Monthly Archives: November 2014

Protest mod copyright på Java-API’er: Bremser it-udviklingen

77 fremtrædende it-folk beder i et åbent brev den amerikanske højesteret om at ændre en nylig dom fra en retssag mellem Google og Oracle.

Dommen, der er seneste udvikling i en længerevarende sag mellem de to parter, betyder, at Java API’er er underlagt copyright – i dette tilfælde i Oracles favør.

Bag indsigelsen står blandt andre Vint Cerf, der er en af internetpionererne og i dag ansat hos Google, og Ken Thompson, der var med til at designe Unix.

API’er – application programming interfaces - er det lag i softwaren, der gør det muligt at kommunikere og interagere med andre systemer, applikationer og tjenester.

Derfor dur copyright ikke
 
De 77 it-forskere argumenterer for, at den gratis og åbne tilgang til API’er har været både rutine og essentielt i it-industrien helt fra begyndelsen og tager udgangspunkt i den “fornuftige opfattelse,” at API’er og andre interfaces ikke er underlagt copyright.

Det skriver blandt andre vores vores kolleger på det amerikanske PCWorld.

I brevet, som du kan læse i fuld længde her (PDF), beskrives det blandt andet, hvordan åbne API’er har været helt afgørende for udviklingen i industrien – og blandt andet afgørende for udviklingen af “operativsystemer som Unix, programmeringssprog som C, internettets netværksprotokoller og cloud computing.”

“I dag fortsætter åbne API’er uden copyright med at understøtte skabelsen og anvendelsen af nye teknologier.”

“Når programmører frit kan implementere eller foretage ‘reverse engineer’ på et API uden at at skulle erhverve sig en dyr licens eller risikere en retssag, kan de skabe software, som interfacets oprindelige skaber måske aldrig havde forestillet sig eller ikke havde ressourcerne til at udvikle.”

“Samtidig hjælper API’er folk med frit at skifte platform og services og med at finde den software, der passer til deres behov, uanset hvilken browser eller operativsystem, de bruger,” lyder det videre i protesten.

Oracle versus Google
Det hører med til historien, at en person som Vint Cerf – til trods for at han er kendt som lidt af en internet-guru – ikke er objektiv i denne sammenhæng, da han samtidig er chief internet evangelist hos Google.

Google står som bekendt bag Android, og sagen mellem Google og Oracle handler blandt andet om brug på copyright og patenter relateret til Java, der er en del af Android-plartformen.

Helt tilbage i 2012 vandt Google i første omgang, da en dommer afgjorde, at API’erne ikke var underlagt copyright, men den dom blev ændret til det modsatte ved en amerikansk retsinstans i maj i år.

Java er en ekstremt udbredt teknologi, der anvendes i forskellige afskygninger på internettet, i applikationer, mobile platforme og i vores eget NemID.

Oracle har ifølge PCWorld endnu ikke reageret på protesten fra de 77 it-forskere.

Læs også:

Derfor taler alle om API’er

Oracle-direktør: Tiden er løbet fra Java-applets

Derfor hænger vi på Java trods store sikkerhedsproblemer

Posted in computer.

Microsofts plan med Office: Disse teknologier skal høste data om dig fra mange kilder

Delve. Sway. Revolve. Clutter.

Sådan lyder navnene på en række helt nye funktioner, som Microsoft i den seneste tid er begyndt at implementere i Office, der på mange måder er blevet et af Microsofts hovedprodukter.

Microsoft betegner selv Office som et ‘produktivitets’-produkt, og de nye indlemmede tjenester sigter netop mod dette: At øge overblik, funktioner og produktivitet ved at inddrage data og funktioner ude fra.

Selskabet begrunder udvidelserne med, at brugernes vaner for alvor ændrer sig i disse år, hvor brugen af tablet, pc’er og smartphones smelter sammen på kryds og tværs.

