Monthly Archives: February 2016

Problemet er kendt som “fejl 53″.

1) Jeg har aldrig hørt om “fejl 53.” Forklar mig lige, hvad det går ud på…

“Fejl 53″ er navnet på en fejlmeddelelse, som iPhone-brugerne møder, hvis de har udskiftet fingeraftryksskanneren, Touch ID, på deres iPhone. 

Det store problem er dog, at det er mere end bare en uskyldig fejlmeddelelse. Fejl 53 spærrer din telefon, så den bagefter er umulig at starte igen.

I stedet kommer din telefon til at se nogenlunde sådan her ud:

Foto: Jørgen Bundgaard, privatfoto.

2) Vent lige et øjeblik. Siger du, at min telefon bliver ødelagt? Hvad skyldes det?

Ja, din telefon er formodentligt ødelagt, hvis du har fået “fejl 53″.

Det skyldes, at Apple har indbygget en funktion i telefonenes styresystem, der tjekker om den Touch ID-sensor, som telefonen er født med stadigvæk sidder i telefonen, og hvis det ikke længere er tilfældet, bliver telefonen forhindret i at starte.

Det tjek bliver foretaget hver gang, der bliver installeret en ny opdatering til styresystemet. 

Ifølge Apple er “fejl 53″ derfor heller ikke en fejl, men en sikkerhedsfunktion, der skal sikre mod, at der bliver installeret en skadelig Touch ID-sensor, som kan misbruge brugerens fingeraftryk. 

Det er især vigtigt, fordi Touch ID bruges til at bekræfte betalinger, der bliver foretaget med Apples betalingsløsning, Apple Pay. 

Den danske it-sikkerhedsekspert Ivan Bjerre Damgård bekræfter i et interview med Computerworld, at Apples frygt for misbrug af Touch ID-sensoren er velbegrundet. 

3) Vil det sige, at jeg kun skal frygte at blive ramt af fejlen, hvis jeg har fået udskiftet en defekt fingeraftrykslæser

Ikke nødvendigvis. Ikke alle reparatører kender til problemstillingen, og derfor kan nogle reparatører finde på at udskifte hele telefonens frontpanel inklusiv Touch ID-sensor, hvis telefonen har haft en glasskade på skærmen. 

Derfor skal du altid sikre dig, at Touch ID-sensoren ikke bliver udskiftet, når du får foretaget en glasreparation.

4) Jeg har for nylig fået skiftet glasset hos en uautoriseret reparatør. Siger du dermed, at min Touch ID-knap kan være blevet udskiftet uden, at jeg har fået det at vide? 

I princippet ja. For det vil som regel ikke være muligt at se det på telefonen, hvis knappen er blevet udskiftet. 

Du ved dog, at du er “home safe”, hvis du har haft held til at foretage en succesfuld opdatering af styresystemet efter, at din telefon har været til reparatøren. 

Derudover kan du trøste dig med, at de fleste seriøse reparatører udmærket kender til problemstillingen, og derfor ikke udskifter Touch ID-sensoren. 

5) Hvilke telefoner er berørt? 
Det drejer sig om iPhone 6, iPhone 6 Plus samt iPhone 6s og iPhone 6s Plus.

Ifølge Computerworlds amerikanske søstermagasin Macworld ser det ikke ud til, at iPhone 5s er berørt, selvom den også er udstyret med en Touch ID-sensor. 

6) Jeg er ramt af “Fejl 53. Hvad kan jeg gøre? 

Du har én mulighed for at redde din telefon, men det kræver, at du stadigvæk har den gamle Touch ID-sensor.

Ifølge Jakob Højlund, direktør for iPhone-reparatøren iRep, bør din telefon begynde at virke igen, når du sætter den gamle sensor tilbage i telefonen.  

Men der er intet at gøre, hvis du ikke længere har den originale sensor. Så er din iPhone død. 

7) Kan jeg ikke få en ny telefon? 

Det skal du ikke forvente. Det skyldes, at du har fået foretaget en uautoriseret åbning af telefonen og dermed har brudt din garanti. 

