Monthly Archives: February 2016

Thomas Hansen, global salgsdirektør i Dropbox.

Dropbox er nu klar med en garanti for, at virksomheders data bliver lagret på europæiske servere.

Den nye service er gratis, men er indtil videre forbeholdt erhvervskunder, som på den måde får sikkerhed for at deres data bliver på europæisk jord.

“I tredje kvartal af 2016 vil vi gøre det muligt for vores virksomhedskunder at få deres data hostet i en europæisk infrastruktur. Det vil ske i samarbejde med Amazon Web Services, som står for at drive det fra datacentre i Tyskland,” siger Dropbox’ globale salgschef – danskeren Thomas Hansen – til Computerworld.

“Vores kunder her i Europa har i et stykke tid sagt, at de ønskede en mulighed for at få deres data hostet på europæiske lokationer. Det ønske imødekommer vi nu,” siger han, og understreger, at kunderne selv aktivt skal bede om at komme ind under den nye datagaranti.

Han spår, at garantien for europæisk datalagring især vil være populær hos offentlige kunder og indenfor sektorer som sundhed, i finansielle virksomheder og advokatfirmaer.

Kunder er optaget af datasikkerhed
Efter afsløringen af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s omfattende overvågning af nettet er mange virksomheder blevet ekstremt optaget af at sikre sig mod at uvedkommende øjne kigger i deres data.

Og interessen er ikke blevet mindre efter, at EU-Domstolen i oktober i fjor underkendte den såkaldte Safe Harbor-aftalen mellem EU og USA.

EU og USA er i øjeblikket tæt på at indgå en såkaldt “Privacy Shield”-aftale, som skal erstatte Safe Harbor.

Thomas Hansen afviser dog, at usikkerheden om hvor og hvordan data gemmes er årsagen til, at Dropbox vil garantere europæisk lagring af europæiske data.

“Det handler om at give kunderne et valg, og det er, hvad vi nu tilbyder med muligheden for at vælge, at data bliver hostet enten i Tyskland eller gennem vores amerikanske infrastruktur,” siger han.

Ifølge Dropbox egne tal har tjenesten i dag mere end 400 millioner brugere på verdensplan, og tallet stiger med mere end 10 millioner brugere per måned.

Tre ud af fire brugere befinder sig uden for USA, og heraf er et stort antal i Europa. Ifølge Thomas Hansen har mere end 50 procent af de danske internetbrugere i dag en Dropbox-konto.

Læs også:

Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket

Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Google har siden 2014 strammet op omkring sikkerheden i sin mailtjeneste Gmail ved at tilbyde sine flere hundrede millioner af brugere, at de kan benytte TLS-kryptering.

I denne uge på den internationale Safer Internet Day proklamerede Google så, at vil blive advaret, når du sender eller modtager mails fra kontaktpersoner, der benytter en e-mailservice uden kryptering.

Søgegiganten luftede denne funktion allerede i efteråret 2015, men nu bliver den altså snart en realitet i din indbakke.

Læs også: Vigtig ny funktion i Gmail: Snart bliver du advaret om ukrypterede emails

Det skriver Google på sin blog.

Flere bruger kryptering
Logikken bag advarslen er, at der skal minimum to personer til at skabe en mailkorrespondance.

“Derfor er det rigtig vigtigt, at den anden service også tager lignende sikkerhedsforanstalninger (som kryptering, red.) i brug for at beskytte dine beskeder. Desværre gælder dette ikke alle e-mailservices,” skriver Google på bloggen.

Her er det nok værd at bemærke, at de største internationale mail-services på nettet som Microsofts Outlook-mail og Yahoo-mail begge tilbyder TLS-kryptering.

Derimod kan du godt risikere, at andre og mindre services (endnu) ikke bruger TLS-kryptering.

“Det er årsagen til, at du fra denne uge kan komme til at se to nye tiltag, der vil informere dig om to ændringer i de berørte beskeder,” skriver Google.

Sådan bliver du advaret
Disse to konkrete tiltag drejer sig henholdsvis om en situation, hvor du er ved at sende en mail til en person uden kryptering – og situationer, hvor du modtager mails fra en personer, der ikke kan autentificeres.