I mange år har Office – med hovedsøjlerne Word, Excel og PowerPoint – haft en ‘jakkesæt’-agtig tilgang, hvor [business]-brugerne skriver en tekst, behandler tal i Excel og præsenterer det hele i en flot PowerPoint-præsentation for de øvrige jakkesæt i mødelokalet.

Sådan hænger verden imidlertid ikke sammen, er Microsoft nået frem. Yngre generationer bevæger sig på kryds og tværs mellem datakilder, applikationer og platforme. De kommunikerer lige så gerne via Facebook og Instagram som via mail, og deres data og informationer er spredt ud over det hele.

Disse bevægelser skal nutidens applikationer kunne indfange, hvis de skal have en chance blandt de yngre generationer, mener Microsoft.

Lad os tage et kig på fire af disse nye elementer, som tegner et meget godt billede af den vej, som Office og Microsoft har slået ind på.

Delve
Microsoft er på vej til at rulle det nye Delve ud i Office 365 i løbet af januar.

Løsningen indsamler informationer fra Skype, SharePoint, Exchange Online, OneDrive, Yammer og andre Microsoft-tjenester.

Disse data analyseres og bearbejdes, hvorefter Delve helt automatisk kan finde frem til kollegaer, filer og lignende, der hægtes sammen med brugerens helt konkrete arbejdsopgaver.

Annonce:


Ifølge Microsoft er der tale om en ‘big data’-løsning i miniformat, der sigter mod en mere intuitiv navigation i arbejdsbunkerne på harddisken, fordi brugeren ikke selv skal søge efter relevant data, som derimod selv kommer til brugeren.

Du kan læse mere om Delve her: Ny analysefunktion i Office 365 skal styre dit arbejde.

Sway
Sway er en slags indholds-platform i lille format, der kombinerer elementer fra PowerPoint og Word.

Computerworlds amerikanske søstermedie, PC World, har fornylig beskrevet Sway som “Word, der er blevet gen-opfundet af og til teenagere.”

Ideen er, at man kan offentliggøre og indhold via en række skabeloner, der fyldes ud ved at trække billeder, tekst og lignende ind i felterne.

Løsningen er for tiden ved at blive testet i en preview-udgave.

Revolve
Revolve er et helt nyt produkt, som Microsoft kun delvist har løftet sløret for fornylig.

Her er angiveligt tale om en kommende app til Windows Phone, der blender data fra kalender og adresselisten sammen med en bred søgefunktionalitet.

Ideen er, at man automatisk får fremvist en masse oplysninger om personer, som man ifølge sin kalender skal møde

Clutter
Microsoft har netop påbegyndt udrulningen af denne helt nye løsning, der er en slags email-filter, der automatisk kan filtrere mindre interessante mails ud af din mailboks.

Fidusen er, at Clutter ikke er et decideret spam-filter, men i stedet frasorterer mindre interessante mails som eksempelvis annonce-nyhedsbreve, ‘reply all’-mail til hele firmaet og lignende.

Løsningen er intelligent og vil tage ved lære af dine handlinger, i det den holder øje med hvilke mails, du åbner og håndterer og hvilke du ignorerer eller sletter.

Læs også:

Emailens endeligt? Derfor er Google på vej mod en ny slags mail-service

Google stopper systematisk scanning af 30 millioner Gmail-konti

Ny analysefunktion i Office 365 skal styre dit arbejde

Posted in computer.

Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

“Priskrig” er et af de mest anvendte ord i den danske telebranche, og set over en periode på 10 år er priserne på mobiltelefoni og bredbånd da også faldet betydeligt. 

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for første halvår 2014.

“De seneste ti år har der været et betydeligt fald i priserne på mobiltelefoni. Prisfaldet har været helt op til 69,5 pct. målt i faste priser,” skriver Erhvervsstyrelsen, der samtidig oplyser, at prisudviklingen på fastnettelefoni har været et fald på 8,2 procent i samme periode.

