Monthly Archives: February 2016

Den norske Telenor-koncern er hårdt udfordret på det danske marked.

Det fremgår af Telenor-koncernens netop offentliggjorte regnskab. 

Telenor i Danmark mistede 7.000 mobilkunder i årets sidste kvartal, mens der også blev 5.000 færre kunder i både fastnet- og bredbåndsforretningen.

Set over hele året gik Telenor dog frem i antallet af mobilkunder med 44.000 kunder, og Telenors omsætning i hele 2015 landede på 5,2 milliarder norske kroner, hvor den i 2014 lå på 4,9 milliarder norske kroner.

Men her stopper de gode nyheder også for Telenors danske forretning.

Telenor Danmark ender ud med et driftsresultat (EBITDA) på 591 millioner norske kroner i 2015, et betydeligt fald i forhold til 726 millioner i 2014.

Værre er det dog, at selskabet ender ud med et samlet tab på 2,5 milliarder norske kroner, omkring 1,9 milliarder danske kroner, for året samlet set.

Det skyldes primært, at koncernen har nedskrevet værdien af den danske forretning med 2,1 milliarder norske kroner – hvilket svarer til omkring 1,6 milliarder danske kroner.

“En turnaround-proces er sat i gang efter joint venture-snakken er trukket tilbage,” skriver Telenor med henvisning til den planlagte fusion med Telia, der måtte droppes i efteråret.

Læs også: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Samtidig må Telenor dog meddele:

“Udsigterne på det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger.”

“Baseret på den estimerede værdi, blev en tab af værdi på 2,1 milliarder anerkendt i fjerde kvartal 2015 i relation til materielle og immaterielle aktiver i Telenor Danmark.”

Også i 2014 endte Telenors danske forretning ud med et underskud, så selskabet trænger snart til lidt økonomisk medvind på det danske marked.

Efter den havarerede fusion er Telenor-koncernens officielle holdning nu, at alle strategiske muligheder nu er åbne – og altså også et eventuelt frasalg af den danske forretning.

I gang med forenkling af forretningen
I sidste måned meddelte Telenor, at selskabets to lavprisbrands, Bibob og CBB, bliver smeltet sammen til ét – CBB.

Sammenlægningen finder sted 22. februar, og administrerende direktør Jesper Hansen har forklaret til Computerworld, at Telenor er i gang med en større forandringsrejse, der handler om at forenkle virksomheden:

“Det startede vi egentlig med for et par år siden, selvom vi måske har gået lidt stille med dørene – og der har også været en fusion, der har forstyrret billedet en lille smule. Men vi har haft fokus på, om vi kan gøre vores forretning mere simpel, og om vi kan gøre den mere digital.”

Læs også: Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

“Den strategi, vi startede – planen om at simplificere og digitalisere vores virksomhed – fortsætter vi med ufortrøden styrke. Så det her tiltag har ikke noget med klargøring til salg at gøre,” sagde Jesper Hansen om sammenlægningen af Bibob og CBB.

“Det har noget at gøre med at bygge et endnu stærkere Telenor. Det er det, vi fokuserer på nu,” sagde Jesper Hansen, der dog samtidig tilføjede::

“Det er ikke ensbetydende med, at alle strategiske optioner ikke fortsat vil stå åbne for Telenor Danmark. Men jeg er ansat til at bygge et stærkere Telenor og fortsætte den forandringsrejse, vi har startet. Bibob er så et element i den simplificeringsproces.”

Læs også:

Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Telenor afliver lavprisselskabet Bibob – samler alle kunderne i CBB

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Det norske softwareselskab Opera Software kan være på vej til at blive solgt til en sammenslutning af kinesiske selskaber.

Opera Software satte sig selv til salg i sommer, og den kinesiske sammenslutning har budt 1,2 milliarder dollar – knap otte milliarder kroner – for selskabet.

Det kinesiske konsortium består af to selskaber, spil-producenten Beijing Kunlun Tech og søge- og sikkerhedsfirmaet Qihoo 360 Software, hvis egen browser sidder på 3,5 procent af det meget store, kinesiske marked.

Opera Software er mest kendt for Opera-browseren, der ligger i feltet lige under de fire store browsere, Firefox, Chrome, Safari og Edge/Internet Explorer.

Selskabets markedsandel på browsermarkedet er imidlertid meget lille.