Men Jakob Højlund fra iPhone-reparatøren iRep oplyser til Computerworld, at du mod betaling kan få ombyttet telefonen til en ny. Ved sådan en ombytning bliver prisen en smule lavere end, hvis du vælger at købe en ny telefon under normale vilkår.

8) Men lad mige lige forstå det hele ret. Du siger, at Apple hævder at “fejl 53″ er en sikkerhedsfunktion, der skal beskytte mod at nogen misbruger mit fingeraftryk. Er det ikke muligt, at Apple har andre motiver end blot brugerens sikkerhed.? 

Jo, Apple bliver naturligvis skudt andre motiver i skoene. 

Et amerikansk advokatfirma ved navn PCVA har beskyldt Apple for at ville ville presse uautoriserede reparatører ud af markedet i et forsøg på selv at høste indtægterne fra iPhone-reparationerne.

Det skyldes, at den type reparationer, der udløser “fejl 53″ ofte bliver foretaget af uautoriserede reparatører eller privatpersoner, som selv bestiller dele hjem på internettet. 

Samtidig bliver Apple med jævne mellemrum beskyldt for såkaldt planlagt forældelse. Formålet med planlagt forældelse er at begrænse et produkts levetid, så forbrugerne på regelmæssig basis bliver nød til at investere i en ny udgave af produktet. Det kan man eksempelvis gøre ved at gøre det besværligt at reparere et produkt. 

9) Er det lovligt, når Apple på denne måde kan gøre en velfungerende telefon ubrugelig? 

Godt spørgsmål. Forbrugerrådet mener, at forbrugere, der er ramt af fejl 53 enten har krav på at få deres telefon låst op eller på at få en helt ny enhed.

Det skyldes at Forbrugerrådet vurderer, at “fejl 53″ er det som købeloven definerer som “en mangel” ved produktet 

På internationalt plan er flere advokater også begyndt at rasle med sablerne.

Det amerikanske advokatfirma PCVA er ved at forberede et fælles søgsmål mod Apple.

Advokatfirmaet mener, at Apple overtræder den amerikanske forbrugerbeskyttelseslov og kræver derfor, at de berørte kunder skal have erstattet deres telefoner eller have dem låst op. 

Den britiske advokat Richard Colbey siger ligeledes til avisen The Guardian, at Apples “hensynsløse politik, hvor selskabet dræber brugernes iPhone” kan være i strid med en britisk hærværkslov, der forbyder, at man med fortsæt beskadiger andres ejendom.

Læs også: 
Computerworld-læsere gløder af raseri over tvangslukning af iPhones : “Hvordan kan det overhovedet være lovligt? 

Forbrugerrådet: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med ‘fejl 53′  

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg” 

Problemet er kendt som “fejl 53″.

1) Jeg har aldrig hørt om “fejl 53.” Forklar mig lige, hvad det går ud på…

“Fejl 53″ er navnet på en fejlmeddelelse, som iPhone-brugerne møder, hvis de har udskiftet fingeraftryksskanneren, Touch ID, på deres iPhone. 

Det store problem er dog, at det er mere end bare en uskyldig fejlmeddelelse. Fejl 53 spærrer din telefon, så den bagefter er umulig at starte igen.

I stedet kommer din telefon til at se nogenlunde sådan her ud:

Foto: Jørgen Bundgaard, privatfoto.

2) Vent lige et øjeblik. Siger du, at min telefon bliver ødelagt? Hvad skyldes det?

Ja, din telefon er formodentligt ødelagt, hvis du har fået “fejl 53″.

Det skyldes, at Apple har indbygget en funktion i telefonenes styresystem, der tjekker om den Touch ID-sensor, som telefonen er født med stadigvæk sidder i telefonen, og hvis det ikke længere er tilfældet, bliver telefonen forhindret i at starte.

Det tjek bliver foretaget hver gang, der bliver installeret en ny opdatering til styresystemet. 

Ifølge Apple er “fejl 53″ derfor heller ikke en fejl, men en sikkerhedsfunktion, der skal sikre mod, at der bliver installeret en skadelig Touch ID-sensor, som kan misbruge brugerens fingeraftryk. 

