Rumfart er risky business. Det blev understreget af to alvorlige uheld i sidste uge, det ene med dødelig udgang. Først eksploderede den Antares-raket, der skulle bringe udstyr og forsyninger til Den Internationale Rumstation, ISS, tirsdag aften 15 sekunder efter affyringen fra et rumcenter i Virginia, og tre dage senere styrtede rumflyet SpaceShipTwo ned i Mojaveørkenen i Californien.
Spørgsmålet er nu, hvilke konsekvenser ulykkerne får, og om de private rumfartsfirmaer vil klare skærene.
På bestilling fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, skulle den 40 meter lange Antares-raket fra det amerikanske firma Orbital Sciences løfte rumkapslen Cygnus ud i rummet, så den kunne mødes med ISS. Ganske kort tid efter lift-off mistede raketten fremdrift, og dens såkaldte Flight Termination System blev aktiveret, så raketten eksploderede, før den kunne nå at falde tilbage til jordoverfalden.
Cygnus var fyldt op med 2,3 ton last, herunder 727 kg videnskabeligt udstyr, 637 kg hardware til at vedligeholde rumstationen og 617 kg mad til astronauterne, der kredser rundt om Jorden.
Langt det meste gik tabt, da raketten eksploderede. Teknikere er i gang med at undersøge, om der er udstyr, der stadig er intakt efter den hårde medfart, men i første omgang handler det i højere grad om at sikre stumperne fra det første rakettrin, så årsagen til uheldet kan bestemmes.
De seks astronauter på ISS kommer ikke til at sulte, for der er mad og drikke nok til et halvt års tid om bord på ISS. Andre vigtige fornødenheder som luft, så astronauterne kan trække vejret, og brændstof, så rumstationen kan blive i banen om Jorden, er netop blevet bragt til ISS med det russiske forsyningsskib Progress, så der er altså ingen fare på færde for astronauterne. Skulle det gå helt galt deroppe, kan astronauterne i øvrigt altid komme hjem – to Sojus-rumkapsler tilkoblet ISS kan bringe dem tilbage til Jorden på få timer.
Astronauter må ændre planer
Astronauterne kommer til gengæld til at ændre deres planer for den kommende tid, for nu kommer de jo ikke til at opstille eksperimenter eller sende små satellitter af sted fra rumstationen som planlagt.
Desuden er de nødt til at finde ud af, hvad der skal gøres med de 1,7 ton affald og udtjent hardware, som skulle have været proppet i Cygnus-rumkapslen, før den igen skulle forlade rumstationen og brænde op i Jordens atmosfære.
Rumfartsfirmaet Orbital har en kontrakt med Nasa om otte leverancer til ISS – en kontrakt til en værdi af 11 milliarder kroner. Det var den tredje af disse leverancer, der gik galt, og nu vil den fjerde opsendelse, der var planlagt til 1. april 2015, sandsynlgivis blive udskudt.
For Orbital venter nogle uger med minutiøse undersøgelser, der skal blotlægge årsagen til, at Antares ikke kom til vejrs som forventet. De to raketmotorer til det første rakettrin i totrinsraketten er hovedmistænkte i sagen. De kraftige AJ-26-motorer fra Aerojet Rocketdyne er baseret på russiske NK-33-raketmotorer, der blev designet sidst i 1960’erne, og så sent som i maj fejlede sådan en motor, da den blev testet ved Nasas Stennis Space Center i Mississippi.
Allerede nu peger pilen på turbopumpen til raketmotoren, og Orbital har valgt ikke at opsende Antares igen, før raketten er blevet udstyret med nye motorer. Det kommer til at tage et par år at få en ny generation af amerikanske raketmotorer klar.
I mellemtiden må Orbital benytte raketter fra en anden leverandør, når der skal leveres gods til ISS. Det kan for eksempel være fra konkurrenten SpaceX, der selv designer og bygger raketmotorerne til Falcon-raketterne, der kommer til at levere raketter til Orbital. SpaceX har selv kontrakt på 12 leverancer til ISS, og de fire af dem er vel overstået. Den næste er planlagt til 9. december.
Eksplosionen 28. oktober var et hårdt slag for Orbital, men kun en mindre streg i regningen for den kommercielle rumfart som sådan. Også fremover vil Nasa benytte sig af private firmaer, når der skal udstyr og forsyninger – og fra 2017 også amerikanske astronauter – op til ISS.
Rumturisme sat år tilbage
De planer for rumturisme, som britiske Virgin Galactic havde, er til gengæld sat flere år tilbage.
En pilot mistede livet, og en anden blev såret, da en testflyvning af rumflyet SpaceShipTwo endte med, at fartøjet gik i stykker i luften og styrtede mod jorden. De mere end 700 velhavere, der hver har lagt et depositum på halvanden million kroner for en hurtig sviptur ud i rummet og tilbage igen, må væbne sig med tålmodighed.
Det er de nu vant til, for flyveturene ud i rummet er blevet udskudt adskillige gange. Da Virgin Galactic blev dannet i 2004, var udmeldingen, at de første kommercielle rumflyvninger ville finde sted så tidligt som 2007, men sådan blev det altså ikke.
Umiddelbart før styrtet havde manden bag firmaet, milliardæren Richard Branson, udskudt de første flyvninger med passagerer til 2015, men nu er Virgin Galactic blevet et rumfly fattigere, og det vil vare lang tid, før et nyt testprogram er kørt i stilling.
Det skal nu nok komme, for det styrtede fartøj, der bar navnet VSS Enterprise, var blot det første af en mindre flåde af SpaceShipTwo-rumfly, som firmaet Scaled Composites bygger til Virgin Galactic. Nummer to får navnet VSS Voyager, og det er cirka to tredjedele færdigbygget.
Nu vil det vise sig, om der skal et større redesign af SpaceShipTwo til for at få dette rumfly sikkert i luften, eller om mindre kan gøre det. Undersøgelsen af resterne af VSS Enterprise kan tage flere måneder.
