Monthly Archives: November 2014

Et nyt online-værktøj, som Apple har frigivet i al stilhed, skal løse problemet med, at frafaldne iPhone-brugere oplever, at de er stavnsbundet til Apples iMessage – også når de er skiftet til et nyt smartphone-produkt.

En del tdiligere iPhone-brugere, der er skiftet til eksempelvis en Android-smartphone, har været ramt af det irriterende iMessage-problem, der betyder, at ens iPhone-kontakter ikke kan sende beskeder til den nye telefon, fordi deres iPhones fortsat ser telefonnummeret som en iMessage-enhed.

Det betyder, at iPhone-vennernes telefoner tror, at der skal kommunikeres via Apples servere i stedet for via teleoperatøren.

Det omtalte problem har tidligere betydet, at Apple er blevet sagsøgt af en frafalden iPhone-bruger, fordi der opstod bøvl med hendes besked-kommunikation, efter at hun var skiftet til en Samsung-telefon med Android.

Apple klar med nyt værktøj
Nu har Apple har så frigivet et værktøj, der på en nem måde lader de frafaldne iPhone-brugere afregistere deres telefonnummer fra iMessage.

“Du kan være nødt til at slå iMessage fra, hvis du nu bruger et produkt, der ikke er fra Apple, og ikke kan få sms’er eller tekstbeskeder, som nogen sender fra en iPhone, står der på en ny Apple-webside.

Hvis man stadig har sin gamle iPhone, kan manblot sætte sim-kortet i den og gå ind under indstillinger for at slå iMessage fra.

Det nye er dog, at dem, der allerede har skilt sig af med iPhonen, kan taste sit telefonnummer ind via Apples online-værktøj:

“Indtast det telefonnummer, som du ønsker at afregistrere fra iMessage, og vi sender dig en bekræftelseskode,” skriver Apple.

Selskabet forklarer, at man herefter modtager en kode på seks cifre, der skal indtastes på hjemmesiden – og herefter skulle man altså definitivt have kappet båndene til iMessage.

Sådan fungerer iMessage
Apples iMessage er – for dem, der stadig bruger iPhone – på sin vis en fin tjeneste, fordi den lader brugerne kommunikere gratis med hinanden, som mange også kender det fra Facebook Messenger og WhatsApp.

Det smarte ved iMessage er så også, at tjenesten fungerer på tværs af iPhone, iPad og Mac, så man kan starte en samtale på en enhed og fortsætte på en anden.

iMessage er dog tilsyneladende så integreret i Apples univers, at brugerne kan få problemer, når de ønsker at skifte til en anden platform.

Forhåbentlig er det problem løst med det nye online-værktøj fra Apple, som du finder her.

Læs også:

Protester mod Apple-stavnsbånd: Nu reagerer Apple

Færdig med iPhone? Men Apple er slet ikke færdig med dig

Frafalden iPhone-bruger lægger sag an: Stavnsbundet til Apple

Læs også:

På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbidsken uden lige.

Guldmaskinen NNIT buldrer afsted – og der er mere i vente.

Otte gode råd fra NNIT: Her er hemmeligheden bag høj vækst.

NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres

Det store sammenbrud i den børsnoterede nordjyske bunker-virksomhed, OW Bunker, har fået NNIT til at udskyde den ellers længe planlagte børsnotering, skriver Finanswatch.

Det er tidligere kommet frem, at NNIT har arbejdet med datoen 3. november som mål for fremlæggelse af selskabets børsprospekt, hvor første handelsdag med NNIT-aktierne ifølge planen angiveligt skulle have været 14. november.

Det kan du læse mere om her: Novo er klar til at sende NNIT på børsen.

Den plan er imidlertid nu blevet udskudt, selv NNIT har stået klar med både prospekt og analyser og været klar til at trykke på knappen.

Ifølge Finanswatch er børsnoteringen af NNIT nu udskudt, så den ifølge forskellige analytikeres vuurdering sandsynligvis først vil finde sted hen mod sommeren 2015.

Om godt en måned går regnskabssæsonen nemlig i gang, hvor det vælter ud med årsregnskaber fra danske selskaber, som investorerne dermed får travlt med at forholde sig til.

Investorer er skeptiske
Problemet for NNIT er ifølge Finanswatch, at sammenbruddet i det relativt ny-noterede OW Bunker har gjort investorerne meget skeptiske over for nynoteringer af danske selskaber.

Samtidig har NNIT samme banker, som OW Bunker har anvendt, til at stå for noteringen, og det kan være påkrævet, at der skiftes ud blandt disse rådgivere, som er Danske Bank, Morgan Stanley og Carnegie.

Vil forlange rabat
OW Bunker-sammenbruddet betyder, at en række investorer angiveligt vil forlange klækkelige rabatter på nye aktier på fondsbørsen, og det vil kunne udhule den gevinst, som NNIT og Novo Nordisk ellers havde sat næsen op efter.

Det er tidligere blevet vurderet, at NNIT til en børsnotering ville blive prisfastsat til mellem fire milliarder og fem milliarder kroner.

NNIT har ry for at være et meget veldrevet selskab med en høj grad af orden i eget hus.

Overvejelserne bag et salg
Topchef Per Kogut  har tidligere fortalt Computerworld, at NNIT-ejer Novo Nordisk har igangsat salg af virksomheden, fordi NNIT gennem en årrække er vokset ganske markant – ikke mindst på den den af forretningen, der hentes uden for Novo Nordisk, der ellers er NNIT’s ubetinget største kunde.

