Monthly Archives: November 2014

Gratis Office-apps og flere funktioner til både Android og iOS.

Det er udspillet fra Redmond-giganten, som selskabet netop har offentliggjort på dets Office-blog.

IOS-brugere har allerede siden marts i år kunne læse Microsoft Office-dokumenter på deres smartphones og tablets.

Det har imidlertid krævet et abonnement til Office 365, hvis  de selv har villet oprette eller redigere dokumenter.

Det bliver nu ændret, så alle kan hente de nye Office-apps og med en gratis Microsoft-konto oprette og redigere dokumenter i en basal udgave.

Det er stadig nødvendigt med et Office 365-abonnement, hvis du vil lave mere avanceret redigering.

Android-brugere kan downloade et tablet-preview, mens den endelige udgave først bliver klar i starten af 2015.

Mobil-markedet er en slagmark
Microsoft er i gang med at slå fast, at selskaebt vil være førende i den såkaldte produktivitetskategori.

Og strategien er enten meget offensiv eller meget defensiv, afhængigt af hvordan man tolker den nye strategi på det mobile Office-marked.

Læs også: Microsoft sætter sig tungt på skolerne: Giver gratis Office til studerende

For få år siden var alternativer til Microsoft Office-pakken få, men i dag skal Microsoft kæmpe en anderledes kamp mod eksempelvis Google Drev, som leverer Office og cloud storage i en samlet løsning.

Derfor ser vi nu et skred i Microsofts måde at arbejde på, senest med aftalen indgået mellem den store software-producent og Dropbox – en service som også bliver fuldt integreret i de nye apps.

Forbrugerne vinder – virksomhederne betaler
Mens forbrugerne kan glæde sig over de nye gratis tiltag, så kommer det ikke til at strække sig til virksomheder.

Har du en Onedrive for Business eller Dropbox for Business, så vil du stadig skulle købe et abonnement for at oprette og redigere dokumenter.

Har du prøvet de nye apps endnu? Del dine erfaringer med Office på den lille skærm med Computerworlds andre læsere!

Læs også:

Dommen over Office til iPad: Geniale eller gumpetunge apps?

Stor cloud-test: Office 365 versus Google Apps i 2014

Programmering bliver snart en integreret del af den danske folkeskole, mens det britiske medie-flagskib BBC vil pumpe millioner af pund i en satsning på at lære børn at programmere.

Ja, konkrete it-fagkundskaber har så sandelig invaderet undervisningen og hverdagens kampen om opmærksomheden hos de såkaldte digitalt indfødte, der er vokset op med en computer i hånden – og gerne også en på bordet foran dem.

Nu blander ide-organisationen TED (Technology, Entertainment, Design) sig i debatten om, hvorvidt programmering skal være en del af de unges hverdag.

Det sker i et videoforedrag orkestreret af MIT-professor Mitchel Resnick, der har stået bag flere forskningsprojekter om programmering til almindelige mennesker, og som blandt andet har inspireret til udviklingen af byggebrikkerne i Lego Mindstorms.

Du skal kode for at lære
Mitchel Resnick hævder, at de digitale indfødtes it-viden ikke kun kommer af at bruge en masse it-produkter som Facebook og den nyeste iPhone, men også ved at skabe disse former for teknologier.

“Når du lærer at læse, kan du læse for at lære. Det er det samme med kodning: Hvis du kan lære at kode, så kan du kode for at lære,” påstår han i sin TED-talk.

Han udsagn skal forstås på den måde, at programmering ikke bare er en masse kode, der skal skrives slavisk ned i en editor. Programmering lærer derimod børn og andre at tænke kreativt, løsningsorienteret og systematisk.

I talen på TED-konferencen fremviser han sit eget program Scratch, der udviklet til især børn og unge, der ønsker at udvikle eksempelvis spil og dele dem med netværket.

Samtidig har TED samlet en buket af andre sites og sprog, som alle interesserede kan kaste sig over for at få grundpillerne ved elektronisk databehandling ind på en letfordøjelig måde.

Syv sites til at begynde med
Her er de syv sites, hvor alle kan tage de første babyskridt med at skabe computerprogrammer:

1.Codeacademy, hvor blandt andre Polar Rose-stifteren Nikolaj Nyholms søn har været i gang med at lære at programmere.