Net Applications målinger viser således, at Opera-browseren på desktop har en markedsandel på blot 1,6 procent, mens IE har 46,9 procent og Chrome 35,1 procent.

De 1,6 procent svarer ifølge Opera til omkring 59 millioner månedlige desktopbrugere i gennemsnit – det såkaldte MAU (monthly average user) – i december.

Opera til Android havde i december 144 millioner MAU, hvilket giver mobil-browseren en markedsandel på 7,28 procent.

Det norske selskab har dog aldrig været i stand til for alvor at tjene penge på browseren.

Som eksempelvis Mozilla henter Opera Software størstedelen af sin browser-baserede omsætning på aftaler med forskellige søgeselskaber med Google og russiske Yandex som de største.

Opera-forretningens største område er selskabets mobile annonce-platform, der står for mere end 75 procent af den samlede omsætning.

Denne forretningsdel omsatte i seneste kvartal for 145 millioner dollar – godt 960 millioner kroner.

Anbefaler ja
Opera Softwares ledelse anbefaler, at selskabets aktionærer siger ja til det kinesiske tilbud.

“[Det kinesiske] konsorties ejerskab vil styrke Operas position og brugernes oplevelser via bedre innovation, ligesom det vil accelerere vores planer om ekspansion og vækst,” lyder det i en meddelelse fra Lars Boielsen, administrerende direktør, Opera Software.

De to kinesiske selskaber har ikke mindst kig på Operas bruger-kartotek, der tæller omkring 350 millioner mennesker over hele verden, ifølge Operas egne oplysninger.

Tilbuddet skal accepteres af mindst 90 procent af Opera Softwares aktiekapital.

33 procent af aktiekapitalen har allerede bedyret, at de vil sige ja.

Professor Søren Sandfeld Jakobsen, Aalborg Universitet. Foto: AAU

Tonen er hård i debatten om justitsminister Søren Pinds (V) forslag om at indføre en skærpet version af den sessionslogning, som justitsministeriet ellers selv lukkede ned i juni 2014.

Læs også: Omstridt dansk internet-overvågning bliver droppet

Et af argumenterne mod den nye sessionslogning er, at EU-domstolen allerede i 2014 underkendte det såkaldte logningsdirektiv.

Blandt andet har direktør i Teleindustrien, Jacob Willer,  slået på tromme for, at den dom kaster et tvivlsomt lys over Søren Pinds forslag.

“Helt grundlæggende er det betænkeligt at fremsætte et forslag om så massiv overvågning af danskerne i lyset af dommen fra EU-domstolen fra 2014, hvor direktivet blev underkendt,” skrev han i et indlæg på Teleindustriens hjemmeside den 29. januar.

Samme dag havde han været forbi Justitsministeriet til et hasteindkaldt møde om sessionslogning.

Fra stikprøver til masseovervågning
Når kritikere af det nye forslag om sessionslogning henviser til dommen fra 2014, er det vigtigt at vide, hvad dommen faktisk handlede om.

Det var blandt andet det såkaldte proportionalitets-princip, som fik EU-domstolen til at underkende logningsdirektivet.

I korte træk betyder det, at indgrebet i borgernes privatliv ikke blev opvejet af de goder, som man måtte forvente at få ud af logningen i form af bekæmpelse af terrorisme og anden kriminalitet.

De daværende danske sessionslogninger betød, at internetudbydere skulle gemme en af hver 500 sessioner på sine netværk.  

De nye regler for sessionslogning lader derimod til at droppe tanken om stikprøvekontrol og gå i den helt modsatte grøft.

“Der bliver tale om totalovervågning af alle aktiviteter fra hver enkelt internetbruger,” fortalte Jacob Willer til Computerworld, da han havde vært til møde i Justitsministeriet 29. januar.

Du kan læse hele interviewet med Teleindustriens direktør her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Stort indgreb i privatlivets fred
En total logning af borgernes internetadfærd kan virke som et endnu større indgreb i privatlivets fred, vurderer professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet.

“Det er en voldsom forøgelse af personlige sessionslogninger og dermed overvågningen af den enkelte internetbruger. Det taler for, at det er endnu mere uproportionalt og derfor mere i strid med EU-retten end de tidligere regler.”

Men på samme tid kan der også argumenteres for, at den nye sessionslogning ikke er i strid med proportionalitetsprincippet.

