Daily Archives: November 18, 2014

Kære alle,
Jeg har fået mange gode kommentarer og tilbud om at være med i skriveprocessen. Det er jeg utrolig glad for. Som jeg tidligere har skrevet, vil jeg i denne uge – jeg når det lige – komme med mit første bud på, hvordan bogen struktur kan se ud. Jeg er fortsat åben over for forslag til ændringer i strukturen. I forhold til prioriteringen af elementerne i bogen, så vil jeg gå mere i clinch med de, der ønsker en anden prioritering. Både for at se, om det kan integreres i den struktur, jeg når frem til eller det skal berige bogen i form af et horisontalt ekstra kapitel. Jeg vil i næste uge begynde at skabe mere forpligtende skrivekontakter.

Kapitel 1 Bogens målgruppe.
o HA studerende.
o Cand. merc. studerende.

I forhold til målgruppen, som i første omgang vil være HA studerende, så er det vigtigt for mig, at det er den erhvervsøkonomisk viden, der skal understøttes med it.

Kapitel 2 It valg.
o Proprietære systemer.
o Open Source systemer.

Jeg synes ofte, at jeg ser det som nærmest et religiøst spørgsmål. Sådan har jeg det ikke. Jeg bruger gerne Open Source og kvaliteten er ofte høj. Jeg anvender også gerne proprietære systemer. Inden for det erhvervsøkonomiske område er Excel eksempelvis ikke til at komme uden om. Open Source har jeg også oplevet, som et mantra der fik kunder og udviklere i nettet, men pludselig skiftede strategien og væk var det fantastiske community og væk var centrale faciliteter i deres ”Open Source” version.

Kapitel 3 Data.
o Erhvervsøkonomiske data.
o Erhvervsøkonomiske problemstillinger.
o Strategiske mål med data.
o Data karakteristik.

Data og ikke mindst kvaliteten af data er meget centralt for mig fordi jeg synes det giver nogle fantastiske metodiske implikationer, som er spændende at arbejde med. Teoretiske modeller kræver data i den rigtige struktur, kvalitet og mængde, men vi ved, at det ofte er utopiske krav at stille. Dropper vi så beslutningsmodellerne? Foreslår vi nye data? Kommunikerer vi konsekvensen af vores beslutningsmodel når data er inkonsistente?

Kapitel 4 It arkitektur som strategisk fundament.

Her har jeg ladet mig inspirere af bogen: Enterpirse Architecture as Strategy, Jeanne W. Ross mfl, Harvard Business´Press, 2006.
Første kapitel omfatte: “To Execute Your Strategy, First Build Your Foundation”

Kapitel 5 Proces modellering.
o Dokument flow.
o System flow.

Jeg synes, at det er gode værktøjer til at understøtte den mere metodiske analyse af eksempelvis en virksomheds centrale processer.

Kapitel 6 Relationel database.
o Overblik over og udviklingen af den relationelle database.
o Hvem bruger en relationel database?
 Brugertyper.
 Rettigheder.
o Hvad er et RDBMS?
o Den relationelle database model.
o SQL.
o Normalisering

Det forventer jeg bliver et centralt kapitel i bogen. Jeg forventer også, at der her kommer flere horisontale bud på dette kapitel. Jeg forventer at anvende MySQL i min eksemplificering, men jeg forventer også mange andre tilgange hertil.
Det bliver et kapitel, hvor der også bliver udarbejdet små film læseren kan anvende. Lige fra, hvordan læseren kan installere databasen til, hvordan SQL kommando virker.

Kapitel 7 E/R diagrammering
o Relationer
o Roller
o Kardinalitet Endnu et centralt kapitel i bogen. Her får de studerende efter min overbevisning et fantastisk værktøj til at implementere en teori i en relationel database. Igen skal der udvikles undervisningsfilm.

Kapitel 8 Udvikling af software løsninger
o Prototyping
o RAD
o Programmering
o Server løsninger
o Cloud løsninger
o ….
o ….

Det er for mig en naturlig afslutning på den relationelle database og E/R diagrammering. Nu har vi anvendt vores erhvervsøkonomiske teori og dokumenteret teorien i tabeller og relationer. Hvordan kommer vi så skridtet videre og udvikler en konkret løsning. Mit simple bidrag er at anvende Rapid Development Software til at udvikle prototyper eller mere eller mindre færdige applikationer. Jeg har anvendt www.Wavemaker.com. Her er jeg sikker på, at der kan komme mange parallelle kapitler.

