Monthly Archives: November 2014

Insulinproducerende celler, der regulerer blodsukkeret hos mus, er en realitet i et amerikansk forsøg fra Harvard University.

Gennembruddet i jagten på en behandling mod type 1-diabetes er sket ved at transplantere en usædvanlig stor mængde modne beta-celler ind i musene, der efter blot et par uger kunne regulere sit blodsukker.

Stamcelleforskere verden over er enige om, at forsøget markerer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at kurere sukkersyge, men før armene kommer op over hovedet, så skal det nævnes, at gennembruddet er sket på mus, der var manipuleret, så de stort set intet immunsystem havde.

Forskerne har nemlig endnu ikke løst det store problem – at sukkersygepatienter har et immunforsvar, der angriber og ødelægger de insulinproducerende betaceller. I dag sker der også transplantationer af betaceller fra donorer til patienter, men det kræver medicin til at forhindre immunsystemet i at angribe.

Derfor er et væsentligt fokus for Harvard-forskerne nu at udvikle en slags beholder til betacellerne, så de er beskyttede.

»Vi tænker på den som en slags tepose. Den skal tillade betacellerne at læse mængden af sukker i blodet og udskille den rette mængde insulin,« siger chefforsker ved Harvard university Douglas Melton til nyhedsbureauet Bloomberg.

Douglas Melton har i 23 år arbejdet med at kurere type 1-diabetes efter hans søn fik konstateret sygdommen som spædbarn. I 2006 viste det californiske firma Viacyte, at det var muligt at dyrke betaceller fra embryonale stamceller, og i år har Viacyte fået myndighedernes godkendelse til at udføre kliniske forsøg på mennesker.

Men den danske professor Ole Dragsbæk Madsen fra Novo Nordisk tror ikke på, at en behandling til mennesker er klar før om 15 til 20 år.

»Jeg er overbevist om, at vi skal nok finde løsningen. Men noget, der virker på laboratoriemus uden fungerende immunsystem, er langt fra det samme som at det også virker på mennesker i en klinisk sammenhæng. Selv de mindste detaljer kan være ”showstoppere” i overførslen af museforsøg til mennesker, og det er nødvendigt med meget omfattende og grundige kliniske forsøg, før en mulig behandling kan blive til virkelighed,« siger Ole Dragsbæk Madsen til Diabetesforeningens nyhedsbrev.

Insulinproducerende celler, der regulerer blodsukkeret hos mus, er en realitet i et amerikansk forsøg fra Harvard University.

Gennembruddet i jagten på en behandling mod type 1-diabetes er sket ved at transplantere en usædvanlig stor mængde modne beta-celler ind i musene, der efter blot et par uger kunne regulere sit blodsukker.

Stamcelleforskere verden over er enige om, at forsøget markerer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at kurere sukkersyge, men før armene kommer op over hovedet, så skal det nævnes, at gennembruddet er sket på mus, der var manipuleret, så de stort set intet immunsystem havde.

Forskerne har nemlig endnu ikke løst det store problem – at sukkersygepatienter har et immunforsvar, der angriber og ødelægger de insulinproducerende betaceller. I dag sker der også transplantationer af betaceller fra donorer til patienter, men det kræver medicin til at forhindre immunsystemet i at angribe.

Derfor er et væsentligt fokus for Harvard-forskerne nu at udvikle en slags beholder til betacellerne, så de er beskyttede.

»Vi tænker på den som en slags tepose. Den skal tillade betacellerne at læse mængden af sukker i blodet og udskille den rette mængde insulin,« siger chefforsker ved Harvard university Douglas Melton til nyhedsbureauet Bloomberg.

Douglas Melton har i 23 år arbejdet med at kurere type 1-diabetes efter hans søn fik konstateret sygdommen som spædbarn. I 2006 viste det californiske firma Viacyte, at det var muligt at dyrke betaceller fra embryonale stamceller, og i år har Viacyte fået myndighedernes godkendelse til at udføre kliniske forsøg på mennesker.

Men den danske professor Ole Dragsbæk Madsen fra Novo Nordisk tror ikke på, at en behandling til mennesker er klar før om 15 til 20 år.

