Monthly Archives: February 2016

ComputerViews: Det bliver stadig sværere at sværere for folk  at reparere deres gadgets selv.

Er du vokset op foran en computer i 1980′erne og 1990′erne, kan det være svært at forstå.

For dengang var det den naturligste ting i verden, at du hurtigt kunne løsne kabinettet på computeren og tilføje en ram-blok, sætte et nyt grafikkort i eller give dig i kast med at overclocke processoren.

Men fremtidens computere ser helt anderledes ud, og den slags hjemmesysleri tilhører en svunden tid.

Det er historien om Apples såkaldte “Fejl 53″ et eksempel på.

En ustoppelig udvikling
Med “fejl 53″ kan iPhone-ejere få spærret deres telefoner, hvis de har udskiftet fingeraftrykssensoren.

“Fejl 53″ er blot endnu et eksempel på en udvikling, der har været i gang i mange år.

Man skal ikke være et geni for at se, at det er sværere at reparere et smartwatch end en hjemmebygget pc i et tower-kabinet.

Men uanset om fremtidens computer har form som et smartwatch, en telefon eller en tablet vil de være kendetegnet ved at være en stadig tættere sammenvævning af software, cloud og hardware-komponenter, der hele tiden bliver mindre og dermed mere delikate.

Den uvægerlige konsekvens er, at klasiske reparationer vil blive vanskeliggjort og i mange tilfælde helt umulige. 

Tendensen er dog ikke alene drevet frem af en uundgåelig teknologisk udvikling. For der er ingen tvivl om, at der også er virksomheder, som aktivt skubber udviklingen i denne retning.

Gennem har mange år har Apple ved at insistere på fuld kontrol over hardware og software været den virksomhed, der mere end nogen anden har gjort netop dette.

Planlagt forældelse? 
I løbet af de seneste år, har vi set, hvordan Apple har gjort livet surt for hobby-reparatører ved at lime skærme fast på glasset, lodde ram-blokke fast på bundkortet og ved at lave batterier, der er svære at udskifte.

Nogle mennesker ser den slags tiltag som ekstremt autoritære og arrogante, og de ser det tilmed som et eksempel på såkaldt planlægt forældelse eller “planned obsolescence,” som det hedder på engelsk.

Formålet med planlagt forældelse er at begrænse et produkts levetid, så forbrugeren bliver nødt til at skifte til nyt inden for en overskuelig årrække

Men Apples motiv er formodentligt mindst i lige så høj grad, at det giver virksomheden en konkurrencefordel.

Apple vælger konsekvent af prioritere produkternes formfaktor og brugeroplevelse højere end hensyn til reparationsmuligheder og industristandarder.

Det giver Apple en unik mulighed for at differentiere sine produkter ved at give dem et tyndere og mere stramt design samt udvikle brugeroplevelser, der er endnu mere unikke.

Dermed indgår Apple en – ofte usagt – aftale med brugeren: Til gengæld for de fordele, som vores design giver, skal du holde dine fingre langt væk fra indmaden i vores produkter.

Og nu får vi frem til kernen i hele debatten om “fejl 53.” For langt hen af vejen er den et udtryk for et “clash” mellem to forskellige syn på, hvad en computer er. 

Clash mellem to verdenssyn
Hos en gruppe af forbrugere ses en computer, som noget brugeren selv skal have fuld kontrol over.

Som bruger skal du kunne herske fuldt ud over hardware såvel som software, og have mulighed for tilpasse og udskifte de forskellige dele.

For disse forbrugere er en computer en samling af komponenter, og i virkeligheden er en computer for dem ikke meget mere end summen af de “møtrikker og skruer,” som den er bygget af. 

Virksomheder som Apple ser derimod anderledes på det. Her er computeren – hvad enten det er en Mac, en iPhone, en iPad eller et Apple Watch – ikke en samling af komponenter, men én enhed.

Én samlet enhed.