Kapitel 9 Rapportering
o Excel
o Rapportgenerator
o …
o …

Hvilke muligheder er der for at rapportere på de data virksomheden opsamler? Her er jeg ikke ude efter en BI løsning, men mere en én til én løsning mellem de data der er registreret og en rapport på disse data.

Kapitel 10 Centrale datakilder
o ERP
o CMS
o …
o …

ERP skal selvfølgelig have den store tur både de gode ting, der er ved at en virksomhed benytter et ERP system, men også de problematiske ting ved ERP systemer. Eller måske mere korrekt implementeringen af ERP systemer. Der er også udfordringer i forhold til ERP systemer både i forhold til gamle systemer uden opgraderingsmuligheder og ERP systemer der er uhensigtsmæssigt implementeret.
Selvfølgelig skal kapitlet indeholde elementer om, hvordan et ERP system understøtter almindelig daglig drift med at oprette kunder sælge en vare sende en faktura osv., men jeg er også meget interesseret i, hvordan det er muligt at anvende et ERP system, så det ikke kun varetager daglig drift, men også bliver et aktiv i at kunne generere kvalificerede data til komplekse erhvervsøkonomiske modeller.

Kapitel 11 Business Intelligence
o Data Warehouse
o ETL
o OLAP
o Datavisualisering

Med hensyn til DWH, så er mit ønske at udvide de studerendes måde at tænke beslutningsorienterede løsninger på. Inden for mange erhvervsøkonomiske områder findes der typisk flere forskellige modeller, der dækker de samme problemstillinger. De trækker også på de samme data, men i beregningslogikken er der alligevel en forskel der gør, at to forskellige modeller kan signalere to vidt forskellige beslutninger. Begge modeller er teoretiske korrekte, men forudsætningerne for modellerne kan være forskellige, så det bliver en ledelsesopgave at gå ind og træffe den, forhåbentlig, rigtige beslutning. Denne kompleksitet vil jeg gerne afspejle i et DWH. I forbindelse med ETL processerne har jeg selv arbejdet med Pentaho’s PDI. Der findes en gratis version på kettle.pentaho.org. Jeg ved, at mange fravælger et grafisk miljø og selv skriver den nødvendige kode til at ud- og indlæse data. Det kunne være interessant med fordele og ulemper i forhold hertil.
Data skal igen kunne præsenteres og her er jeg meget i tvivl om OLAP skal introduceres eller det skal blive på et Excel pivot niveau. Jeg forestiller mig også, at der skal arbejdes med datavisualisering.

Billedchat-tjenesten Snapchat lancerer nu en ny app, som lader Snapchat-brugere overføre pengebeløb til hinanden. Tjenesten er udviklet i samarbejde med Square Cash og er i første omgang tilgængelig i USA, skriver Snapchat i et blogindlæg.

Square Cash har i forvejen udviklet en tjeneste, hvor brugerne kan overføre penge ved at sende en e-mail med et beløb i emnelinjen. I den nye Snapcash-tjeneste bliver brugerens debitkort lagret hos Square Cash, som så står for at overføre pengene til modtagerens bankkonto.

Snapchat har imidlertid været i modvind. Gennem længere tid har sikkerhedseksperter advaret mod at sende alt for private billeder gennem tjenesten, og det blev understreget for nylig, da et større antal billeder blev lækket.

De var blevet opsamlet gennem en tredjepartsapplikation, som udnyttede Snapchats API til at opfange billederne og lagre dem på en webserver. Grundpræmissen i Snapchat er ellers, at billederne ikke bliver gemt i hverken applikationen eller på Snapchats servere, efter modtageren har set dem.

Men kontroversen med de lækkede billeder udløste flere spydige kommentarer til Snapchats lancering af Snapcash:

»Ha! Jeps, jeg vil ikke betro dem mine nøgenbilleder, og da slet ikke min bankkonto.«

Den mest almindelige kommentar indeholder dog et populært bandeord anvendt til at udtrykke undren over Snapchats lancering.

