Monthly Archives: November 2014

Først ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked



“Lige nu laver industrien en transformation fra proof of concept til proof of projects,” forklarer Mark McDonald om internet of things. 

“Vi er i en fase, hvor der er nogle early adopters, der er begyndt, og hvor der inden for de næste to-tre år vil være nogle enorme muligheder, når det begynder at eksplodere.”

Budskabet tager udgangspunkt i den massive udbredelse af sensorer i alt fra smartphones til industri-produkter, og afsenderen er Mark P. McDonald, der er direktør for Digital Strategy i Accenture i Nordamerika og tidligere global vice president i Gartner.

Han rådgiver nogle af verdens største virksomheder, er forfatter til flere bøger om digitalisering og Ph.d. i emnet technology policy management.

“Lige nu laver industrien en transformation fra proof of concept til proof of projects,” forklarer han til Computerworld om udviklingen inden for internet of things og brugen af sensorer i det hele taget. 

Det er det nye WWW
Mark McDonald sammenligner internet of things anno 2014 med den situation, som WWW var i, da vi for 20 år siden lige var begyndt at lege med internettet og de første browsere – hvorefter tingene ganske hurtigt tog fart, og internettet for alvor udviklede sig.

“Der blev skabt en kritisk masse af websites og mennesker, der ønskede at gøre forretning på nettet, og det fik sat det hele i gang.”

“Vi er lige midt i den fase nu; alle er enige om, at der bliver fundamentale forandringer, men det er ikke helt sikkert, hvordan det kommer til at ske,” forklarer top-rådgiveren.

Annonce:


Massive summer på spil
Mens der har været talt og skrevet meget om både internet of things og big data i nogle år efterhånden, er det først nu, at vi for alvor kan begynde at tale om et egentlig gennembrud.

Forklaringen: Sensorerne har fundet vej til alt fra biler til sundhedsrelateret udstyr, energisektoren, fremstillingshaller og til helt almindelig forbruger-it som smartphones og tablets.

Dermed er vejen banet for et helt nyt internet, hvor maskiner kommunikerer med hinanden, udveksler data og muliggør en hidtil uset grad af intelligens og automatik i netværket – samtdig med at de datakilder, man som virksomhed har til rådighed, skyder voldsomt i vejret.

Det er de vigtigste it-trends
På Gartners nye liste over de 10 vigtigste teknologi-trends i 2015 finder man da også ‘computing everywhere’ og internet of things på første- og andenpladsen.

Samtidig har IDC netop udsendt en ny rapport, der tager udgangspunkt i, at “stort set alle er enige om, at internet of things står over for en eksplosiv vækst og repræsenterer uendelige muligheder.”

Det stor udfordring er dog stadig, at man som virksomhed skal kunne gennemskue, hvor i de forskellige teknologi-lag, forrretningsmulighederne ligger gemt, skriver IDC.

Ifølge IDC var den globale omsætning på IoT-markedet 7.500 milliarder kroner i 2013 – et tal der vil vokse med 13 procent om året frem til 2020, når man inddrager hele spektret af både hardware- og software-løsninger.

IDC peger samtidig på, at der ikke kommer til at være én bestemt markedsleder, men at der i stedet vil blive tale om et marked, der bygger på partnerskaber, sammenslutninger og innovative tjenester, der kan skabe værdi med udgangspunkt i internet of things.

Du kan læse anden del af interviewet med Mark McDonald fra Accenture senere, hvor vi fokuserer på, hvordan du og din virksomhed kan komme i gang med at udnytte Internet of Things.

Læs også:

Så vilde er de nye sensorer: Skaber enorme forretningsmuligheder

Internet of things: Derfor vil alt ændre sig nu

Big data: Her er forklaringen på tidens store it-trend

Posted in computer.

Slanke mursten og superisolering gør gamle huse så tætte som lavenergihybler

40 procent af typehusene i Danmark er bygget før 1979, hvor bygningsreglementets krav til isolering blev skærpet. Selv om mange af dem siden er blevet hulmursisoleret, så er der brug for mere radikale metoder, hvis varmeregningerne skal bankes ned.


Metoden med at rive formuren ned og bygge en ny op med slankere sten, der giver plads til mere isolering er nu blevet testet i en villa på Thyholm ved Limfjorden. Foto: Teknologisk Institut

I dag er der både metoder og materialer til indvendig og udvendig efterisolering på markedet, men de har hver især deres udfordringer. Nu har et konsortium bestående Teknologisk Institut, Randers Tegl, Thyholm Murer, Ekolab, Møller Nielsens tegnestue samt Kalk- og Teglværksforeningen udviklet et koncept, som skal løse mange af problemerne.

Læs også: Efterisolering har ramt muren

I det nye koncept nedrives den eksisterende formur, og i stedet opføres en slankere teglfacade, så der er plads til moderne højeffektive isoleringsmaterialer i hulrummet.

»Fordelen ved at opføre en slank formur og bruge nye isoleringstyper er, at man sammenlignet med andre udvendige isoleringsmetoder vil opnå en markant bedre isoleringsevne stort set uden at gøre den originale mur tykkere. Sammenligner man med en hulmursisolering, så opnår man her også at få fjernet kuldebroerne ved vinduer og døre,« forklarer sektionsleder Abelone Køster fra Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Læs også: Ny isoleringsmetode til gamle murstensbyggerier: Skræl, rens, isoler og genopbyg

Konceptet er efterprøvet i på Thyholm i Limfjorden, hvor en villa fra 1956 blev energirenoveret med metoden. Renoveringen var kulminationen på et to år langt projekt, fortæller direktør Tommy Bisgaard fra Kalk- og Teglværksforeningen:


Før renoveringen så huset fra 1956 sådan ud. Foto: Teknologisk Institut

»Vi testede en masse forskellige kombinationer af stentykkelser og isoleringstyper. Vi kom frem til en sten, som er 78 mm tyk i stedet for 108 mm. Den rykker vi lidt frem på soklen, samtidig med at vi isolerer mellem formuren og soklen for at undgå kuldebroer. Dermed bliver der plads til 180 mm isolering i muren. Det får dig helt ned på en u-værdi på 0,12 eller 0,13. Det svarer til et moderne lavenergihus.«

Huset var i forvejen isoleret med indblæst isolering, men da formuren blev skrællet af, kunne man se, hvor isoleringen fungerede.