Set gennem denne optik skaber den tætte sammenvævning af hardware, software og cloud-tjenester en værdi, der samlet set langt overstiger summen af de “møtrikker og skruer,” som den er bygget af. 

Læs også: 
Forbrugerrådet: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med ‘fejl 53′

Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en ‘fejl 53′

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg”

I går tirsdag har endnu en amerikanske dommer grebet til en 200 år gammel lovgivning med henblik på at få låst en iPhone-telefon op.

Apple-telefonen var i lommen på Syed Rizwan Farook, som er en af de formodede gerningsmænd bag massemord på 14 mennesker med 22 alvorligt sårede i december i den californiske by San Bernardino i USA.

Udfordringen for ordensmagten efter at have skudt Syed Rizwan Farook og den anden formodede gerningsmand har været, at der er sat passcode på Syed Rizwan Farooks iPhone 5c.

Ved 10 forkerte forsøg på at ramme det rigtige password, kan telefonens krypterede data derfor selvdestruere.

Det har dog ikke været muligt for det californiske politi at afgøre, om selvdestruktionen på telefonen er slået til eller ej.

Derfor er Apple hidkaldt for at slå selvdestruktionsmekanismen fra, hvilket ifølge dommen ikke vil være ‘urimeligt byrdefuldt’, mens selskabet også er lovet kompensation for anstrengelserne.

Det er dog tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre for Apple at omgå sine egne sikkerhedsfunktioner.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin PC World.

Det skal Apple gøre
Lovteksten fra 1789, som dommeren i Californen har brugt i sagen, er den såkaldte ‘All Writs Act’.

Den blev også taget i brug i blandt andet 2014, og den bredt formulerede tekst giver en dommer retten til at udstede stævninger eller påbud for at få nogen til at gøre noget.

Læs også: FBI pudser 200 år gammel lov på Apple: Nu skal iPhones altså dekrypteres

Apple har desuden en lignende og aktuel sag i New York, hvor ordensmagten også gerne vil ind i en iPhone tilhørende en narkohandler.

I sagen fra San Bernadino vil den californiske dommer konkret have Apple at slå selvdestruktionen af de krypterede data fra.

Frakobling af selvdestruktionen er noget af en både teknisk og sikkerhedsmæssig udfordring for Apple, vurderer direktør Kevin S. Bankston i den amerikanske rettighedsgruppe Open Technology Institute.

“Hvad retten, helt grundlæggende pålægger Apple, er at skrive specieldesignet malware, der skal underminere selskabets egne sikkerhedsfunktioner. Derefter skal denne software kryptografisk signeres, så iPhonen vil have tillid til, at det kommer fra Apple,” forklarer han til PC World.

Åbner porten for ‘bad guys’
Kevin S. Bankston kan ikke vurdere, om Apple overhovedet vil være i stand til at slå selvdestruktionen fra.

Det er ellers ønsket, så det califoniske politi kan komme ind i telefonen ved at forsøge sig med alle mulige login-kombinationer uden at ødelægge telefonens krypterede data ved 10 fejlslagne forsøg.

“Men hvis en domstol lovligt kan tvinge Apple til at hjælpe i sagen, så kunne den sandsynligvis også lovligt påtvinge andre softwareudbydere at gøre det samme – herunder hemmeligt at installere af malware via automatiske telefon- eller computer-opdateringer,” forklarer Kevin S. Bankston til PC World.

Apple har nu fem dage til at tygge på, om selskabet nu også synes, at kendelsen ikke er ‘urimelig byrdefuld’. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra iPhone-virksomheden.

Ikke desto mindre har selskabet udsendt et åbent brev til sine kunder, hvor Apple sort på hvidt gør det klart, at det ikke ønsker at efterleve dommen. 

I samme brev opfordrer Apple til en offentlig diskussion, om hvad der er på spil i sagen. 