Ved afsendelse til mailservice uden kryptering vil du blive advaret med en åben hængelås øverst til højre i din mail.

Derimod vil du få vist et spørgsmålstegn ud for afsenderen, når der kommer post i indbakken fra en person, der ikke kan autentificeres. 

Her kan du se, hvordan det kommer til at se ud i praksis (klik for større billeder):

Ved afsendelse eller modtagelse af mail til eller fra personer uden kryptering, vil der være en åben hængelås op i højre hjørne.

Sådan vil Google sætte et spørgsmålstegn ind, når en afsender ikke kan autentificeres:

Læs også: 
Mød Alphabets seks milliard-forretninger – Google er kun den ene

Der er god grund til, at de mange danske Netflix-brugere her i vinterferien er ekstra opmærksomme på, hvilke mails de modtager vedrørende tjenesten.

It-kriminelle har nemlig haft gang i i en phishing-kampagne, der rettede sig mod de danske Netflix-brugere.

Det skriver DK Cert.

“En phishing-kampagne forsøgte at narre Netflix-login fra danskere. Stjålne Netflix-konti sælges for halvanden krone stykket.”

Det er Symantec, der står bag afsløringen af Netflix-svindlen.

Sendte snedig mail
Sikkerhedsfirmaet nævner den danske sag i en internationalt orientering om et stigende antal eksempler på forsøg på Netflix-svindel.

“Symantec observerede en Netflix phishing-kampagne den 21. januar, der var rettet mod danske brugere.”

“Phishing-emailen forsøgte at narre brugerne til at tro, at deres Netflix-konto skulle opdateres, da der var et problem med den månedlige betaling.”

Symantec forklarer, at de udspekulerede emails blev sent fra netflix@fakt[???].com med emnet “Opdater Betalingsinformation”.

Når ofrene klikkede på et link til en side, hvor de kunne rette deres oplysninger, blev de sendt direkte i kløerne på de kriminelle, der forsøgte at sælge adgangen til den konkrete Netflix-konto videre til andre på nettet (flere kan bruge den samme konto.)

“Der er en undergrundsøkonomi rettet mod brugere, der ønsker adgang til Netflix gratis eller for en reduceret pris,” forklarer Symantec.

“Siden, som emailen linkede til, er ikke længere aktiv,” oplyser Symantec dog heldigvis også.

Det er dog hverken første eller sidste gang, at de it-kriminelle forsøger at udnytte det faktum, at en tjeneste som Netflix er blevet så populær.

Anbefalingen fra DK Cert lyder, at man skal undlade at følge links i emails fra Netflix og andre abonnementstjenester – i stedet bør du indtaste adressen direkte i browseren.

Læs også:

Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler

Netflix vil omkode alle danske film for at spare båndbredde

Højesteret har definitivt frikendt den tidligere ejer og bestyrlseformand i Comitel International, Peer Kølendorf, for ansvar i en mere end ti år gammel sag om momskarrusel-svindel.

Den tidligere ejer og direktør i it-brokeren Comitel International, Peer Kølendorf, slipper for at skulle betale erstatning til Skat på 144 millioner kroner.

Det fremgår af en dom, som Højesteret tidligere i denne uge har afsagt.

Med dommen har Højesteret stadfæstet en tidligere dom fra Østre Landsret, og der er nu sat endegyldigt punktum i sagen, som går helt tilbage til 2003.

Sagen, der i sin tid blev kendt under navnet “Gul Feber”, handlede om momssvindel med store partier af it-komponenter og mobiltelefoner, som i mere eller mindre fiktive transaktioner blev købt og solgt gennem en kæde af selskaber på tværs af landegrænser.

På den måde fik Comitel International i strid med loven udbetalt store beløb i momsrefusion fra Skat.

Lange fængselsstraffe
Flere personer blev i 2007 idømt lange fængselsstraffe i sagen.

En tidligere direktør i Comitel International fik eksempelvis en dom på fem år og ti måneders fængsels for sin rolle i sagen.

Peer Kølendorf er aldrig blevet tiltalt eller dømt i sagen, og han har undervejs forklaret, at han ikke kendte til de kriminelle transaktioner i Comitel International, ligesom han ikke kendte til detaljerne i de handler, som firmaet var involveret i.