»Jeg er overbevist om, at vi skal nok finde løsningen. Men noget, der virker på laboratoriemus uden fungerende immunsystem, er langt fra det samme som at det også virker på mennesker i en klinisk sammenhæng. Selv de mindste detaljer kan være ”showstoppere” i overførslen af museforsøg til mennesker, og det er nødvendigt med meget omfattende og grundige kliniske forsøg, før en mulig behandling kan blive til virkelighed,« siger Ole Dragsbæk Madsen til Diabetesforeningens nyhedsbrev.

Først begyndte flere af landets supermarkedskæder at bruge det. Nu er turen så kommet til private hjem. Syntetisk dna-sporing skal fremover give politiet langt bedre muligheder for at spore stjålet elektronik, stjålne designerlamper og smykker. Den nye løsning til private er udviklet af firmaet UniSecure, og den er så småt begyndt at vinde indpas i parcelhuskvarterer landet over, skriver dr.dk.

Ligesom det er tilfældet med dna hos levende væsener, er de dna-strenge, som benyttes af UniSecure, bygget op af forskellige organiske molekyler kaldet nukleosider. Den syntetiske dna, som selvfølgelig er langt mindre kompleks end dna hos mennesker, kan sammensættes på et væld af måder, hvilket er nødvendigt, hvis politiet skal kunne adskille stjålne smykker fra Lærkevej 7 fra stjålne smykker fra Lærkevej 11.

Politiet har både for butikkers og private dna-mærker adgang til en stor database, som de kan søge i, hver gang de får en genstand ind, som er stjålet. Ved at bruge en UV-lampe kan man nemlig finde frem til dna-sporet. Men der er også noget nyt i løsningen til private hjem. Henrik Olsen, der er direktør i UniSecure, uddyber:

»Samtidig har vi indlagt små micro-dots i den nye mærkning til private. I de små prikker kan politiet med et mikroskop aflæse samme kode, som man finder i dna-væsken. Det har lettet efterforskningen en smule og gjort den hurtigere,« fortæller han.

Analyserer man dna-væsken, viser den sig desuden at indeholde E-vitamin, biotin og kolesterol, og den er sikret mod, at tyvene bare kan tørre den af. Ifølge Henrik Olsen skal man slibe dna-mærket af, hvis alle spor skal slettes.

Dna-hunde i England og Sverige

Umiddelbart er politiet i Danmark dog bagud på point, når det kommer til at spore tyvekoster gennem dna. Vender man i stedet blikket mod England og Sverige, er politiet ifølge Henrik Olsen længere fremme. I London har man oprettet hele kvarterer, hvor man med skilte advarer eventuelle indbrudstyve om, at hele området er dna-mærket.

Og på den anden side af Øresund har det svenske politi i Stockholm trænet særlige hundekorps, som kan lugte sig frem til dna-spor som dem, UniSecure tilbyder.

»Som udgangspunkt har vi kendt teknologien siden 2008, men vi må konstatere, at vi er noget bagefter her i Danmark. Vi håber da på, at Danmarks rekord i indbrud måske kan nedbringes med det her. Og at borgerne i det mindste hurtigere kan få deres ejendele tilbage, fordi de er dna-mærket,« siger Henrik Olsen.

Først begyndte flere af landets supermarkedskæder at bruge det. Nu er turen så kommet til private hjem. Syntetisk dna-sporing skal fremover give politiet langt bedre muligheder for at spore stjålet elektronik, stjålne designerlamper og smykker. Den nye løsning til private er udviklet af firmaet UniSecure, og den er så småt begyndt at vinde indpas i parcelhuskvarterer landet over, skriver dr.dk.

Ligesom det er tilfældet med dna hos levende væsener, er de dna-strenge, som benyttes af UniSecure, bygget op af forskellige organiske molekyler kaldet nukleosider. Den syntetiske dna, som selvfølgelig er langt mindre kompleks end dna hos mennesker, kan sammensættes på et væld af måder, hvilket er nødvendigt, hvis politiet skal kunne adskille stjålne smykker fra Lærkevej 7 fra stjålne smykker fra Lærkevej 11.