»Hulrummene er langtfra fyldt ud, så selv om man dengang gik fra en u-værdi på 1,5 til 0,5, så kan vi gøre det meget bedre i dag,« siger Tommy Bisgaard.

Partnerne har brugt forskellige typer fast isolering som EPS fra Sundolitt og isoleringsplader fra Kingspan. Udfordringen har blandt andet været at få fæstnet pladerne på bagmuren. Men de værste problemer med de ofte ujævne bagmure kan klares ved at rense bagmuren med en vinkelsliber og skrabe overskydende mørtel af. Og der er store fordele ved at bruge den trykfaste isolering, fortæller Tommy Bisgaard.


Efter isoleringsprojektet – og udskiftning af tag, døre og vinduer – havde huset fået dette udseende. Og en noget lavere varmeregning. Metoden giver husejere et hus, der isoleringsmæssigt kan sammenlignes med et moderne lavenergihus, men de behøver ikke at flytte ud af deres hus, mens byggeriet står på. Desuden kan husets oprindelige arkitektur bevares. Foto: Teknologisk Institut

»Sundolitt EPS-isolering er meget fleksibelt og har den konstruktionsmæssige fordel, at du kan hæfte det på bagmuren med almindelig cementbaseret mørtel. Desuden kan man klistre de nye sten i formuren sammen med isoleringen, og så får man et meget stærkt sandwichelement, som kan optage vindlast. Dermed er der ikke brug for stålsøjler i muren, som kan være kuldebroer,« forklarer han.

Læs også: Ny isolering kommer med gamle murstensskaller på

Den skønsmæssige pris for renoveringen af et enfamilieshus ligger omkring 300.000 kr., men selv om huset kan rykke helt op til to energiklasser op, så ligger den årlige besparelse på varmeregningen med de nuværende energipriser på 3.000-10.000 kroner. Ikke nok til at gøre metoden til en gylden forretning.

»Energibesparelsen kan ikke finansiere en renovering alene. Men samtidig får huset et helt nyt udseende, værdien øges med en ny teglfacade, og komforten bliver bedre,« siger Abelone Køster.

Projektpartnernes næste mål er teste metoden på etagebyggeri.

Posted in computer.

Forskere sporer radioaktivt cæsium fra Fukushima ud for USA’s kyst

Amerikanske forskere har fundet spor af radioaktivitet 150 kilometer vest for Eureka, Californien. Prøverne viser, at det er cæsium-134 fra Fukushima-værket, som i 2011 nedsmeltede efter den tsunami, der ramte Japan. Det skriver Woods Hole Oceanographic Institution i en meddelelse.

Ifølge forskerne er det radioaktive materiale blevet ført med af havstrømmene, men det er fundet i meget små mængder.

»Niveauerne er kun sporbare med sofistikeret udstyr, som er i stand til at finde små mængder radioaktivitet,« siger Ken Buesseler, marinebiolog hos Woods Hole Oceanographic Institution, som leder overvågningen.


Forskningsskibet Point Sur sejlede fra Alaska til Californien og indsamlede de prøver, som der er fundet spor af cæsium-134 i. (Foto: Woods Hole Oceanographic Institution)

Mængden af cæsium-134, der er fundet i Stillehavet ud for Californien, er to becquerel per kubikmeter, hvilket forskerne beskriver som værende næsten ingenting.

De skriver, at cæsiumniveauet er langt under, hvor man kan forvente noget målbar risiko for menneskers eller marinlivets sundhed. I drikkevandet skal man finde mere end 1000 gange så meget cæsium, før man rammer den grænse, der er fastsat af de amerikanske miljømyndigheder.

I forvejen findes der cæsium i Stillehavet, men her er der tale om cæsium-137, som stammer fra atomprøvesprængninger i 1950′erne og 1960′erne. Den isotop har en halveringstid på 30 år.

»Vi sporede cæsium-134, hvilket heller ikke opstår naturligt i miljøet, og som har en halveringstid på kun to år. Derfor er den eneste kilde til cesium-134 i Stillehavet i dag fra Fukushima,« siger Ken Buesseler.

Tidligere er der fundet spor fra Fukushima ud for Canadas kyst, og nu er stoffet altså også fundet ud for Californien.

Forskerne modeller kommer frem til forskellige resultater, når de skal udregne, hvor meget cæsium-134 der vil blive fundet langs de amerikanske kyster.

Posted in computer.

Kollapset boligblok: Ingen må komme ind, før bygningen er afstivet

Boligblokken i Frederikshavn skal stives af, inden den kan undersøges, efter at en del af bygningen kollapsede søndag.

»Vi afstiver bygningen tirsdag, og onsdag, når man kan færdes sikkert i huset, kan vi sammen med myndighederne komme i gang med at undersøge årsagerne til styrtet. Så vi regner med at kunne pege på en forklaring sidst på ugen,« siger kommunikations- og marketingchef Ghita Borring fra NCC til Ritzau.

Torsdag får de evakuerede beboere ifølge nyhedsbureauet lov til i et begrænset tidsrum at hente deres mest nødvendige ejendele fra de intakte dele af bygningen.