Tidligere har selskabets administrerende direktør Tim Cook gentagende gange sagt, at hvis Apple giver myndighederne adgang til krypterede data via bagdøre, vil det også åbne portene på vid gab til brugerdata for ‘bad guys’.

Læs også:
Krypterings-brølere er en bombe under software-sikkerheden

I går tirsdag har endnu en amerikanske dommer grebet til en 200 år gammel lovgivning med henblik på at få låst en iPhone-telefon op.

Apple-telefonen var i lommen på Syed Rizwan Farook, som er en af de formodede gerningsmænd bag massemord på 14 mennesker med 22 alvorligt sårede i december i den californiske by San Bernardino i USA.

Udfordringen for ordensmagten efter at have skudt Syed Rizwan Farook og den anden formodede gerningsmand har været, at der er sat passcode på Syed Rizwan Farooks iPhone 5c.

Ved 10 forkerte forsøg på at ramme det rigtige password, kan telefonens krypterede data derfor selvdestruere.

Det har dog ikke været muligt for det californiske politi at afgøre, om selvdestruktionen på telefonen er slået til eller ej.

Derfor er Apple hidkaldt for at slå selvdestruktionsmekanismen fra, hvilket ifølge dommen ikke vil være ‘urimeligt byrdefuldt’, mens selskabet også er lovet kompensation for anstrengelserne.

Det er dog tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre for Apple at omgå sine egne sikkerhedsfunktioner.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin PC World.

Det skal Apple gøre
Lovteksten fra 1789, som dommeren i Californen har brugt i sagen, er den såkaldte ‘All Writs Act’.

Den blev også taget i brug i blandt andet 2014, og den bredt formulerede tekst giver en dommer retten til at udstede stævninger eller påbud for at få nogen til at gøre noget.

Læs også: FBI pudser 200 år gammel lov på Apple: Nu skal iPhones altså dekrypteres

Apple har desuden en lignende og aktuel sag i New York, hvor ordensmagten også gerne vil ind i en iPhone tilhørende en narkohandler.

I sagen fra San Bernadino vil den californiske dommer konkret have Apple at slå selvdestruktionen af de krypterede data fra.

Frakobling af selvdestruktionen er noget af en både teknisk og sikkerhedsmæssig udfordring for Apple, vurderer direktør Kevin S. Bankston i den amerikanske rettighedsgruppe Open Technology Institute.

“Hvad retten, helt grundlæggende pålægger Apple, er at skrive specieldesignet malware, der skal underminere selskabets egne sikkerhedsfunktioner. Derefter skal denne software kryptografisk signeres, så iPhonen vil have tillid til, at det kommer fra Apple,” forklarer han til PC World.

Åbner porten for ‘bad guys’
Kevin S. Bankston kan ikke vurdere, om Apple overhovedet vil være i stand til at slå selvdestruktionen fra.

Det er ellers ønsket, så det califoniske politi kan komme ind i telefonen ved at forsøge sig med alle mulige login-kombinationer uden at ødelægge telefonens krypterede data ved 10 fejlslagne forsøg.

“Men hvis en domstol lovligt kan tvinge Apple til at hjælpe i sagen, så kunne den sandsynligvis også lovligt påtvinge andre softwareudbydere at gøre det samme – herunder hemmeligt at installere af malware via automatiske telefon- eller computer-opdateringer,” forklarer Kevin S. Bankston til PC World.

Apple har nu fem dage til at tygge på, om selskabet nu også synes, at kendelsen ikke er ‘urimelig byrdefuld’. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra iPhone-virksomheden.

Ikke desto mindre har selskabet udsendt et åbent brev til sine kunder, hvor Apple sort på hvidt gør det klart, at det ikke ønsker at efterleve dommen. 

I samme brev opfordrer Apple til en offentlig diskussion, om hvad der er på spil i sagen. 

Tidligere har selskabets administrerende direktør Tim Cook gentagende gange sagt, at hvis Apple giver myndighederne adgang til krypterede data via bagdøre, vil det også åbne portene på vid gab til brugerdata for ‘bad guys’.