2. Udacity, som Stanford Universitetets online-masselæringskursus, hvor man blandt andet kan få en grundig introduktion til computer-videnskaben og tage gratis online-kurser.

3. CodeRacer stedet, hvor gamification er en vigtig del af læringen, når du blandt andet vil lære at bygge HTML-sider med CSS. Computerworld har tidligere omtalt CodeRacer som et sted, hvor også øvede programmerer kan kæmpe mod hinanden i en rasende fart.

4. Treehouse er Code Racers modersite. Her kan du også lære at programmere, men børn skal nok lige låne et kreditkort, hvis de skal lære mere end de gratis 14 dages introduktion giver.

5. Computer Clubhouse har Mitchel Resnick blandt stifterne, og kurset har som formål at hjælpe især unge mennesker fra lavindkomst-familier til at få fingrene på tasterne. Ideen nåede til Viborg for mere end 10 år siden, hvor MIT-professoren var med til at åbne et dansk computerklubhus. Siden er er også åbnet et klubhus i Odense.  

6. CoderDojo er, som navnet antyder, et træningssted for unge it-aspiranter. Udover kodning bliver der i lighed med Computer Clubhouse også arrangeret frivillige ture til tech-selskaber.

7. Code School er online-undervisning, som er bygget op med et pointsystem. Her er alt fra Javascript-undervisning til læren om Objective-C, som blandt andet kan bruges til at udvikle apps til iPhones.

Programmering til pigerne
I TED’s samling af programmeringskurser har organisationen også udvalgt tre sites målrettet piger, der vil fordybe sig i programmering.

Denne prioritering skyldes formentlig, at hunkønsvæsener set over en bred kam er en mangelvare til hårdere fag i it-branchen.

I samlingen er de tre relativt nystartede organisationer Girls Who Code, Girl Develop It og Black Girls Code, som dog kræver en flybillet til USA for at være med.

Alle tre sites målrettet programmeringsinteresserede piger nævner på deres websites, at de på længere sigt har målsætninger om at komme ud på verdensscenen.

Nettet er fyldt med gratis læringsmuligheder. Flere universiteter tilbyder også gratis kurser i for eksempel virksomhedsøkonomi. Læs om syv sites her.

Læs også:
Kvinder elskede engang de hårde it-fag – nu er kærligheden død

Den digitalt indfødte er en skrøne

Test dig selv: Er du skarpere end danmarksmestrene i programmering?

Kulturministeriet oplyser, at der nu er indgået en bred aftale blandt Folketingets partier om fremtiden for dansk film.

Dermed er der også taget stilling til de kontroversielle krav fra diverse film-folk om, at teleindustrien skal betale penge til filmindustrien.

De forslag er nemlig helt faldet til jorden med den aftale, der er indgået.

Kulturminister Marianne jelved udtaler om den nye aftale:

“Dansk film er presset på økonomien i øjeblikket, og derfor giver vi branchen en håndsrækning med 70 mio. kr. ekstra over de næste fire år. Samtidig sender vi et klart signal til branchen om, at de skal finde nye forretningsmodeller, der passer til den digitale udvikling.”

“Dansk filproduktion tilføres i den kommende periode 2015 – 2018 70 mio. kr. Midlerne skal bruges til at bistå filmbranchen i omstillingen til det digitale salg af film,” lyder indholdet blandt andet i aftalen.

“Det er aftalekredsens klare forventning, at filmbranchen selv skaber nye forretningsmodeller for indtjening i aftaleperioden,” står der videre.

Flere penge til computerspil
Aftalens hovedpunkter er blandt andet også, at der der indføres en støtteordning for lavbudgetfilm.

Samtidig fordobles støtten til produktion af computerspil fra 20 til 40 mio. kr. i aftaleperioden.

“Det Danske Filminstitut opretter et spilkontor, som udover at fordele støttekronerne også skal være med til at opbygge et innovativt spilmiljø i Danmark. Det skal ske i samarbejde med blandt andet Animationsværkstedet i Viborg og DADIU.”

