Monthly Archives: February 2016

ComputerViews: Da Apple for nogle uger siden måtte melde offentligt ud, at selskabet har solgt en bestemt type oplader til iPad og Mac-computerne, der kan give stød, blev det vurderet, at der er flere hundrede tusinde eksemplarer af den defekte model i spil i danske hjem.

Det er et konkret eksempel på den enorme udbredelse, Apples produkter efterhånden har fået i Danmark – og så har vi slet ikke medtaget det største salgshit af dem alle: iPhone.

For uden at overdramatisere, kan man roligt sige, at iPhone og iPad har indtaget de danske hjem.

Som vi skrev tidligere på ugen, viser nye tal, at iOS-platformen står bag over 75 procent af de mobile besøg på danske websider. Læs mere her.

Ser man på både smartphone-, tablet- og desktopstyresystemerne, ligger Apples iOS og Mac OS X nu på en samlet markedsandel på 48,57 procent.

Det er et pænt stykke foran Windows og Windows Phone, der kan samlet kan klare 36 procent. Android står for 14,39 procent af besøgene på de danske websider ifølge Gemius-opgørelsen.

Læs også: iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

Tallene er ikke bare interessante, fordi de dokumenterer, hvor hurtigt tingenes tilstand kan ændre sig i it-branchen (iPhone blev lanceret i Danmark i 2008, iPad i 2010), men også fordi den markante markedsandel har og fortsat vil have en række konsekvenser her i Danmark.

Her er tre af de mest afgørende konsekvenser af Apples fremmarch i Danmark:

1: Det er Apples produkter først, derefter de andres
Vi ser det, når bankerne laver netbank-apps, når medier lancerer mobil-apps, og når alle mulige andre virksomheder lancerer nye mobile løsninger.

De fokuserer typisk på først at komme med en løsning til iOS, derefter til Android og så (måske) til Windows Phone.

Den prioritering kan man mene mange ting om, men skåret helt ind til benet bunder den sådan set bare i, at man prioriterer den største bruger-gruppe først.

Men her stopper ‘Apple-first’-tankegangen ikke. Når danske skoler indkøber tablets til eleverne, er det (i hvert fald indtil nu) oftest iPad, der vælges.

Få har også valgt Android og Windows, men vi tør godt vove påstanden, at Apple endnu har langt bedst fat i dette marked – og så kan man så spekulere over, hvad konsekvensen bliver, når skoleeleverne selv bliver store nok til at købe smartphones og tablets.

2) Det er en hel Apple-industri
Når snakken falder på Apples enorme succes med iPhone og iPad, glemmer man ofte, at der ikke bare er tale om de to produkter.

En konsekvens af den enorme udbredelse er, at der er blevet skabt en hel industri omkring Apples produkter – fra dem, der udvikler apps, til dem, der laver og sælger covere, skærmbeskyttere, mobilabonnementer og alt muligt andet. 

Læs også: Disse styresystemer er de mest populære blandt Computerworlds læsere

Det er naturligvis ikke unikt for Apples produkter, for det samme kunne man eksempelvis sige om Android.

Men her i Danmark findes der efterhånden et hav af små bikse, der kan fikse ødelagte iPhones og iPads, ligesom salget af nye iPhones og iPads direkte kan aflæses i regnskaberne fra teleoperatører og elektronikforhandlere.

Apples fremmarch i Danmark er big business – og ikke bare for Apple selv.

3) iPhone og iPad i virksomhederne
Hvis man i 2007-08 havde sagt til en dansk it-chef, at Apples iPhone skulle være den primære mobile platform i virksomheden, havde man nok fået en spydig kommentar med på vejen.

Dengang ville udgangspunktet snarere have været noget med Windows Mobile og Symbian.

Sådan er det bestemt ikke længere. Langt de fleste virksomheder, der har medarbejdere med smartphones og tablets, har også mange (og ofte flest) iOS-enheder.

Et konkret eksempel er DSB, der har omkring 7.000 iPhones og iPads i brug hos medarbejderne.