Læs også:
Krypterings-brølere er en bombe under software-sikkerheden

Danske ejendomsmæglere er ikke synderligt begejstrede for at dele informationer med andre netfirmaer.

Men det skal de.

Ejendomsmæglerkæden Home har således netop accepteret at betale en bøde på 3,75 millioner kroner for at have medvirket til at boykotte boligportalen Boliga.dk.

Det handler om fri konkurrence og boligkøbernes bedste, fortæller direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, om beslutningen for at give en bøde til Home.

“Konkurrence mellem boligportaler har bidraget til at skabe øget gennemsigtighed på boligmarkedet til stor gavn for boligkøberne. Det er en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, når store ejendomsmæglerkæder aftaler at opfordre deres medlemmer til at boykotte Boliga.dk,” lyder det fra ham.

Sagen går tilbage til 2009, hvor Dansk Ejendomsmæglerforening og ejendomsmæglerkæderne, der står bag boligportalen Boligsiden.dk, opfordrede deres mæglere til at boykotte Boliga.dk for at beskytte Boligsiden.dk mod konkurrence.

Boykotten indebar blandt andet, at mæglerne skulle undlade at stille annoncebilleder af boligerne til rådighed for Boliga.dk.

Bødeforlæg til mange firmaer
I 2012 påbød Konkurrencerådet Dansk Ejendomsmæglerforening og ejendomsmæglerkæderne at ophøre med enhver form for aftale om at nægte Boliga.dk at vise billeder af de boliger, som mæglerne har til salg.

Men det skete ikke, og derfor anmeldte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efterfølgende sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

SØIK har i forbindelse med sagen udstedt bødeforlæg til langt flere end bare Home.

Der er således også en ventende regning i skrivebordsskufferne hos blandt andet Dansk Ejendomsmæglerforening, Danbolig, Nykredit, EDC med flere.

Men det er altså kun Home, der nu har nu valgt at acceptere bøden og betale.

Helt konkret har Home erkendt, at virksomheden i perioden fra medio 2009 og til ultimo 2010 har indgået aftaler eller samordnet praksis mellem virksomheder, der direkte eller indirekte har til formål eller følge at begrænse konkurrencen.

“Det er vigtigt med fair play på ejendomsmæglermarkedet. Det er af stor betydning for de mange danskere, der er i berøring med ejendomsmæglerbranchen. I den konkrete sag er der tale om en grov overtrædelse, og det afspejler bødens størrelse også,” siger chefen for Bagmandspolitiet, statsadvokat Morten Niels Jakobsen i en pressemeddelelse, der kan læses på Anklagemyndighedens webside.

De øvrige firmaer, der har fået bødeforlæg, har endnu ikke betalt.

Nu er det op til disse virksomheder at tage stilling til, om de ønsker, at der skal føres en sag ved domstolene, eller om de vil følge Homes eksempel.

Læs også:
Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Danske net-butikker om forbud mod dataindsamling i butikker: “Det er meget vidtgående”

Nets: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne – du betaler med oplysninger

Danske ejendomsmæglere er ikke synderligt begejstrede for at dele informationer med andre netfirmaer.

Men det skal de.

Ejendomsmæglerkæden Home har således netop accepteret at betale en bøde på 3,75 millioner kroner for at have medvirket til at boykotte boligportalen Boliga.dk.

Det handler om fri konkurrence og boligkøbernes bedste, fortæller direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, om beslutningen for at give en bøde til Home.

“Konkurrence mellem boligportaler har bidraget til at skabe øget gennemsigtighed på boligmarkedet til stor gavn for boligkøberne. Det er en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, når store ejendomsmæglerkæder aftaler at opfordre deres medlemmer til at boykotte Boliga.dk,” lyder det fra ham.