“Nu kan man gå ind og se på hver eneste persons internetadfærd, uanset om de er mistænkte eller ej. Så regeringen kan sige, at man øger graden af overvågning, men den er mere proportional, fordi det virkelig kan bruges til noget,” vurderer Søren Sandfeld Jakobsen, inden han fortsætter:

“På den anden side kan man forstå EU-domstolens dom i logningssagen sådan, at det særligt alvorlige netop ligger i graden af bevidstløs masseovervågning.”

Læs også: 25 magtfulde danske organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny masseovervågning af danskerne

Derfor er det ligegyldigt
Men imens nogen hidser sig op og taler for og imod sessionslogning, kan terrorister og andre kriminelle tage det helt roligt.

For intet tyder på, at de vil blive ramt af de nye regler, hvis de tænker sig lidt om.

“Kloge it-folk har jo allerede forklaret, at man sagtens kan se, at en terrorist er på Skype, men man kan kun se et opkald til Skypes server. Man kan ikke se, hvem der kommunikeres med i den anden ende. Hvis det er tilfældet nytter det her jo ikke,” lyder det fra professor Søren Sandfeld Jakobsen.

Og selv hvis det skulle lykkedes at se, hvem der sidder i hver ende af en samtale på eksempelvis Skype, er der en nem vej udenom for folk, som ikke vil logges.

For der er undtagelser nok i logningsreglerne, understreger Søren Sandfeld Jakobsen.

“Blandt andet er hele universitetsområdet undtaget. Og alle kan jo gå ind på et campus og få en dagslicens. Så enhver kan sidde overalt på campus og kommunikere frit i 24 timer.”

“Bibliotekerne er også undtaget, og der kan enhver vade ind og bruge bibliotekernes glimrende internetforbindelser. Du kan købe en kop kaffe og kommunikere uhindret uden at blive logget.”

Noget tyder altså på, at det kun er de lovlydige borgere, som ender med at få deres internetadfærd logget.

Ikke mindst fordi der ikke er noget tegn på, at Søren Pind vil ændre på de undtagelser, som fritager universiteter og biblioteker fra sessionslogningen.

Uklarhed om undertagelser
Teleindustriens direktør, Jacob Willer sidder i hvert fald ikke tilbage med et indtryk af, at justitsministeren vil ændre undtagelserne, efter det hasteindkaldte møde i justitsministeriet 29. januar.

“Undtagelserne for universiteter og biblioteker var oppe på mødet, men det var uklart, om der ville blive lavet om på dem,” fortæller Jakob Willer i dag.

Computerworld har spurgt Justitsministeriet, om der bliver ændret i undtagelserne for universiteter og biblioteker.

Indtil videre er svaret fra Justitsministeriet, at der ikke er et svar, før lovforslaget kommer i høring.

Lovforslaget forventes fremsat i marts, men der er endnu ikke sat en dato på høringen.

SHvad skete der egentlig i 2014?
Selvom mange slår på tromme for, at den danske sessionslogning blev stoppet på baggrund af EU-domstolens dom over logningsdirektivet, var det faktisk ikke den begrundelse, som Justitsministeriet selv brugte.

“EU-domstolen skød jo logningsdirektivet ned, men ikke de danske regler. De er nemlig ikke identiske med direktivet. Blandt andet er sessionslogning en særlig dansk opfindelse,” forklarer professor Søren Sandfeld Jakobsen.

“Justitsministeriet argumenterede dengang for, at vi godt kunne beholde de danske regler om sessionslogning, men kom frem til, at de ikke havde nogen nytteværdi.”

Det var der en god forklaring på, mener Søren Sandfeld Jakobsen.

“Før var det stikprøvekontrol. Det var utroligt svært at arbejde med, fordi man åbnede en helt tilfældig pakke. Så skulle man virkelig være heldig for at finde den mistænktes IP-adresse i den tilfældigt udvalgte pakke.”

Det endte da også med, at Justitsministeriet under daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) lagde sessionslogningen ned.

Begrundelsen gik på, at den daværende sessionslogning ikke var brugbar “til efterforskning og retsforfølgelse af strafbare forhold,” som Computerworld skrev den gang.

Det kan du læse mere om her: Omstridt dansk internet-overvågning bliver droppet

Som vi skrev tidligere, har Apples iPhone og iPad nærmest overtaget Danmark.

iOS-styresystemet sprinter simpelthen fra både Windows og Android. Læs mere om det her.