I Novo Nordisks optik har denne vækst ført til beslutningen om at sælge NNIT, da det for Novo Nordisk ikke giver mening at beholde NNIT som fuldt ejet datterselskab, hvis en stor del af NNIT’s forretning hentes uden for Novo Nordisk.

Det kan du læse mere om her: NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres

NNIT hentede i 2012 et overskud på 142 millioner kroner, mens overskuddet i 2013 landede på 168,6 millioner kroner efter skat.

NNIT har alene i de seneste fire tjent 585 millioner kroner efter skat og omsat for godt 7,4 milliarder kroner.

Du kan finde NNIT’s nøgletal for de senere år her.

Ifølge Per Kogut sigter NNIT fortsat efter to-cifrede vækstrater frem til 2020, hvor målsætningen er, at omsætningen skal vokse med 6-10 procent, mens bundlinien skal vokse med 10-11 procent.

Det ventes, at Novo Nordisk selv vil sætte sig på mere en halvdelen af aktierne ved en børsnotering, så selskabet kan beholde kontrollen over NNIT.

Læs også:

På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbidsken uden lige.

Guldmaskinen NNIT buldrer afsted – og der er mere i vente.

Otte gode råd fra NNIT: Her er hemmeligheden bag høj vækst.

NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres

Læs også: Mark Zuckerberg: Derfor tvinger vi vores brugere til at bruge Messenger

Udskældt eller ej, så er Facebooks chat-app Messenger populær. I hvert fald er der over en halv milliard brugere om måneden.

Det fortæller Facebook.

Facebook har ellers været i strid modvind efter at selskabet fornylig besluttede at tvinge sine brugere over på Messenger-appen.

500 millioner brugere om måneden ud af Facebooks over 1,3 milliarder aktive brugere viser dog, at beslutningen har haft en solid effekt.

Den halve milliard brugere er ikke langt fra det antal, som WhatsApp kan bryste sig med. Facebook købte denne chatapp i februar for 113 milliarder kroner. Den har over 600 millioner brugere verden over.

Millioner af brugere men ingen indtjening
“Det er en spændende milepæl, men med en halv milliard brugere betyder det jo også, at der er meget at gøre endnu. Messenger er vores første “stand-alone”-app, som kun har ét fokus: Chat,” forklarer Peter Martinazzi, Facebooks produktansvarlige direktør.

Begge services er ikke de store indtjeningsmagneter for Facebook – kun WhatsApp har en lille abonnentsgruppe – men man kan formode, at der senere vil komme en mulig fusion af de to apps, og at der vil blive spundet guld på app’sne.

Blandt andet hentede Mark Zuckerberg David Marcus, tidligere CEO hos PayPal, tidligere på året for at arbejde hos Facebook, og der er spekulationer om at et betalingssystem eller et system til pengeoverførsler i stil med MobilePay er indbygget i Facebook.

Facebook på krigsstien
Facebook stopper dog ikke ved den halve milliard. Med en stigning på over 150 procent i mængden af aktive brugere alene i år, har Messenger stort potentiale til at overhale WhatsApp og lægge sig endnu længere væk fra konkurrenter som Snapchat (100 millioner brugere) og Viper (400 millioner brugere brugere).

Tidligere på ugen var Mark Zuckerberg ude og forklare Facebookbrugerne, hvorfor at de bliver tvunget til at bruge Messenger-appen i stedet for bare at bruge den oprindelige Facebook-app.

Det handler blandt andet om, at Facebook vil give den bedste, fokuserede oplevelse med særskilte og specialiserede apps.

“Vi kunne se, at de andre spillere på chat-markedet alle havde deres egen selvstændige app, som var hurtigere og bygget kun med chat-funktion for øje. Du skriver nok til 15 forskellige personer hver eneste dag. Det giver en masse unødvendig gnidning i Facebook-appen hvis vi ikke gjorde, som vi gjorde,” forklarer Mark Zuckerberg.

Selve tvangen handler dog også om, at Facebook ikke vil stå og skulle bruge udviklere på både at lave en fokuseret app og sørge for, at deres oprindelige Facebook-app kan klare beskeder.

Læs også: Mark Zuckerberg: Derfor tvinger vi vores brugere til at bruge Messenger

Sikkerheds-selskabet FireEye har opdaget en alvorlig sikkerhedsbrist i iPhone og iPad, der gør det muligt for angribere at installere ‘falske’ apps, der kan indlemmes på samme plads som kendte apps på telefonen og tablet-computeren.

Via disse installationer vil hackerne kunne få adgang til stort set alle informationer på telefonen.

Ifølge FireEye hedder teknikken “Masque Attack.”

I en video-fremvisning af metoden fra FireEye bliver der mailet en URL til en iPhone med henblik på at installere en opdateret version af Flappy Bird-spillet.

Når brugeren klikker på linket, anmoder spillet brugeren om at godkende installationen.

Når det sker, installerer appen så i stedet en komprommiteret version af Gmail-app’en, der lægger sig oven på den originale, hvorfra den oploader hele mailboksen til en server, som hackerne står bag.

I videoen viser FireEye også, hvordan en hacker med teknikken kan få adgang til samtlige de sms’er, der er blevet sendt til iPhonen.

Ifølge sikkerheds-selskabet findes sårbarheden i iOS 7.1.1, 7.1.2, 8.0 og 8.1.1. beta.

Baggrunden er ikke mindst, at styresystemet ifølge FireEye ikke tjekker validiteten af app’ens bundlede såkaldte ‘identifier,’ som er en unik kode, der er indbygget i hver app, og som styresystemet anvender til at identificere app’en.