Læs også: Magtskifte på bredbåndsmarkedet: Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

Erhvervsstyrelsen gør prisudviklingen op for forskellige forbruger-profiler.

Har man en profil, hvor man taler i mobil 90 minutter om måneden, er det i faste priser blevet 52 procent billigere siden 2004.

Har man en profil med et forbrug på 300 minutter, er der tale om et prisfald på 69,5 procent siden 2004. 

Mere bredbånd for pengene
De voldsomme prisdyk finder også sted på bredbåndsmarkedet.

“Bredbånd med hastigheden 2048/512 kbit/s har fra 2004 til 2014 haft et markant realprisfald på ikke mindre end 76,5 pct.”

“Fra 2009 til 2014 er især bredbåndsabonnementer med hastighederne 10/1 og 20/2 Mbit/s blevet billigere med et realprisfald på henholdsvis 44,6 og 50,3 pct.”

“På mobilt bredbånd er realprisfaldet i samme periode på 65,2 pct.”



Bredbåndsabonnementer, billigste abonnement juli 2014-2014. Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Annonce:


Men selvom der altså har været voldsomme prisdyk til glæde for danskerne, skal udviklingen naturligvis fortsat holdes op imod, hvordan situationen ser ud i andre lande.

Fest eller krise?
Og faktisk har en undersøgelse for nylig konkluderet, at det både er billigere i tilslutning og i månedlige abonnementspriser at surfe på bredbånd i lande som Sverige, Finland og England.

“Det tyder jo på, at konkurrencen ikke fungerer godt nok,” lød reaktionen på undersøgelsen fra professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagens Business School.

Han argumenterede blandt andet med, at priserne godt kan presses yderligere, hvis man kigger på teleselskabernes profitter.

Samtidig har Erhvervsstyrelsen dog tidligere i år udgivet en rapport om den danske telebranche, hvor konklusionen var, at nøgletallene i en lang række danske televirksomheder, der leverer bredbånd, mobiltelefoni og fastnettelefoni, bevæger sig i den forkerte retning.

“I 2013 omsatte telebranchen for knap 35 milliarder kroner på bl.a. fastnet-, mobiltelefoni og bredbånd. Det er et fald på 7 pct. i forhold til året før, hvor omsætningen var ca. 37 milliarder kroner,” skrev Erhvervsstyrelsen blandt andet og pegede på, at også teleselskabernes investeringer ikke har det for godt.

Ifølge Erhvervsstyrelsen var de danske teleselskabers samlede investeringer i blandt andet fastnet og mobilnet på knap 5,5 milliarder kroner sidste år.

Det er lidt over otte procent mindre end i 2012, og hvad værre er: Siden investeringerne toppede i 2008 med 9,8 milliarder kroner, er de siden faldet uafbrudt år for år.

DI: Her har vi et problem
Branchedirektør i DI ITEK, Adam Lebech, skriver i en mail til Computerworld, at det er en udfordring for telebranchen, at bredbåndstrafikken bare stiger og stiger, mens priserne falder.

“For med den øgede trafik følger jo behov for investeringer i nye og hurtigere net. Desværre falder investeringerne, og det er ikke holdbart, hvis vi skal fortsætte den digitale udvikling i Danmark.”

“Derfor bør politikerne søge at fremme investeringslysten hos internetselskaberne. Ikke gennem offentlige midler, men ved f.eks. at fjerne byrder,” skriver han forud for et samråd om investeringslysten i telebranchen, der finder sted i Folketinget senere på måneden.

Læs også:

Magtskifte på bredbåndsmarkedet: Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

professor: Dansk bredbånds-konkurrence fungerer langt fra optimalt

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Posted in computer.

Ny dansk Microsoft-chef: Her er kravene til vores forhandlere

Microsofts partnere må indstille sig på, at it er på vej til at bevæge sig helt ind i kernen af kundernes forretning med nye og større krav til de løsninger og services, som forhandlere og partnere skruer sammen.