Én ting er dog som bekendt, hvilke smartphones og tablets, der hitter i den brede befolkning – noget andet er, hvad landets mest it-kyndige personer foretrækker.

Eller er der nu også en forskel?

Læs også: iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

Vi har tjekket, hvilke styresystemer der besøgte Computerworld.dk i den sidste uge af januar (via Google Analytics).

Se tallene her
Tallene for besøg på danske websider generelt (Gemius-tal) er i parentes. Vi har kun medtaget dem, hvor der er en markant forskel på tallene fra Computerworld.dk.

Besøg på Computerworld.dk i ugen den 25. januar til den 31. januar:

Windows: 54,8 procent (Danmark generelt: 36 procent).
iOS 23,64 procent (40,13 procent).
Android: 11,04 procent (14,39 procent).
Mac OS X: 7,83 procent. 
Linux: 1,21 procent.
Windows Phone: 1,16 procent.
Chrome OS: 0,19 procent.

Fordelingen af besøg fra mobile enheder (tablets og smartphones) på Computerworld.dk i samme uge:

iOS: 62,43 procent (75,63 procent).
Android: 29,05 procent.
Windows: 5,43 procent.
Windows Phone: 3,03 procent.
Blackberry: 0,04 procent.

It-folk versus hele Danmark
Opgørelsen viser, at Computerworlds læsere – der typisk arbejder med it i en professionel sammenhæng – er mere begejstrede for Windows end den brede befolkning.

Det er her værd at bemærke, at Computerworld.dk har meget trafik i dagstimerne, hvor mange sidder ved en pc på jobbet.

Ikke desto mindre fylder iOS altså “kun” 23,64 procent af den samlede trafik på Computerworld.dk – mod 40,13 procent på danske websider generelt.

Tallene fra Google Analytics viser dog også, at Computerworlds læsere – ligesom resten af den danske befolkning – har et godt øje til iOS, når det kommer til at surfe fra de mobile enheder.

Mere end seks ud af 10 besøg på Computerworld.dk fra en mobil enhed var således fra en iPhone eller iPad.

Se overblikket over danskernes styresystemer her.

Læs mere om konsekvenserne af danskernes Apple-iver senere på Computerworld.

Læs også:

iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

Koncerndirektør i EET, John Thomas.

Den dansk-baserede it-distributører EET fejrer udsigten til endnu et rekordregnskab med at ommøblere selskabets bestyrelse.

EET blev for et år siden overtaget af kapitalfonden FSN, som nu sætter Bo Rygaard fra Parken Sport & Entertainment i spidsen for EETs bestyrelse.

Med på det nye hold er også NNIT’s administrerende direktør Per Kogut og e-handels-eksperten Poul Thyregod, som i dag er øverste chef for onlinebutikken Proshop og som tidligere har siddet i koncernledelsen hos Expert.

En tredje it-mand i den nye bestyrelse er nordmanden Stein Surlien, som udover en fortid hos Oracle også har været chef for HP i Sverige.

Læs også: NNIT sparker væksten i vejret efter sit første år på børsen

EET’s koncernchef John Thomas siger, at EET med den nye holdopstilling har gjort sig klar til at fortsætte den vækstkurve, som siden 2008 har næsten tredoblet firmaets omsætning.

“Det er et team af folk, der har et bredt spekter af kompetencer, men som alle sammen er orienteret mod at skabe vækst. Poul Thyregod er en af de allerbedste til at tænke digitale strategier. Sammen med Proshop var han first mover, når den handlede om løsninger indenfor elektronisk samhandel og optimering. Det er vigtigt i en forretning som vores, hvor vi sidste år foretog 900.000 transaktioner,” lyder det fra John Thomas.

På vej mod børsnotering
Han peger samtidig på, at EET’s succes en gang i fremtiden kan ende med at firmaet lader sig børsnotere.

“Per Kogut har jo lige gjort det med NNIT, så nu har vi nogle kompetencer, som er relevante, hvis en børsnotering kommer på banen. Men det kommer ikke til at ske inden for de næste par år. Vi vil gerne op på en omsætning i niveauet fem milliarder, så der er et stykke vej endnu,” siger John Thomas.

Han fortæller, at EET-koncernen om få måneder præsenterer et 2015-regnskab, hvor han forventer at nå en bruttofortjeneste på mere end 150 millioner kroner ud af en omsætning på 2,3 milliarder kroner.

