen, Institut for Menneskerettigheder og Danmarks Statistik. Og i en høring i retsudvalget sidst i oktober rettede Datatilsynets Lena Andersen selv kritik mod flere danske kommuner for ikke at have styr på deres databehandleraftaler.

Er dette tiden til at skære ned på Datatilsynet?

»Man kan ikke sige, at alle disse sager ligger i Datatilsynet, der jo kun skal føre stikprøvekontroller. Mange af sagerne afslører jo sjusk og sløseri. Det vil der næppe blive rettet op på af Datatilsynets stikprøver. Det kræver til gengæld et stærkere fokus på opgaven i alle ministerier, regioner og kommuner, hvor jeg er sikker på, at alle sikkerhedsansvarlige i denne tid er at finde i det røde felt.«

Læger Uden Grænser går i gang med at teste tre forskellige behandlinger mod ebola i de ramte områder. Indtil videre er 5.000 mennesker døde af sygdommen, og der har været kapløb om at finde behandlinger og vacciner. Det skriver Læger Uden Grænser i en pressemeddelelse.

Det Franske Nationale Institut for Sundheds og Medicinsk Forskning vil lede en test, som skal bruge det antivirale stof favipiravir, som har haft en positiv effekt på dyr. Det skal testes i Guéckédou, Guinea.

Antwerpens Institut for Tropisk Medicin vil lede en test af blodplasma, indeholdende antistoffer fra overlevende ebola-patienter. Det skal ske ved Donka Ebola Center i Conakry, Guinea.

Oxford Universitet vil på vegne af International Severe Acute Respiratory and Emerging Infection Consortium teste stoffet brincidofovir, som også er et antiviralt lægemiddel. Man ved endnu ikke, hvor denne del af testen skal foregå.

Alle tre metoder har på papiret mulighed for at kurere ebola. Men de to lægemidler er endnu ikke helt færdigudviklede. Det gode ved dem er dog, at de trods alt er længere i processen end helt nye midler, da de er udviklet til at virke mod andre sygdomme, og at de hurtigt kan produceres i store mængder.

Men først nu – inden der har været gennemført de sædvanlige kliniske studier – skal de altså testes i felten.

»Disse tre prøver er en del af den første fase af forskning sigtet mod at finde den bedste behandling til at helbrede patienter med ebola (…) De tre tests vil derfor blive koordineret på reaktiv måde, så samtlige nye fakta kan blive diskuteret hurtigt, og vores forskningsplaner kan blive tilpasset,« siger professor Denis Malvy, som skal lede den franske del af undersøgelsen.

»Det er et ikke tidligere set internationalt partnerskab, som repræsenterer håb for patienter om at kunne give en reel behandling mod en sygdom, som i dag dræber mellem 50 og 80 procent af de inficerede,« siger dr. Annick Antierens, som koordinerer det undersøgende partnerskab for Læger Uden Grænser.

De første forsøg finder sted i december i år, og de første resultater kan være klar allerede i februar 2015.

Vi skal vænne os til mere lyn og torden i fremtiden. Klimamodeller forudser, at det over USA vil komme til at lyne 50 procent mere, end det gør i dag, som følge af de øgede temperaturer, klimaforandringerne medfører. Det skriver det californiske Berkeley-universitet på sin hjemmeside.

»Med opvarmningen vil tordenvejr blive mere eksplosivt,« siger klimaforsker på UC Berkeley David Romps, som sammen med sine kolleger har skrevet artiklen i det videnskabelige tidsskrift Science.

David Romps og hans kolleger har kigget på forudsigelser af nedbør og skyopdrift i 11 forskellige klimamodeller, og de konkluderer, at deres kombinerede effekt vil generere hyppigere elektriske udladninger til jorden.

30 millioner lyn slår ifølge undersøgelsen ned i USA hvert år, hvilket altså vil blive øget til 45 millioner årligt, hvis temperaturen stiger fire grader. For hver grads temperaturstigning kommer der 12 procent flere lyn.