Sådan lyder budskabet fra Kamilla Jørning Roost, der netop er tiltrådt i jobbet som chef for Microsofts Danmarks partnerforretning, hvor hun har afløst Erik Kaae, der i sidste måned gik til at et topjob i EG-koncernen.

“Vi står foran en transformation i hele branchen, som naturligvis også får betydning for Microsoft og vores partnere. Kigger du på landskabet, ser vi lige nu, at mange spillere i markedet er på vej et andet sted hen og at it-branchen på mange måder er i gang med at omdefinere deres forretningsområder,” siger Kamilla Jørning Roost, som med sit nye job tager fat på den ottende jobfunktion i de 17 år hun har arbejdet for Microsoft.

“Jeg kommer fra den del af Microsofts forretning, hvor alt handler om partnere. Det er en stor fordel for mig, at jeg kender vores meget brede produktportefølje i kraft af de mange forskellige funktioner og produktområder jeg har arbejdet med siden jeg startede i firmaet,” siger Kamilla Jørning Roost.

It er på vej ind i alting
Bredden i Microsoft produktkatalog er også en af grundene til, at hun ser med fortrøstning på it-gigantens chancer for at komme helskindet eller ligefrem styrket ud af den transformation, som hun mener it-verdenen står over for.

“Vi går fra, at it er noget, der understøtter kundens forretning til at it er selve forretningen. Vi vil se nye løsninger og services, som går på tværs af, hvordan vi er vant til at tænke,” siger hun og nævner it, der udover at gøre en virksomhed mere effektiv også understøtter kommunikation, samarbejde og dialog i en virksomhed og ud til dens kunder.

“It bliver på den måde i højere grad et kulturprojekt, hvor teknologien understøtter medarbejdernes behov for dialog og ideudvikling mellem mennesker,” siger hun.

Kundernes nye forventninger til, hvad it skal bruges til, stiller også nye og større krav til de mere end 3.700 forhandlere og partnere, som i dag står for at bringe Microsofts produkter ud til kunderne.

Hvad er det bedste råd, du kan give en Microsoft-partner om, hvordan de kommer med ind i fremtiden?

“Vores partnere leverer mange forskellige former for services, så det er svært at give et helt enkelt råd. Men det vigtigste for en partner er, at være tæt på sine kunder og holde dialogen med os i gang. Det er jo partnerne, der bygger huset med vores mursten, så de har under alle omstændigheder en vigtig rolle som brobygger mellem vores produkter og kundens behov,” siger Kamilla Jørning Roost.

Et eksempel på de nye tider i it-branchen er Microsofts voldsomme satsning på cloud-ydelser med Office 365, udviklingsplatformen Azure og CRM, som de mest markante eksempler.

Men vil der stadig være en plads på holdet til alle de forhandlere, som i dag baserer en større eller mindre del af deres forretning på Microsoft produkter?

“Overordnet vil vi i fremtiden have lige så mange partnere, som vi har i dag. På nogle områder er vi på vej til at arbejde med færre og større partnere. Det er typisk på områder, hvor vi har stor volumen og hvor vores teknologi og ydelser mere eller mindre er på vej til at blive commodity. Men samtidig vil vi på nye forretningsområder se en anderledes type af partnere, som udvikler services og løsninger på nye områder,” siger Kamilla Jørning Roost.

Læs også:

Ny kæmpeaftale: Dropbox går sammen med Microsoft

Microsoft: Sådan vil internet i alt ændre din forretning totalt

Microsoft skærer ned: Danske ansatte fyret

Posted in computer.

Lufthavnen sporer din kuffert med trådløs teknologi

Print en bagage-seddel, stil din kuffert på et bånd og shop så løs i det toldfri område hurtigere end nogensinde før. Det er idéen bag et nyt danskudviklet bagagesystem til lufthavne.