Den forklaring er i Højesteret blevet bakket op af to af firmaets tidligere medarbejdere.

I kølvandet på straffesagen anlagde Skat erstatningssag mod ham, fordi Skat mente, at han ikke har levet op til sit ansvar som medlem af bestyrelsen i Comitel International.

Peer Kølendorf har dog under rettens behandling af sagen fremlagt dokumentation for, at Comitel International løbende orienterede Skat om de kunder og leverandører, som firmaet samarbejde de med.

Skats erstatningskrav mod Kølendorf lød på 144 millioner kroner.

De penge må Skat nu opgive at hente hjem.

Derudover skal Skat nu betale Peer Kølendorfs sagsomkostninger fra både Landsretten og Højesteret. Den regning lyder på i alt næsten ni millioner kroner.

Peer Kølendorf selv erklærer sig tilfreds med Højesterets afgørelse.

“Jeg er glad for, at alle dommere i både Østre Landsret og Højesteret nu har givet mig medhold i, at jeg har drevet min virksomhed på en ordentlig måde,” siger Peer Kølendorf.

- opdateret kl. 14.15 med oplysning om de sagsomkostninger, som Skat skal betale til Peer Kølendorf.

Her kan du læse mere om Gul Feber-sagen, Comitel og Peer Kølendorf.
 
Læs også:

Skat kræver trecifret millionerstatning af dansk it-direktør

Hjertesyg momssvindler: Jeg vil benådes

Apple kan imødese et såkaldt fælles søgsmål fra iPhone-brugere, som er blevet ramt af den såkaldte “fejl 53,” der gør, at folk får spærret deres telefoner efter at have udskiftet telefonens fingeraftryksensor. 

Det kan du læse mere om her: Nye iOS-opdateringer tvangslukker din iPhone, hvis du har repareret telefonen uden om Apple.

Ifølge Apple-bloggen 9to5mac har det amerikanske advokatfirma PCVA netop overdraget søgsmålet til en californisk domstol.

Ifølge en pressemeddelelse, som advokatfirmaet har udsendt, er målet med søgsmålet, at alle, der er berørt af “fejl 53,” skal have erstattet deres mobiltelefon.

Apple har tidligere forklaret, at “fejl 53″ er resultatet af en sikkerhedsfeature, der skal forhindre, at brugerne får misbrugt deres fingeraftrykssensor.

Men ifølge advokatfirmaet kan der meget vel være tale om en overtrædelse af de amerikanske forbrugerbeskyttelsesregler.

Advokatfirmaet mener, at Apple forsøger at presse uautoriserede reparatører ud af markedet i et forsøg på selv at høste indtægterne fra iPhone-reparationerne.

I sidste ende vil det betyde, at det bliver dyrere for forbrugerne at få repareret deres telefoner.

Også kritik i Danmark og Storbritannien
I Storbritannien kan Apple ligeledes risikere at skulle i retten på grund af “fejl 53″.

Den britiske advokat Richard Colbey siger til avisen The Guardian, at Apples “hensynsløse politik, hvor selskabet dræber brugernes iPhone” kan være en overtrædelse af en britisk hærværkslov, der forbyder, at man med fortsæt beskader andres ejendom.

Herhjemme har Forbrugerrådet ligeledes kritiseret fremgangsmåden.

“Det er positivt, at fabrikanterne indbygger sikkerhedsfunktioner i telefonerne, men det er at gå langt ud over det saglige hensyn, der må være til sikkerheden, når det betyder, at det efterfølgende er umuligt at låse telefonen op og kunderne er tvunget til at gå ud og købe en ny,” sagde Martin Salamon, cheføkonom ved Forbrugerrådet, for nylig til Computerworld.

Forbrugere der er ramt af problemet, skal i første omgang klage til forhandleren, der har solgt dem produktet, lyder rådet fra Forbrugerrådet.

Her skal de kræve at få genoprettet telefonen eller få erstattet den, og hvis forhandleren eller Apple ikke efterkommere kravet, så opfordrer Forbrugerrådet til, at forbrugerne klagere til Forbrugerklagenævnet.