Det er især vigtigt, fordi Touch ID bruges til at bekræfte betalinger, der bliver foretaget med Apples betalingsløsning, Apple Pay. 

Den danske it-sikkerhedsekspert Ivan Bjerre Damgård bekræfter i et interview med Computerworld, at Apples frygt for misbrug af Touch ID-sensoren er velbegrundet. 

3) Vil det sige, at jeg kun skal frygte at blive ramt af fejlen, hvis jeg har fået udskiftet en defekt fingeraftrykslæser

Ikke nødvendigvis. Ikke alle reparatører kender til problemstillingen, og derfor kan nogle reparatører finde på at udskifte hele telefonens frontpanel inklusiv Touch ID-sensor, hvis telefonen har haft en glasskade på skærmen. 

Derfor skal du altid sikre dig, at Touch ID-sensoren ikke bliver udskiftet, når du får foretaget en glasreparation.

4) Jeg har for nylig fået skiftet glasset hos en uautoriseret reparatør. Siger du dermed, at min Touch ID-knap kan være blevet udskiftet uden, at jeg har fået det at vide? 

I princippet ja. For det vil som regel ikke være muligt at se det på telefonen, hvis knappen er blevet udskiftet. 

Du ved dog, at du er “home safe”, hvis du har haft held til at foretage en succesfuld opdatering af styresystemet efter, at din telefon har været til reparatøren. 

Derudover kan du trøste dig med, at de fleste seriøse reparatører udmærket kender til problemstillingen, og derfor ikke udskifter Touch ID-sensoren. 

5) Hvilke telefoner er berørt? 
Det drejer sig om iPhone 6, iPhone 6 Plus samt iPhone 6s og iPhone 6s Plus.

Ifølge Computerworlds amerikanske søstermagasin Macworld ser det ikke ud til, at iPhone 5s er berørt, selvom den også er udstyret med en Touch ID-sensor. 

6) Jeg er ramt af “Fejl 53. Hvad kan jeg gøre? 

Du har én mulighed for at redde din telefon, men det kræver, at du stadigvæk har den gamle Touch ID-sensor.

Ifølge Jakob Højlund, direktør for iPhone-reparatøren iRep, bør din telefon begynde at virke igen, når du sætter den gamle sensor tilbage i telefonen.  

Men der er intet at gøre, hvis du ikke længere har den originale sensor. Så er din iPhone død. 

7) Kan jeg ikke få en ny telefon? 

Det skal du ikke forvente. Det skyldes, at du har fået foretaget en uautoriseret åbning af telefonen og dermed har brudt din garanti. 

Men Jakob Højlund fra iPhone-reparatøren iRep oplyser til Computerworld, at du mod betaling kan få ombyttet telefonen til en ny. Ved sådan en ombytning bliver prisen en smule lavere end, hvis du vælger at købe en ny telefon under normale vilkår.

8) Men lad mige lige forstå det hele ret. Du siger, at Apple hævder at “fejl 53″ er en sikkerhedsfunktion, der skal beskytte mod at nogen misbruger mit fingeraftryk. Er det ikke muligt, at Apple har andre motiver end blot brugerens sikkerhed.? 

Jo, Apple bliver naturligvis skudt andre motiver i skoene. 

Et amerikansk advokatfirma ved navn PCVA har beskyldt Apple for at ville ville presse uautoriserede reparatører ud af markedet i et forsøg på selv at høste indtægterne fra iPhone-reparationerne.

Det skyldes, at den type reparationer, der udløser “fejl 53″ ofte bliver foretaget af uautoriserede reparatører eller privatpersoner, som selv bestiller dele hjem på internettet. 

Samtidig bliver Apple med jævne mellemrum beskyldt for såkaldt planlagt forældelse. Formålet med planlagt forældelse er at begrænse et produkts levetid, så forbrugerne på regelmæssig basis bliver nød til at investere i en ny udgave af produktet. Det kan man eksempelvis gøre ved at gøre det besværligt at reparere et produkt. 

9) Er det lovligt, når Apple på denne måde kan gøre en velfungerende telefon ubrugelig? 