Forklaringen er, at Apples succes hos de private forbrugere har smittet af på det it-udstyr, der accepteres i virksomheden.

Og så selvfølgelig, at Apples iPhone og iPad med årene også er blevet langt mere erhvervsvenlige.

Vi siger ikke, at ovenstående nødvendigvis er positive konsekvenser af Apples fremmarch i Danmark – og vi siger heller ikke det modsatte.

Men det nogle af de mest afgørende konsekvenser.

Måske du ser andre konsekvenser af de mange iPhones og iPads i Danmark. Føj meget gerne til i debatten.

Læs også:

iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

Disse styresystemer er de mest populære blandt Computerworlds læsere

7.000 iPhones og iPads i brug hos DSB: Sådan griber it-organisationen det an

Flere hundrede tusinde farlige Apple-opladere i danske hjem: 2.000 stik er allerede blevet byttet

ComputerViews: Det er hårde tider i den danske telebranche, hvor de tre største spillere – TDC, Telia og Telenor – alle har nedskrevet værdien af deres forretninger inden for den seneste måned.

Det samlede beløb, selskaberne har nedskrevet for, løber op i 7,7 milliarder danske kroner. 

I Telenors netop offentliggjorte årsregnskab ender den danske del af telekoncernen ud med et tab på omkring 1,9 milliarder danske kroner.

Hovedårsagen er, at koncernen har nedskrevet værdien af den danske forretning med omkring 1,6 milliarder danske kroner.

“Udsigterne på det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger,” skriver Telenor.

Selskabet forklarer samtidig, at der er sat gang i en turnaround-proces, efter at fusionsplanerne med Telia måtte droppes i efteråret.

Læs også: Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

Også hos den svenske ærkerival, TeliaSonera, er den danske forretning lidt af en udfordring.

I januar meddelte TeliaSonera, at koncernen nedskriver goodwill i den danske forretning med 1,9 milliarder svenske kroner, omkring 1,5 milliarder danske.

“Nedskrivningen skyldes en opdatering af indtjenings-forudsigelserne efter den tidligere annoncerede beslutning om at droppe den foreslåede joint venture med Telenor i Danmark,” skriver selskabet.

Telia fyrer i Danmark
I TeliaSoneras årsregnskab for 2015 står den danske forretning for en omsætning på lige knap 5,9 milliarder svenske kroner, en stigning på 2,2 procent i forhold til året før, mens driftsresultatet (EBITDA) endte på 743 millioner svenske kroner, et fald på 3,7 procent i forhold til 2014.

Bundlinjen i den danske forretning fremgår ikke af regnskabet, men så sent som for to uger siden fyrede Telia 43 ansatte i den danske forretning.

“Jeg er ked af, at det er blevet nødvendigt med afskedigelser. Vi har en AOP – en Annual Operating Plan – med nogle finansielle mål, som vi ikke kan nå alene med de øvrige planlagte effektiviseringer og tilpasning af vores forretning,” forklarede Morten Bentzen, der er direktør i Telia Danmark.

Læs mere om det her.

TDC nedskriver for 4,6 milliarder
Værst af alt står det dog til hos TDC, der for få uger siden foretog en regnskabsmæssig nedskrivning i Danmark på 4,6 milliarder kroner som følge af udviklingen i særligt erhvervsforretningen.

Det skyldes ifølge selskabet, at “udsigterne for 2016 blandt andet (er) præget af fortsat hårdt pres på den danske forretning, hvilket betyder, at den forventede, resterende udbetaling af udbytte for 2015 desværre ikke udbetales.”

Læs også: Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

TDC endte i 2015 med et underskud på knap 2,4 milliarder kroner. Koncernens omsætning for hele året landede på 24,3 milliarder kroner, mens EBITDA-resultatet for året lå på 9,8 milliarder kroner – det er 6,9 procent lavere end i 2014, når man frasorterer køb og salg af virksomheder og andet.