20 balloner i omkring 20 kilometers højde er grundelementerne i Googles Project Loon, der skal bringe internet til egne, hvor der kun vanskeligt kommer forbindelse. Projektet har allerede lavet mindre test i USA, New Zealand og Brasilien, men nu tages der hul på en større test af det højsvævende system når ballonerne i december skal på en flyvetur over Australien. Det skriver Digi.no.

I samarbejde med internetudbyderen Telstra vil Google lade ballonerne fungerer som noget nær flyvende antenner. Hvis en ballon har forbindelse med Telstras antenner på jorden, kan ballonerne dele netværket imellem sig og dermed give internet til områder uden for antennernes normale rækkevide.

Ballonerne holder sig kørende med solpaneler, og en enkelt ballon kan dække et område, der er dobbelt så stort som Australiens hovestad Canberra, der har næsten 400.000 indbyggere.

Projektet bærer mindelser til Facebooks drone-ide, som på en meget lignende facon skal give internet fra luften. Fælles for de to projekter er, at de fokuserer på de to tredjedele af verdens befolkning, der ikke har internet.

Jeg har reflekteret over polemikken omkring mit tidligere blogindlæg og finder det nødvendigt at runde det lidt af. Ja, jeg er blevet klogere, og det vil jeg gerne uddybe, men lad mig starte med at sige følgende:

Det har ikke været min intention at latterligøre nogen, men at bruge humor til at forklare mine tanker omkring et tusinder år gammelt filosofisk emne, som ikke går at redegøre på et enkelt blogindlæg på et hyggeligt it-nyhedssite. Ikke desto mindre er det et emne, som ligger mig tungt på sinde, som til daglig har betydning for alle it-folk, og som derfor nok kunne tåle lidt genopfriskning. Jeg er ikke her for at vinde en popularitetskonkurrence, og det er mig bestemt ikke magtpåliggende, at andre skal være enige i mine betragtninger. Jorden fortsætter med at snurre rundt, ligegyldigt hvad jeg eller du mener om matematik.

Jeg vidste, inden jeg skrev mit blogindlæg, at matematik altid er sandt, altid rigtigt og altid ufejlbarligt. Matematik er ikke skyld i noget som helt. Dette er indiskutabelt, kort og godt!

Matematik er afledt af aksiomer. Aksiomer behøver ikke at være sande, bare matematikerne er enige om at bruge de samme aksiomer.

Matematik, når brugt på et upassende domæne, forsimpler problemstillingen og gør konklusionerne værdiløse.

Matematikere (altså populære matematiske tænkere som f.eks. Einstein, dvs. ikke sådan nogen som dig eller mig) skal kun overbevise andre matematikere om deres teori. Når et flertal af matematikere (Argumentum ad populum) har bestemt, at den er go’ nok, så kan teorien frigives i offentligt domæne og benyttes af fysikere, økonomer, biologer, politikere og andet lægfolk. Disse lægfolk skal så igen overbevise andet godtfolk (det kunne godt være dig eller mig) om deres teori vha. af endnu en matematisk teori kaldet statistik (venligst stillet til rådighed af førnævnte matematikere), og når et flertal af andet godtfolk er blevet enige om, at den er go’ nok, så er det der startede som teori blevet til virkelighed. Tadaaaa…!

Hvad jeg ikke vidste, inden jeg skrev mit blogindlæg, var at matematikere ikke bærer noget ansvar for anvendelse af deres teorier. Hvilket egentligt giver mening nok, det er vel det samme som at anklage våbenproducenter for, at deres produkter er dødbringende.

Min kritik af matematik og matematikere har dermed været totalt fejlplaceret, min kritik skulle klart og tydeligt have været rettet mod matematik-misbrugere alene.

En uforbeholden undskyldning går hermed ud til matematikken og matematikere, undskyld mange gange!

Nogle har forarget spurgt, hvad det hele dog har at gøre med disruptiv innovation, og efterspurgt konkrete eksempler på, hvor matematikken mon kunne have hindret en kreativ proces, så her er mit konkrete svar:

Når noget kun er en god ide, hvis et flertal synes det, hvor mange gode ideer er så aldrig blevet til noget, fordi et flertal har afvist dem? Hvor mange af disse afviste ideer kunne have været kuren mod kræft? Eller have udryddet hungersnød? En evighedsmaskine, eller bare en kur mod hårtab, der rent faktisk virker, så man ikke brænder flere penge af på tv-shop?