Anvender en ‘falsk’ app den samme bundlede ‘identifier’ som en rigtig og lovlig app, vil iOS derfor ikke opdage, at der er noget galt – heller ikke selv om app’en pludselig kommer fra en anden kilde med anden afsender.

Ifølge FireEye er det kun de præinstallerede apps, der ikke er i risiko for i al hemmelighed at blive erstattet af en falsk hacker-app.

Hvordan undgår man så at blive ramt?

Ifølge FireEye skal man først og fremmest sørge for alene at downloade apps fra Appes egen app store eller fra kilder, som man har absolut tillid til.

Hertil kommer, at FireEye anbefaler, at man ikke klikker på pop up-beskeder eller lignende, der opfordrer til download fra tredjeparts-websites – uanset hvilke garantier, der loves.

Du kan læse FireEyes egen beskrivelse af problemet her.

Se video-præsentationen her:

Læs også:

Apple-brugere i farezonen: Din iPhone og iPad piv-åben i ugevis

Stort hul i iOS: Hackere kan læse med på din iPhone

Populære apps til iPad og iPhone snager i dine data

“De ringer nærmest dagligt,” fortæller Heini Zachariassen.

Han er stifter af den danske vin-app Vivino, og i øjeblikket er han en jaget mand i Silicon Valley.

Han er dog jaget på en måde, som mange iværksættere givetvis vil misunde ham.

Det er nemlig investorerne i Silicon Valley, der kimer ham ned, fordi de er interesseret i at skyde penge i Vivino. 

Ifølge Heini Zachariassen har Vivino fået henvendelser fra nogle af de helt store og mest prestigefyldte venturekapitalselskaber i Silicon Valley.

“Ja, nogle af de allerstørste. Så lad mig sige det på den her måde: Det ser meget lovende ud,” siger han til Computerworld. 

Allerede i starten af næste år er det planen, at Vivino endnu engang skal indhente ny kapital.

Det er blot halvandet år efter, at virksomheden fik sin sidste kapitalførelse på intet mindre end 60 millionerne kroner. På daværende tidspunkt var det blandt andet Skype-stifter Janus Friis samt det danske venturekapital-firma Seed Capital, der skød penge i selskabet.

“Jeg skal ikke kunne sige med sikkerhed, om beløbet denne gang bliver endnu større end sidste gang. Men der er sket meget siden den sidste runde. Vi er meget, meget større i dag,” siger Heini Zachariassen.

I dag har virksomheden mere end 6,6 millioner brugere og har et tæt samarbejde med store it-giganter som Amazon og Apple. Alene i sidste måned fik tjenesten 500.000 brugere, og siden årskiftet er brugertallet blevet mere end fordoblet.  

Væksten kommer dog til en høj pris.

I øjeblikket prioriterer Vivino vækst højere end at skabe omsætning, og derfor har kapitaltilførelser, som den Vivino fik sidste år blot en levetid på 18 til 24 månder.  

“Vi brænder penge af i øjeblikket. Det kan vi godt lide at gøre, og det kommer vi til at gøre i noget tid endnu. Hvor lang tid ved jeg ikke. Det kommer meget an på, hvornår vi beslutter os for, at vi for alvor skal satse på at skabe omsætning,” siger han.

Før Heini Zachariassen stiftede Vivino var han administrerende direktør i it-sikkerhedsfirmaet Bullguard. Foto: Vivino

Ikke kun for eksperterne
Heini Zachariassen stiftede Vivino sammen med Theis Søndergaard i 2010.

De kom begge fra chef-stillinger i det danske it-sikkerhedsfirma Bullguard, hvor Heini Zachariassen var administrerende direktør og Theis Søndergaard var medstifter og teknologichef. 

Da Heini Zachariassen stoppede i Bullguard lovede han sig selv, at det næste job skulle være noget helt andet. Noget som han skulle brænde for.

“Jeg var i it-sikkerhed i en del år, og der brændte jeg nok mere for forretningsdelen end selve produktet. Derfor sagde jeg til mig selv, at nu skulle jeg lave noget, som både er sjovt og interessant,” siger han. 

Da han startede Vivino var han ikke nogen stor vin-kender, hvilket også var udgangspunkten for tjenesten. 

Vivino skulle være “the wine-app for normal people,” som han siger. Målet var at lave en tjeneste, der kunne hjælpe den almindelige vinnyder med at foretage et kvalificeret valg i supermarkedernes vinafdelinger. 

“Jeg husker, at jeg selv har stået i Bilka og kigget på en kæmpe væg med vinflasker. Det oplevede jeg faktisk som en smule intimiderende, og jeg tænkte, at det kunne være fantastisk, hvis nogen kunne hjælpe mig med at få mig noget reel viden om det her. Supermarkederne kunne sælge mig, hvad som helst, og det gjorde de formodentligt også,” lyder det grinende fra Heini Zachariassen.  

Et IMDB for vin
I starten var Heini Zachariassen inspireret af film-databasen IMDB.com, og i første omgang ønskede han at lave et lignende website for vin. 

Men i 2010 begyndte smartphonen og hele app-industrien at vinde frem. Samtidig gik det op for de to Vivino-stiftere, at fotogenkendelsens teknologien var så fremskreden, at den kunne bruges til at identificere vin med.

Noget som ikke havde kunne lade sig gøre blot få år tidligere. 