Læs også: 
Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg” 

Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en ‘fejl 53′ 

Forbrugerrådet: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med ‘fejl 53′

Fly-producenten Boeing er efter halvandet års udvikling klar med et nyt energi-system, der kan omdanne havvand til elektricitet ved hjælp af solens stråler eller vind-energi.

Hertil kommer, at energien kan lagres, samt at systemet ikke forurener overhovedet.

Det er generelt er en af de største udfordringer ved anvendelse af elektricitet, at den er svær og kostbar at lagre.

Boeing kalder systemet for SOFC (Solid Oxide Fuel Cell).

Central i systemet er en brændselscelle, der kan levere 50 kilowatt, men som kan bundles sammen med andre brændselsceller, så det testede system i alt kan producere 400 kilowatt.

Brændselscellen lagrer energi i form af brint, som den så omdanner til elektricitet.

Det er samme model, som blandt andre Toyota anvender i selskabets brintbil, som Computerworld testede for et par måneder siden.

Det kan du læse mere om her: Test: Tre dage i Toyotas brintbil – og alt, der kom ud af udstødningen, var 20 liter vand

Udfordringen med brint er, at det er ret kompliceret og dyrt at producere.

Det løser Boeing ved at anvende sol-energi til at udskille brint-molekyler fra havvand via elektrolyse.

Sådan fungerer Solid Oxide Fuel Cell-systemet.

Brinten gemmes dernæst i en tank, hvorfra den bliver pumpet ind i brændselscellen, hvor den reagerer med ilt og luft og derved producerer elektricitet og varme.

Eneste spildprodukt er drikkevand.

Anlægget testes for tiden af den amerikanske marines testcenter, Engineering and Expeditionary Warfare Center i Californien.

Perspektiverne er meget store for produktions-faciliteter med nem adgang til havvand – både fordi det ikke forurener, kan sikre meget billig energi fra en uudtømmelig kilde samt fordi man slipper for at skulle transportere brændstof eller lignende til motorer eller generatorer.

Det kan være tilfældet på ikke mindst skibe, men også andre vil kunne få glæde af lignende systemer – eksempelvis fjerntliggende øer, der med en SOFC kan få leveret både varme, strøm og drikkevand ved hjælp af kun sol og havvand.

Du kan læse mere om systemet her: Fuelcellsworks.

Danmark er faktisk ret langt fremme, når det handler om udnyttelse af brint til bil-trafik.

Således er der blevet opstillet seks-syv brint-stationer, hvor man kan tanke brint.

Direktør i Partnerskabet for brint og brændselsceller, Tejs Laustsen Jensen, har tidligere fortalt om brint-energi til Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Fire hurtige: Det kan vi bruge brint til i Danmark

Læs også:

Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Her er (nogle af) fremtidens vilde bil-teknologier fra CES

Apple vil bruge brændselsceller til mobile computere

Apple søger patent på brint-batteri

Computerworld mener: Jeg kan ikke synge.

Jeg er så fuldstændig blottet for rytmesans, at selv de mest spæde forsøg på dans minder om et fatalt krampeanfald. Det er så galt, at hvis jeg insisterede på at indtage dansegulvet, ville velmenende fremmede lægge mig i NATO-stilling inden for få sekunder.

Men selv om mine mangler betød, at jeg tilbragte min ungdom med at headbange ude af takt, så er det ikke mig. du skal have medlidenhed med. 

For der findes nogen, som har det meget være. Nogen, som er så tonedøve, at de og deres partnere er dømt til at danse lancier til lyden af Metallica.

Hvis du var i tvivl, er det selvfølgelig de ulykkelige relationer mellem politikere og teknologi, jeg hentyder til.

De er så meget ude af takt, at politikerne vil lade markedet drive udrulningen af hurtigere internet til danskerne.

Det vil de på trods af, at den frie og lige konkurrence, som er forudsætningen, er fundamentalt skævvredet af den privatisering, som efterlod TDC med reel vetoret over store dele af nationens infrastruktur.

Her skal man ikke blande sig.

Fuldt blus på teknologi til borgerovervågning
Kommer det til privatlivet, er tonen en anden.