“Fornuften sejrede”
Dansk Industris ITEK skriver i en pressemeddelelse om aftalen, at “fornuften sejrede”:

“Trods megen debat om, at internetselskaberne skal bidrage økonomisk til dansk film, indeholder forliget ingen initiativer i den retning, og det vækker glæde i erhvervslivet.”

“Brancher hæfter jo normalt ikke solidarisk for hinandens problemer, og telebranchen skal heller ikke kompensere for nedgang i filmbranchen. Derfor er det vigtigt, at der ikke indføres en internetskat,” udtaler branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK.

“Filmbranchen må som alle andre brancher omstille sig til den digitale virkelighed. Vi tror på, at øget samarbejde på markedsvilkår mellem internet- og filmbranche om udvikling af nye forretningsmodeller, nye tjenester og produkter skal hjælpe dansk film,” siger Adam Lebech desuden.

Ifølge DI ITEK lægger forliget i øvrigt til, at der er brug for en øget kamp mod piratkopiering, hvilket DI ITEK godt kan bakke op om:

“Piratkopiering er et stort problem – ikke kun på nettet. Vi så gerne, at der i højere grad blev afsat dedikerede politiressourcer til at bekæmpe den organiserede piratkopiering, “slutter Adam Lebech.

Teleselskaber blev politianmeldt
Med det nye filmforlig er flere måneders intens og hård diskussion mellem filmindustrien og teleindustrien afsluttet.

Undervejs har begge parter sendt breve til både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og kulturminister Marianne Jelved (R), hvor de argumenterede ganske klart for deres sag.

Mest skinger blev tonen, da den fremtrædende Zentropa-direktør Peter Aalbæk politianmeldte teleselskaberne for medvirken til hæleri.

Peter Aalbæks politianmeldelse var dog blot et kapitel i historien om en stort set samlet dansk filmbranche, der anklagede teleselskaberne for blandt andet at være “free riders”.

I de seneste måneder har folk fra filmbranchen foreslået alt fra, at der skulle indføres en afgift på tre kroner ekstra per måned for en internetforbindelse til, at der skulle oprettes en særlig filmpulje – betalt af teleselskaberne – der kunne sikre de omkring 80 millioner kroner, som filmindustrien manglede.

I stedet er løsningen altså nu blevet et øget tilskud fra staten – med krav om, at filmbranchen begynder at indrette sig på en digital tidsalder.

“En forøgelse af midlerne til dansk film kan bl.a. ske ved, at branchen selv udvikler nye forretningsmodeller for indtjening på den digitale distribution af film. Det er filmbranchens ansvar at udvikle disse nye forretningsmodeller,” står der i den netop offentliggjorte filmaftale. 

Du kan læse hele filmaftalen for 2015-2018 her (PDF).

Læs alle Computerworlds artikler om sagen:

Nu begynder forhandlingerne om filmafgifter på internet: Alt er på spil

Filmbranchen: Derfor bør teleselskaber betale os en afgift for film

Peter Aalbæks hæleri-anklage mod teleselskaber: Derfor holder den ikke i retten

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Den danske filmindustri holder fast: Derfor skal teleselskaberne betale

Hele it-og telebranchen i oprør: Går direkte til to ministre

Filmbranchen om danske teleselskaber: De er free riders og skal betale

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

De største danske byer i Danmark er nogle af de mest udviklede i verden, når det handler om udbydelsen af digitale tjenester til borgerne.

Men siden 2012 er det gået ned af bakke sammenlignet med vores nordiske søsterbyer. Det viser en ny rapport, som Telenor har fået udarbejdet af konsulenthuset Nexia.

Andre nordiske byer som Oslo og Stockholm har ifølge rapporten både bedre tjenester og bedre vilkår i form af bedre mobil infrastruktur.

Blandt flere grunde til, at Danmark er faldet bagud, er, at lejeomkostningerne i de 15 største danske byer er markant højere end i de 15 største i Norge og Sverige, mener Telenor.

“Teleoperatørerne har en bestemt sum penge at bygge netværk for, og vi forsøger selvfølgelig at bygge der, hvor behovet er størst. Men det er også klart, at vi hvert år betaler store summer i husleje for at have masterne stående. Dem ville vi foretrække at bruge på at levere endnu mere dækning og datakapacitet, ” siger netdirektør i Telenor, Kim Krogh Andersen.