Sagen går tilbage til 2009, hvor Dansk Ejendomsmæglerforening og ejendomsmæglerkæderne, der står bag boligportalen Boligsiden.dk, opfordrede deres mæglere til at boykotte Boliga.dk for at beskytte Boligsiden.dk mod konkurrence.

Boykotten indebar blandt andet, at mæglerne skulle undlade at stille annoncebilleder af boligerne til rådighed for Boliga.dk.

Bødeforlæg til mange firmaer
I 2012 påbød Konkurrencerådet Dansk Ejendomsmæglerforening og ejendomsmæglerkæderne at ophøre med enhver form for aftale om at nægte Boliga.dk at vise billeder af de boliger, som mæglerne har til salg.

Men det skete ikke, og derfor anmeldte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efterfølgende sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

SØIK har i forbindelse med sagen udstedt bødeforlæg til langt flere end bare Home.

Der er således også en ventende regning i skrivebordsskufferne hos blandt andet Dansk Ejendomsmæglerforening, Danbolig, Nykredit, EDC med flere.

Men det er altså kun Home, der nu har nu valgt at acceptere bøden og betale.

Helt konkret har Home erkendt, at virksomheden i perioden fra medio 2009 og til ultimo 2010 har indgået aftaler eller samordnet praksis mellem virksomheder, der direkte eller indirekte har til formål eller følge at begrænse konkurrencen.

“Det er vigtigt med fair play på ejendomsmæglermarkedet. Det er af stor betydning for de mange danskere, der er i berøring med ejendomsmæglerbranchen. I den konkrete sag er der tale om en grov overtrædelse, og det afspejler bødens størrelse også,” siger chefen for Bagmandspolitiet, statsadvokat Morten Niels Jakobsen i en pressemeddelelse, der kan læses på Anklagemyndighedens webside.

De øvrige firmaer, der har fået bødeforlæg, har endnu ikke betalt.

Nu er det op til disse virksomheder at tage stilling til, om de ønsker, at der skal føres en sag ved domstolene, eller om de vil følge Homes eksempel.

Læs også:
Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Danske net-butikker om forbud mod dataindsamling i butikker: “Det er meget vidtgående”

Nets: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne – du betaler med oplysninger

Overblik: Fona står på afgrundens rand – er en redning overhovedet mulig?

De ansatte i Fona må indstille sig på fyringer.

Sådan lyder det fra de to fagforeninger HK Handel og Dansk Metal, som tilsammen organiserer omkring 200 af de i alt 700 ansatte i den kriseramte butikskæde.

“Der kommer nok desværre til at ske fyringer. Spørgsmålet er bare hvor mange?” siger faglig chef i HK Handel Kim Nielsen til Computerworld.

HK Handel organiserer tæt på 200 af de ansatte i Fonas butikker og administration, mens Dansk Metal har omkring 15 medlemmer, der er ansat i Fonas reparationsværksted.

Sammen med repræsentanter for de ansatte fik fagforeningerne allerede i forrige uge en orientering fra de advokater, som sidder for bordenden ved forhandlingerne om rekonstruktion.

‘Tilpasset version’
Fonas direktør Michael Kjær har tidligere sagt, at man arbejder på at finde en model, så Fona kan drives videre i en “tilpasset version”.

Konkret vil det betyde lukninger af en del af Fonas nuværende 56 butikker og dermed også afskedigelser blandt de ansatte.

Læs mere her: Fona har en måned til at redde livet: Ingen vej uden om at lukke butikker

Der er dog endnu ikke sat tal på, hvor mange job, der er i farezonen.

Trods de dystre meldinger om butikslukninger og fyringer er der ifølge Kim Nielsen stadig håb om, at Fona kan drives videre, når fristen for en rekonstruktion udløber den 29. februar.

“Jeg forventer, at man kommer ud på den anden side med et rekonstrueret Fona. Desværre vil det nok betyde færre butikker, og dermed at nogle af vores medlemmer mister deres arbejde,” siger Kim Nielsen, som er indkaldt til næste forhandlingsrunde på mandag i næste uge.