Læs også: Her gik det galt, da stuerne i boligblok pludselig brasede sammen

NCC skriver i en pressemeddelelse, at firmaet arbejder på at finde en løsning til afstivning, så det er ufarligt at komme ind i bygningen.

Først derefter vil undersøgelsen af årsagen til, at stuerne i en opgang kollapsede, kunne gå i gang. Ifølge NCC er den pågældende boligblok er den første i Mølleparken, hvor renovering af facaderne er gået i gang.

»Det er en ulykke, der ikke måtte ske. Så det der er vigtigt for os nu er at afklare, hvorfor det alligevel skete og dernæst sikre, at det på ingen måde kan ske igen. Det arbejder vi sammen med myndighederne om, så vi alle kan lære af den forfærdelige hændelse,« siger områdedirektør Henrik Krogh Holm, NCC i pressemeddelelsen, hvor de fortæller, at de forventer at resultatet af undersøgelsen vil ligge klar fredag.

NCC’s egen undersøgelse bliver suppleret af Statens Byggeforskningsinstitut, som Landsbyggefonden, der støtter alment boligbyggeri, har bedt om at gå ind i sagen. Det skriver bladet Boligen.

Læs også: Her gik det galt, da stuerne i boligblok pludselig brasede sammen

»Vi har tillid til, at NCC laver en grundig undersøgelse af, hvad der er gået galt i det aktuelle tilfælde. Når vi i tillæg til NCC’s undersøgelse har bedt SBi gå ind i sagen, er det ud fra et ønske om at få uddraget alle de konklusioner, man kan, af den ulykkelige hændelse,« siger sekretariatschef Birger R. Kristensen fra Landsbyggefonden til Boligen.

»I Landsbyggefonden støtter vi renoveringer af almene boliger for milliarder årligt, og vi er naturligvis dybt optaget af, at sikkerheden for såvel beboere som håndværkere skal være maksimal,« tilføjer han.

Alle beboerne fra boligblokken bliver genhuset af boligforeningen.

Posted in computer.

Europas havne opgiver at forsyne svinende krydstogskibe med strøm

De store ambitioner i flere europæiske havne om at kunne anløbende krydstogtskibe med strøm for at reducere et stort udslip af svovl, NOx’er og partikler fra skibenes generatorer ser ud til at have lidt skibbrud.

I foråret opgav den nye krydstogtterminal i Københavns Nordhavn planen, og senest har Oslo Havn smidt håndklædet i ringen.

Oslo havde ellers store ambitioner om at gå foran med landstrøm. Senest i 2015 skulle krydstogtskibe slukke for deres dieselmotorer og få strøm fra land. Der blev lagt kabelkanaler i havnen, og rutefærgerne fra Color Line fik landstrøm i år.

Læs også: Færge får landstrøm i Norge, men sviner i Danmark

Men nu har nordmændene, i hvert fald indtil videre, opgivet landstrøm til krydstogtskibene.

»I Oslo er overvejelserne om at forsyne krydstogtskibene med landstrøm foreløbig endt med ikke at gå videre, fordi skibene ikke er klar til det,« siger Oslo Havns miljøchef, Heidi Neilson.

Hun vurderer, at de allerfleste europæiske havne befinder sig på samme stade:

»Krydstogtrederierne ændrer rute hvert år og er ikke villige til at binde sig. Så det er en stor investering i en kunde, der selv ikke er særlig villig til at tage en del af risikoen. Derfor er det en åben diskussion, hvem der skal foretage den investering,« fortæller Heidi Neilson.

Forurening fortsætter i København

Landstrøm til krydstogtskibene var også med i overvejelserne, da Nordeuropas største krydstogtterminal i forsommeren åbnede i Københavns Nordhavn. Her fravalgte terminalens offentligt ejede selskab, By & Havn, et 30-MW-landstrømsanlæg til krydstogtskibene, skønt omkring en fjerdedel af svovlen i luften i hovedstaden stammer fra skibstrafikken.

Begrundelsen var, at den 200 millioner kroner store investering ikke ville kunne tjene sig ind:

»Hvis flere havne gik sammen, ville der jo også være større incitament for rederierne til at ombygge skibene til at modtage landstrøm, men det er desværre ikke noget, man har planer om,« sagde chefkonsulent i By & Havn Kirsten Ledgaard i foråret til Ingeniøren.

Læs også: Krydstogtskibe sviner videre fra spritny terminal

Dermed gik københavnerne glip af en NOx-besparelse på 220 ton, hvilket svarer til 43.000 bilers årlige NOx-udledning i hovedstaden.

Et af problemerne er, at krydstogtrederierne ikke har lyst til at indgå langsigtede aftaler med havnene. Hvis krydstogtrederierne skal investere i omformerteknologi, kræver de, at flere havne tilbyder landstrøm.

Som den hidtil eneste havn i Europa er Hamborg med millioner fra EU-Kommissionen i ryggen i færd med at etablere et landstrømsanlæg til krydstogtskibe, som står færdigt til næste år.

Til gengæld har Color Lines to skibe, der dagligt sejler mellem Kiel og Oslo, efter en samlet investering på 17,5 millioner kroner nu i tre år fået 50 Hz-strøm fra kajen og har derfor kunnet slukke dieselmotorerne, når de ligger i Oslo. Det har nedsat den totale luftemission fra Oslo Havn med ni procent. Men alene ombygningen af skibene løb op i 13 millioner kroner.

For krydstogtskibene vil miljøeffekten af at forsyne dem med strøm fra land være langt større end for færgerne. Hvor hver færge bruger strøm, svarende til 500 lejligheder, bruger hvert krydstogtskib med alle dets hotelfaciliteter tre-fire gange så meget strøm, svarende til 1.500-2.000 lejligheder.