Så I mener altså, at Telenor betaler for meget for leje af plads til telemaster hos kommunen?

“Der har været en stor prisforskel mellem den jord, som vi har lejet vores master til, og den omkringliggende jord, som er prissat af kommunerne. Vi ville langt hellere betale en mere fair pris i nærheden af markedsprisen, hvorefter vi kan benytte de penge til at udbygge netværket yderligere, ” siger Kim Krogh Andersen.

Ikke blot er Danmark faldet i forhold til Norge og Sverige i udviklingen af digitale tjenester fra det offentlige, men Norden i helhed er faldet i forhold til andre FN-lande. Foto: Nexia.

Telemedicin kræver netværk
Formålet med rapporten fra Nexia er at redegøre for, hvor gode de største nordiske byer er til netop udbredelsen af digitale tjenester til borgerne.

Det handler om alt fra strategi hos kommunerne til lejepriser af offentlige grunde samt fleksibilitet i forbindelse med gravearbejde.

En af de kommende store genre af tjenester fra det offentlige vil være telemedicin, som kan være alt fra HD-video mellem læger under en operation flere hundrede kilometer i mellem, eller video-kald mellem patient og læge, så patienten ikke behøver kommer ind på hospitalet for en samtale.

“Med telemedicin bliver det endnu vigtigere, at vi har en robust og stabil digital infrastruktur. Det er en væsentlig barriere, at lejepriserne er så meget højere i Danmark end hos vores nordiske naboer,” siger Kim Krogh Andersen.

Debatten mellem kommunerne og teleudbyderne har stået på i flere år, om hvorvidt at lejepriserne er for høje eller ej.

I december sidste år måtte den lille by Ørslev ved Ringsted være uden mobildækning i næsten en måned på grund af uenigheder om prisen mellem Ringsted Forsyning, som ejede grunden med masten, og TDC, som ønskede at forlænge lejemålet.

KL: De fleste master er på privat jord
Anni Kær Pedersen, chefkonsulent indenfor digitalisering, it-infrastruktur og erhvervsservice i KL, peger på, at teleselskaberne jo kan hjælpe kommunerne med en pegepil på, hvad markedslejen er i området, hvis selskaberne vælger at offentliggøre alle de lejepriser på telemasterne, der står på privat grund.  

Det er cirka en tredjedel af alle teleselskabernes master, som har til leje på kommunal og regional grunde. Resten er placeret på privat jord. 

Samtidig nævner hun, at der kan være flere grunde til, hvordan lejen vurderes i de enkelte kommuner.  

“Hos KL har vi ikke noget større overblik over, hvad de enkelte kommuner opkræver i leje og hvordan markedsprisen er i området, men når en grund bliver lejet ud til en telemast, så falder værdien i de omkringliggende grunde, for folk vil helst ikke bo ved siden af dem, og det skal man jo også tage i betragtning ” siger Anni Kær Pedersen.

Læs også: Seks kommuner går sammen om at lukke mobilhuller

Stadig færre virksomheder investerer i medarbejderne af frygt for, at investeringen ikke kommer hjem igen og blot kommer en anden virksomhed tilgode. Men branchen har brug for at blive klogere – ikke det modsatte, siger Benny Guld, partner hos Careersearch.

Danske it-specialister og it-ledere er ikke de mest loyale medarbejdere i denne verden.

En ny undersøgelse fra rekrutteringsfirmaet CareerSearch dokumenterer, at to ud af tre i denne medarbejdergruppe faktisk har sluppet håndtaget og går med overvejelser om at finde et nyt job inden for et års tid.

Manglen på personlige og faglige udfordringer scorer absolut højest på listen over baggrunden for den manglende lyst til at blive i jobbet.

Halvdelen peger på trang til nye personlige udfordringer, mens 56 procent ønsker sig flere eller nye faglige udfordringer.

Kun godt 30 procent er på vej til et nyt job for at få mere i løn.

I alt deltog godt 300 personer i undersøgelsen – alle indgår i CareerSearchs eget netværk af it-folk, som primært består af it-specialister og -ledere.