Det er en vækst på mere end 25 procent i forhold til 2014.

“Vi er vokset rigtigt fint i en lang årrække, og for 2015 kommer vi til at præsentere det bedste resultat nogensinde både på top- og bundlinie,” siger John Thomas.

EET-koncernen opererer i dag i 27 lande, og har forretning indenfor en bred vifte af it-relaterede produkter – fra reservedele til computere, overvågning og sikkerhed, AV-produkter, betalingsterminaler, home entertainment samt løsninger inden for storage, netværk og logistik.

Læs også:

Diskret dansk it-firma sætter ny regnskabsrekord i milliard-klassen

Milliardhandel: Norsk kapitalfond køber dansk it-succes

Lektor på AAU, Institut for Elektroniske Systemer, Daniel Enrique Lucani Roetter. Foto: AAU

Når dit netværk snart bliver hurtigere, skal du nok sende en kærlig tanke til Aalborg Universitet og lektor Daniel Enrique Lucani Roetter fra Institut for Elektroniske Systemer.

Han arbejder nemlig på at udvikle nye metoder til netværkskodning.

Det er han ikke ligefrem den første i verdenshistorien, der beskæftiger sig med.

Men Daniel Lucanis forskning skiller sig alligevel ud i mængden. For den nye netværkskodning kommer til at optimere både netværkstrafik og lagring.

“Dit netværk deler data op i pakker og bestemmer hvilken vej, pakkerne skal følge. Så dine data er mere eller mindre uændrede fra kilden til destinationen. Men med netværkskodning tager vi højde for, at pakkerne kan behandlses som algebraiske enheder.”

Så langt så godt. Men hvad betyder det så for mit netværk?

“Vi kan kombinere flere datapakker matematisk, så i en router kan du blande data fra andre datapakker fra samme eller endda andre datastrømme sammen og kombinere dem til en pakke. På den måde kan vi reducere antallet af transmissioner i et trådløst netværk eller øge gennemstrømningen i dit netværk,” forklarer Daniel Lucani.

Kan sende mere data
Det er ikke bare snak og planer for fremtiden.

Den nye netværkskodning lader dig nemlig sende mere data med mindre netværksbrug.

“Den samme WiFi vil kunne sende mere data. For eksempel kan en masse mennesker se den samme video samtidigt uden at det koster mere for udbyderne,” uddyber Daniel Lucani.

Prisen stiger ikke, fordi hverken udbydere eller kunder skal investere i nyt hardware. I stedet kan du nøjes med at installere et patch til din router og dine devices, og så er du klar til den nye netværkskodning.

En verden uden branchestandarder
Der er et stort fokus på 5G som det store dyr i åbenbaringen for netværkstrafik, men ingen er blevet enige om en standard for 5G endnu. Så hvordan håndterer man det, som netværksforsker?

“Vi har selvfølgelig et fokus på problematikkerne omkring 5G, men det er ikke det eneste, vi ser på. Vi prøver at modellere vores kodning ud fra en fundamental og teoretisk vinkel, så de samme principper og den samme kode kan bruges uafhængigt af, hvilket system de bruges i.”

På den måde holder problemer som den manglende standard for 5G ikke Daniel Lucanis forskning tilbage. Når 5G en gang er blevet standardiseret, kan netværkskodningen bare lægges ovenpå.

“Vi kan for eksempel køre det som en softwareløsning ovenpå 5G,” lyder det fra lektoren.

Komprimering vs. hastighed
Et af de grundlæggende problemer ved at pakke så meget data sammen er, at der opstår en forsinkelse, når datapakkerne skal pakkes ud igen. Men det er der også råd for med den netværkskodning, som Daniel Lucani arbejder på.

“Der kommer jo en lille forsinkelse, når man pakker data. Man opgiver lidt hastighed for sikkerhed. Men hvor et normalt netværk sender dine pakker afsted via en enkelt rute, kan du på vores måde sende datapakker samtidigt via måske fem ruter.”

Det er selvfølgelig med til at hæve hastigheden en smule, men Daniel Lucani har flere tricks oppe i ærmet.

“Hvis du sender via flere teknologier, får du en højere gennemstrømning af data, som mindsker forsinkelsen, fordi du kan sende endnu mere af gangen. Som for eksempel en mobiltelefon der sender via 4G og WiFi,” uddyber Daniel Lucani.

Udover at øge din transmissionshastighed vil den nye metode også øge sikkerheden.