“Der har vi forhåbentlige et klarere billede af, hvad der skal ske. Så har man forhåbentlig også fundet en ny investor, så en rekonstruktion kan komme plads,” siger Kim Nielsen.

Hård konkurrence på markedet for forbrugerelektronik har i flere år givet røde tal på bundlinien for den traditionsrige butikskæde.

Efter svigtende salg i julen bad Fonas ledelse i slutningen af januar Sø- og Handelsretten om lade selskabet gå i rekonstruktion. Dermed har Fona en måneds frist til at indgå en aftale med kreditorerne og finde ny kapital til at fortsætte driften i selskabet.

Fona-direktør Michael Kjær har ikke ønsket at kommentere forhandlingerne om en rekonstruktion af selskabet.

Læs også:

Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Overblik: Fona står på afgrundens rand – er en redning overhovedet mulig?

De ansatte i Fona må indstille sig på fyringer.

Sådan lyder det fra de to fagforeninger HK Handel og Dansk Metal, som tilsammen organiserer omkring 200 af de i alt 700 ansatte i den kriseramte butikskæde.

“Der kommer nok desværre til at ske fyringer. Spørgsmålet er bare hvor mange?” siger faglig chef i HK Handel Kim Nielsen til Computerworld.

HK Handel organiserer tæt på 200 af de ansatte i Fonas butikker og administration, mens Dansk Metal har omkring 15 medlemmer, der er ansat i Fonas reparationsværksted.

Sammen med repræsentanter for de ansatte fik fagforeningerne allerede i forrige uge en orientering fra de advokater, som sidder for bordenden ved forhandlingerne om rekonstruktion.

‘Tilpasset version’
Fonas direktør Michael Kjær har tidligere sagt, at man arbejder på at finde en model, så Fona kan drives videre i en “tilpasset version”.

Konkret vil det betyde lukninger af en del af Fonas nuværende 56 butikker og dermed også afskedigelser blandt de ansatte.

Læs mere her: Fona har en måned til at redde livet: Ingen vej uden om at lukke butikker

Der er dog endnu ikke sat tal på, hvor mange job, der er i farezonen.

Trods de dystre meldinger om butikslukninger og fyringer er der ifølge Kim Nielsen stadig håb om, at Fona kan drives videre, når fristen for en rekonstruktion udløber den 29. februar.

“Jeg forventer, at man kommer ud på den anden side med et rekonstrueret Fona. Desværre vil det nok betyde færre butikker, og dermed at nogle af vores medlemmer mister deres arbejde,” siger Kim Nielsen, som er indkaldt til næste forhandlingsrunde på mandag i næste uge.

“Der har vi forhåbentlige et klarere billede af, hvad der skal ske. Så har man forhåbentlig også fundet en ny investor, så en rekonstruktion kan komme plads,” siger Kim Nielsen.

Hård konkurrence på markedet for forbrugerelektronik har i flere år givet røde tal på bundlinien for den traditionsrige butikskæde.

Efter svigtende salg i julen bad Fonas ledelse i slutningen af januar Sø- og Handelsretten om lade selskabet gå i rekonstruktion. Dermed har Fona en måneds frist til at indgå en aftale med kreditorerne og finde ny kapital til at fortsætte driften i selskabet.

Fona-direktør Michael Kjær har ikke ønsket at kommentere forhandlingerne om en rekonstruktion af selskabet.

Læs også:

Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Her kommer besvarelserne fra. Klik for stort billede.

Der er masser af testfolk og ikke mindst salgspersoner, som fremhæver fortræffeligheder ved de forskellige sikkerhedsprodukter, der skal beskytte computeren eller telefonen mod ondsindet kode.

Læs også: Sikkerhedsfirmaer er fyldt med tomme løfter: Find da selv dine sikkerhedshuller og spar kassen

Men hvad anvender folk egentlig i praksis?