“Ofte tror man, at ting bare falder i hak helt automatisk, men som regel handler det om timing. Det er ikke sikkert, at du tænker over det, når du står i situationen, men du kan se det, når du kigger tilbage. Vi lancerede Vivino på et tidspunkt, hvor folk begyndte at få smartphones med tilstrækkeligt hurtige dataforbindelser og ikke mindst kameraer, der var gode nok. To år tidligere havde det ikke kunne lade sig gøre,” siger han.

Med den nye fotogenkendelsesteknik slap brugerne for at afkode kryptiske etiketter og lave internetsøgninger.

I stedet kunne de blot åbne en app på deres smartphone tage et billede af vin-etiketten. Noget der imponerede mange tilbage i 2010. 

“Jeg vil ønske, at vi dengang havde optaget folk med skjult kamera, når vi demonstrerede teknologien for dem. Folk forstod ikke helt, hvordan det kunne lade sig gøre. Der var noget magisk over det,” fortæller Heini Zachariassen. 

Det var især magisk, fordi teknologien var helt ny. I dag er det oftere databasens omfang, der imponerer folk og ikke så meget teknologien i sig selv. 

Tjenestens magiske tryllestøv er dog ikke udviklet af Vivino selv.

Fotogenkendelsen blev leveret af det schweizistiske firma Quaba, som senere er blevet opkøbt af giganten Qualcomm.

Foto: Vivino

For få måneder siden kunne Heini Zachariassen fejre et års jubilæum som San Francisco-borger. 

Her befinder han sig ikke blot befinde tæt på tech-verdens absolutte epicenter. Han befinder sig også tæt på det amerikanske vinindustris højborg i Sonoma og Napa Valley, hvor USA’s største vinmarker, vingårde og vindistributører befinder sig 

“En halv times kørsel mod nord og så står jeg midt i en vinmark,” siger Heini Zachariassen.

Han har valgt at bosætte sig umiddelbart nord for byen, og om morgenen tager Heini Zachariassen en færge over San Francisco Bay til Vivinos kontor i byens Financial District. 

Her er han en ud af seks Vivino-medarbejdere. De øvrige 25 ansatte i Vivino befinder sig det københavnske hovedkvarter på Islands Brygge i København. 

Den væsentligste årsag til at Heini Zachariassen og Vivino valgte at tage springet til San Francisco findes syd for byen, hvor Silicon Valley breder sig. 

Den højteknologiske dal er hjemsted for vigtige samarbejdspartnere som Apple, Google og Facebook, mens andre væsentlige samarbejdspartnere som Qualcomm i San Diego og Amazon i Seattle findes i samme tidszone. 

“Europa ligger altså utroligt langt væk, når du befinder dig på den amerikanske vestkyst. Derfor betyder det enormt meget at have et 415-nummer (et San Francisco-telefonummer, red),” siger han. 

I tæt kontakt med Apple
Vivino har især fået tæt kontakt med Apple efter, at virksomheden har slået sig ned i Californien. Ifølge Heini Zachariassen befinder de sig i en særlig udvalgt gruppe på omkring 100 apps, der er såkaldte katagori-ledere, som Apple arbejder særligt tæt sammen. 

Ofte er Vivino i kontakt med Apple på ugentlig basis. 

“Det er resultatet af en on-going relationsopbygning,” siger han. 

Det tætte samarbejde med Apple har vist sig at give pote. For nylig var Vivino en såkaldt “featured app” i 70 lande. Det betyder, at Vivino i de pågældende land fik en heftig promovering på forsiden af Apples App Store. 

Et andet gennembrug for Vivino kom tidligere på året, da Amazon lancerede sin første telefon FirePhone. Telefonen indeholder en fotogenkendelses-funktion ved navn FireFly, der skal gøre telefonen i stand til at identificere alle produkter i hele verden, og her bliver Vivino brugte til at identificere vin. 

“De kontaktede os, fordi de havde undersøgt, hvem der har de bedste data på vin i hele verden, og det er os. I dag sælger Amazon ikke ret meget vin, men de ville alligevel gerne have katagorien med i Firefly, og derfor har de brug for vores database,” siger Heini Zachariassen.

Ved præsentation af den nye Fire Phone fremhævede Amazon-bossen Jeff Bezos Vivino, som en af samarbejdspartnerne på den nye telefon. Foto: Vivino

Del af stor præsentation
Amazons telefon blev offentliggjort på en storstilet præsentation i forsommeren. 

Her fremhævede Amazons stifter og administrerende direktør, Jeff Bezos, Vivinos bidrag til Firefly-softwaren. 

Det gik ikke ubemærket hen hos Apple. På det næste møde mellem Vivino og Apple blev Amazon-samarbejdet bragt på banen af Apples repræsentanter, fortæller Heini Zachariassen.  

“De stillede nogle spørgsmål for at ‘flagge’, at de er opmærksomme på det. Men Apple ved jo godt, at vi også er på Android, og de ved også, at hvis Amazon bliver en stor platform, så skal vi også være der. Derfor tror jeg heller ikke, at det er noget, som kommer til påvirke vores samarbejde med Apple synderligt negativt. Det bør det ikke være, og det skal det heller ikke være. Det mener jeg ikke, at de kan tillade sig,” siger han. 

Men hvad får I ud af samarbejdet med Amazon – hvilken form for økonomi ligger der i sådan en aftale? 

“På den korte bane hjælper vi dem med at identificere vinen, og hvis brugeren vil have mere info, så skal de ind i vores app. Sådan fungerer det lige nu. Selvom der ikke er andet på bordet lige nu, så er det jo Amazonm som vi taler om, og de tænker også langsigtet.”

Hvad mener du med det? 

“Det kan være, at der kommer noget med handel med vin, som vi kan samarbejde om.” 