Ingen brug – ingen effekt

Ifølge en analyse fra Oslo Havn kræver et anlæg, der samtidig kan forsyne to krydstogtskibe med landstrøm, bare på landsiden investeringer på næsten 100 millioner kroner i et stort anlæg, der ændrer spændingen fra 50 Hz på land til 60 Hz om bord.

Og som nordmændene ser det, har en landstrømsløsning, som kræver 300 m2 i grundareal i to etager, ingen miljøeffekt, hvis der ikke er nogen, der bruger den.

I stedet er Oslo Havn i færd med at undersøge, hvilke mere miljøeffektive initiativer der kan medføre en bedre luftkvalitet i byen. Resultat ventes i begyndelsen af næste år.

På USA’s vestkyst og i Alaska er en række rederier gået sammen om at etablere landstrøm til krydstogtskibe, men eftersom amerikanerne benytter 60 Hz, klarer de sig uden omformerstation.

Posted in computer.

Hackere sniger sig ind på topchefers computere via hotel-wifi

En særlig spionage-kampagne har ramt adskillige internationale topchefer i industrien og muligvis kompromitteret forretningshemmeligheder på vedkommendes computere.

Overvågningen er foregået via en række unavngivne asiatiske luksushotellers trådløse netværk, som ellers bliver betragtet som private og sikre. Det fastslår en rapport fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Angriberne går efter meget specifikke individer, som bør være opmærksomme på værdien af deres information og tage kraftige tiltag for at beskytte den,« siger sikkerhedsresearcher hos Kaspersky Lab Kurt Baumgartner til Reuters.

Sikkerhedsfirmaet har ikke offentliggjort navnene på de ramte topchefer, men det drejer sig tilsyneladende om personer inden for bil-, kosmetik-, kemi- og militærindustrien.

Når gæsterne oplyser deres efternavn og værelsesnummer under login til deres hotelværelses trådløse netværk, bliver gæsterne narret til at downloade falske opdateringer til kendt software som Adobe Flash, Google Toolbar og Microsoft Messenger.

Fordi kompromitteringen sker under logon-processen, så hjælper det ifølge rapporten ikke at kryptere kommunikationen efterfølgende.

Hackerne bruger blandt andet avancerede software til at keylogge gæsterne og bryde kryptering med. Efter angrebene har hackerne slettet værktøjerne fra hotelnetværket for at fjerne deres spor.

90 pct. af ofrene for angrebene kommer fra Japan, Taiwan, Kina, Rusland og Sydkorea.

Det er ifølge rapporten stadig et mysterium, hvordan hackerne kender deres ofres præcise rejseplan, hvilket kan tyde på, at der er tale om en større kompromittering af hotelkædernes it-systemer.

Posted in computer.

Ordblind it-studerende: Jeg føler mig mere hjemme i kode end i dansk

»Jeg kan skrive stilen i hovedet, men ikke få den ud gennem fingrene til tastaturet.«


Ordblindhed kan på it-studiet vendes til en fordel, siger Tor Soya

Tor Soya studerer Datatekniker med speciale i programmering. I baggagen har han en uddannelse som webintegrator og en ordblindhed, der spænder ben, hver gang han skriver på dansk. Og som gør, at hans stile bliver meget korte.

»Hvis jeg skal skrive en halv side, så ender jeg ofte med at skrive en enkelt linje. Det er et ordblindetræk,« forklarer han.

Skriveblokade er en almindelig følge af ordblindhed. Skriveriet kræver så meget energi, at det er nemmere at lade være. Med de vilkår ville mange måske spå smalle chancer for en ordblind på en uddannelse, som kræver en stærk forståelse for programmeringssprogets syntaks, og hvor et enkelt forkert semikolon, sætter hele maskineriet i stå. Men tværtimod går programmering og ordblindhed godt i spænd for Tor Soya

»Det er helt anderledes, når jeg skriver kode. Det er en helt anden proces. Her gør det ikke noget, at jeg skriver meget præcist. Der er selvfølgelig regler, men de er ikke så strikse, som de er i grammatik på dansk, fordi der er flere måder at løse et problem på. Jeg føler mig helt klart bedre hjemme i kodeskrivningen end i almindelig dansk,« forklarer Tor Soya.

Og den oplevelse er han ikke alene med.

Oplagt for ordblinde at programmere

21-årige Jesper Petersen, der er i gang med uddannelsen til webintegrator, har programmeret siden han var 15 og har opbygget siden Ordklar.dk, som er en online portal for ordblinde. For det meste er hans ordblindhed ubetydelig i it-arbejdet.


Når jeg først er i gang med at kode, er min ordblindhed ikke noget problem, siger Jesper Petersen

»Jeg skal nogle gange have forklaret opgaven på en anden måde. Men når jeg først er i gang med at kode, er min ordblindhed ikke noget problem,« fortæller han.

Og det overrasker ikke professor Carsten Elbro, der forsker i læsevanskeligheder på Københavns Universitet.

»Det er helt oplagt område at arbejde inden for, når det handler om programmering.« siger han.

Ordblindheden rammer ikke programmeringsevnerne på samme måde som det rammer dansk-skriveriet, fordi der er tale om en meget afgrænset mængde ord, man skal huske.

»Der er et lukket ordforråd, når man skriver kode, hvor man ikke er i tvivl om stavemåden, og man bestemmer selv navne på funktioner og variabler. På samme måde er der en hel del ordblinde biokemikere, fordi der er et begrænset inventar af begreber og ikke som dansk, hvor sproget hele tiden får nye ord tilført,« forklarer Carsten Elbro.