“Hvis en router bliver kompromitteret af hackere, kan de ikke drage nytte af det, fordi det kun er en lille del af de samlede data, som passerer igennem den enkelte router. Resten rejser ad andre veje.”

Virksomhederne er allerede i gang
Daniel Lucani nævner firmaet Steinwurf som et eksempel på en virksomhed, der allerede arbejder med netværkskodning.

“Steinwurf arbejder på en løsning til multicast af video til stadioner og den slags. De afprøvede den samtidigt på 100 enheder ved CEBIT under rædsomme WiFi-forhold, og det virkede rigtigt godt. På et stadion vil du kunne dække op til 1.000 enheder med en enkelt kanal.”

Det er dog ikke mærkeligt, at netop Steinwurf bruger teknologien. Firmaet er nemlig grundlagt af forskere fra AAU og det legendariske amerikanske universitet Massachusets Institute of Technology (MIT).

Du kan læse mere om Steinwurf her: Nordjysk matematik kan gøre nettet 5-10 gange hurtigere

Læsere som har ærinde på Mobile World Congress kan regne med en demonstration, mens vi andre skal vente et halvt års tid, før Steinwurf tager teknologien ud på det åbne marked.

Læs også:
Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Uge syv er synonym med skiferie for sne- og bjergsultne danskere.

Bilen fyldes med varme uldsokker, lange underbukser og en støvtung skijakke, der ikke har set sollys i mange måneder.

Børnene mases ind mellem kasser af mad – hvis turen går til hundedyre Norge – og de gamle langrendsski, hvorefter turen går mod syd eller nord i utallige timer. 

Der er endnu lidt tid til uge syv, så inden du begynder at pakke bilen, kan du overveje, om du mangler noget nyt grej til at pifte pisten op med.

Vi har samlet seks forskellige gadgets, der vil føles som frisk voks under alpinskiene.

SanDisk Wireless Stick

SanDisk Connect Wireless Stick
Risikoen for en dårlig begyndelse på ferien stiger ekspotentielt med graden af kedsomhed på bagsædet.

Derfor kan en tablet fyldt med film være en god løsning, men når iPad’en ikke har plads til flere film, kan en ekstern harddisk med Wi-Fi-funktion være svaret. Den kan trådløst streame film til tablets eller smartphones.

Et godt eksempel er SanDisk Connect Wireless Stick – en lille trådløs harddisk med op til 128 GB lagerplads, som kan streame i op til fem timer.

Pris: Cirka 600 kroner (64 GB).

Hotronic

Varme tæer i kolde støvler
I knæhøj sne er dine tæer den kropsdel, som er længst væk fra resten af den varme krop.

Det plejer at betyde flere lag af tykke uldstrømper, men du kan også anvende såler med indbyggede varmelegemer.

Blandt produktnavnene finder vi Hotronic og Term-ic, som vil holde dine tæer varme, men prisen er til gengæld også noget højere end prisen for uldsokker.

Pris: Fra 1.500 kroner (amerikansk pris).

Oakleys Airwave

Speedometer til dine skibriller
Skibriller er ikke længere bare briller til at beskytte dine øjne mod vind og vejr.

Et af de største skibrillemærker, Oakley, har i sin Airwave-serie blandt andet GPS, som kan måle, hvor du er på pisten, og hvor hurtigt du bevæger dig.

Informationerne vises på en lille skærm i siden af brillen på ægte James Bond-manér.

Pris: Fra 4.200 kroner.

BearTek

Smarte handsker
Der findes en række handsker, som har indbygget forskellige, smarte funktioner.

Med BearTeks handsker med Bluetooth-forbindelse kan du skifte sang, modtage et opkald eller endda kontrollere dit GoPro-kamera uden at tage handskerne af.

Du kan også finde handsker med indbyggede varme-elementer, hvis kolde fingre er et problem.

Pris: 1.200 kroner (amerikansk pris).

Tracker2

Lavinesæt
Bliver du fanget i en lavine, kan du være umulig at finde, hvis du ikke har en lavine-sender.

Et eksempel er Tracker2, som indeholder et sæt med skovl, sender og sonde, som sammen kan øge dine chancer for at overleve en lavine.

Sørg altid for at holde øje med lavinefarer de steder, hvor du vælger at stå på ski.

Nogle skiområder er mere udsatte for lavinerisici end andre, og det er specielt offpist-områder, hvor risikoen er størst. 