Her er forklaringen
Det er tydeligt, at der er to primære årsager til de tre teleselskabers enorme nedskrivninger:

1) Det danske telemarked er præget af en ualmindelig intens konkurrence, hvor en hård kamp om kunderne blandt TDC, Telenor, Telia og 3 over en række år har presset priserne og dermed forringet indtjeningsmulighederne.

2) Efter den havarerede fusion mellem Telia og Telenor er de to selskaber tilbage ved start: Det vil så konkret sige den problematiske konkurrencesituation, der i første omgang fik selskaberne til at gå efter en fusion.

Har skabt ny markedsdynamik
Den droppede fusion har dog også allerede haft en anden konsekvens.

Som Computerworld skrev for nogle uger siden, har alle de store danske teleselskaber nemlig efter den droppede fusion hævet prisen på deres billigste mobilabonnementer. Læs mere her.

Morten Imsgard, der er aktieanalytiker i Sydbank og følger den danske telebranche, har forklaret, at alle selskaberne har en interesse i at sikre en bedre indtjening – og især efter at løsningen med en fusion faldt til jorden.

Det har resulteret i stigende priser.

“TDC har udnyttet en mulighed til at hæve priserne i kølvandet på den mislykkede fusion, hvor både Telia og Telenor står med et stort problem, der skal løses, fordi de ikke kunne få lov til at fusionere.”

“Det har skabt en anden markedsdynamik, hvor de er meget interesserede i at følge med TDC i de her prisstigninger, fordi de kan se, at det kan være vejen til at få en bedre dansk forretning,” forklarede Morten Imsgard.

Det sidste af de fire store danske teleselskaber, 3, har endnu ikke offentliggjort nyt årsregnskab, men i de senere år har 3 faktisk været det selskab, der har klaret sig bedst.

I 2014-årsregnskabet landede 3 et resultat på 358 millioner kroner, hvilket var seks procent mere end året før.

Samtidig var omsætningen steget fra 2,8 milliarder til 3,1 milliarder kroner.

Læs også:

Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Telia fyrer 43 ansatte i Danmark

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Apple-kunder, der har fået deres iPhones spærret på grund af den kontroversielle “fejl 53″ kan kræve, at Apple låser telefonen op eller erstatter den.

Det mener forbrugernes interesseorganisation, Forbrugerrådet.

“Vores råd til forbrugerne er, at de klager til forhandleren og sørger for at få dokumenteret klagen. Her skal de stille krav om at få genoprettet deres telefon eller få en helt ny telefon, og hvis Apple eller forhandleren ikke ønsker at efterkomme forbrugerens ønske, skal forbrugeren klage videre til Forbrugerklagenævnet,” siger Martin Salamon, cheføkonom hos Forbrugerrådet, til Computerworld.

Apple: Det er en sikkerhedsfeature
Fejl 53 er en fejl, som rammer iPhone-kunder, der har fået udskiftet fingeraftrykssensoren på deres telefoner.

Kunder, der er ramt af fejlen oplever efterfølgende, at deres telefoner bliver spærret og fuldstændige ubrugelige.

Apple har tidligere oplyst til den britiske avis The Guardian, at “Fejl 53″ en sikkerhedsfeature, der skal beskytte brugerne mod misbrug.

Men ifølge Martin Salamon er der dog snarere tale om en fejl ved produktet – det der i købeloven bliver defineret som ‘en mangel’ – end en “feature”. 

“Det er positivt, at fabrikanterne indbygger sikkerhedsfunktioner i telefonerne, men det er at gå langt ud over det saglige hensyn, der må være til sikkerheden, når det betyder, at det efterfølgende er umuligt at låse telefonen op og kunderne er tvunget til at gå ud og købe en ny telefon. Når Apple ødelægger folks telefoner på den her måde, så mener vi, at der er tale “en mangel” ved produktet,” siger han

Har man som forbruger ikke selv et ansvar, hvis man enten selv begynder at skrue på sin telefon eller overlader den til uautoriserede reparatører?

“Jeg mener, at ansvaret for hele den her misere, hviler på Apple, fordi Apple hverken har  informeret brugeren i forvejen eller gjort noget for at udbedre problemet. Når du som forbruger ikke i forvejen er informeret om at denne type reparation kan ødelægge telefonen, så mener jeg heller ikke, at du har et ansvar,” siger Martin Salamon.