Videre efter maksimalt tre år
Undersøgelsens resultater passer meget godt med det indtryk af udviklingen, partner i CareeSearch, Benny Guld, har registreret i gennem de seneste år.

“Folks såkaldte staying-power bliver mindre år for år. Det er ikke normalt, hvis man har det samme job i mere end tre år, og loyaliteten ligger først og fremmest hos kandidaten selv snarere end hos virksomheden. Det drejer sig først og fremmest om det personlige udbytte,” siger Benny Guld.

“Man betragter i øvrigt sit job som en projektansættelse, hvor man er for at lære en masse og give en masse, og når det så fader ud, skal man videre,” siger han.

I følge Benny Guld kan it-specialister kun forøge deres jobmæssige værdi ved at være med i de bedste projekter.

“Den samme situation er nu også ved at være gældende for personer inden for salg og ledelse, så projekttankegangen gælder nu hele vejen rundt,” siger han.

Det samlede vidensniveau falder
Alt dette bør give stof til eftertanke i mange danske virksomheder, mener Benny Guld.

“Hvis man skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at holde fast i de dygtigste, handler det altså om hele tiden at have gang i nye, spændende projekter”.

Problemet med den høje personaleomsætning er også, at den viden, der bliver opbygget i virksomhederne, hurtigt forsvinder. Derfor bliver virksomhedernes interesse i at investere i medarbejdernes personlige og faglige udvikling stadig mindre, så det samlede vidensniveau falder.

“Det er, efter min mening, it-branchens største enkeltstående problem. Stadig færre virksomheder investerer i medarbejderne af frygt for, at investeringen ikke kommer hjem igen og blot kommer en anden virksomhed tilgode. Men branchen har brug for at blive klogere – ikke det modsatte,” siger Benny Guld.

Læs også:
Netcompany masse-ansætter danske it-folk: Lønnen er slet ikke en barriere

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Hvert år scorer staten mere end 200 millioner kroner på restindbetalinger fra tidligere mobilauktioner, og de penge bør staten investere i at lukke de mobil-huller, der stadig findes rundt omkring i landet.

Sådan lyder det fra KL.

Formand Martin Damm siger til KIT-magasinet, at staten har valgt en model, hvor den ved udstedelsen af de mobile frekvenser får ‘store indtægter og mindre dækning.’

Det betyder efter hans mening samtidig, at staten bør sørge for, at dækningen kommer i top.

Det sker bare ikke.

“De [Staten. red] bruger bare ikke indtægterne til at lukke hullerne med. Folketinget har sagt, at staten ikke skal bruge pengene på dette område, og at markedet selv skal løse det. Men dette viser, at staten skummer fløden på manglende mobildækning i kommunerne,” siger han til KIT-magasinet.

Han mener, at det er et ‘skråplan,’ at kommuner er nødt til at låne penge af staten for at sikre den digitale infrastruktur, når staten samtidig scorer flere hundrede millioner kroner årligt på frekvenserne.

Mere end 200 millioner kroner om året
Den danske stat henter ifølge magasinet hvert år mere end 200 millioner kroner hjem på rest-indbetalinger fra tidligere auktioner over frekvenser til mobil-nettet.

Ifølge KIT-magasinet henter staten således 214,2 millioner kroner hjem i 2015 på de tidligere auktioner.

Staten har ifølge i alt scoret omkring 5,5 milliarder kroner ind på salget af mobil-frekvenserne til mobil-selskaberne.

Det er sket på flere auktioner.

I 2010 bort-auktionerede staten således frekvensbåndet 2,5 gigahertz, der er specielt velegnet til LTE-teknologien, mens den 2012 bort-auktionerede frekvensbåndet 800 MHz.

På trapperne er nu auktionen over frekvensbåndet 1.800 MHz.

Ifølge magasinet tilgår der staten 174 millioner kroner om året for de to auktioner frem til 2020.

Den danske telebranche har tidligere givet udstryk for, at den føler sig ‘malket’ af auktionerne uden at pengene er kommet tilbage til branchen igen.

Det skete blandt andet med den store auktion i 2001, hvor Telia, TDC, Orange og 3 hver betalte næsten en milliard kroner for retten til at drive et 3G-net i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Telebranchen frygter at blive malket af staten.