Pris: 2.999 kroner.

GoPro Hero Session4

Go Pro Hero4 Session
GoPro-kameraet er ved at blive de facto-standard inden for sportskameraer, som blandt andet kan sættes fast på hjelmen eller på skistaven.

GoPro Hero4 Session er et af de nyeste og er også et af de mindste af slagsen.

Der er ingen skærm på det lille kamera, så du må vente med at se resultatet, til du sidder i hytten med den varme kakao.

Pris: 1.700 kroner.

Læs også: Fem streaming-gadgets som kan gøre dit fjernsyn ekstra smart

Der er masser af lavthængende sikkerhedsfrugter, siger sikkerhedsforsker David Jacoby. Foto: Kaspersky.

Kaspersky Security Analyst Summit: ”Sikkerhedsbranchen gør ikke dens arbejde ordentligt, og det betyder, at folk ikke får den nødvendige sikkerhed på deres maskiner og i netværket.”
 
Så kontant udlægger David Jacoby, der er sikkerhedsforsker i sikkerhedsfirmaet Kaspersky, tingenes tilstand.

“Branchen er fyldt med tomme løfter og dårlige undskyldninger,” siger han til Computerworld.

Kan du give et konkret eksempel?

“Der er eksempelvis myter om, at passwords er svære at huske og om, at it-sikkerhed koster en masse penge. Det koster langt fra så meget, som folk går og tror. Firmaerne bruger for mange penge, fordi de ikke ved, hvad de skal bruge pengene på,” fortæller han.

Kan du give et eksempel på det?

“Hvis du hyrer et hold penetrationstestere, så koster det eksempelvis et sted mellem 1.500 og 2.000 kroner i timen. Du sætter dem til at hacke dit netværk eller nogle udvalgte maskiner og efterfølgende udarbejde en rapport,” begynder han.

“Men tænk engang, hvis de ansatte i virksomheden dokumenterede al deres viden om netværket på forhånd. Det er trods alt dem, der kender netværket. Giv dem en flaske vin for hver svaghed, de finder, så skal du bare se løjer.”

Det er win-win
Men behøver således ikke at sætte sikkerhedsfolk til alt. Der er meget, du selv kan gøre for at øge sikkerheden i netværket, lyder hans pointe.

“Jeg har foretaget penetrationstests i 15 år og hver gang, vi har afleveret en rapport, var der folk i ledelsen eller it-teamet, der sagde, at flere af problemerne allerede var kendt. Du betaler altså for noget, som du allerede ved. Lad os sige, du finder halvdelen selv, så kan du spare halvdelen af udgiften eller få ny viden for pengene.”

Så man kan altså spare penge ved at åbne øjnene på de folk, man allerede har?

“Ja. Samtidig spilder du konsulenterne deres tid. Så det er win-win. Når du ansætter konsulenterne, kan du give dem den rapport, som du selv har lavet, så kan de tage fat på ukendte problemer.”

Er almindelige ansatte gode nok til det?

“De er måske ikke hardcore testere, men de kender netværket, og det er en god start i fejlfinding. Ligeledes er det god uddannelse af dit eget personale, der får et ejerskab til netværket.”

Kan du give andre eksempler på, hvordan virksomheder kan spare penge?

“Masser af firmaer køber både software og hardware, men de aner ikke, hvordan det virker eller skal konfigurereres. Så læs manualen, skift default password og andre lavt hængende frugter. Det kan du spare mange penge på.”

Og bare et stærkt password kan betyde forskellen mellem at blive hacket eller ej, mener den svenske sikkerhedsekspert.

Læs også: Danskerne er de dårligste i Europa til password: Sådan får du en sikker adgangskode

“Skab nogle gode regler for dine password. Det skal være nemt at huske for dig og svært at gætte for andre. Og brug ikke det samme password til Facebook og til din admin-konto.”

Gammel viden bringes videre
Hvorfor tror du så, at virksomhederne køber software?

“Der er et kæmpeproblem i branchen. Du får altid at vide, hvad produkterne kan, men aldrig hvad de ikke kan. Og det er jo her problemerne opstår.”

Men der er vel en grund til, at tingene er, som de er?

“Sikkerhedsfolk har hjernevasket folk i gennem årtier med gammeldags information. Ligeledes skriver journalisterne bare hvad, sikkerhedsfolkene siger, så folk ikke møder andre synspunkter. “

Ansvaret er vel i sikkerhedsbranchen?