Ingen planer om et salg
Ifølge Heini Zachariassen har Vivino dog ikke nogen ambitioner om at sælge virksomheden til Amazon eller andre af de store amerikanske tech-virksomheder.

“Det er noget, som vi gør os så få overvejelser om, som overhovedet muligt. Det er klart, at der i den her industri sker meget af den slags. Men vi vil bygge en god sund virksomhed, som kan stå alene. Hvis der er nogen, der synes, at sådan en virksomhed er interessant, så må de gerne komme til os. Men jeg mener ikke, at man skal bygge noget med henblik på at sælge. Så kommer man til at tage de forkerte beslutninger. Vores klare mål er derfor at bygge en fantastisk virksomhed, der tjener penge, har millioner af brugere og millioner i omsætning.” 

Hvor langt er I fra det mål i dag? 

“Vi er ret langt fra det. Siden vi fik vores investering i juli sidste år, har vores primære fokus været på vækst. Inden for de næste par kvartaler kommer vi til at lancere nogle ting, der gør, at vi kommer tættere på det. Vi tester nogle ting på omsætningen i øjeblikket. Men vi kommer til at skulle træffe et valg om, hvor meget vi skal satse på omsætning fremfor yderligere vækst Det er ikke helt afklaret endnu,” siger han. 

Vivino har kørt en række forsøg i blandt andet Danmark og USA, hvor virksomheden i samarbejde med en række webshops giver brugerne mulighed for at købe de vin, som de ind-skanner. Til gengæld får Vivino en kommision for at sende brugerne videre til de pågældende vin-butikker. 

Heini Zachariassen forestiller sig også, at Vivino kan bruge sine data om de enkelte brugeres vinsmag til at give dem målrettede vintilbud. 

“Jeg vi ikke kom ind på tal, men jeg kan sige, at de ser rigtig fine ud, og jeg kan fortælle, at vi har eksempler på, at vi har solgt 10.000 flasker vin i løbet af 30 timer,” siger han.

Læs også:
Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd 

Han så lyset i New York: Sådan vil Nemlig.com forandre dine indkøb 

Her er Amazons nye telefon – den kan betjenes på en helt ny og overraskende måde
 

“Det er ikke nødvendigvis sidepriser, der er det vigtigste, men derimod den opgave, man kan løse for kunden,” siger Brothers nordiske marketingchef, Henning Elkjær.

Flere års målrettet satsning på små og mellemstore kunder har været en succes for printerproducenten Brother, som i al ubemærkethed har sat sig godt og grundigt på SMB-markedet.

Ifølge Brothers nordiske marketingschef, Henning Elkjær, er mange mindre virksomheder mere optaget de opgaver, de skal have løst indenfor print og kopi,.

De ser i modsætning til mange store kunder ikke så meget på prisen for hvert ark, der bliver spyttet ud i printbakken.

Det åbner et marked, som Brother altså har formået at ramme.

I den praktiske hverdag vil kunden hellere have en lille effektiv printer ved siden af skrivebordet, fremfor det klassiske grå monstrum, der står i et særskilt printerrum, som det kræver tid at gå til og fra, forklarer Henning Elkjær.

“Det er ikke nødvendigvis sidepriser, der er det vigtigste, men derimod den opgave, man kan løse for kunden – for eksempel at printe fra de mange forskellige enheder, der findes på en arbejdsplads i dag. Så sideprisen er højere, men til gengæld er indkøb og drift af den enkelte maskine lavere,” siger Henning Elkjær.

Vil kunne printe direkte
De mindre kunder er dog også kræsne og ønsker sig løsninger, hvor man kan printe direkte fra både en traditionel desktop-pc såvel som de mobile devices, som også i små virksomheder er i kraftig stigning.

“Vores stærkeste løsninger retter sig mod arbejdspladser, hvor en fire-fem mennesker arbejder. Det virker som et marked, der ikke bliver dyrket så voldsomt meget,” lyder det fra Henning Elkjær, som samtidig undrer sig over, hvad han ser som konkurrenternes passivitet på SMB-markedet.

“Jeg forstå det ikke selv. Umiddelbart synes jeg, det ligger lige til højrebenet. Der er jo mange flere små virksomheder end store, og vi ser en mulighed at gå ud og jagte dem sammen med vores forhandlere,” siger han.

Han peger på, at det samlede danske printermarked siden 2010 er skrumpet med godt fem procent.

I samme periode har Brother på nordisk plan formået at bevare en samlet omsætning tæt på en halv milliard danske kroner og dermed øget sin markedsandel

At Brothers SMB-satsning har været en succes illustreres ifølge marketingdirektøren også af tal fra analysefirmaet DMR.

Her fremgår det, at Brother indenfor sort/hvid-laserprintere er en klar nummer et på det danske marked med en markedsandel på 52 procent, når det gælder multifunktionsprintere. Når det gælder traditionelle laserprintere deler Brother førstepladsen med HP med en markedsandel på 34 procent.

Ser man på det samlede printmarked er Brothers markedsandel vokset fra 12,6 procent i 2010 til 13,5 procent i de første tre kvartaler af i år.

Henning Elkjær understreger, at de mange små printkunder stiller store krav til hurtig og kvalificeret service og support.

Han nævner desuden, at de mindre og billigere printermodeller, som typisk står ude hos kunderne er lettere at servicere, fordi det i mange tilfælde bedst kan betale sig at udskifte en defekt printer til en ny model.

Læs også:

Printbranchen er ved at save benene af sig selv

Derfor elsker forhandlerne Brother

Mark P. McDonald er direktør for Digital Strategy i Accenture i Nordamerika og tidligere global vice president i Gartner.