Politiet har både for butikkers og private dna-mærker adgang til en stor database, som de kan søge i, hver gang de får en genstand ind, som er stjålet. Ved at bruge en UV-lampe kan man nemlig finde frem til dna-sporet. Men der er også noget nyt i løsningen til private hjem. Henrik Olsen, der er direktør i UniSecure, uddyber:

»Samtidig har vi indlagt små micro-dots i den nye mærkning til private. I de små prikker kan politiet med et mikroskop aflæse samme kode, som man finder i dna-væsken. Det har lettet efterforskningen en smule og gjort den hurtigere,« fortæller han.

Analyserer man dna-væsken, viser den sig desuden at indeholde E-vitamin, biotin og kolesterol, og den er sikret mod, at tyvene bare kan tørre den af. Ifølge Henrik Olsen skal man slibe dna-mærket af, hvis alle spor skal slettes.

Dna-hunde i England og Sverige

Umiddelbart er politiet i Danmark dog bagud på point, når det kommer til at spore tyvekoster gennem dna. Vender man i stedet blikket mod England og Sverige, er politiet ifølge Henrik Olsen længere fremme. I London har man oprettet hele kvarterer, hvor man med skilte advarer eventuelle indbrudstyve om, at hele området er dna-mærket.

Og på den anden side af Øresund har det svenske politi i Stockholm trænet særlige hundekorps, som kan lugte sig frem til dna-spor som dem, UniSecure tilbyder.

»Som udgangspunkt har vi kendt teknologien siden 2008, men vi må konstatere, at vi er noget bagefter her i Danmark. Vi håber da på, at Danmarks rekord i indbrud måske kan nedbringes med det her. Og at borgerne i det mindste hurtigere kan få deres ejendele tilbage, fordi de er dna-mærket,« siger Henrik Olsen.

Godt tre år efter, at søsterflyet F35-B foretog sin første landing på et hangarskib, har F35-C, der er udviklet særligt med henblik på hangarskibe, nu også prøvet at sætte hjulene sikkert ned på et hangarskib. De næste to uger vil den amerikanske flåde fortsætte med at teste flyet til havs.

Dermed ser det ud til, at Lockheed Martin-flyet har fået udbedret sine problemer med bremsekrogen, der havde en slem tendens til ikke at fange wiren på skibets dæk. Se selv den historiske landing fra flere vinkler nedenunder:

Vi hører hele tiden om, hvor meget godt positiv tænkning kan udrette. Det har ikke mindst fanget an hos virksomheder, der opfordrer deres ansatte til at tænke positivt for på den måde at booste deres præstationer og engagement.

Der er bare et problem med at tillægge positiv tankegang så stor effekt, mener professor i psykologi Gabriele Oettingen ifølge Harvard Business Review. Hun og hendes kolleger har nemlig gennem de to sidste årtier gennemgået forskning, der alt sammen tyder på, at de glade tanker slet ikke hjælper os så meget, som vi tror.

Vil du videre i karrieren? Tjek mulighederne på Jobfinder.

Undersøgelserne er foretaget blandt folk, som bevidst har brugt positive tanker til at nå deres mål. Det har været alt fra at tabe sig til at reducere stressniveauet på jobbet eller forbedre deres professionelle præstationer.

Og resultaterne var, at folk, der fantaserer positivt om fremtiden, opnåede de samme fremskridt eller færre end dem, der ikke tænkte positivt.

Ifølge Gabriele Oettingen er forklaringen simpel: Selvom det føles godt at drømme om et positivt udfald, er det i arbejdsmæssig sammenhæng direkte ineffektivt. Det er det, fordi du er mindre motiveret til at tage dig selv i nakken og få gjort den indsats, der som regel skal til for at opnå et svært, men realistisk mål.

I nogle af undersøgelserne fandt forskerne målbart lavere systolisk blodtryk hos folk, der tænkte positivt, hvilket også er en central indikator for, hvor energifyldt man er. De positive tænkere var samtidig langt mindre tilbøjelige til at kaste sig ud i de mere svære skridt mod et mål sammenlignet med kontrolgruppen.