“Helt sikkert. Sikkerhedsfolk er nok ikke de bedste til at kommunikere uden nødvendigvis at sælge produkter eller services. Det skal selvfølgelig læres.”

Er det fordi, det er kompliceret stof?

“Det er ikke kompliceret at skabe et password. Det kan enhver. Men hvis du giver dit password væk, så er der intet sikkerhedsprogram i verden, der kan beskytte dig mod, at andre kan logge ind på din konto. Så simple er de basale færdigheder. Det er bare at gå i gang.”

Læs også:
Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Internet of things er på trapperne: Fem skridt mod bedre sikkerhed

Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage

Se listen: Her vil CIO’erne prioritere it-investeringerne i 2016

Du skal ikke tro på størrelsen af den omsætning, som it-leverandørerne hævder, at de henter hjem på deres cloud-tjenester.

Leverandørerne overdriver nemlig ofte omsætningen vildt og blander med vilje omsætning fra deres klassiske forretnings-områder ind i cloud-omsætningen for på denne måde at få den til at se større ud, end den reelt er.

Det gør det vanskeligt for kunderne at vurdere, om de pågældende cloud-leverandører er solide, ligesom det gør det svært at sammenligne de forskellige leverandører.

Sådan lyder det fra analysehuset Gartner, der har gennemgået tal og forretning for en række it-selskaber.

Ifølge Gartner skyldes de overdrevne omsætningstal, at it-leverandørerne kappes om at vise investorer og kunder, at de er længst fremme i den overordnede omstilling mod cloud, som præger hele it-branchen i disse år.

Alle leverandørerne er nervøse for at blive stemplet som morgensdagens tabere, der ikke har været i stand til at omstille forretningen lige så hurtigt som konkurrenterne og som derfor står til at tabe yderligere forretning.

Det kan nemlig få nye kunder til at gå andre steder hen og gamle til at forlade butikken.

Anbefaling: Tag aldrig oplyste tal for gode varer
Gartner anbefaler derfor, at man som kunde helt ser bort fra it-leverandørernes oplyste omsætnings-tal og i stedet fokuserer på konkrete løsninger.

“Det er blevet mere udfordrende at vurdere de oplyste omsætnings-tal for cloud-leverandører, da mange leverandørers it-relaterede forrertninger fremstår som komplicerede og nuancerede,” lyder det i en ny rapport fra Gartner.

“Vi anbefaler, at CIO’er aldrig tager de oplyste omsætnings-tal på cloud-tjenester for gode varer og i stedet vurderer leverandørerne på deres strategi og service,” hedder det.

Ifølge Gartner er en af de meget udbredte fiduser at inkludere omsætnings-tal fra andre forretningsområder i cloud-tallene.

Det betyder, at leverandør eksempelvis indlemmer omsætningstal for cloud-relaterede forretningsområder som server, virtualisering, software og management-værktøjer i tallene for cloud-forretningen.

Gartner har også fundet leverandører, der indføjer omsætningstal for deres hosting-forretning, konsulentforretning og service-forretning i cloud-tallene

Tallene er ‘cloudy’
Ifølge Gartner leverer Microsoft eksempelvis tal, der – lidt fiffigt sagt – er ‘cloudy.’

Microsoft samler nemlig tallene fra Office 365 SaaS, Azure IaaS og Dynamic CRM, men det er uklart, hvor stor en del, der hidrører til henholdsvis IaaS og SaaS, hvilket gør det næsten umuligt at sammenligne Azure med den direkte konkurrent, Amazon Web Services, når det handler om omsætning.

Også Google bundler tallene med ‘andre omsætnings-strømme’ ['other revenues'], hvilket gør det umuligt at sammeligne omsætningen mellem de ellers sammenlignelige tjenester hos Microsoft og Amazon.

Det samme gælder IBM, der ifølge Gartner leverer en af de mest forvirrende opgørelser.

IBM hævder at have tjent 62 milliarder kroner på cloud-forretningen i fjor, men ifølge Gartner henter selskabet under halvdelen af beløbet på ‘as a service’-løsninger.

“Hvilket cloud-tjenester er ikke ‘as a service’-løsninger,” spørger Gartner, der vurderer, at IBM i hemmelighed indlemmer tal fra konsulent- og services-forretning i de oplyste cloud-tal.