Godt spørgsmål. Forbrugerrådet mener, at forbrugere, der er ramt af fejl 53 enten har krav på at få deres telefon låst op eller på at få en helt ny enhed.

Det skyldes at Forbrugerrådet vurderer, at “fejl 53″ er det som købeloven definerer som “en mangel” ved produktet 

På internationalt plan er flere advokater også begyndt at rasle med sablerne.

Det amerikanske advokatfirma PCVA er ved at forberede et fælles søgsmål mod Apple.

Advokatfirmaet mener, at Apple overtræder den amerikanske forbrugerbeskyttelseslov og kræver derfor, at de berørte kunder skal have erstattet deres telefoner eller have dem låst op. 

Den britiske advokat Richard Colbey siger ligeledes til avisen The Guardian, at Apples “hensynsløse politik, hvor selskabet dræber brugernes iPhone” kan være i strid med en britisk hærværkslov, der forbyder, at man med fortsæt beskadiger andres ejendom.

Læs også: 
Computerworld-læsere gløder af raseri over tvangslukning af iPhones : “Hvordan kan det overhovedet være lovligt? 

Forbrugerrådet: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med ‘fejl 53′  

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg” 

“Bare i vores egen koncern ved jeg, at vi har rigtig mange, der bruger Dropbox i deres arbejde, selvom der egentlig står i it-sikkerhedspolitikken, at det har man ikke,” siger Jacob V. Schmidt, direktør i SE Cloud Factory.

Mellem 20 og 30 procent af it-brugere på offentlige arbejdspladser bruger deres private Dropbox-konto til at udveksle og gemme arbejdsfiler med.

Også selvom det er i strid med arbejdspladsens regler for it-sikkerhed.

Det fortæller direktør i it-firmaet SE Cloud Factory, Jacob V. Schmidt, som siden 1. december har solgt professionelle Dropbox-løsninger til offentlige kunder gennem SKI’s rammeaftale på området.

Men set fra et sikkerhedssynspunkt er det ikke noget kønt syn, der har mødt ham på turen rundt til de offentlige it-afdelinger.

“Dropbox bliver allerede i dag brugt til personfølsomme data. Hos de offentlige kunder, jeg arbejder med, er det et sted mellem 20 og 30 procent af brugerne, der allerede har en Dropbox-konto, som de bruger i deres arbejde. Det er sådan alle steder. Så skygge-it lever og har det godt, selvom it-afdelingen siger, at det må man ikke,” siger Jacob V. Schmidt.

Han mener, at det er så sikkert som amen i kirken, at it-brugernes “gør-det-selv”-løsninger fører til, at fortrolige og personfølsomme data i strid med love og regler ender på Dropbox-serverne.

Og problemet er ikke isoleret til offentlige ansattes computere.

“Bare i vores egen koncern (SE, red.) ved jeg, at vi har rigtig mange, der bruger Dropbox i deres arbejde, selvom der egentlig står i it-sikkerhedspolitikken, at det må man ikke. Og sådan er det i alle virksomheder,” siger Jacob V. Schmidt.

Brugernes egen disruption
Ifølge Dropbox er Danmark et af de lande i verden, hvor den populære tjeneste er slået stærkest igennem.

I alt er der lige nu omkring tre millioner registrerede Dropbox-brugere herhjemme.

“Det er et tegn på, at brugerne laver deres egen disruption. De skal dele nogen filer med dem, de samarbejder med, og kan man ikke lige få it-afdelingen til at makke ret, så kører man bare,” lyder det fra Jacob V. Schmidt.

Dropbox har selv taget fat på problemet med følsomme data, som brugerne lægger op på den cloud-baserede tjeneste.

Senere på året vil det amerikanske give sine erhvervskunder mulighed for at vælge, at deres data skal lagres på servere, som står på europæisk jord – nærmere betstemt Tyskland.

Det er nærliggende at se den nye service som et forsøg på at berolige brugere, som er bekymrede for, at deres data bliver overvåget af amerikanske efterretningstjenester.