Frygt ikke at tage en it-uddannelse

Ifølge professoren lider omkring syv procent af Danmarks befolkning af ordblindhed i en eller anden grad. Generelt søger de ordblinde hen mod studier og jobs, hvor handicappet giver dem få problemer.

»Der findes ordblinde jurister, men der er langt imellem dem. Der er langt flere ordblinde blandt bilmekanikere og jord- og betonarbejdere,« lyder det fra Carsten Elbro.

Men ordblindheden kan på it-studiet vendes til en fordel, mener Tor Soya.

»Jeg har altid knoklet med at forstå opgaverne, der blev udstukket i Dansk, og det har jeg taget med mig i arbejdet med programmering. Jeg gennemtænker altid programmet eller funktionen før jeg skriver den. Det hjælper mig med at lave den rigtigt første gang.«

Alligevel mener Tor Soja, at mange vælger et it-studie fra, fordi de er ordblinde. Og det er der ingen grund til, mener begge studerende.

»Jeg vil gerne opfordre til, at ordblinde ikke skal være bange for at tage en it-uddannelse,« siger Tor Soya.

Posted in computer.

Galleri: Helt tæt på iPhone 6 Plus

Et overraskende valg

Med en skærm på 5,5 tommer er iPhone 6 Plus den største iPhone til dato.

Lanceringen var en smule overraskende. På den ene side var det ventet at Apple ville komme med en større telefon for at svare igen på alle de Android og Windows Phone modeller der allerede havde taget springet.

Men at springe direkte til 5,5 tommer, som er væsentligt større end de fleste telefoner, var overraskende. Samsung Galaxy S5 har til sammenligning en skærm på 5,1 tommer.

Læs også Computerworlds tre ugers test af iPhone 6 Plus

Du kan med fordel maksimere dette galleri. Tryk blot på “Fuld skærm i højre hjørne”.

Af
Lars Jacobsen , 10. november 2014 kl. 16.03

Posted in computer.

Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig

iPhone 6 Plus (128 gb)

Plus:

  • Stort batteri
  • Stor flot skærm
  • Meget hurtig processor
  • God fingeraftrykslæser
  • Godt kamera med nemme video-funktioner

Minus:

  • Størrelsen betyder, at telefonen nogle gange ikke kommer med
  • 7.500 kroner for 6 Plus med 128 GB lager er en meget høj pris
  • Ingen 4K video i kameraet selvom processoren er kraftig nok
  • Skærmen kunne sagtens være på mere end 1.920 x 1080 pixels
  • Glat at holde på uden cover
  • Lav volumen ved telefonopkald

Karakter:


Stor, større, iPhone 6 Plus. Bare hvis du gik rundt i en eller anden misforståelse om at den nye 6 Plus er en diskret og lille opdatering af iPhone 4- og 5-modellerne.

For iPhone 6 Plus er, med sin 5,5 tommer skærm, meget stor. Så stor at efter en uge med Plus virker de forgående modeller som legetøjstelefoner når man får dem i hånden.

Selv telefoner som HTC One og Samsung S5 virker som mini-modeller når du omsider får bakset din 6 Plus op af lommen.

For iPhone 6 Plus kan du ikke lige længere putte din telefon i en bukselomme, men i stedet skal bakses op og ned – og at hoppet i skærmstørrelse betyder, at iPhone 6 Plus er en to-håndsenhed for alle andre end folk med meget store hænder.

Apple har godt nok lavet en funktion, som når du let berører front-knappen to gange, så scroller toppen af skærmen ned – men det er i sig selv ikke nok til at overvinde den massive skærms størrelse. I virkeligheden kunne de have sparet kræfterne, for uanset hvordan du vender og drejer det kan Plus´s størrelse ikke skjules. Og efter 3 uger med 6 Plus i lommen er denne tester fortsat splittet mellem at anbefale iPhone 6 eller 6 Plus.

Er det et problem, så skal du vælge den mindre almindelige iPhone 6, som stadig er en opgradering til 4,7 tommer over de 4 tommer, som iPhone 4 og 5 kom med.

Kuren mod akut Android-misundelse
Har du derimod, som undertegnede, misundeligt kigget på Android-ejere med store telefoner og været din iPhone utro med Nokias lækre Lumia 930, så er 6 Plus en velkommen fornyelse. Og det på trods af, at modellen overgår selv de største telefoner og hopper ind i det såkaldte phablet-marked, hvor telefoner og (små) tablets overlapper.

Bare husk, at med størrelsen følger der begrænsninger. Jeg har før haft min telefon med på skiferie til at tage fotos – det kan jeg godt forude vil give lidt problemer når 6 Plus skal bakses ind og ud af lommen. Det samme gør sig gældende på løbeture, hvor mindre telefoner er nemmere at have med – og hvor 6 Plus er akavet i hånden. Specielt fordi de rundede sider på det nye iPhone-design er meget glatte.

Til gengæld burde den større skærm så være mere anvendelig i hverdagen, hvor jeg læser både bøger, nyheder, emails og dokumenter på den skærm jeg nu engang lige sidder ved eller med uanset om det er en 6 Plus, en Nexus 7 eller en Surface Pro 3.

Så det er en stor telefon. Og måske er den noget for dig, måske ikke. Det kommer helt an på din brug af din telefon – og under alle omstændigheder er valgfrihed godt.

Artiklen fortsætter under billedet



iPhone 6 Plus er ikke alene om at være en stor telefon. Også OnePlus One og LG G3 byder sig til på markedet for telefoner over 5 tommer.



iPhone 6 Plus er noget tyndere end Android-konkurrenterne. Ttil gengæld er den billige Android-telefon OnePlus One lettere at holde på med dens nubrede bagside.



iPhone 5S, 6 og 6 Plus i én håndfuld. 6 Plus er ca. 2 cm højere og 1 cm bredere end den normale iPhone 6.