Her skal teknologiens muligheder for minutiøs granskning af din og min færden udnyttes til fulde.

Derfor oplever vi, at drømmen om masseovervågning af befolkningens færden på internettet – den såkaldte sessionslogning – igen og igen dukker op på justitsministerens skrivebord.

På trods af politiets manglende dokumentation for effekten af det voldsomme overgreb på privatlivets fred – og med en stærkt manglende lyst til at fremlægge konsekvenser, beregninger eller argumenter.

Er teknologien en ven, når den digitale dyne skal løftes, er der tilsyneladende kun et skuldertræk til overs for teknologiens muligheder for at redde liv og førlighed.

Det er derfor, skiftende skatteministre igennem længere tid har ignoreret Trafik- og Byggestyrelsens løbende indstillinger om at afgiftsfritage nyt – og ofte teknologibaseret – sikkerhedsudstyr i biler.

Således betaler du ikke fuld afgift af ABS-bremser eller airbags, mens du betaler den fulde høje danske registreringsafgift af nødbremsesystemer og overvågning af blinde vinkler.

Resultatet af detailreguleringen af hver eneste specifik innovation? At den årelange reaktionstid betyder, at der stort set ikke sælges biler med avancerede sikkerhedsløsninger i Danmark.

Det er kort sagt på høje tid, at flere politikere, som vil anvende teknologiens muligheder, forsøger at ramme tonen rent.

Det amerikanske magasin The Verge havde en rammende overskrift forleden: “The future is here, some assembly required”.

De har ret. Fremtiden er her. Den er bare ikke integreret, pæn, færdigbagt eller noget, man kan lukke øjnene for, når der tales bredbånd – for så at omfavne den uden omtanke og historik, når det handler om overvågning.

Læs også: Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

På papiret ser den nye Judicial Redress lov rigtigt flot ud. Du kan sagsøge den amerikanske stat, hvis eksempelvis NSA eller CIA krænker dine private data, fortæller netmediet The Register.

Det eneste krav er, at det amerikanske justitsministerium skal sætte Danmark på listen over lande, hvis borgere har ret til at sagsøge for privatlivskrænkelser.

Og alle EU-lande er selvskrevne på listen, da loven er en del af den såkaldte Privacy Shield aftale, som skal afløse den forliste Safe Harbour aftale. En aftale, som netop blev skudt ned, fordi den ikke levede op til EU’s regler for beskyttelse af personlige data.

Læs også: Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Både senatet og kongressen har vedtaget versioner af loven, der som sådan blot mangler at blive skrevet sammen og underskrevet af præsident Obama.

Djævelen i detaljen
Men der er et men. Et ret stort et af slagsen endda. For djævlen ligger i detaljen, og senatet har tilføjet en ganske særlig detalje.

Senatorerne har nemlig tilføjet en bestemmelse om, at loven ikke kan stå i vejen for USA’s nationale sikkerhedsinteresser. 

Den formulering lukker op for ikke så lidt snagen og er mildt sagt en svækkelse af loven, lyder det fra adjunkt i persondataret Hanne Marie Motzfeldt fra Syddansk Universitet.

“Privacy Shield aftalen bliver svækket yderligere, når senatet lægger den kattelem ind,” lyder Hanne Marie Motzfeldts umiddelbare dom.

Ordet “yderligere” er interessant i denne sammenhæng. For kattelemmen i den nye lov er absolut ikke det eneste problem med Privacy Shield aftalen, uddyber Hanne Marie Motzfeldt.

“Der er mange databeskyttelseseksperter, mig selv inklusive, der stiller spørgsmålstegn ved om Privacy Shield aftalen beskytter persondata i tiltrækkelig grad.”

Blandt kritikerne er den såkaldte Artikel 29-gruppe, som blandt andet består af EU-landenes nationale datatilsyn og repræsentanter for EU-kommissionen.

Netop Artikel 29-gruppen er en af de instanser, som kan have en stor indflydelse på, om Privacy Shield aftalen bliver vedtaget, forklarer Hanne Marie Motzfeldt.