Interview: Vi går fra proof of concept til proof of projects.

Sådan beskrev Mark McDonald, direktør for Digital Strategy i Accenture i Nordamerika og tidligere global vice president i Gartner, tidligere i dag situationen for “internet of things.”

Mark McDonald rådgiver nogle af verdens største virksomheder, er forfatter til flere bøger om digitalisering og Ph.d. i emnet technology policy management.

Han sammenligner det nuværende internet of things og brugen af sensorer med dengang, da WWW fik det store gennembrud og forandrede alt på it-markedet og i verden i det hele taget.

Fint nok, tænker du måske, mens du et sted derude i Danmark kæmper med stramme it-budgetter, mangel på de nødvendige it-profiler og en administrerende direktør eller økonomidirektør, der ikke rigtig forstår dine geniale it-tanker.

Men du gør klogt i at bide dig fast i grundpræmissen: At internet of things rummer et enormt potentiale, og at det vil få afgørende betydning for din virksomhed – ligesom det har været tilfældet med WWW.

Du er allerede gået i gang
Og faktisk behøver du ikke at påbegynde internet of things-eventyret helt på tom mave, for formentlig har din virksomhed allerede taget de første skridt ind i den nye verden (om du så har tænkt over det eller ej).

“Det første, CIO’er skal gøre, er at anerkende det industrielle internet, som de allerede har: Hvad er det for nogle sensor-information, som jeg allerede indsamler, og som jeg derfor måske kan bygge en forretning på,” lyder det fra Mark McDonald.

Toprådgiveren uddyber:

“Hvis du tænker over det, er der en masse information fra sensorer, der allerede findes i organisationer – om det så er information fra callcentre om kunder og kundeengagement, website-analyser, monitorering af sociale medier, og hvis nogle af dine aktiver og ressourcer er koblet til internettet.”

“Hvad kan alle de informationer bruges til? Hvordan kan de øge præcisionen i forretningsprocesserne?” lyder nogle af de spørgsmål, man skal stille sig selv ifølge Mark McDonald.

Han nævner, at mange virksomheder eksempelvis har informationer om medarbejdere, der er på farten, eller at man er en forhandler med butikker rundt omkring i landet, hvor der er sensorer på de varer, man sælger.

“Al den information, jeg får fra salget, kan jeg bruge på nye måder.”

Tænk i nye baner
Men mens det ovenstående måske er nogle relativt lige ud ad landevejen-eksempler, så ligger den egentlige revolution snarere gemt i de muligheder, der viser sig, når man begynder at anskue sin virksomhed på en lidt ny måde.

Indsamlingen og anvendelsen af data skal nemlig ses i et større billede end bare ens egen lille verden.

“En stor del af transformationen vil ikke ske ved, at folk bruger en masse penge på at koble ting op – det er snarere et spørgsmål om, hvordan man bruger et sensor-netværk, som andre har sat op. De færreste virksomheder vil have tiden eller pengene til at gøre det.”

“Mange virksomheder – og ikke mindst virksomhederne i Danmark – kommer ikke til at skabe deres egne sensor-netværk, men vil i stedet indgå partnerskaber med eksempelvis teleselskaber.”

Mark McDonald beskriver den måde, han mener, at man bør tænke på som virksomhed:

“I fremtiden kommer vi til at opdage, hvor profitabiliteten eller værdien kommer fra – i modsætning til at foreskrive eller diktere, hvor det skal komme fra. Det kræver en agil tankegang,” forklarer han.

Sensorer alle vegne – men kan de alle bruges til noget
Mens de fleste nok godt kan se forretningsmulighederne i at installere og anvende sensorer i fabrikshaller eller i de lastbiler, som chaufførerne kører rundt i et sted i Europa, så er der også mange andre steder, hvor sensorerne begynder at vinde indpas.

I sidste uge beskrev Computerworld, hvordan helt almindelige forbrugerprodukter i dag indeholder op til 10 forskellige sensorer, der måler alt fra din placering og dine bevægelser til UV-stråler, hudtemperatur, puls og stressniveau.

Men kan man bruge sensorerne i forbrugerprodukterne til noget i forretningsmæssig forstand?

“Svaret er ja, men spørgsmålet er, hvordan den slags forbruger-information passer sammen med dine produkter og services og kan give værdi?” lyder det fra Mark McDonald fra Accenture.

Microsoft Band indeholder omkring 10 forskellige sensorer – læs mere her.

Men hvad med privacy?
Det bringer os videre til et andet centralt spørgsmål, for mens sensorer åbner for et hav af nye muligheder, rejser de også vigtige privacy-diskussioner.

Her skal man dog nok adskille diskussionen om forbrugerløsninger fra de interne løsninger i virksomheden, mener Mark McDonald.

“Det at vide, hvor en lastbil befinder sig, eller at kende temperaturen på noget udstyr i produktionen, kompromitterer ikke folks privatliv. Den information anvender jeg internt i virksomheden.”

“Hvis jeg vil sætte en lokationsbaseret tjeneste op på din smartphone, er spørgsmålet, hvilken værdi, du som forbruger får, hvis du siger ja til at blive monitoreret.”

Mark McDonald peger på, at det også handler om ikke er indhente mere data, end det er nødvendigt for at kune levere en given tjeneste: 

“I mange tilfælde har jeg ikke brug for at vide, hvor du har været hele dagen. Jeg har bare brug for at vide, hvor du er nu for at kunne betjene dig i samme øjeblik.”