Skærmen er mere end bare stor
Men kan du komme dig over størrelsen så byder 6 Plus på lidt mere end iPhone 6 plus.

Først og fremmest er skærmen på 5,5 tommer nu endelig fullHD med en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels, mens den ordinære iPhone 6 har en opløsning på 1.334 x 750 pixels.

Den opgradering kan tydeligt ses på skærmen, men det var også en nødvendig opgradering da samtlige Android-topmodeller i mere end et år har haft samme opløsning – og nogen endda er begyndt at lave endnu vildere skærme. På startskærmen gør opgraderingen ikke den store forskel, men specielt billeder og tekst med lille font står som forventet meget skarpt.

Skærmen er i øvrigt lysstærk og gengiver farver klart og neutralt, hvor specielt den hvide farve er godt ramt – og ikke let gul, som man nogle kan se på andre displays. I dagslys er skærmen stadig brugbar, men den store skærm samler samtidig også flere reflekser op – så er du udenfor i sollys, kan du regne med lige at skulle arbejde på at finde den bedste vinkel.

I modsætning til andre iPhones kan iPhone 6 Plus skifte til landskabs-mode når du drejer den – og ikke bare i spil og videoer.

Ideen er, at med en 5,5 tommer skærm kan det være rart, at kunne surfe eller læse mails i bredformat. Og mens vi har prøvet, så virker det bare ikke naturligt. Heller ikke selvom Apple har inkluderet lidt ekstra informationer i søjlerne i siden når du f.eks. læser mails i bredformat.

En af de største problemer er dog, at browseren på vores test-telefon ofte vil gå ned og genstarte når der skiftes mellem normal og landskabs-mode. Og kommer man ved at uheld til at vende telefonen i mail-programmet, så er det meget svært at få den roteret tilbage til udgangspunktet.

Så vi har i stedet låst roteringen og arkiveret funktionen under “sjovt ide, ikke praktisk anvendelig”.

Med hoppet i opløsningen skal apps desuden følge med. Det gjorde ikke alle ved lanceringen, hvor nogle menuer var meget store på den store skærm. Men både programmer som Spotify og Dropbox har efterfølgende opgraderet.



“Det er jo næsten en iPad” er den typiske reaktion når 6 Plus kommer frem fra lommens dyb. Men der er et stykke vej endnu. Her er det – fra venstre – iPhone 5S, 6, 6 Plus og iPad Air 2.

Hastighed og hardware
Med til historien Med iPhone 6 og 6 Plus lancerede Apple også deres nyeste processor, kaldet A8.

Apple holder som sædvanligt kortene tæt på kroppen om processorens helt præcise specifikationer, men langt de fleste brugere er nok også flintrende ligeglade. Så længe telefonen er hurtig nok.

Og man skal være mere end ualmindelig muggen for at være utilfreds med iPhone 6 Plus, for den flyver gennem menuer, hjemmesider og spil. Specielt hastigheden på tungere hjemmesider er steget betragteligt i forhold til iPhone 5S – og kombineret med.



Fingeraftryksskanneren på hjem-knappen fungerer rigtigt godt – også med fugtige fingre.

Også fingeraftryksskanneren bør fremhæves for dens præcision og hastighed. Med den udgave, som er installeret i iPhone 6-generationen har jeg endnu til gode at opleve problemer med genkendelsen efter 3 ugers brug. Selvom med lettere fedtede eller våde fingre logges jeg ind uden problemer, noget som ellers kunne drille på iPhone 5S.

iPhone 6 kommer desuden nu med indbygget lagerplads på enten 16, 64 eller 128 gigabyte. Vi testede den store model hvor i alt 114 gigabyte af de 128 er tilgængelige.

Det kan lyde af meget, men dedikerede foto- og video-folk kan hurtigt få brugt den plads – og efter 3 ugers brug er de første 10 gigabyte i vores test-telefon brugt. Men de fleste vil nok snildt kunne klare sig med 64 gigabyte og spare de 800 kroner, som springet til en 128 gigabyte model koster. Vi ville dog ikke anbefale at købe 16 gigabyte-udgaven, for også moderne apps fylder hurtigt en hel del på telefonen.

iPhone 6 Plus som telefon: Lyd og batteri
Som telefon betyder iPhone 6 Plus to skridt frem og et tilbage. Først og fremmest virker antennen til at være mere følsom end iPhone 5S og vi får nu samme antal streger og 3G/4G-markeringer, som vi tidligere fik med Nokia 930. Det er et stort skridt fremad for iPhone, for vores test af Nokia 930 viste, at den var væsentligt bedre end iPhone 5S.

Et andet stort skridt er, at batteriet i iPhone 6 Plus er vokset sammen med skærmstørrelsen. Hvor 5S ofte ville løbe tør ved 19-20 tiden om aftenen (på en ét år gammel telefon), så viser 6 Plus ofte over 50 procent tilbage på batteriet selv efter at den store skærm har været godt brugt og telefonen konstant tilkoblet et Pebble Steel smartwatch.

Lyden i telefonen er til gengæld ikke vokset sammen med skærmen, men i stedet nærmest krøbet. Sjovt nok kan højttalerne i enheden spille højt, men den højttaler, som du bruger under samtaler, er underligt lav. Det kan være denne tester som er ved at komme op i årene, men en i sammenligning med andre telefoner virker 6 Plus lav.

Med headset på er der normal volumen, men uden kan det være svært at høre din samtalepartner hvis du f.eks. går på gaden mens du taler i telefon.