Det afvises dog af Dropbox, som i stedet henviser til, at den nye service handler om “give kunderne et valg”.

Læs også:

Dropbox i ny garanti til bekymrede kunder: Vi kan godt gemme jeres data på europæiske servere

Dropbox får det blå stempel hos offentlige indkøbere

“Bare i vores egen koncern ved jeg, at vi har rigtig mange, der bruger Dropbox i deres arbejde, selvom der egentlig står i it-sikkerhedspolitikken, at det har man ikke,” siger Jacob V. Schmidt, direktør i SE Cloud Factory.

Mellem 20 og 30 procent af it-brugere på offentlige arbejdspladser bruger deres private Dropbox-konto til at udveksle og gemme arbejdsfiler med.

Også selvom det er i strid med arbejdspladsens regler for it-sikkerhed.

Det fortæller direktør i it-firmaet SE Cloud Factory, Jacob V. Schmidt, som siden 1. december har solgt professionelle Dropbox-løsninger til offentlige kunder gennem SKI’s rammeaftale på området.

Men set fra et sikkerhedssynspunkt er det ikke noget kønt syn, der har mødt ham på turen rundt til de offentlige it-afdelinger.

“Dropbox bliver allerede i dag brugt til personfølsomme data. Hos de offentlige kunder, jeg arbejder med, er det et sted mellem 20 og 30 procent af brugerne, der allerede har en Dropbox-konto, som de bruger i deres arbejde. Det er sådan alle steder. Så skygge-it lever og har det godt, selvom it-afdelingen siger, at det må man ikke,” siger Jacob V. Schmidt.

Han mener, at det er så sikkert som amen i kirken, at it-brugernes “gør-det-selv”-løsninger fører til, at fortrolige og personfølsomme data i strid med love og regler ender på Dropbox-serverne.

Og problemet er ikke isoleret til offentlige ansattes computere.

“Bare i vores egen koncern (SE, red.) ved jeg, at vi har rigtig mange, der bruger Dropbox i deres arbejde, selvom der egentlig står i it-sikkerhedspolitikken, at det må man ikke. Og sådan er det i alle virksomheder,” siger Jacob V. Schmidt.

Brugernes egen disruption
Ifølge Dropbox er Danmark et af de lande i verden, hvor den populære tjeneste er slået stærkest igennem.

I alt er der lige nu omkring tre millioner registrerede Dropbox-brugere herhjemme.

“Det er et tegn på, at brugerne laver deres egen disruption. De skal dele nogen filer med dem, de samarbejder med, og kan man ikke lige få it-afdelingen til at makke ret, så kører man bare,” lyder det fra Jacob V. Schmidt.

Dropbox har selv taget fat på problemet med følsomme data, som brugerne lægger op på den cloud-baserede tjeneste.

Senere på året vil det amerikanske give sine erhvervskunder mulighed for at vælge, at deres data skal lagres på servere, som står på europæisk jord – nærmere betstemt Tyskland.

Det er nærliggende at se den nye service som et forsøg på at berolige brugere, som er bekymrede for, at deres data bliver overvåget af amerikanske efterretningstjenester.

Det afvises dog af Dropbox, som i stedet henviser til, at den nye service handler om “give kunderne et valg”.

Læs også:

Dropbox i ny garanti til bekymrede kunder: Vi kan godt gemme jeres data på europæiske servere

Dropbox får det blå stempel hos offentlige indkøbere

Stifter og CEO i Omada A/S, Morten Boel Sigurdsson

Med branche-veteranen Peter Colsted som ny bestyrelsesformand lægger sikkerheds- SAP-huset Omada an til at sparke yderligere gang i væksten.

Det er mindre end et år siden, at Omada fik tilført omkring 160 million kroner fra den britiske kapitalfond C5.

En stor del af de penge er Omada nu klar til at investere i at bygge et internationalt netværk af partnervirksomheder, som på de lokale markeder skal stå for salget af Omadas produkter indenfor identity management og styring af brugeradgang til data.

Og netop en partnerbaseret salgsorganisation er Peter Colsteds speciale. Han har tidligere arbejdet 12 år med forretningsudvikling hos Microsoft.