Men som forbruger ved du jo eksempelvis godt, at din garanti som regel bortfalder, når du laver uautoriserede indgreb på produkter. Så forbrugerne ved vel, at der er en risiko forbundet med det…

“Vi anbefaler ikke, at folk selv går ind og laver indgreb på deres telefoner. Men der er også tale om, at folk har fået spærret deres telefoner efter at have overladt dem til reparatører, der kan reparere alle mulige andre slags telefoner og hidtil også har repareret iPhones,” siger han. 

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra Apple.

Men 
Apples danske pr-bureau, Kudos, oplyser i en mail til Computerworld, at Apple henviser til de oplysninger, der kan findes på virksomhedens support-sider.

Derudover har Apple ingen yderligere kommentar til sagen. 

Læs også:
Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en ‘fejl 53′ 

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg”

Nye iOS-opdateringer tvangslukker din iPhone hvis du har repareret telefonen uden om Apple

Apple-kunder, der har fået deres iPhones spærret på grund af den kontroversielle “fejl 53″ kan kræve, at Apple låser telefonen op eller erstatter den.

Det mener forbrugernes interesseorganisation, Forbrugerrådet.

“Vores råd til forbrugerne er, at de klager til forhandleren og sørger for at få dokumenteret klagen. Her skal de stille krav om at få genoprettet deres telefon eller få en helt ny telefon, og hvis Apple eller forhandleren ikke ønsker at efterkomme forbrugerens ønske, skal forbrugeren klage videre til Forbrugerklagenævnet,” siger Martin Salamon, cheføkonom hos Forbrugerrådet, til Computerworld.

Apple: Det er en sikkerhedsfeature
Fejl 53 er en fejl, som rammer iPhone-kunder, der har fået udskiftet fingeraftrykssensoren på deres telefoner.

Kunder, der er ramt af fejlen oplever efterfølgende, at deres telefoner bliver spærret og fuldstændige ubrugelige.

Apple har tidligere oplyst til den britiske avis The Guardian, at “Fejl 53″ en sikkerhedsfeature, der skal beskytte brugerne mod misbrug.

Men ifølge Martin Salamon er der dog snarere tale om en fejl ved produktet – det der i købeloven bliver defineret som ‘en mangel’ – end en “feature”. 

“Det er positivt, at fabrikanterne indbygger sikkerhedsfunktioner i telefonerne, men det er at gå langt ud over det saglige hensyn, der må være til sikkerheden, når det betyder, at det efterfølgende er umuligt at låse telefonen op og kunderne er tvunget til at gå ud og købe en ny telefon. Når Apple ødelægger folks telefoner på den her måde, så mener vi, at der er tale “en mangel” ved produktet,” siger han

Har man som forbruger ikke selv et ansvar, hvis man enten selv begynder at skrue på sin telefon eller overlader den til uautoriserede reparatører?

“Jeg mener, at ansvaret for hele den her misere, hviler på Apple, fordi Apple hverken har  informeret brugeren i forvejen eller gjort noget for at udbedre problemet. Når du som forbruger ikke i forvejen er informeret om at denne type reparation kan ødelægge telefonen, så mener jeg heller ikke, at du har et ansvar,” siger Martin Salamon.

Men som forbruger ved du jo eksempelvis godt, at din garanti som regel bortfalder, når du laver uautoriserede indgreb på produkter. Så forbrugerne ved vel, at der er en risiko forbundet med det…

“Vi anbefaler ikke, at folk selv går ind og laver indgreb på deres telefoner. Men der er også tale om, at folk har fået spærret deres telefoner efter at have overladt dem til reparatører, der kan reparere alle mulige andre slags telefoner og hidtil også har repareret iPhones,” siger han. 

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra Apple.

Men 
Apples danske pr-bureau, Kudos, oplyser i en mail til Computerworld, at Apple henviser til de oplysninger, der kan findes på virksomhedens support-sider.