Systemet hedder Air.Go og bruger den trådløse Radio Frequency Identification (RFID) til at holde styr på kufferterne. RFID kendes blandt andet fra Rejsekort og bliver i stigende grad brugt i lufthavnenes bagagehåndtering.

Niels Marcus Pedersen er direktør for og lægger navn til firmaet Marcus Pedersen, som står bag den nye løsning.

»Det var vigtigt at for os at designe et produkt, der udnytter i forvejen kendt teknologi. RFID er en nem, hurtig og efterhånden billig måde at holde styr på bagage, uden at de rejsende tænker over det. Og så er den langt mere præcis end traditionelle stregkoder,« forklarer direktøren.


En Air.Go indtjekningsskranke.

Air.Go er indstillet til Ingeniørens Produktpris 2014 i kategorierne ’Globalprisen’, ’Iværksætterprisen’ og ’Innovationsprisen’.

RFID-tag indbygget

Teknologisk set består systemet af, at passageren printer den typiske seddel, som man sætter rundt om håndtaget på kufferten. I den seddel er indbygget et såkaldt RFID-tag, som Air.Go-maskinen opfanger ved hjælp af en RFID-antenne. Direktør Niels Marcus Pedersen kan ikke gå i detaljer med, hvordan antennen eksempelvis undgå at scanne andre kufferter. Men systemet bruges allerede i Aalborg Lufthavn, hvor det sparer tid.

»Mening er jo, at man sætter sin kuffert med bagagesedlen på et bånd. Maskinen spørger så, om man hedder ’Hr. Jensen’. Så trykker man godkend, og af sted ruller kufferten. På den måde har vi forsøgt at arbejde med brugervenligheden,« siger Niels Marcus Pedersen.

Søren Svendsen, der er direktør i Aalborg Lufthavn, ser allerede nu gode udviklingsmuligheder i projektet.

»Vi taler om en proces, der tager godt 13 sekunder, fra man ankommer til båndet, til kufferten er registreret, og den kører væk. Så det går hurtigt, og RFID-teknologien er nem og sikker,« siger han.

Systemet kan også tilpasses til de enkelte lufthavne. Eksempelvis kan charterturister i skrivende stund endnu ikke benytte Air.Go-systemet, fordi der hos de fleste charterselskaber skal være en Boardingpass-scanner. Det har eksempelvis Aalborg Lufthavn ikke fået installeret, men mulighederne er mange.

»Man kan eksempelvis også indbygge en betalingsautomat, som kan bruges, hvis passageren har en for tung kuffert med. Visse lavprisselskaber kræver betaling med det samme, og det kan maskinen også sættes op til. Desuden kan man tilslutte diverse scannere,« forklarer direktøren fra Marcus Pedersen.

Bedre sporing af bagage

Aalborg Lufthavn har brugt RFID-teknologien til at holde styr på de rejsendes bagage i godt to år. Men ved at lade passagerer bruge de automatiske bagagebånd, opnår man et endnu bedre flow. Og fordele stopper ifølge lufthavnsdirektør Søren Svendsen ikke der.

»Med RFID-teknologien bliver det også nemmere at spore tabt bagage. Det kræver blot, at lufthavnen har opstillet RFID-antenner forskellige steder i lufthavnen. På den måde kan man hurtigt sige: Her er din kuffert sidst registreret,« fortæller direktøren.

Lige nu bruges RFID-teknologien i lufthavne som Københavns Lufthavne, Hong Kong, Las Vegas og Lissabon.

Vinderen af Ingeniørens Produktpris 2014 kåres den 28. november.

Posted in computer.

Energiagentur: Verden er på vej mod 3,6 graders temperaturstigning

De nuværende politiske initiativer for at begrænse den globale opvarmning er utilstækkelige, og hvis vi ikke ændrer kurs, stiger temperaturen med 3,6 grader frem til år 2100. Sådan lyder det i en netop offentliggjort rapport fra Det Internationale Energiagentur, IEA.