Selvom det traditionelle tv-marked er i opbrud, og hele konceptet med flow-tv efterhånden fremstår noget forældet, så er der stadig rigtig mange danskere, der ser tv på den traditionelle måde – eksempelvis via kabel-tv.

Mange brokker sig dog også over, at priserne er for høje, og at man er bundet til bestemte leverandører og kanal-pakker. 

Det er den type forbrugere, Telia først og fremmest jagter med det nye Telia TV.

Læs også: Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet

Samtidig har selskabet formentlig også et godt øje også de yngre forbrugere, der mere eller mindre lever med en tablet eller smartphone i hænderne de fleste af døgnets timer – og som ikke nødvendigvis er interesseret i kabel-tv i traditionel forstand, når de flytter hjemmefra.

Eller hvad med dem, der har arbejdsgiverbetalt bredbånd, og som bare ønsker en lille og mobil tv-pakke?

Telia har hidtil haft en tv-løsning, der kun var tilgængelig for selskabets bredbåndskunder og krævede en set top boks ved fjernsynet.

Det nye er derfor, at Telia nu rykker Telia TV ud på de mobile enheder – og vil levere tv-pakkerne til både egne og konkurrenternes bredbånds- og mobilkunder.

Computerworld har testet løsning i et døgns tid på henholdsvis en iPad og en Windows-pc.

CNN på en iPad via Telia TV.

Sådan fungerer Telia TV
Den hurtige dom er, at Telia TV leverer varen. I hvert fald i den forstand, at afspilningen starter umiddelbart efter, at man trykker play.

Streamingen kører uden problemer, og opløsningen er fornuftig – uden dog nødvendigvis at være helt på Netflix-niveau rent opløsningmæssigt (signalet tilpasser sig automatisk din forbindelse.) 

Brugergrænsefladen er logisk opbygget, og det er nemt at skifte rundt imellem de forskellige kanaler, man har adgang til.

Man kan også gå ind i on demand- eller film-delen, hvor man eksempelvis kan se HBO-indhold, gamle DR-udsendelser eller leje film fra SF Anytime. 

Vi har dog primært set nærmere på, hvordan Telia TV fungerer, når man vil se live-tv – altså det direkte alternativ til traditionelt kabel-tv.

Det er også muligt at leje film via app’en fra Telia.

Telia TV starter fra 79 kroner om måneden, hvor man får adgang til DR’s kanaler, TV2 og Kanal 5.

Mellempakken giver adgang til yderligere 10 kanaler – heriblandt Eurosport, MTV, TV2 Film og News, Discovery og Kanal 6 og Kanal 9. Den pakke koster 229 kroner.

Fuldpakken koster 299 kroner om måneden. For det beløb får man 41 kanaler.

En klar mangel ved Telia TV er dog, at teleselskabet ikke har et samarbejde med Viasat – så der er ikke mulighed for at se eksempelvis TV3 og TV3 Plus.

Det skyldes ifølge Telia, at man ikke har kunnet nå til enighed om en aftale med Viasat.

Formentlig er forklaringen, at Viasat selv kører på i stor stil med sin egen streaming-tjeneste, Viaplay, ligesom selskabet jo har aftaler med kabel-tv-udbydere, som man også skal pleje. 

Det manglende Viasat-indhold betyder også, at vi ikke umiddelbart ser den store idé i at købe den store pakke fra Telia TV.

299 kroner om måneden er mange penge – og specielt, hvis man så alligevel ikke kan se eksempelvis Champions League eller Formel 1. 

Denne kombination ville vi vælge
Derimod kan Telia TV give rigtig god mening, hvis man eksempelvis ønsker at have Netflix eller HBO sammen med DR’s kanaler, TV2 og Kanal 5.

Telia TV giver på den måde rent konceptmæssigt god mening i 2014, hvor gamle tv-forretningsmodeller står for fald – men hvor mange endnu ikke er klar til helt at kappe forbindelsen til eksempelvis TV2′s sendeflade (og i øvrigt kan leve uden eksempelvis Champions League-fodbold).