Sådan bruger du de positive tanker rigtigt

Men hvad skal man så? Dvæle i negative tanker om en kommende udfordring på jobbet? Nej, det hjælper heller ikke, mener Gabriele Oettingen. Derimod udviklede de i forbindelse med undersøgelsen en øvelse, der går ud på at visualisere positivt om de forhindringer, der ligger i vejen for at nå vores mål.

Øvelsen kaldes WOOP – Wish, Outcome, Obstacle, Plan. Og du udfører den sådan her:

Find et roligt sted uden forstyrrelser og luk dine øjne. Vælg et ønske, der er realistisk for dig at få til at gå i opfyldelse. Se for dig, hvad der ville ske, hvis det gik i opfyldelse. Herefter identificerer du den forhindring, der står i vejen. Så lægger du din plan. Forestil dig nøjagtigt, hvad du skal gøre for at fjerne forhindringen.

Øvelsen lyder måske for let til at virke. Og ændringer i adfærd og tankemønstre plejer i øvrigt at kræve længerevarende coaching og træningsprogrammer, ikke? Men Gabriele Oettingens studier viser det modsatte. De, der brugte WOOP, var signifikant mere engagerede i deres job og mindre stressede end kontrolgruppen.

Ifølge Gabriele Oettingen virker det, fordi det hjælper folk til at forstå, at deres mål er opnåelige. Det udstikker en klar retning, øger engagementet og tilskynder til, at man handler. Eller det gør det modsatte, nemlig at få folk til at indse, at deres mål er urealistisk, hvorefter de kan gøre sig fri af bekymringen og rette deres energi mod noget nyt.

Afslutningsvis konkluderer hun, at selvom positiv tænkning kan føles godt i øjeblikket, giver det som regel falske forhåbninger. Kun når det positive bliver kombineret med en klar identifikation af potentielle forhindringer, kan tankegangen give de ønskede resultater.

Godt tre år efter, at søsterflyet F35-B foretog sin første landing på et hangarskib, har F35-C, der er udviklet særligt med henblik på hangarskibe, nu også prøvet at sætte hjulene sikkert ned på et hangarskib. De næste to uger vil den amerikanske flåde fortsætte med at teste flyet til havs.

Dermed ser det ud til, at Lockheed Martin-flyet har fået udbedret sine problemer med bremsekrogen, der havde en slem tendens til ikke at fange wiren på skibets dæk. Se selv den historiske landing fra flere vinkler nedenunder:

Forestil dig, at du skal købe ny bil. Forestil dig, at du skal vælge, om du vil have den med eller uden automatgear. Med eller uden aircondition. Med eller uden soltag. Alene med disse tre valgmuligheder kan du lave otte forskellige variationer af bilen. Havde du 33 valgmuligheder, ville antallet af mulige variationer overstige antallet af mennesker på Jorden.

Forestil dig nu en produktfamilie som for eksempel Apples iPhones og iPads. Eller Android-styresystemet. Antallet af mulige variationer nærmer sig det uendelige, og en reel analyse af dem alle har ifølge IT-Universitetet i København (ITU) været umulig. Indtil nu. For det er her, Claus Brabrand og resten af teamet, ledet af Eric Bodden fra TU Darmstadt, har hævet barren med deres analysesoftware, SPL-lift.

Sådan skriver IT-Universitetet i København i en pressemeddelelse.

»Hidtil har man genereret alle kombinationsmuligheder inden for et stykke software og analyseret dem enkeltvis, hvis det har været muligt. Men der skal ikke være ret mange kombinationsmuligheder, før det bliver praktisk umuligt, og derfor har man groft sagt genereret et repræsentativt udsnit af varianterne i stedet og er så gået ud fra, at resten ville opføre sig i virkeligheden som i teorien,« siger Claus Brabrand.

Dette efterlader naturligvis producenten – og i sidste ende forbrugeren – med en risiko for, at der kan være fejl eller sikkerhedshuller et eller andet sted i koden, som ikke opdages i stikprøven. Huller, der i værste tilfælde kan føre til for eksempel læk af information.

»De huller kan opdages med SPL-lift, for nu er det blevet muligt at analysere hele familier af programmer på én gang. Og vi kan gøre det på minutter i stedet for år,« fortæller Claus Brabrand, der udgjorde den danske del af det internationale forskerteam med tyskerne Eric Bodden og Mira Mezini og brasilianerne Márcio Ribeiro, Társis Tolêdo og Paulo Borba.