Læs også: Historisk aftale: Nu forpligter USA og Kina sig til klimamål

Rapporten ‘World Energy Outlook’, der udkommer årligt, blev til formiddag præsenteret foran internationale journalister og EU-politikere i London, hvor IEA advarede verdens ledere mod at lade sig distrahere af de nuværende politiske udfordringer omkring den globale energiforsyning. Der er nemlig langt større problemer på vej i fremtiden.

Læs også: Leder: Klimaeksperter på farlig virkelighedsflugt

Frem mod 2040 stiger den globale efterspørgsel på energi ifølge IEA’s såkaldt ‘centrale scenarie’ med 37 procent, og til den tid vil energiproduktion være omtrent ligeligt fordelt mellem olie, gas, kul og vedvarende energi. Det betyder, at vi stadig udleder al for megen CO2 fra fossile kilder. Faktisk så meget, at vi allerede i 2040 har opbrugt den CO2-kvote, FN har fastsat som grænse for, hvor meget vi kan udlede, hvis vi skal holde en temperaturstigning på to grader i år 2100. Kvoten lyder på 2900 gigaton frem til 2100. De 1900 gigaton har vi allerede brugt – og halvdelen af det de sidste 40 år.

Læs også: Tysk minister: Vi kan umuligt droppe kul og atomkraft på én gang

Tallene skriger ifølge IEA på behov for politiske indgreb på energieffektiviseringfronten, som er det vigtigste redskab i kampen for at lette presset på energisektoren. Uden gennemgribende indgreb fra politisk hold bliver det umuligt at holde temperaturstigningen på de to grader, som ifølge FN er smertegrænsen for de menneskeskabte klimaforandringer.

Posted in computer.

Rød blok giver 50 millioner kr. ekstra til forskning i hormonforstyrrende stoffer

Regeringen blev tirsdag aften enig med Enhedslisten og SF aftale på sundhedsområdet, som er en del af finansloven. Sundhedsområdet får tilført 6,5 milliarder kroner over kommende fire år – 1,5 milliard mere end i regeringens oprindelige udspil.

et af de mange indsatsområder, der får et økonomisk løft, er forskning inden for sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og reproduktion ‘med videre’, som det hedder i delaftalen.

Læs også: Sådan gør defekte gener os klogere på giftige plastblødgørere

Konkret vil pengene gå til Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion og det nyoprettede internationale Center for Forskning i Hormonforstyrrelser. De to forksningsenheder får tilsammen ti millioner kroner årligt i 2015 og 2016, hvorefter bevillingen stiger til 15 millioner i de to efterfølgende år.

Læs også: Hver tiende dansker er ekstra sårbar over for giftig kemi

I alt afsættes der altså 50 millioner til området over de næste fire år, og det er på høje tid, at der sættes fokus på det herhjemme, mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr, der har været bannerfører for initiativet:

»Danskerne har verdensrekord i testikelkræft. Det er ikke nogen køn rekord at have, og derfor skal vi tage kampen mod hormonforstyrrende stoffer langt mere alvorlig, end vi gør lige nu. Det er det, vi sætter på landkortet i den her finanslov, og det, synes jeg, er stort,« siger hun til Politiken.

Læs også: SF kræver advarsler på produkter med hormonforstyrrende stoffer

Aftalen vækker også glæde hos professor og overlæge Anders Juul fra Rigshospitalet. Han har selv forsket i emnet og påpeger, at vores viden på feltet er alt for mangelfuld.

»Der er så mange ting, vi ikke ved endnu – blandt andet hvordan hormonerne virker i kombination med hinanden. Det kræver langt mere forskning,« siger han til Politiken.

Posted in computer.

Nu bliver det endnu lettere at afvise genmodicerede afgrøder på markerne

Efter en afstemning i Europaparlamentets miljøudvalg tirsdag får de enkelte EU-lande et mere solidt juridisk grundlag for at sige nej til at dyrke gensplejsede afgrøder med henvisning til miljøet.