Senest stod han som administrerende direktør for softwarefirmaet Secunia i spidsen for en turn around, der i sidste ende førte til at Secunia blev købt af en amerikansk software-koncern.

“Opbygning af en partnerkanal er ikke noget, Omada har dyrket så meget tidligere. Der kommer jeg med praktisk erfaring i, hvordan man har succes med det. Så jeg kan forhåbentlig blive en god sparringspartner,” siger Peter Colsted.

Læs mere her: Ny salgsstrategi giver pote for dansk sikkerhedsfirma

Aggressiv vækstplan
Hos Omada understreger direktør og stifter Morten Boel Sigurdsson, at man ikke går efter at kopiere Secunia og sælge Omada.

Han fortæller, at Omada for de kommende fem år har sat sig som mål at ville øge omsætningen med 30 procent årligt. Skal det lykkes, er rekruttering af nye partnervirksomheder helt afgørende.

“Peter har en ekstrem ekspertise i at udvikle en international salgsorganisation med aktiv brug af partnere. Det er en central del af vores strategi, og det var helt oplagt at få Peters erfaring ind i vores bestyrelse,” siger Morten Boel Sigurdsson.

Han fortæller, at de penge, der skal bruges på den ambitiøse vækstplan i vid udstrækning kommer fra sidste års kapitalindsprøjtning.

“Vi har en teknologi, der er så god, at vi nu kan stå distancen og skalere internationalt, hvis vi samtidig laver de nødvendige investeringer. Over de næste fire til fem år ligger vores investeringer på tværs af salg, marketing og produktudvikling omkring det beløb, som vores nye medejer har indskudt,” siger Morten Boel Sigurdsson.

Læs også:
Britisk kapitalfond skal løfte Omada op i sikkerheds-superligaen

Omada: Danskerne er for godtroende

Stifter og CEO i Omada A/S, Morten Boel Sigurdsson

Med branche-veteranen Peter Colsted som ny bestyrelsesformand lægger sikkerheds- SAP-huset Omada an til at sparke yderligere gang i væksten.

Det er mindre end et år siden, at Omada fik tilført omkring 160 million kroner fra den britiske kapitalfond C5.

En stor del af de penge er Omada nu klar til at investere i at bygge et internationalt netværk af partnervirksomheder, som på de lokale markeder skal stå for salget af Omadas produkter indenfor identity management og styring af brugeradgang til data.

Og netop en partnerbaseret salgsorganisation er Peter Colsteds speciale. Han har tidligere arbejdet 12 år med forretningsudvikling hos Microsoft.

Senest stod han som administrerende direktør for softwarefirmaet Secunia i spidsen for en turn around, der i sidste ende førte til at Secunia blev købt af en amerikansk software-koncern.

“Opbygning af en partnerkanal er ikke noget, Omada har dyrket så meget tidligere. Der kommer jeg med praktisk erfaring i, hvordan man har succes med det. Så jeg kan forhåbentlig blive en god sparringspartner,” siger Peter Colsted.

Læs mere her: Ny salgsstrategi giver pote for dansk sikkerhedsfirma

Aggressiv vækstplan
Hos Omada understreger direktør og stifter Morten Boel Sigurdsson, at man ikke går efter at kopiere Secunia og sælge Omada.

Han fortæller, at Omada for de kommende fem år har sat sig som mål at ville øge omsætningen med 30 procent årligt. Skal det lykkes, er rekruttering af nye partnervirksomheder helt afgørende.

“Peter har en ekstrem ekspertise i at udvikle en international salgsorganisation med aktiv brug af partnere. Det er en central del af vores strategi, og det var helt oplagt at få Peters erfaring ind i vores bestyrelse,” siger Morten Boel Sigurdsson.

Han fortæller, at de penge, der skal bruges på den ambitiøse vækstplan i vid udstrækning kommer fra sidste års kapitalindsprøjtning.

“Vi har en teknologi, der er så god, at vi nu kan stå distancen og skalere internationalt, hvis vi samtidig laver de nødvendige investeringer. Over de næste fire til fem år ligger vores investeringer på tværs af salg, marketing og produktudvikling omkring det beløb, som vores nye medejer har indskudt,” siger Morten Boel Sigurdsson.