Med grundpakken fra Telia TV + Netflix vil vi mene, at mange vil kunne få stillet behovet for tv, serier og film, og prisen for den kombination vil så ligge på i alt 158 kroner om måneden – og så har man adgang fra alle enheder og ikke bare den traditionelle flimmerkasse.

Tv-guiden lige ved hånden
Både på de mobile enheder og i browseren har man med Telia TV adgang til en tv-guide, hvor man kan se information om, hvad de forskellige kanaler har på programmet og sender lige i øjeblikket.

Det er nemt fra denne guide at klikke på et live-program på en given kanal, hvorefter den direkte afspilning starter.

Det savner vi i Telia TV
Rent teknisk er der stadig et par mangler ved Telia TV.

Blandt andet, at Apples Airplay-teknologi ikke er understøttet, så du kommer ikke til at bruge din smartphone til at sende signalet trådløst over til Apple TV, så du kan se det på fjernsynet.

Det er en mulighed, man eksempelvis får med DR’s egen app.

Telia oplyser dog til Computerworld, at både understøttelse af Airplay og Chromecast ventes at blive integreret i kommende app-versioner “inden for ganske kort tid.” 

Den virkelige killer-app her ville dog være, hvis der blev lavet en Telia TV-app til diverse smart tv-produkter. Så ville endnu flere kunne kappe forbindelsen til det gammeldags kabel-tv.

I stedet må man indtil videre slutte computeren til fjernsynet med et kabel, hvis man vil have signalet op på det store stuealter.

Browser-løsningen fra Telia TV anvender Microsofts Silverlight-teknologi – og det vil der nok være delte meninger om.

Vi har dog kun haft positive erfaringer med browser-løsningen i vores test.

Til gengæld mangler vi lidt indstillingsmuligheder i selve mobil-app’en, så man eksempelvis kan opgradere fra grund- til mellempakken eller indstille streaming-kvaliteten uden at skulle forbi en computer.

Et abonnement til Telia TV kan anvendes på fire forskellige enheder, men det er kun tilladt at streame på én enhed ad gangen på grund af rettighedsspørgsmål, oplyser Telia.

Det er en begrænsning, der eksempel ikke er på Netflix, hvor man for 79 kroner om måneden kan streame fra to enheder ad gangen.

Telia TV via en browser.

Her er konkurrenterne
Telia TV er først og fremmest en opsigtsvækkende streaming-tjeneste, fordi den kommer fra et teleselskab – men ikke ikke kræver, at man eksempelvis har sit bredbånd fra Telia.

Samtidig tilbyder den adgang til mange af de kanaler, som danskerne trods alt satdig holder af – eksempelvis TV2 – via et mioderne streaming-setup. 

Telia er dog ikke ene om at kunne tilbyde den slags netværks-uafhængige tv-løsninger.

Det er en lignende løsning, man finder hos eksempelvis Watch Me Now.

Her koster grundpakken 90 kroner (og har dog også tyske og svenske kanaler). Det er dog oplagt, at det vil få en større indflydelse på markedet, når en tung spiller som Telia melder sig ind i kampen.

TDC’s YouSee lancerede i starten af oktober YouSee Play, der blandt andet giver kunderne adgang til live tv på de mobile enheder og til film, serier og musik.

Tjenesten er dog forbeholdt TDC’s bredbånds og mobil-kunder, så på den måde er der en markant forskel på YouSee Play og Telia TV.

Læs også: Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet

Telia TV rammer markedet på et tidspunkt, hvor markante forandringer i forbrugsmønstrene allerede er i fuld gang.

En Megafon-undersøgelse udført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt 2.573 danske husstande viste for nylig, at 57 procent streamer film og tv enten gratis, gennem abonnement, som video on demand eller som pay-per-view.

Halvdelen siger samtidig, at deres streaming-forbrug er steget inden for det seneste år, og 37 procent af de adspurgte med et traditionelt tv-abonnement ser mindre traditionelt tv, efter de begyndte at streame.

Der err også adgang til forskellige on demand-udsendelser, ligesom Telia TV kan integrere din HBO-konto.

Samtidig viser undersøgelsen dog også, at det endnu kun er få husstande, der rent faktisk har opsagt eller beskåret deres tv-pakke.

38 procent har overvejet det, mens 13 procent reelt har skiftet til en billigere tv-pakke, og 4 procent har helt opsagt den.