Med beslutningen sikrede udvalget hvert land en reel ret til at afvise genmodificerede afgrøder, GMO’er, også selv om den pågældende afgrøde er godkendt i resten af EU.

Læs også: Nu kan Danmark sige nej til genmodificerede majs og kartofler

Dermed bliver det sværere for biotekindustrien at få underkendt et nationalt GMO-forbud ved domstolene. Ifølge miljøorganisationer skabte et forslag fra EU’s miljøministre i juli en masse juridiske huller, som nu bliver lukket. Det er Greenpeace godt tilfreds med.

»Det er glædeligt, at Europa-Parlamentets miljøudvalg i dag forbedrer forslaget, så det sikrer muligheden for et GMO-frit landbrug i EU,« siger politisk rådgiver Jan Søndergård.

Han vurderer, at miljøudvalget har gjort det langt sværere for biotekindustrien at trække medlemslandene i retten.

Europæisk forskning i fare

Til gengæld mener 21 førende europæiske planteforskere med professor Stefan Jansson fra Umeå Universitet i Sverige i spidsen, at Europa nu er i fare for at miste sin forskningsmæssige førerposition.

I et åbent brev advarer forskerne om, at Europa risikerer ikke at kunne udføre forskning på topniveau og bl.a. udvikle planter, der er modstandsdygtige over for klimaændringer, hvis ikke politikerne udvikler en mere pro-videnskabelig tilgang.

Brevskriverne vurderer, at politikerne ‘baseret på politiske og ikke videnskabelige argumenter’ blokerer for transgene eksperimenter i marken, dvs. med indbygget genetisk materiale fra en anden art, .

Til det siger Liz O’Neill, direktør i græsrodsorganisationen, GM Freeze, at »sociale, politiske, juridiske og etiske argumenter er fuldt gyldige overvejelser i fødevare- og landbrugspolitik«.

Varm kartoffel længe

GMO har i en række år været en varm kartoffel i EU. Det var José Manuel Barroso, EU-Kommissionens netop afgåede formand, der i 2010 foreslog, at EU-landene selv skal kunne bestemme, om de vil acceptere genmodificerede afgrøder.

Hidtil er godkendelsen af GMO i foder og fødevarer sket inden for det europæiske samarbejde. Det har betydet, at der først bliver gennemført en sundheds- og miljømæssig risikovurdering af det konkrete produkt, der bliver søgt godkendt. På det grundlag bliver det besluttet, om den pågældende GMO kan godkendes.

I de kommende uger skal EU-Parlamentet forhandle med EU-Kommissionen og regeringerne for at færdiggøre den ny lov.

I Danmark og de øvrige EU-lande er det lovligt at sælge og købe godkendte GMO-fødevarer, men produkterne skal være GMO-mærkede, så forbrugerne har mulighed for at vælge GMO-fødevarer fra. Det betyder i praksis, at der stort set kun bliver solgt GMO til foder i Europa.

Det er langt vanskeligere at få lov til at dyrke GM-afgrøder end at importere dem til foder.

Posted in computer.

Infografik: Philea og Rosetta er pakket med instrumenter

Videoer fra ESA, børn kan også være med :)

“Using LEGO® to simulate ESA’s touchdown on a comet”
ESA via YouTube: http://youtu.be/1oEaGjgOB0M

http://www.esa.int/spaceinvideos/content/v…
(via http://www.esa.int/spaceinvideos/content/v… )

“Er vi der nu?”-video xD
http://www.esa.int/spaceinvideos/content/v…
(va http://www.esa.int/spaceinvideos/Videos/20… )

75 videoer fra ESA om Rosetta (og Philae) på:
http://www.esa.int/spaceinvideos/Missions/…

Posted in computer.