Tilværelsen er åbenbart en popularitetskonkurrence, men hvor flertallet (sådan nogen som dig eller mig) desværre ender ud som tabere.

QED.

Alt internettrafik skal krypteres. Kryptering skal simpelthen være normen på nettet. Derfor har Internet Architecture Board (IAB) udsendt et gennemgribende direktiv til ”protocol designere, udviklere og operatører om at gøre kryptering til normen for internettrafik,” som det hedder i statementet. Det skriver Network World.

IAB anerkender, at det vil skabe store udfordringer for nogle netværksoperationer, men de nævner ikke noget i forhold til de instanser, som vil have kryptering forbudt – blandt andet forskellige politi-enheder.

»Kryptering skal være påtegnet når det er muligt, men selv protokoller, som leverer fortrolighed uden genkendelse, er nyttige i lyset af den allestedsnærværende overvågning, som er beskrevet i RFC 7258,« skriver IAB i deres statement.

RFC 7258 blev udsendt af Engineering Task Force i maj, og beskrev, at overvågningen er et teknisk angreb, og at den skal mindskes med IUTF-protokoller, hvor det er muligt. Og det mener IAB er muligt over alt.

IAB anerkender, at det er lettere sagt end gjort, at kryptere samtlige protokoller.

»Vi anerkender, at det kommer til at tage tid og besvær, selvom vi mener, at nylige successer hos content delivery services, messaging og Internetapplikationers implementeringer viser, at der er mulighed for denne overførsel. Vi anerkender også at mange netværkoperationsaktiviteter i dag, fra trafikmanagement og indbrudsdetektion til forebyggelse af spam og håndhævelsen af politiker har brug for adgang til cleartexts,« skriver IAB.

The Internet Society Board of Trustess udsendte deres egen meddelelse som support til IABs udmelding, og kalder den ekstreme overvågning af nettet for et angreb på selve internettet, samt at forbrugertillid er er kritisk i forhold til internettets udvikling, og at det derfor er vigtigt at reducere muligheden for at lytte med eller modificere informationer sendt over nettet.

I årets første ni måneder er det i 1922 bekræftede dataindbrud lykkedes it-kriminelle at kompromittere 904 millioner optegnelser. Det skriver Networkworld, som samtidig fortæller, at der ved 20 af dataindbrudene blev stjålet mere end en million optegnelser.

»Angribere har kunnet stjæle millioner af kunders personlige informationer, som navne, emails, adresser og så videre. Men de har ikke kunnet stjæle finansielle data. Den slags data er gemt bag et andet lag af sikkerhed, som åbenbart er umulig at nå ind til,« siger Adam Kujawa, som er leder for Malware Intelligence hos Malwarebytes Labs.

Artiklen ser allerede nu tilbage på 2014, som et år, hvor hackerne har gjort et imponerende stykke arbejde, og hvorvidt det vil ændre sig næste år. Og her mener mange eksperter, at der vil komme ændringer ud af 2014s sikkerhedsmareridt. Om ikke andet, vil mange ledere se værdien i at beskytte data.

Ifølge data givet til CSO Online af Risk Based Security, er næsten 85 procent af de data, der er har været eksponeret i 2014s første ni måneder været det, på grund af hacking.

På den måde, har dette års sikkerhedsproblemer lært virksomhederne en værdifuld lektie, når det kommer til at beskytte forsyningskæden, og til at tilbyde ansatte og udbydere træning i at være bevidste om truslerne.

»Virksomheder i dag har en labyrint af komplekse afhængigheder fra udefrakommende services og forsynere. Dette giver en kompleks angrebsoverflade, og det gør forsvaret svagt. Jo mere kompleks din infrastruktur er, jo hårdere er det for forsvarere at se det hele og forstå dets svaghed,« kommenterede Dr. Mike Lloyd, teknisk chef hos RedSeal.

En anden lektion, der er lært i 2014, er ikke at putte alle ens dataæg i samme kurv. Under et af de førnævnte dataindbrud fik hackerne fat i ikke mindre end 489 millioner optegnelser.

Med alle disse tilfælde i 2014, skulle man tro, at 2015 ser værre ud. Og det bliver ifølge de mange eksperter networknews har talt med formentligt ikke meget bedre, men alligevel håber de på, at et slemt 2014 kan blive vendepunktet for datasikkerheden.