Flere lynnedslag vil ifølge pressemeddelelsen medføre flere skader på mennesker. Ligeledes vil en øget mængde lyn føre til flere naturbrande.

Vanddamp og ispartikler i atmosfæren virker ifølge forskerne som brændstof for tordenvejr. Ved at benytte data fra USA’s Weather Service og lynnedslagstal fra National Lightning Detection Network fra University of Albany kunne de konkludere, at 77 procent af variationerne af lynnedslag kan forudses ud fra netop mængden af vanddamp og tunge ispartikler i atmosfæren.

»Vi er overraskede over, hvor utrolig godt det virkede,« siger David Romps i pressemeddelelsen fra Berkeley.

Vi er stadig pionerer. Vi er endnu opdagelsesrejsende. Det står klart i denne uge, hvor der er sket store ryk på tre helt særlige videnskabelige og forbundne områder: afklaringen af, om livets byggesten er kommet til os fra rummet; afslutningen på den totale kortlægning af livets byggesten, som de optræder i den menneskelige krop; og startskuddet til en revolutionær tilgang til forståelsen af vores hjerner.

Selv om hver en bjergtop synes besteget, og hver en dal beskrevet, venter der endnu menneskeheden nye store erkendelser. Billedet af, at alle store skridt er taget af tidligere generationer, og kun små hop på stedet er tilbage, er heldigvis en illusion.

Hvis forskere via Rosetta-missionen finder overvægt af venstrespejlede aminosyrer på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, får det stor erkendelsesmæssig betydning. Det mystiske er, at man i laboratorieforsøg får lige så mange højre- som venstrespejlede varianter, mens de i den virkelige verden alle er venstreformede.

Venstretype-aminosyrer kan opstå, når simple molekyler bestråles med særligt ultraviolet lys, der kun forekommer uden for Jordens atmosfære. Finder forskere på kometen aminosyrer som dem på Jorden, er livet nok kommet hertil fra rummet. Og så må livets byggesten også være drattet ned på andre planeter.

Mens Rosetta-missionen har været ti år undervejs, er det elleve år siden, forskerne efter genomets kortlægning gik i gang med at udrede vores proteom – altså de proteiner bygget på aminosyrer, der udgør og styrer vores kroppe.

Human protein atlas er en kartografi af 13 millioner fotografiske kort over sammenvævede proteiner gemt i vores organer. Skræddersyede og mærkede antistoffer har bundet sig til 17.000 forskellige proteiner, som er fundet via farveudslag i vævsprøver. Forskere kan bruge atlasset til at forstå vævsforskelle på molekylært niveau – eksempelvis på sundt væv og en kræfttumor. Vi andre kan undres over, at en mands testikler er mere komplekse end hans hjernebark, når det gælder proteiner.

Svaret på den gåde findes måske i milliardprojektet The Brain Initiative, der med ny teknologi vil sætte ekstra skub på vores detaljerede forståelse af hjernens virkemåde fra den enkelte neuron til de neurale netværk, de indgår i. Vi aner endnu intet om, hvordan hjernecellerne arbejder sammen for at få os til at gå i svømmehallen eller opfatte ideen om et egern – vi har ikke opdaget en generel neural kode i form af et elektrisk eller kemisk alfabet, så vi kan udtrykke ‘elsk’, ‘magentarød’ eller ‘knæl’. Det er projektets vildt ambitiøse mål frem mod år 2025.

Hvad enten vi gransker hjernens indre krinkelkroge mellem dens 86 milliarder hjerneceller og 100.000 milliarder forbindelser eller søger store svar på fundamentale spørgsmål 509.553.000 kilometer væk fra kloden, er tørsten den samme. Det er menneskets ubændige trang til at vide og forstå, hvad der ligger rundt om næste hjørne; at udrydde landkortets hvide pletter – og forstå os selv og vores egen oprindelse. Heldigvis er kanden stadig stor og fyldt.