Plastikstykker på strandene stammer fra Danmarks mest avancerede rensningsanlæg

I juli kom en medarbejder på rensningsanlægget Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune til at åbne for et skot mellem den gamle og den nye del af anlægget. Det betød, at tusindvis af fem-krone-store plastikstykker kaldet biocarriers eller bærelegemer fra efterdenitrifikationstankene i den nye del af anlægget blev skyllet over i efterklaringstankene og derfra videre ud i Øresund.


Biocarriers – også kaldet bærelegemer – er de sidste par måneder skyllet op på strandene i den østlige del af Danmark. Nu er det kommet frem, at de stammer fra et af landets mest avancerede rensningsanlæg, Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Det er forklaringen bag de store mængder plastikstykker, der er skyllet op på strandene og har skvulpet rundt i havnene på den sjællandske østkyst de seneste par måneder. Det fortæller direktør Per Plannthin fra Lyngby-Taarbæk Forsyning.

»Der skete en menneskelig fejl, da vi var i gang med en omlægning fra det gamle til det nye anlæg. Da det gik op for os, hvad der var sket, lukkede vi straks anlægget ned og begyndte oprydningen. Desuden kontaktede vi myndighederne i form af kommunen og Naturstyrelsen.«

Læs også: Mysterium: Tusindvis af plasticstykker fra rensningsanlæg flyder på danske strande

Oprindelsen til udslippet blev først rapporteret af TV2 Lorry tirsdag aften.

Mølleåværket er efter en udvidelse med et MBR-anlæg og et MBBR-anlæg et af landets mest avancerede og et af de bedste til at rense kvælstof ud af spildevandet. Det udleder det rensede spildevand til Mølleå-systemet og direkte ud i Øresund – ca. 500 meter fra strandlinjen.

I første omgang var der ikke noget af se på strandene. Ifølge forsyningens hjemmeside var der cirka 200 m3 bærelegemer i efterdenitrifikationstankene, men forsyningen vidste ikke – og ved stadig ikke – hvor meget der slap ud, forklarer Per Plannthin.

»Det er meget svært at vurdere, når man kigger ned i tankene,« siger han.


Bærelegemerne ligger i Mølleåværkets MBBR-tanke (Moving Bed Biofilm Reactor, red), hvor de er grobund for de bakterier, der omdanner spildevandets kvælstof. Foto: Krüger

Men to uger efter udslippet gjorde en borger forsyningen opmærksom på, at der var begyndt at skylle plastikstykkerne op på strandene, så lige siden har medarbejdere fra forsyningen jævnligt været ude på strandene og i havnene langs Øresund og rydde op.

Udover at rydde op har forsyningen nu etableret et ekstra skot mellem efterdenitrifikationstankene og den gamle del af anlægget.

»Vi har selvfølgelig sikret, at den samme fejl ikke kan ske igen. De to skotter kan ikke åbnes samtidig, så vi vil ikke kunne få et tilbageløb på samme måde. Desuden har vi sat nogle specielle riste, så plastikstykkerne ikke kan komme ud af anlægget, hvis der igen skulle ske en eller anden fejl.«

Både kommunen og Naturstyrelsen har ifølge Per Plannthin stillet sig tilfreds med den redegørelse om uheldet og de tiltag, som forsyningen har gjort for at forhindre en gentagelse.

Læs også: Filtre indtager det danske spildevand

Helt opklaret er mysteriet om plastikstykkerne dog ikke. For i tv-udsendelserne, der er lavet om dem, er der også vist plastikstykker af typer, som Lyngby-Taarbæk Forsyning ikke bruger, siger Per Plannthin.

»I fjernsynsudsendelserne bliver der i hvert fald vist plastikstykker, som ikke stammer fra vores anlæg, og som vi ikke er stødt på, når vi har været ude og rydde op,« siger han.

Ifølge direktøren er der ikke andre anlæg i Danmark, der bruger bærelegemer til kvælstof-rensning, så det er stadig uvist, hvor disse plastikstykker stammer fra.

Posted in computer.