Det er løsninger som Telia TV, der giver danske sofakartofler mulighed for at tage et skridt på vej mod fremtidens måde at se tv på.

Spørgsmålet er så, om flow-tv – om man streamer det eller ser det på traditionel vis – ikke lever på lånt tid uanset hvad?

Det svar må vi vente på lidt endnu, mens vi også venter på, hvilket modsvar konkurrenterne har til Telia TV.

Der er gratis adgang til den store Telia TV-løsning den første måned, så du har selv mulighed for at teste, om det er noget for dig. Se mere fra i morgen, fredag, på teliatv.dk.

Læs også:

Ny kæmpeaftale: Derfor går Dropbox nu pludselig sammen med Microsoft

Microsoft skærer ned: Danske ansatte fyret

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Ærkerivalerne IBM og Microsoft forener sig

Det har været en erkendelse, der har været længe undervejs, og nu er den omsider klar: Microsofts søgemaskine, Bing, kommer ikke til at kunne slå Googles søgemaskine.

Sådan lyder det nu fra Stefan Weitz, der er øverste chef for Microsofts søgemaskine-forretning.

Han erkender, at Bing ikke kommer til at kunne konkurrere med Googles søgemaskine i en frontal konkurrence.

Satser på søge-applikationer
I stedet vil Microsoft nu dreje sin søge-indsats over mod udvikling af avancerede søge-applikationer, som der måske er en anderledes lukrativ fremtid i.

Det er efterhånden en del år siden, at Microsoft blæste til kamp mod Googles dengang totale dominans på søgemarkedet.

Det skete ikke mindst, da Microsoft i 2005 lancerede sin Windows Live-satsning.

Siden skortede det ikke på de bombastiske udmeldinger som eksempelvis denne fra 2007: Microsofts mål: Vi vælter Google om to år.

Sådan er det ikke længere.

For Microsoft erkender, at der ikke længere er særlige muligheder i søgemaskinen Bing som selvstændig søgemaskine i et marked, som Google altid har og fortsat ejer som en slags de facto-standard.

Skal integreres i andre produkter
I stedet vil Microsoft fokusere på fremover at integrere de avancerede søge-teknologier, der ligger bag Bing, i Microsofts øvrige produkter.

“Det store spørgsmål er jo: Hvilken retning bevæger ‘search’ sig? Det er usandsynligt, at vi kommer til at vinde markedandel på det rene søgemarked, men det er muligt på markederne for ‘machine learning’ og lignende. Og at vi kan gøre ‘search’ til en større del af vores liv,” sagde Stefan Weitz fornylig på en konference i Irlands hovedstad, Dublin.

Her pegede han på, at Microsoft fremtidige søgefokus handler ‘mindre om Bing.com, som dog fortsat har en betydning.”

“I stedet handler det om, hvordan vi kan væve teknologien ind i de ting, som brugerne allerede foretager sig,” sagde han.

Det kan eksempelvis være i Office 365 og lignende.

Microsoft er da også allerede begyndt med at indbygge søgeteknologier fra Bing i forskellige produkter – eksempelvis Microsoft Azure Machine Learning, der er et avanceret analyseværktøj, som høster data fra mange kilder.

Microsoft forestiller sig, at selskabet kan vinde markedsandele på søgemarkedet med denne tilgang.

Det skyldes ikke mindst, at Microsofts produkter har massiv udbredelse verden over. Og i en tid, hvor it-teknologierne hænger mere og mere sammen og bliver mere og mere komplekse, kan et stigende antal produkttyper have gavn af indbygget søge-teknologi.

Den nuværende ‘rene’ Microsoft-søgemaskine, Bing, er fem år gammel.

Selv om den ikke har været i stand til at vinde markedsandele af nogen særlig betydning på søgemarkedet, er den dog fortsat blandt de største.

Der er dog fortsat meget lang vej op til Google, der for længst er blevet synonym med søgninger på nettet.

Læs også:

Ny kæmpeaftale: Derfor går Dropbox nu pludselig sammen med Microsoft

Microsoft skærer ned: Danske ansatte fyret

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Ærkerivalerne IBM og Microsoft forener sig