Telefonens størrelse gør den lidt akavet at holde på i længere samtaler. Vi afhjalp problemet lidt med et silikone-cover som gør siderne meget mindre glatte en det rene design, til gengæld betød den skridsikre silikone at telefonen var (endnu) sværere at få op og i af bukselommen.

Her kommer et smartwatch som viser indgående opkald eller SMS´er virkelig til sin ret.



Højttalere i bunden af iPhone 6 Plus er god og høj – her ses 6 Plus med en 5S ovenpå – men lyden i højtaleren som bruges ved opkald virker ret lav.



Kameraet er en af de vigtigste funktioner i en smartphone – og 6 Plus´s skuffer ikke.

Annonce:


Kamera er et af de bedste i smartphones
I vores test af Nokia 930 viste vi hvordan den slog iPhone 5S i kameratesten. Både når det kom til megapixels, men også det at fange levende farver og evnen til at kunne rumme både lys og skygge.

Med iPhone 6 Plus har Apple forbedret kameraet og blandt andet tilføjet en optisk billedstabilisering, som hjælper med at tage skarpere billeder i mørke.

Samtidig er selve kamera app´en god og starter meget hurtigt op og kameraindstillingerne er nemme at nå. Dog er vi ikke begejstrede for Apples nye slider, som lader dig skrue op eller ned for lyset i et foto du skal til at tage. For mens funktionen er rigtig god, så er det svært at justere slideren når den sidder midt i billedet og oftest ender man bare med at gnubbe løs på sin skærm uden at lyset justeres. Det må kunne gøres smartere.

Men det er et godt kamera Apple har puttet i 6 Plus. Men der er stadig tale om et mobilkamera som under gode lysforhold er rigtigt godt, men når lyset forsvinder bliver billederne hurtigt grynede.

Video-delen fungerer også godt og er nem at betjene. Specielt Apples slow-motion, som kan sættes til enten 120 billeder i sekundet eller den ultra-langsomme 240 billeder i sekundet, kan bruges til at skabe sjove og flotte videoer.

Time-lapse funktionen, hvor telefonen tager fotos med lidt tid imellem og samler dem til en film i høj hastighed, fungerer også godt og kan bruges til at speede f.eks. et bål i haven en efterårsdag op til noget som er værd at se. Eneste kritikpunkt her er, at det ville være endnu mere anvendeligt med lidt flere indstillingsmuligheder.

Samtidig kan det undre at Apple ikke har benyttet den nye stærke processor til at lade iPhone 6 Plus filme video i det nye store 4K-format, men det kan være en af de funktioner de gemmer til model 6S Plus. 

Det samlede indtryk af kameraet er dog at iPhone 6 Plus har et af de bedste kameraer i smartphones lige nu. Nokia / Microsoft Lumia 930 er nok i sidste ende bedre til at skildre farver og lys/skygge, men iPhonen vinder en del point på det nemme software som understøtter kameraet i iOS 8.



I vores øjne har Nokia Lumia 930 stadig et lidt bedre kamera, men iPhone 6 Plus gør forskellen meget lille. Specielt er 6 Plus meget  bedre til at gengive lys/skygge og den optiske billedstabilisering gør billeder i dårligt lys skarpere. Billedet her er taget håndholdt med en 6 Plus.

Konklusion: God, dyr og næsten for stor telefon
Efter tre uger med iPhones 6 Plus skulle man tro at konklusionen var lige til.

Men det er langt fra tilfældet.

For iPhone 6 Plus er en flot, moderne, lynende hurtig telefon med et moderne, let og flot styresystem.

Samtidig er kameraet rigtigt godt, videofunktionerne nemme at bruge og batteriet helt i top.

Designet er flot og moderne – og ikke mindst et brug med Apples hidtidige design med iPhobes 4 og 5´s skarpe kanter.

Men det er en stor telefon. Måske for stor.

For hver gang jeg sidder med den, læser på den eller svarer på mails så er jeg begejstret for størrelsen og skærmens skarphed.

Men så rejser jeg mig og stikker telefonen i bukse- eller jakkelommen. Og bakser med at få den på plads.

Specielt i et par jeans hvor iPhone 5S diskret kunne være i forlommen der fylder iPhone 6 Plus lommen helt ud. Og lad dig ikke narre af at 6 Plus er tyndere end 5S, for i lommen er arealet mindst lige få vigtigt.

Her giver det pludseligt rigtig god mening at få vist indkomne opkald og andre beskeder på et smartwatch så du er fri for at grave kæmpe-mobilen frem.

Se bare forskellen på de forskellige iPhone-modeller i vores store galleri her



Vi har ikke for alvor været bange for at bukke den store og tynde 6 Plus, men har du den i lommen på et par jeans er du ikke i tvivl om at telefonen er i lommen – og vil blive udsat for stress hvis du bukker dig.

Med iPhone 6 Plus er du kort sagt aldrig i tvivl om at telefonen er med rundt – både når du sætter dig ind i bilen og den lige skal vendes i jakkelommen når sikkerhedsselen skal på eller hvis du lige skal bukke dig ned med 6 Plus i lommen.

Samtidig gør kombinationen af et stort aluminiumskabinet og de runde hjørner at 6 Plus er svær at holde på. Her er et cover næsten et must for at sikre et nogenlunde sikkert greb. 

iPhone 6 Plus kan derfor ikke bare anbefales. Den skal holdes i hånden og prøves for at du kan se om den nye generation af kæmpetelefoner er noget for dig.

For skal det være en iPhone – og ikke en af de mange nye lækre Android-telefoner – så er en ordinær iPhone 6 måske et mere transportabelt valg når det kommer til stykket.

Hvis altså det bare ikke betød, et farvel til fullHD-skærmen, det store batteri og den optiske billedstabilisering i kameraet.