Derudover har Apple ingen yderligere kommentar til sagen. 

Læs også:
Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en ‘fejl 53′ 

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg”

Nye iOS-opdateringer tvangslukker din iPhone hvis du har repareret telefonen uden om Apple

Microsoft begynder nu igen at fortælle, hvad patches til Windows 10 indeholder, når de installeres på din computer.

Efter Windows blev en til “service” med Windows 10, stoppede Microsoft med at fortælle, hvilke små og store rettelser Windows’ opdateringer indeholdte.

Det har mange kritiseret Microsoft og Windows for, da Microsoft fjernede privatbrugeres ret til selv at bestemme, hvilke opdateringer de ønskede installere.

Det skyldes, at man som bekendt har svært ved at sige nej til en opdatering, som man ikke aner hvad indeholder.

Men det ændrer sig nu. Efter feedback fra blandt andet Microsofts test-gruppe, Windows Insiders, lover Microsoft, at der fremover vil medfølge et resume af opdateringerne ved hver opdatering samt links til mere information.

Herunder er der et eksempel fra opdageringen fra 9. februar.

For selv at kunne se mere om dine opdateringer i Windows 10, skal du klikke på dette link.

På et senere tidspunkt burde det også være muligt at få adgang til listen fra Windows Update-menupunktet i Indstillinger, men på en fuldt opdateret, dansksproget computer er det ikke lykkes for os.

Læs også: Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Kaspersky Security Analyst Summit: I de seneste tre dag har denne reporter brugt tiden sammen med godt 300 it-sikkerhedsfolk fra hele verden.

Bag facaden af småpralerier om hvem, der har fundet diverse sikkerhedshuller og -problemer, går et tema igen på konferencen Kaspersky Security Analyst Summit:

Mange af dem er bange.

Det skyldes, at de bliver kontaktet af både it-kriminelle, der er trætte af, at de får ødelagt deres forretning, og af efterretningsfolk, der vil lokke dem til at skaffe informationer eller bruge dem som gateway til firmaer eller andre nationer.

Sådan lyder den fællessang fra sikkerhedsfolk fra flere egne på kloden. Rumænien, Rusland men også fra vores egne breddegrader som Sverige og Danmark.

En dansk sikkerhedsmand fortæller om et par af sine oplevelser i denne historie: Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: “Jeg forsøger at holde lav profil”

Holder lav profil
Et andet fælles træk er, at ingen af sikkerhedsfolkene ønsker at blive citeret for noget som helst.

“Jeg har jo også en familie,” lyder det fra flere af dem.

Men uden for citat og i selskabet med andre ligesindede, går snakken både om, hvad de bliver udsat for, og hvordan man skal tackle disse problemer.

For deres arbejdspladser har i høj grad også berøringsangst i forhold til problemstillingen.

På konferencen er der et enkelt oplæg om truslerne, men det er lagt på sidste dag og i sidste modul, hvor folk mere tænker på fyraftensøl end på faglighed. 

Trods det mødte mange op, og de to talere blev valgt som de bedste på hele konferencen.

Faktisk var de 20 minutter i første omgang blevet afvist af arrangørerne, fordi man ikke ønskede at debattere det sprængfarlige emne.

Men efter argumenter om vigtigheden af at diskutere tingene, fik oplægsholderne alligevel lov.

En fortæller, at der er blevet lagt en seddel på gulvet i hans hus med påskriften: Hold dig væk.

Jeg spørger ham, hvordan han tacklede den situation, og svaret falder prompte: “Jeg holdt mig væk”.

Smukke kvinder og “gode” tilbud
Det er dog de færreste, der kan berette om aggressive henvendelser fra it-kriminelle, men det handler mere om mistænksomme situationer, som kunne være hevet direkte ud af hvilken som helst spionroman.

I første omgang kan man foranlediges til at tro, at der er tale om gruppeparanoia, men de mange fællestræk giver alligevel en fornemmelse af en vis troværdighed.