Det spørgsmål har AV-Comparatives fra Østrig sparket ud til brugerne i hele verden i håbet om at komme nærmere et svar. 

Ligeledes har organisationen forsøgt at finde ud af, hvor ofte den almindelige bruger støder på sikkerhedsproblemer i hverdagen.

Indsamlingen af data har fundet sted mellem den 7. og 21. december 2015, og der er høstet svar fra 2.022 brugere spredt ud over hele kloden.

På kortet til højre kan du se, hvor svarene kommer fra.

De størst grupper kommer fra Europa og Nordamerika, men også lande som Rusland og Kina ligger højt på svarbarometeret.

Microsoft dominerer harddisken
Lige godt 90 procent beretter, at de anvender Windows 8.1 eller nyere version af Microsofts styresystem, når det handler om computerplatformen.

Du kan finde test til Mac her: Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Og til Windows her: Stor test: Her er de bedste antiviruspakker lige nu

De mest populære browsere er Chrome og Firefox, der hver især tegner sig for cirka 40 procent. De sidste 20 procent fordeler sig mellem Edge, Internet Explorer, Safari og andre.

På mobilen står Android for 68 procent af brugerne med Apple (18 procent) og Windows Mobile (ni procent) på de efterfølgende pladser.

Mest brugte sikkerhedsprodukter til pc. Kilde: AV-Comparatives.

Det er kun to ud af tre, der betaler for sikkerhedsprodukterne. Lige under fire procent anvender slet ikke sikkerhedsprodukter. Kilde AV-Comparatives.

En ud af tre betaler ikke
Det er kun lige under to ud af tre, der har valgt en sikkerhedsløsning, der koster penge.

Tallet skal tages med et gran salt, da det er ganske populært i eksempelvis Asien at få gratis sikkerhedsprodukter, hvilket eksempelvis store kinesiske virksomheder Baidu og Qihoo praktiserer.

Det er dog i Nordamerika, at der er flest gratister. I denne region anvender cirka 30 procent af brugerne et gratis sikkerhedsprodukt.

Fire procent bruger slet ikke sikkerhedsprogrammer på computeren, mens det tilsvarende tal for mobiler er på 30 procent.

Måske er gratis dog ikke altid helt gratis. Læs mere om det her: Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Desuden fortæller knap 60 procent, at de bare installerer programmet og anvender standardindstillingerne, mens de resterende 40 procent konfigurerer programmet, så det passer til behovet.

På pc-platformen fordeler de mest populære sikkerhedsprodukter fordelt på fire forskellige verdensdele sig således. Topprodukterne ligger dog tæt på hinanden i popularitet.

Knap tre procent af brugerne beretter, at de har oplevet at deres sikkerhedsprogram har fejlet og sluppet ondsindet kode ind indenfor den seneste uge.

Yderligere tre procent har oplevet det samme problem indenfor den seneste måned. 86 procent fortæller, at sikkerhedsprogrammet ikke har sluppet noget igennem i det seneste halve år.

Omvendt har 35 procent oplevet, at sikkerhedspakken har blokeret for malware eller andet inden for den seneste uge.

De mest anvendts sikkerhedsprodukter til mobilen. Kilde: AV-Comparatives.

På mobilsiden fordeler producenterne sig således med Avast som topscorer i tre ud af fire regioner.

Du kan finde en test af antivirusprodukter til Android-mobilen her: Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

PC World og Computerworld placerer sig i øvrigt som nummer to og tre på listen over de mest troværdige sikkerhedsformidlere.

Du kan se hele undersøgelsen her (PDF)

Læs også:
Masser af antivirus-software fyldt med sårbarheder: Kan være åben smutvej for hackere

Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Gal eller genial: Mød den russiske sikkerhedskonge med X-Factor i verdensklase

Krypteret Bluetooth: Sikkerheds-dongle kan erstatte alle dine password og nøgler