“Inden EU-parlamentet tager stilling til den endelige Privacy Shield aftale, skal både Artikel 29-gruppen og den Europæiske Tilsynsførende for Datasikkerhed udtale sig. Deres udtalelser vil uden tvivl påvirke EU-parlamentets holdning.”

Det tegner rigtigt skidt
Indtil videre ser det bestemt ikke ud til, at Artikel 29-gruppen kommer til at sige meget godt om Privacy Shield aftalen. 

Så sent som 3. februar meldte gruppen nemlig ud, at den stadig er bekymret for, om amerikansk lovgivning lever op til EU’s krav.

Artikel 29-gruppen understreger direkte, at den særligt tvivler på, at USA lever op til kravene om proportionalitet og borgernes mulighed for at forsvare sine rettigheder.

Det er så tæt på hårde ord, som man kan komme i den diplomatiske verden, og Hanne Marie Motzfeldt tror bestemt heller ikke, at det ender med en anbefaling af Privacy Shield fra Artikel 29-gruppen.

“Jeg vil gå så langt som at spå, at det nok ikke bliver helt uproblematisk at godkende Privacy Shield aftalen, når de udtalelser foreligger.”

Men hvad så?
Men ligegyldigt om det bliver med Privacy Shield eller en anden aftale, når EU og USA før eller siden frem til en aftale, som overholder alle EU’s krav til beskyttelse af borgernes privatliv.  

Det store spørgsmål er så, om vi i Europa kan stole på, at USA faktisk overholder aftalen og ikke bare siger, hvad vi gerne vil høre, imens NSA lystigt boltrer sig i vores private data. Ganske som Edward Snowden afslørede, at det tidligere gik for sig.

Heldigvis er EU ikke fuldstændig blåøjet, så der skal nok blive taget højde for den mulighed, beroliger Hanne Marie Motzfeldt.

“Hvis man nærlæser EU-domstolens dom i Safe Harbour sagen, svarer den på det spørgsmål. Man skal regelmæssigt undersøge om reglerne faktisk overholdes af andre lande. Det bliver kommissionens opgave.”

Så EU-domstolen tager faktisk højde for, at tillid er godt, men kontrol er bedre?

“Ja, det er måske en meget god beskrivelse,” griner Hanne Marie Motzfeldt og understreger, at der faktisk er præcedens for, at undersøgelserne bliver udført med omhu.

“EU-Kommissionen undersøgte det med Safe Harbour, og den havde rapporter ude, som sagde, at det her er ikke godt.”

Læs også: EU og USA klar med ny aftale om data-trafik: Slut med snageri i dine Facebook-data

Overblik: De fleste danskere er vokset op med jævnlige hyggelige lørdags-ture til den lokale gågade, hvor et besøg i Fona for at snuse lidt til denne lidt skarpe elektronik-duft fra de udstillede stereo-anlæg og bladre lidt i pladerne – senere cd’erne.

Der findes stadig 56 Fona-butikker rundt omkring i landet, og i hvert fald en del af dem står i bedste fald til at dreje nøglen om. I værste fald risikerer de alle at lukke.

Fona er nemlig i akut krise og er gået i betalingsstandsning, mens ledelsen arbejder på at rekonstruere selskabet og finde ny kapital.

Det er fortsat uvist, om det lykkedes. Men Fona har travlt, da der skal findes en løsningen inden 25. februar.

Få overblikket over Fonas krise. Klik på hver enkelt artikel herunder for at læse mere.

Her er de mulige – og mest sandsynlige – købere af Fona
Fona skal inden 25. februar finde en villig investor, som helt eller delvis vil overtage den kriseramte butikskæde. Altenativet er en konkurs. Her har du en oversigt over de mulige købere af selskabet.

Avis: Fona forhandler med mulige købere
Fona står på fallittens rand og er i fuld gang med at forhandle med mulige købere.

Storaktionær trækker sig fra kriseramte Fonas bestyrelse – se hans kryptiske begrundelse
Trods en ejerandel på 40 procent har den norske detailkæmpe Elkjøp trukket sig ud af det kriseramte Fonas bestyrelse. Dermed står Fonas ledelse alene med opgaven at finde en investor, der kan sikre fremtiden for den kriseramte butikskæde.