»Med massive bredskala indbrud som kommer frem i lyset, er det muligt at vi nu ser en begyndelse på en ny æra, hvor forbrugeren evaluerer virksomheden sikkerhedssituation før de vælger at bruge en service. Hvis den tid er over os, så er vi måske på vej ind i en æra, hvor informationssikkerhed bliver taget seriøst,« siger Carl Vincent, sikkerhedskonsulent hos Neohapsis.

Skats logo og navn er flere gange blevet misbrugt i forbindelse med phishing. Men har du for nyligt modtaget en mail med beskeden om, at nu kan forskudsopgørelsen tilgås via Skats selvbetjeningsløsning, så er der muligvis tale om den ægte vare og ikke en svindelmail. Skat har nemlig netop udsendt mails om, at forskudsopgørelsen nu kan ses via TastSelv på skat.dk

Det kan dog være svært at se forskel på de mails, der kommer fra Skat, og så mails hvor it-kriminelle efterligner kommunikationen fra den offentlige myndighed og forsøger at narre blandt oplysninger om betalingskort ud af borgerne. Derfor bør Skat i stedet for mails anvende Digital Post, som borgerne i forvejen kender fra andre sammenhænge, og derfor har lettere ved at genkende, påpeger flere eksperter.

Fra november 2014 sender Skat dog også breve ud via Digital Post til borgerne, men altså ikke relateret til eksempelvis forskudsopgørelsen.

Teknisk er der ikke noget til hinder for, at de it-kriminelle kan anvende samme logo og formuleringer, som Skat gør. Og dermed skal borgerne holde godt øje med detaljerne i de mails, de tilsyneladende modtager fra skattemyndigheden. Eksempelvis om der er linkes videre til en sikker HTTP-forbindelse – sådan en kan de it-kriminelle dog principielt også sætte op – og om det faktisk er Skats domæne, skat.dk, der fremgår af url’en i browseren, eller om det er et svindel-domæne, der måske ligner.

»Den typiske borger vil ikke kunne se forskel på, om det er en phishing mail eller en rigtig mail. Og det kan man lige så godt undgå,« siger formand for Rådet for Digital Sikkerhed Birgitte Kofod Olsen.

Og i den forbindelse mener hun, at det vil gøre det lettere for borgerne at skelne mellem phishing-mails og ægte mails, hvis Skat fremadrettet anvendte Digital Post til beskeder om eksempelvis forskudsopgørelsen.

»Jeg synes, det er et væsentligt skridt at tage, fordi man minimerer risikoen set fra et borgerperspektiv.«

CSIS: Lettere med en enkelt indgang

Peter Kruse fra it-sikkerhedsvirksomheden CSIS, der har Skat blandt sine kunder, vurderer i udgangspunktet også, det vil gøre det lettere, at skelne ægte kommunikation fra myndigheder og phishing, hvis borgerne vidste, at hele den legitime kommunikation foregik via Digital Post. En samlet, digital indgang i stedet for mange forskellige ville gøre det lettere at vurdere legitimiteten af login-portalen, vurderer Peter Kruse.

Han peger dog også på, at jo mere kommunikation, der foregår via platformen for Digital Post, jo større et mål, vil Digital Post også være for it-kriminelle, når det kommer til forsøg på at svindle borgerne.

»Men alt andet lige vil det måske være nemmere for den almindelige borger at gennemskue, om der er tale om en reel mail eller phishing i forhold til, om der er tusind forskellige steder, man skal forholde sig til,« siger Peter Kruse.

Kan du forstå, hvis folk i dag har svært ved at se forskel på en svindelmail og så en besked fra Skat om, at nu ligger forskudsopgørelsen klar?

»Ja, det kan jeg godt. Og jeg behøver ikke gætte mig til, at folk hopper på det, det ved jeg, de gør,« siger Peter Kruse.

I forhold til de mails, Skat i dag sender ud, så mener chef for varslingstjenesten DK CERT Shehzad Ahmad slet ikke, de bør indeholde links.

»Der er ingen tvivl om, at borgerne kan blive forvirrede over at se mails fra myndigheder, specielt når den generelle anbefaling er, at man ikke skal klikke på links i mails. Og derfor er min anbefaling også til Skat, at man i stedet for at lægge links i mails, skriver, at man skal gå ind på Skats hjemmeside,« siger Shehzad Ahmad.