Læs også:
Britisk kapitalfond skal løfte Omada op i sikkerheds-superligaen

Omada: Danskerne er for godtroende

GitHub-platformen, som millioner af softwareudviklere verden over anvender, rummer ikke bare en masse kode-viden og software.

GitHub har også information om, hvordan udviklerne programmerer – og hvem der gør det bedst.

Det er det sidste, der har været fokus på i en ny undersøgelse, som nogle amerikanske forskere står bag.

Her har man set nærmere 1,4 millioner GitHub-brugere, hvor det var muligt at se udviklerens køn.

Gennemgangen af data viste, at foreslåede kodeændringer til GitHub-platformen oftere blev accepteret, hvis det var en kvinde, der stod bag, end hvis det var en mand.

Det skriver BBC om undersøgelsen, som forskere fra California Polytechnic State University og North Carolina State University står bag.

Læs også: Komma før eller komma efter? Sådan skriver programmøren den perfekte kode

Resultaterne mangler stadig et kvalitetsstempel i det akademiske miljø, men allerede nu har de skabt en del omtale.

Der er omkring 12 millioner brugere af GitHub, og af dem kunne forskerne se kønnet på 1,4 millioner (det er ikke et krav at oplyse køn).

Ifølge BBC viste gennemgangen, at 78,6 procent af de kode-foreslag til GitHub, som kvinder stod bag, blev godkendt.

For mænd var det kun 74,6 procent.

Uanset om undersøgelsen viser sig at være holdbar i videnskabelig forstand, er det et interessant input i en tid, hvor mange virksomheder kæmper for at skaffe de rigtige udviklere.

Der er nemlig ikke bare en alvorlig mangel på programmører – i den pulje, der nu engang er i spil på arbejdsmarkedet, er der en klar overvægt af mænd.

Læs også:

Dansk top-programmør kører Le Mans: Derfor minder racerløb om programmering

Komma før eller komma efter? Sådan skriver programmøren den perfekte kode

Softwareudvikling uden programmering: Fremtiden eller et sikkert flop?

GitHub-platformen, som millioner af softwareudviklere verden over anvender, rummer ikke bare en masse kode-viden og software.

GitHub har også information om, hvordan udviklerne programmerer – og hvem der gør det bedst.

Det er det sidste, der har været fokus på i en ny undersøgelse, som nogle amerikanske forskere står bag.

Her har man set nærmere 1,4 millioner GitHub-brugere, hvor det var muligt at se udviklerens køn.

Gennemgangen af data viste, at foreslåede kodeændringer til GitHub-platformen oftere blev accepteret, hvis det var en kvinde, der stod bag, end hvis det var en mand.

Det skriver BBC om undersøgelsen, som forskere fra California Polytechnic State University og North Carolina State University står bag.

Læs også: Komma før eller komma efter? Sådan skriver programmøren den perfekte kode

Resultaterne mangler stadig et kvalitetsstempel i det akademiske miljø, men allerede nu har de skabt en del omtale.

Der er omkring 12 millioner brugere af GitHub, og af dem kunne forskerne se kønnet på 1,4 millioner (det er ikke et krav at oplyse køn).

Ifølge BBC viste gennemgangen, at 78,6 procent af de kode-foreslag til GitHub, som kvinder stod bag, blev godkendt.

For mænd var det kun 74,6 procent.

Uanset om undersøgelsen viser sig at være holdbar i videnskabelig forstand, er det et interessant input i en tid, hvor mange virksomheder kæmper for at skaffe de rigtige udviklere.

Der er nemlig ikke bare en alvorlig mangel på programmører – i den pulje, der nu engang er i spil på arbejdsmarkedet, er der en klar overvægt af mænd.

Læs også:

Dansk top-programmør kører Le Mans: Derfor minder racerløb om programmering

Komma før eller komma efter? Sådan skriver programmøren den perfekte kode

Softwareudvikling uden programmering: Fremtiden eller et sikkert flop?