Konkursen truer: Her er den eneste løsning, hvis Fona vil overleve
Fona må genopfinde sig selv helt fra bunden, hvis butikskæden skal have en chance for at overleve, lyder det fra ekspert i detailhandel.

Fona har en måned til at redde livet: Ingen vej uden om at lukke butikker
Fona-direktør er klar til at lukke butikker for at redde butikskædens fremtid. Han har givet sig selv en frist på en måned til at skaffe ny kapital og lande en aftale med kreditorerne.

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona
Computerviews: Engang lå der en Fona på de fleste handelsstrøg i Danmark. Nu vipper selskabet tæt på afgrunden. Og det er der flere gode grunde til.

Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs
Den voldsomme konkurrence på markedet for forbrugerelektronik har sendt butikskæden Fona til tælling. Selskabet går i betalingsstandsning, mens man forsøger at rekonstruere selskabet.

Trods fyringer og lønnedgang: Nyt millionhul i Fonas regnskab
Fyringer og lønnedgang for de ansatte virker ikke for den hæderkronede elektronikkæde Fona, som – igen – slår et tocifret millionhul i jorden. Men herfra går det fremad, lover økonomidirektøren.

Fonas nedtur værre end først antaget
Udsigten til underskud på 20 millioner kroner fik i efteråret Fona til at tvinge sine ansatte ned i løn. Nyt regnskab viser, hvor dybt krisen stikker.

Fem grunde til at din lokale pc-forhandler er forsvundet
ComputerViews: Bilka, Elgiganten og ikke mindst netbutikkerne har på et årti fortrængt den lokale it-købmand, hvor både it-nørder og hr. og fru Danmark købte deres computer. Få forklaringen på udviklingen her.

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur
Fona er i krise. De dyre butikker er i klemme mellem kundernes krav om lav pris og høj service. Imens dundrer it-supermarkeder som Elgiganten frem. Også lokale it-butikker kæmper for at klare sig i den stenhårde konkurrence. Her får du historien om, hvordan fremtidens salg af it kommer til at se ud.

Windows 10′s nye Edge-browser blev i sidste uge stemplet som en sladrehank, hvis du benyttede browserens InPrivate-funktion.

Det er samme funktion som Chromes Incognito-funktion, hvor din browsers historik og cache-filer ikke gemmes på computeren.

Det er en smart funktion, hvis du besøger hjemmesider, som du ikke vil have, at andre brugere af computeren skal kunne se, at du har besøgt.

Sidste uge kom det dog frem, at Microsoft Edge stadig gemte InPrivate-besøgte URL’er i en WebCache-fil på harddisken, og det var muligt at læse filen, om end det krævede en vis portion teknologiske færdigheder at åbne filen.

Ligeledes blev problemet ikke mindre af, at Edge synkroniserer filen over alle dine enheder.

Den fejl er nu rettet efter en relativt hurtig opdatering fra Microsoft, og det skulle igen være muligt at tjekke nettet uden at være bange for, at nogen efterfølgende kan se, hvad du i det skjulte har undersøgt, hvad end det er din chef, kollegaer, børn eller kone.

Opdateringen hedder 10586.104.

Kæmper om plads på podiet
Microsoft Edge kæmper for at fange brugerens gunst.

De fleste brugere benytter stadig enten Chrome eller Firefox, eller endda den nu forældede Internet Explorer.

Chrome-browseren sidder på over 57 procent af browser-markedet (målt januar 2016), imens Firefox og Internet Explorer hver sidder på cirka 16 procent.

Mange tilskriver den manglende popularitet til manglen på extensions, små tilføjelsesprogrammer til browseren, som giver ekstra funktioner eller øget sikkerhed.

Både Chrome og Firefox tilbyder extensions, hvor du blandt andet kan finde sikkerhedssøgende tilføjelser som Privacy badger eller RSS-tilføjelsen RSS Feed Reader.

Microsoft havde lovet extensions til Edge allerede sidste år, men ændrede efterfølgende planerne. Det forventes nu, at vi senest til sommer vil se Edge få sin opdatering med extension-muligheder.

Læs også: Snart stopper supporten på en række IE-browsere – så mange brugere kan få problemer