Mange beretter om møder med smukke piger, med en ualmindelig brændende interesse for it-sikkerhed, som tilfældigvis dukker op i hotelbaren under konferencer.

Andre fortæller, at de oplever henvendelser baseret på religion. Eller situationer, hvor de bliver kontaktet og opsøgt af fremmede. Situationer, der kan være tilfælde, men ikke nødvendigvis er det.

En svensker fortæller, at et sikkerhedsfirma henvender sig uopfordret til ham med et fantastisk tilbud om at udskifte hans husalarm, overvågningskameraer og andet isenkram.

“Det var tilbud var lidt for godt til at være sandt,” fortæller han.

“Og det var det nok også, for pludselig eksisterer firmaet ikke længere,” fortsætter han.

Politibeskyttelse
Politibeskyttelse er et andet område, som omtales. Ingen kunne berette, at de havde taget imod tilbuddet, men en enkelt fortæller, at det var tæt på.

“Efter et samarbejde med politiet kunne vi identificere personer, der kontaktede mig, og ikke havde rent mel i posen. Men det stoppede heldigvis, så politibeskyttelsen blev ikke nødvendig.”

Det første skridt i løsningen er, at man nu taler om problemerne indenfor fællesskabet. Næste trin er, at virksomhederne begynder at uddanne i håndtering af situationer.

Men lige nu ser der ikke ud til at være en køreklar løsning.

“Vi er jo nørder, der ikke er særligt gode til at omgås folk i det hele taget. Men nu forsøger vi at adressere problemerne, så må vi håbe det bliver bedre.”

Har du selv oplevet trusler eller mistænksomme henvendelser? Kontakt da Computerworld.

Læs også:
Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Huaweis konstante problem: Er det et spion-firma eller ej?

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

NSA-whistleblower: Stort angreb på World Trade Center kunne være afværget

Gennem de seneste otte måneder har Københavns Politi modtaget knap 50 anmeldelser fra borgere, der i deres jagt på en feriebolig er blevet franarret penge via falske udlejningsannoncer, som udgiver sig for at være fra Airbnb.

Derfor går Københavns Politi nu aktivt ud og advarer borgerne mod svindlen.

“Det er over en længere periode, at vi ser de her anmeldelser, der begyndte at dukke op i maj 2015. Men nu har vi efterhånden set så mange anmeldelser over samme modus, at vi mener, at det er på tide at gå ud og advare folk mod det,” siger Trine Møller, politikommissær hos Københavns Politi, til Computerworld.

De falske annoncer dukker op på diverse onlinehandelssites, hvor svindlerne indrykker annoncer og giver indtryk af, at de repræsenterer Airbnb og har råderet over boliger, som udlejes på Airbnb. 

Politiet ønsker ikke at sætte navn på de handelssites, hvor svindlen finder sted, men ifølge Computerworlds oplysninger er der eksempler på, at denne type svindel er foregået på Den Blå Avis’ hjemmeside, dba.dk.

Sådan genkender du svindlen
Fælles for annoncerne er, at de ingen relation har til Airbnb og er indtrykket af folk, der ikke har råderet over boligerne.

Ifølge Trine Møller fra Københavns Politi bærer svindlen visse kendetegn:

“Svindlen er kendetegnet ved, at kommunikationen med svindlerne foregår via helt almindelig mail og at borgerne bliver lokket til at betale via bankoverførelser og ikke via sikre kortbetalinger, som det ellers er tilfældet via rigtige Airbnb-udlejninger,” siger hun.

Ikke et nyt fænomen
Svindlere der udnytter Airbnbs navn til at snyde lejere er ikke noget nyt fænomen, og svindlen findes i forskellige af-arter.

Den britiske avis The Telegraph har eksempelvis beskrevet flere tilfælde af svindel, hvor kunder har reageret på udlejningsannoncer på Airbnbs hjemmeside, men hvor kundern efterfølgende er blevet lokket til at arrangere betaling udenfor Airbnbs hjemmeside. 