“Der findes fornuftige tilgange til, hvordan virksomheder kan bruge lokations- og situations-informationer på en måde, som forbedrer kundeservicen, og ikke medfører, at man kompromitterer individets privatliv,” siger Mark McDonald.

Milliarder på spil 
Selvom der har været talt og skrevet meget om både internet of things og big data i nogle år efterhånden, er det først nu, at vi for alvor kan begynde at tale om et egentlig gennembrud.

Sensorerne har nu nemlig fundet vej til alt fra biler til sundhedsrelateret udstyr, energisektoren, produktionshaller og til helt almindelig forbruger-it som smartphones og tablets.

På Gartners nye liste over de 10 vigtigste teknologi-trends i 2015 finder man da også ‘computing everywhere’ og internet of things på første- og andenpladsen.

Samtidig har IDC netop udsendt en ny rapport, der tager udgangspunkt i, at “stort set alle er enige om, at internet of things står over for en eksplosiv vækst og repræsenterer uendelige muligheder.”

Brug agil udvikling
Selvom internet of things og big data måske godt kan virke lidt overvældende, så skal man som CIO og it-organisation lade være med at gå i baglås af den grund.

Tag i stedet udgangspunkt i de agile udviklingsmetoder, I formentlig allerede anvender i stor stil til de øvrige it-projekter.

“Det handler om, hvordan du anskuer det problem, du forsøger at løse. Og du skal måske adskille etableringen af infrastrukturen fra udviklingen af applikationen,” forklarer Mark McDonald, direktør for Digital Strategy i Accenture i Nordamerika og tidligere global vice president i Gartner .

“Det at få en strøm af informationer – status fra maskiner eller status på lokationer og så videre – kræver, at jeg skal slutte mig til det sensor-netværk, der får alt det til at ske.”

“Men når jeg så først får den strøm af informationer, har jeg helt sikkert brug for det agile til at bygge de applikationer og løsninger, der skal drage nytte af den information til at skabe værdi for kunder og virksomheden.”

Tænk på Google og Amazon
Mark McDonald kommer med to ganske konkrete eksempler på agile metoder i projekter, der ellers godt kunne have været langt sværere at realisere:

“Hvis du ser på Google, der byggede Adwords, eller på Amazon, der byggede sin anbefalelses-motor, startede de i det små.”

“Efterhånden som informationerne beviste deres værdi og kvalitet, blev løsningerne og applikationerne forbedret. Det skete ikke ved, at man anvendte traditionelle vandfalds-metoder,” forklarer Mark McDonald til Computerworld.

Du kan læse første del af interviewet med Mark McDonald her.

Hvad er det for mekanismer, som opstår, når forretningen kommunikerer med it-afdelingen – og omvendt?

Er det væsentligt at kende til forretningen som it-medarbejder, og er det væsentligt at kende til drift og udvikling som koncernledelse?

Ofte oplever jeg som business partner, at et grundigt kendskab til forretningen eller it-systemerne reelt ikke har den store betydning, når vi taler om at koble it op på forretningen.

Derimod kræves der et særligt fokus på forandringsledelse – for det er jo reelt det, som der er behov for, når koncernledelsen udstikker nye retningslinjer i form af strategier, mål og behov.

Netop det at eksekvere en strategi betyder ofte, at der opstår et behov for at forandre it-porteføljen.

Nye it-systemer skal indkøbes, registreringer af data skal effektiviseres, nye medarbejdere skal ansættes.

Så hvad sker der reelt med it-afdelingen, når ledelsen ønsker at forandre på baggrund af strategier og mål?

Har koncernledelsen fokus på it-afdelingen og de forandringer, som der skal ske her, så koblingen lykkes?

Hvordan får ledelsen it-afdelingen med tidligt i beslutningsprocessen?

Tung organisering
Ofte oplever forretningen, at it-afdelingen er svær at gøre fleksibel, området er komplekst, og organiseringen er tung.

At organiseringen er tung, beror ofte på, at it omfatter en væsentlig del af en virksomheds procedurer og informationsgrundlag.

Derfor er erfaringerne, at det er svært at forandre it-afdelingen.

Men fordi it netop er så vigtig for en virksomhed og dens processer, bør ledelsen tage aktivt del i de forandringsprocesser, som er nødvendige, når strategier og mål skal eksekveres igennem digitalisering.

Forretningens strategier, mål, behov og krav vil være omdrejningspunktet, når der skal skabes en mærkbar sammenhæng mellem forretning og it, og it-porteføljen er produktionsapparatet, som skal omsætte behovene og kravene og dermed medvirke til forandringerne.

It-porteføljen skal effektiviseres i forbindelse med koblingen.

Et ineffektivt produktionsapparat koster en virksomhed dyrt. Derfor kan det indimellem være uforståeligt, at forretningen ikke stiller større krav til it-afdelingen.

Det vil desuden lette arbejdsprocesserne hos it-afdelingen, hvis retningslinjerne blev tydeliggjort. Det vil blandt andet gøre det nemmere for it-afdelingen at udarbejde sin it-strategi som støttefunktion.

En hensigtsmæssig løsning kan være en person, et team eller en afdeling, som er i stand til at foretage koblingen, arbejde med værdikæden og effektivisere it-porteføljen, så it-afdelingen forstår, hvilke leverancer afdelingen har ansvar for.

Måle effekten af strategierne
It-afdelingen bør så måles på løsningen af det indeværende års leverancer, og på den måde er det muligt at måle effekten af strategierne og de gevinster, som en virksomhed ønsker at opnå.