Derudover tilslutter han sig synspunktet om, at kommunikation via Digital Post ville være at foretrække:

»Det ville gøre det nemmere for borgerne, hvis al kommunikation fra myndighederne og offentlige instanser peger mod det samme sted, som er den Digitale Postkasse.«

Shehzad Ahmad vurderer dog også, at Skat må have sine grunde til ikke at udsende beskeder om eksempelvis forskudsopgørelsen via Digital Post.

Skat: Vi er bevidste om svindel-risiko

Skat anvender Digital Post til nogen kommunikation, men altså ikke, når forskudsopgørelsens tilgængelighed skal kommunikeres ud. Version2 har spurgt myndigheden om følgende:

Hvorfor fortsætter Skat med at sende mails – fyldt med links – ud om, at Årsopgørelsen og Forskudsopgørelsen nu er tilgængelige via Skats hjemmeside i stedet for at sende førnævnte ud til den Digitale Postkasse, som de fleste borgere i dag er forpligtede til at have?

Er Skat enig i, at det ville gøre det lettere for borgerne at skelne mellem legitime henvendelser fra Skat og phishing-mails, hvis også Skat gik over til udelukkende at bruge Digital Post?

Skat, der efter myndighedens eget ønske, fik spørgsmålene tilsendt skriftligt onsdag i sidste uge, 12. november, er vendt tilbage mandag i denne uge, 17. november med følgende mail-svar fra Richard Hanlov, underdirektør for Afregning i Skat, sendt via Skats pressefunktion.

»Skat er meget bevidst om risikoen ved ”svindelmails”. Derfor skal borgeren altid logge ind med NEMid fra de links, som Skat sender. Skat vil i en mail aldrig henvise direkte til en side, hvor borgeren skal indtaste fx kontooplysninger. På vores mails advarer Skat altid om faren ved ”svindelmails” (nederst i mailen med farvemarkering).«

Version2 har forsøgt at få Skat til at uddybe, hvordan borgerne umiddelbart skal skelne mellem de links, Skat sender, og så de eventuelle links svindlere sender. Skat er dog ikke vendt tilbage i den forbindelse.

I forhold til hvorfor Skat ikke konsekvent anvender Digital Post til kommunikation med borgerne, står der i svaret fra Skat:

»Skat har vurderet, at brug af mails på nuværende tidspunkt er den mest effektive brug af de forskellige kommunikationskanaler, Skat har til rådighed. Endvidere sikres det, at Digital Post overvejende bruges til dokumenter, som borgerne er interesseret i at gemme og ikke til rene henvisninger til selvbetjeningsløsninger,« står der i svaret som fortsætter:

»Der bliver også sendt adviseringer til borgere, der ikke er omfattet af digital post f. eks. borgere i udlandet og unge under 15 år. Til de borgere, der ikke logger på TastSelv, og som ikke har modtaget en mail, vil Skat også bruge Digital Post til at orientere om nyt i TastSelv.«

Ingen tvang om Digital Post

Skat er imidlertid ikke forpligtet til at anvende Digital Post. Det fremgår af en mail fra Digitaliseringsstyrelsen, hvor kontorchef Lone Berglykke dog også giver udtryk for, at styrelsen generelt gerne så, at offentlige myndigheder i højere grad begyndte at anvende Digital Post

»Det er dog sådan, at myndighederne ikke har pligt til at anvende den digitale postkasse. Myndighederne skal dog jf. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sørge for, at 80 % af deres kommunikation med borgere og virksomheder ved udgangen af 2015 skal foregå digitalt,« udtaler Lone Berglykke ifølge mailen, der er sendt via Digitaliseringsstyrelsens pressemedarbejder.

I mailen nævner Lone Berglykke desuden netop kommunikation via mail som en alternativ muligvis til Digital Post:

»Digital Post som digital forsendelseskanal, da der vil være kommunikation, som i konkrete tilfælde egner sig bedre til andre digitale kanaler. Derfor kan myndighederne vælge at opfylde målsætningen om, at 80 % af kommunikationen med virksomheder skal ske digitalt på andre måder, fx ved at sende mails eller ved at anvende selvbetjeningsløsninger.«