Airbnb advarer også på sin hjemmeside mod flere eksempler på såkaldt phisning, hvor svindlere sender falske udlejningstilbud og falske fakturaer direkte til kunden i Airbnbs navn. Det kan ifølge Airbnb ske via e-mail såvel som via almindelig post.

På Airbnbs hjemmeside kan du læse følgende advarsel:   

“Vi beder dig aldrig om at betale via din e-mail. Hvis du modtager en personlig e-mail fra nogen (inklusive en e-mail fra [email protected] eller alle andre [email protected]), der beder dig om at betale eller acceptere betaling uden om hjemmesiden, skal du straks anmelde det til [email protected] og afslutte kommunikationen med afsenderen,” står der på Airbnbs hjemmeside.

Læs også:
Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden 

Ny type phishing-mail har din chef som afsender

Debatterne hos partiet Venstre om genindførslen af den helt store internetovervågning af danskerne foregår godt nok på lukkede, fortrolige møder i Venstres folketingsgruppe. 

Men det er svært ikke at høre uenigheden igennem telefonen, da Computerworld fanger partiets tidligere it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

Vi vil gerne konfrontere ham med hans egne tidligere klokkeklare holdninger om at få overvågningen af danskerne bragt ned på et minimum.

For et lille års tid siden sagde Michael Aastrup Jensen blandt andet til Computerworld, at rejsen mod overvågning har været ” både en selverkendelse for mig personligt og Venstre som parti, at vi har været ved at gøre romanen 1984 til virkelighed”.

Læs også: “Vi er simpelthen gået for langt, når det handler om at overvåge befolkningen”

Også udtalelsen: “På en eller anden måde har terroristerne jo vundet, når vi gør Danmark til en overvågningsstat” vil vi gerne høre, om han står ved i dag.

Årsagen er, at partikollegaen, justitsminister Søren Pind, har luftet et kommende lovforslag, der efter sigende går på at genindføre internet-overvågningen for fuld skrue.

Det kan du læse mere om her: Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Ja, der er uenighed
Michael Aastrup Jensen, står du ved dine udsagn om, at overvågningen er gået for vidt, og du dermed erklærer dig lodret uenig med justitsminister Søren Pind?

“Ja, der er jo en igangværende debat i gruppen. Min personlige holdning er klar: Jeg er lige så skeptisk over for logning som i 2014 (hvor det blev afviklet, red) og i 2015, da jeg kom med de udtalelser, du refererer til,” siger han.

Samtidig forbeholder den tidligere mangeårige it-ordfører fra Venstre sig retten til at se det konkrete lovforslag, som Søren Pind og Justitsministeriet barsler med.

“Når lovforslaget så kommer, vil jeg tage stilling til, hvad jeg så vil gøre,” forklarer Michael Aastrup Jensen.

Hvornår kommer det endelige forslag så?

“Der er ikke sat nogen endelig dato på, så det ved jeg faktisk ikke. Men når det kommer, skal jeg nok melde min holdning ud,” siger Michael Aastrup.

Meget, meget hemmeligt
I Folketinget er det usikkert, om justitsminister Søren Pind overhovedet kan samle et flertal for det kommende overvågningslovforslag, da flere partier holder fast i, at internetovervågningen er død og begravet.

Hvad er det egentlig, der har fået justitsminister Søren Pind til overhovedet at vifte med dette lovforslag. Har det eksempelvis noget at gøre med terrorangrebene i Paris i november?

“Vi taler sammen på lukkede møder, og dem vil jeg ikke referere fra,” lyder svaret fra Michael Aastrup Jensen.

Er du den eneste i Venstre, som på nuværende tidspunkt er uenig med ministeren om, at mere overvågning ikke gavner noget?

“Det ønsker jeg naturligvis heller ikke at sige noget om.”

Du må da vide lidt om, hvilke argumenter som fortalerne for at få genindført blandt andet sessionslogning hos Venstre bruger?

“Det må du spørge dem om.”

Hvem er ‘dem’?

“Søren Pind er ham, som kommer med lovforslaget og mere får du ikke ud af mig.”

Læs også:
25 magtfulde danske organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny -masseovervågning af danskerne