Se også: Stort Computerworld-galleri – kom helt tæt på iPhone 6 og 6 Plus

Læs også: Test: Note 4 er Samsungs kæmpe-telefon

Posted in computer.

Forslag: Danskernes opsparing skal investeres i cloud-offensiv

Danmarks data-betalingsbalance

Danmark sender langt flere data ud til udenlandske datacentre, end vi får ind i vores egne. 

Det viser målinger fra TDC og Telenors netværk.

TDC’s netværk
Data ind i landet: 400 Gbit/s
Data ud af landet: 520 Gbit/sTelenors netværk:
Data ind i landet: 80 procent
Data ud af landet: 20 procent

Kilder: TDC og Telenor

Danmarks nabolande som Sverige, Tyskland og Storbritannien er rigtig dygtige til at suge store cloudspillere til sig, med hvad dertil hører af bygge-investeringer, arbejdspladser og andre milliard-indtægter til staten.

Vort gamle Danmark står derimod lige nu svagt i tiltrækningen af de store datacentre, og det vil it-brancheforeningen IT-Branchen gøre noget ved.

Konkret foreslår IT-Branchen, at politikerne kigger på rammerne for, hvordan cloud-spillerne kan blive trukket til Danmark af økonomiske fordele, herunder en digital infrastruktur i verdensklasse.

“I dag ligger udfordringen med tiltrækningen af cloud-virksomheder på offentlige hænder. Et samspil mellem det offentlige og det private sagtens kan gøre en stor forskel. Blandt andet ved, at vi brugte landets store pensionsmidler til investeringer, der kan tiltrække cloud-markedet til Danmark,” lyder det.

3.500 milliarder investerings-kroner
Chefkonsulent Bjørn Borre forklarer, at brugen af pensionskassernes omkring 3.500 milliarder kroner ikke nødvendigvis er den eneste mulige investerings-løsning.

“Vi vil tage initiativ til et dialogmøde, hvor vi vil samle industrien og myndighederne og afklare, om nye offentligt-private samspil og mærkbare investeringer er en farbar vej frem,” siger han. 

Hvornår dette møde mellem erhvervslivet og ministrene eventuelt skal finde sted, kan Bjørn Borre ikke udtale sig om på stående fod udover, at det bliver “meget snart.” i det nye år.

Facebook valgte Sverige

Da Facebook valgte at bygge et datacenter i den nordsvenske by Luleå, var der flere faktorer, der spillede ind på beslutningen, oplyser selskabet til Computerworld.

- Lokation: Luleå er omkring 100 km fra den artiske cirkel, hvilket giver kølingsbesparelser

- Brug af vedvarende energi: Passer med Facebooks grønne målsætninger
- Ekspertise: Stor teknologi-forståelse i Sverige, der hjalp til at udpege Luleå som velegnet sted

- Human ressources: Mange veluddannede it-folk i Sverige, hvilket blandt andet tæller Luleås Tekniske Universitet

- Tilgængelighed: Luleås lufthavn har flere daglige afgange til Stockholm

“Vi placerer vores datacentre i geografisk forskellige regioner, så hvis der opstår naturkatastrofer i en egn, er de andre datacentre ikke ramt,” forklarer Tina Kulow, der er Facebooks nordeuropæiske pressechef.

Hun fortæller, at med Facebooks nuværende “indbyggertal” på 1,3 milliarder mennesker, kigger selskabet sig om efter nye områder, hvor især den digitale infrastruktur kan skaleres og spille maksimalt for, at det sociale medie kan levere hurtigt til brugerne.

“Når vi designer og bygger vores egne datacentre, betyder det, at vi kan forfølge disse mål,” lyder det fra Tina Kulow,

Han nævner, at der er brug for at samle vægtige interessenter, så vilkårene for cloud i Danmark kan blive bedre.

For skal rammevilkårene forbedres, kræver det opmærksomhed fra samspil af eksempelvis Erhvervs og Vækst-, finans- og skatteminister. 

“Løbet er kørt den dag, når alle kunderne lægger deres investeringer andre steder. Vi mener dog, at chancen og den gyldne mulighed stadig er til stede, fordi Danmark på rigtig mange parametre er et rigtig godt cloud-land,” siger chefkonsulenten fra IT-Branchen.

“Potentialet er jo kæmpestort, fordi datamængderne er i voldsom vækst. Helt overordnet mangler vi virkelig en kollektivt mere opmærksom styring af de vilkår, der er vigtige for at få tiltrukket cloud-selskaberne,” fortsætter han.

Justering af lovgivningen

Såfremt Danmark skal gøre sig lækkert over for cloud-selskaber som Facebook, Google, Microsoft og Amazon, er det i IT-Branchens optik også nødvendigt for politikerne at skrue på lovgivningen.

Det drejer sig specifikt om at få has på Danmarks el-afgifter, der eksempelvis er halvanden gang højere end i Sverige, hvor Facebook for nogle år siden flyttede ind med et gigantisk datacenter.

Derudover skal der ske en ændring i reglerne, så datacentre kan fratrække moms på vegne af deres kunder, så det ikke bliver hverken en økonomisk eller bureaukratisk barriere for at tiltrække internationale kunder og investeringer.

Det skyldes blandt andet, at hvis et selskab endnu ikke har hjemme i Danmark, så kan det ikke trække momsen fra i skat. 

“Lige nu arbejder vi på at få opgaven ind på de tunge ministerkontorer. Ingen har den endelige model for, hvordan Danmark skal tiltrække cloud-markedet, men vi mener, at det er nødvendigt, at offentlige myndigheder og private virksomheder sætter sig sammen om opgaven.”

Læs også:
Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr

Posted in computer.