Deutscher IT-Sicherheitspreis uddeles hvert andet år af Horst Görtz Fonden. I år blev der sat rekord med 66 kandidater, hvoraf 11 blev nominerede. Priserne gives for innovation inden for blandt andet it-sikkerhed, kryptografi og forsvar mod cyberangreb samt projekternes markedsrelevans, og med en samlet præmiesum på 200.000 euro er den en af de største privatfinansierede videnskabspriser.

Vi hører hele tiden om, hvor meget godt positiv tænkning kan udrette. Det har ikke mindst fanget an hos virksomheder, der opfordrer deres ansatte til at tænke positivt for på den måde at booste deres præstationer og engagement.

Der er bare et problem med at tillægge positiv tankegang så stor effekt, mener professor i psykologi Gabriele Oettingen ifølge Harvard Business Review. Hun og hendes kolleger har nemlig gennem de to sidste årtier gennemgået forskning, der alt sammen tyder på, at de glade tanker slet ikke hjælper os så meget, som vi tror.

Vil du videre i karrieren? Tjek mulighederne på Jobfinder.

Undersøgelserne er foretaget blandt folk, som bevidst har brugt positive tanker til at nå deres mål. Det har været alt fra at tabe sig til at reducere stressniveauet på jobbet eller forbedre deres professionelle præstationer.

Og resultaterne var, at folk, der fantaserer positivt om fremtiden, opnåede de samme fremskridt eller færre end dem, der ikke tænkte positivt.

Ifølge Gabriele Oettingen er forklaringen simpel: Selvom det føles godt at drømme om et positivt udfald, er det i arbejdsmæssig sammenhæng direkte ineffektivt. Det er det, fordi du er mindre motiveret til at tage dig selv i nakken og få gjort den indsats, der som regel skal til for at opnå et svært, men realistisk mål.

I nogle af undersøgelserne fandt forskerne målbart lavere systolisk blodtryk hos folk, der tænkte positivt, hvilket også er en central indikator for, hvor energifyldt man er. De positive tænkere var samtidig langt mindre tilbøjelige til at kaste sig ud i de mere svære skridt mod et mål sammenlignet med kontrolgruppen.

Sådan bruger du de positive tanker rigtigt

Men hvad skal man så? Dvæle i negative tanker om en kommende udfordring på jobbet? Nej, det hjælper heller ikke, mener Gabriele Oettingen. Derimod udviklede de i forbindelse med undersøgelsen en øvelse, der går ud på at visualisere positivt om de forhindringer, der ligger i vejen for at nå vores mål.

Øvelsen kaldes WOOP – Wish, Outcome, Obstacle, Plan. Og du udfører den sådan her:

Find et roligt sted uden forstyrrelser og luk dine øjne. Vælg et ønske, der er realistisk for dig at få til at gå i opfyldelse. Se for dig, hvad der ville ske, hvis det gik i opfyldelse. Herefter identificerer du den forhindring, der står i vejen. Så lægger du din plan. Forestil dig nøjagtigt, hvad du skal gøre for at fjerne forhindringen.

Øvelsen lyder måske for let til at virke. Og ændringer i adfærd og tankemønstre plejer i øvrigt at kræve længerevarende coaching og træningsprogrammer, ikke? Men Gabriele Oettingens studier viser det modsatte. De, der brugte WOOP, var signifikant mere engagerede i deres job og mindre stressede end kontrolgruppen.

Ifølge Gabriele Oettingen virker det, fordi det hjælper folk til at forstå, at deres mål er opnåelige. Det udstikker en klar retning, øger engagementet og tilskynder til, at man handler. Eller det gør det modsatte, nemlig at få folk til at indse, at deres mål er urealistisk, hvorefter de kan gøre sig fri af bekymringen og rette deres energi mod noget nyt.

Afslutningsvis konkluderer hun, at selvom positiv tænkning kan føles godt i øjeblikket, giver det som regel falske forhåbninger. Kun når det positive bliver kombineret med en klar identifikation af potentielle forhindringer, kan tankegangen give de ønskede resultater.