Vejen frem mod forandringer kræver, at det er en ansat, som kan sit håndværk, for hvis it-afdelingen skal kobles op på forretningen, er det væsentligt, at det er en person, som ud over at have forståelse for forandringsledelse og informationsflowet i it-systemerne kan mestre opgaven i at foretage koblingen.

Det er vigtigt, at personen kan gå ind i et hvilket som helst forretningsområde og foretage koblingen.

En af de væsentligste kompetencer, som umiddelbart kræves, er et dybdegående kendskab til produktionssystemer generelt.

Man skal have stor erfaring med, hvordan en værdikæde fungerer i virksomheden og være i stand til at sætte kæden i kontekst med virksomhedens it-portefølje.

Personen skal være i stand til at gøre værdikæden levende og bruge værdikæden som et arbejdsredskab – inklusive it-porteføljen.

Derudover skal personen forstå de bagvedliggende mekanismer for virksomhedens strategier og få dem omsat til krav og projekter, der videreformidles som bestillinger til it-afdelingen.

Det er ressourcekrævende, omkostningstungt og ineffektivt, hvis det er it-afdelingen, som skal forstå forretningens behov, forsøge at omsætte behovene og deres bevæggrunde og på den baggrund levere de ønskede produkter.

Forretningen bør sætte sig i spidsen, stille de rigtige krav til it-afdelingen, så it-afdelingen kan levere de produkter, som afdelingen er ekspert i.

I mange virksomheder vil det betyde en omorganisering af forretningens håndtering af krav og behov og en ny måde at tænke løsningen af it-opgaver.

Det har vakt opsigt, at myndigheder i USA og 16 europæiske lande torsdag lukkede mere end 400 websites og anholdte 17 personer på det såkaldte Tor-netværk.

Ikke mindst i Tor-kredse har det vakt bestyrtelse, at myndigheder og politi åbenbart har fundet en metode til at se, hvor præcis de forskellige websites bliver hostet, og hvem der står bag dem.

Det skyldes ikke mindst, at Tor-netværket er populært blandt aktivister og andre, der ønsker at browse på internettet uden for myndighedernes søgelys.

Det kan pludseligt blive meget sværere, når nu politiet åbenbart har fundet en metode til at bryde anonymiteten.

The Onion Router
Tor står for ‘The Onion Router.’ Navnet hentyder til de lag af kryptering, der dækker over netværkets indhold.

Denne teknologi – ‘onion routing’ – blev udviket i 1990′erne af det amerikanske Naval Research Laboratory med henblik på at skjule efterretningsdata.

Det er bygget til at maskere og skjule og anonymisere brugernes internet-brug, så fremmede øjne ikke kan følge med.

Det sker ved hjælp af særlig software, der router den krypterede browser-trafik gennem et netværk af servere verden over.

Via Tor kan man også anskaffe sig særlige ‘skjulte’ websites under domænet ‘.onion,’ som er særligt vanskelige at spore.

En risiko
Politiets razzia har fået fællesbetegnelsen “Operation Onymous.”

Den har ramt sites med navne som Blue Sky, Hydra, Fake Real Plastic, Fake ID, Fast Cash, Super Notes Counter og Cloud Nine, der har handlet med våben, narkotika, stjålne kreditkort-data, falsk valuta og falske ID-papirer.

Blandt de anholdte er 26-årige Blake Benthall, der har stået bag markedspladsen Silk Road 2.0 i Tor-netværket. Den første version af Silk Road blev tvangslukket i oktober 2013.

Amerikansk politi oplyser kortfattet, at FBI ‘identificerede en server i et andet land, som blev mistænkt for at hoste Silk Road 2.0,’ hvorefter politiet gennemførte en ‘nærmere undersøgelse” af serveren, der altså førte til nedlukning og anholdelse.

Tor-netværkets udvikling bliver styret af det såkaldte The Tor Project, der et langt stykke hen ad vejen finansieres via donationer.

Chefen for projektet, Andrew Lewman, skrev søndag – altså nogle dage efter politi-razziaen – i en blog post, at The Tor Project ikke ‘for tiden’ har midler til at ‘forbedre sikkerheden i de skjulte tjenester.’

“På en måde er det overraskende, at de skjulte tjenester har været i stand til at overleve i så lang tid. Opmærksomheden har været minimal sammenlignet med deres sociale værdi og sammenlignet med andre sites af samme størrelse,” skriver han.

Ifølge ham ved folkene i The Tor Project ikke meget om, hvordan politiet har været i stand til at aflure brugerne.

Tor-netværkets maskerings-teknologier er ofte blevet angrebet fra forskellig side.

Andrew Lewman vil ikke udelukke, at politiet har været i stand til at udnytte en sårbarhed i Tor-softwaren eller at det er lykkedes at trænge ind via lokale sårbarheder på enkelte sites, der er tilknyttet netværket.

Tor vil nu lægge sig i selen for at få kastet lys over eventuelle sårbarheder i netværket.

Ifølge Andrew Lewman kan en eventuel sårbarhed i netværket nemlig også udnyttes af kriminelle eller af ‘hemmeligt politi, der undtrykker dissidenter,” skriver han.

Han har tidligere fortalt, at The Tor Project ofte stiller op over for politi og myndigheder for at forklare, hvordan netværket fungerer.

Han har tidligere fortalt, at The Tor Project ingen anelse har om, hvem der anvender netværket, da anvendelse ikke kræver registrering, ligesom både brugerne og deres trafik og browsing i sagens natur er maskerede.

Læs også: Politi gennemfører kæmpe-raid af Tor-netværket – 17 anholdt.