Monthly Archives: February 2016

Kim Nielsen er godt og grundig forvirret.

Hans telefon har kimet mere end 30 gange, efter udenlandske svindlere har anvendt hans telefonnummer som dæknummer for fupopkald.

Det er således hans telefonnummer, der er dukket op på displayet, når de udenlandske svindlere har kontaktet godtroende danskere.

“Efter 30 opkald fra danskere, der er blevet ringet op i de seneste tre dage, har jeg nu skiftet nummer,” fortæller han til Computerworld.

Personerne, der har ringet til ham, har fortalt om hændelsesforløbet, de har været udsat for.

“Udenlandske personer udgiver sig for at være fra Microsoft, og de forsøger at lokke folk til at downloade TeamViewer (fjernservice-program, red.), hvorefter de overtager computeren,” fortæller han om den udspekulerede vej til de følsomme data på danskernes pc’er.

“Jeg snakkede med en fyr, der havde fulgt fupanvisningerne, og var blevet låst ude fra data på hans egen maskine. Han ringede og spurgte, hvad han skulle gøre. Det var ikke så rart.”

Ingen spor
Selv om opkaldene ser ud til at komme fra Kim Nielsen, så fremgår de hverken af telefonens log-fil eller hos teleselskabet.

“Det er samme metode, som ved falske e-mail, hvor afsenderne udgiver sig for at være fra Skat eller Microsoft. Denne gang er det bare min telefon, der bliver udnyttet,” fortæller han.

Og nu har han altså fået nok.

“Hverken politiet eller min udbyder har hørt om denne form for snyd. Men det er ikke rart at blive kontaktet af desperate danskere og slet ikke at blive forbundet med svindel. Derfor er jeg nu tvunget til at skifte nummer,” siger han om forløbet.

Ikke et ukendt angreb
Det er dog langt fra en ukendt metode, der er blevet anvendt mod Kim Nielsens telefonnummer.

Læs også: Det er barnemad at aflytte din telefonsvarer

Med lignende tricks fik privatdetektiver og journalister fra News of the World eksempelvis adgang til andres mobilsvarere i en omfattende britisk avisskandale fra 2011.

Læs også: Mobilsvarere blev hacket med banale tricks

En sikkerhedsmand kan også genkendet forløbet.

“Jeg har selv været udsat for noget lignende,” fortæller sikkerhedsekspert Peter Kruse.

Moderens telefonnummer blev således misbrugt i et såkaldt Caller ID spoof, der angiver et falsk nummer i forbindelse med et opkald.

“Jeg troede, at det var min mor, der ringede, og så viste det sig at være en trussel fra de it-kriminelle, som jeg til dagligt kæmper i mod i mt arbejde,” fortæller han om episoden.

Læs hele historien her: Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: “Jeg forsøger at holde lav profil”

Selv om det fra en teknisk vinkel er ret enkelt at foregive, at man ringer fra et falsk nummer, så er det ikke hverdagskost.

“De fleste teleselskaber har kontrol over disse falske opkald, og de har indlagt beskyttelse omkring brugernes numre. Men det er altså ikke alle.”

Hvordan kan et fupfirma udnytte et uskyldigt nummer?

“Det er simpelt. Det kræver bare et lille stykke hardware eller at man anvender en tjeneste på nettet. Der findes flere. Det er naturligvis uheldigt, at en dansker bliver fanget i dette spil, men det er angivelig et tilfælde, at det lige blev hans nummer, der blev valgt ud. Det handler om, at et opkald skal se troværdigt ud. Hvis det kommer fra et dansk nummer, er der helt sikkert flere, der løfter røret end ved et udenlandsk nummer.”

Hvad kan man gøre som almindelig bruger?

“Ikke noget, desværre. Men denne form for telespam er ikke så almindelig, netop fordi langt de fleste teleselskaber har taget forbehold for netop dette,” lyder det fra sikkerhedsmanden.

Hvis du er i tvivl, kan du lægge på og ringe op igen til det nummer, der vises på dit display. På den måde kan du få at vide, om opkaldet kommer fra det synlige telefonnummer.

Foto: Morten Sahl Madsen.

Teleselskab: Det er en fejl
Men Kim Nielsens selskab Telmore/TDC har problemer med denne beskyttelse.

“Jeg fik faktisk en regning på 50 kroner for at skifte nummer. Selv om det er et lille beløb, så synes jeg måske ikke, at det er ok, når det nu er teleselskabet, der ikke har beskyttet mit nummer. Det er et nummer jeg har haft i mere end ti år, så det er også ret ærgerligt at skulle skifte,” siger Kim Nielsen.

Det giver TDC ham faktisk ret i.

“Det er rigtigt, at vi har oplevet nogle tilfælde med spoofing på tværs af TDC Groups forskellige brands,” fortæller Povl D. Rasmussen fra TDC’s pressegruppe.

“Problemet er ikke stort, men det forekommer. For den enkelte kunde, der bliver berørt, er det selvfølgelig enormt irriterende – især hvis det står på i en længere periode. Vi vil det også gerne til livs, men det er ikke altid ligetil at dæmme op for svindlere, i og med de hele tiden finder på nye metoder til at udføre deres kriminelle aktiviteter.”

Hændelsen giver da også anledning til at sløjfe betalingen for nummerskifte.

“Kunden, der er blevet ramt af det her, skal ikke betale for skift af nummer, så vi vil kontakte kunden og udrede sagen.”

TDC fortæller, at man vil forsøge at give Kim Nielsen hans gamle nummer tilbage.

“Vi har nogle anti-spoofing systemer installeret i vores mobilnet, og de dæmmer op for nogle af spoofing-problemerne, der kan forekomme ved telefonkald. Desværre ikke alle. Lige nu er vi ved at kigge nærmere på nogle muligheder for at dæmme bedre op for det. Af sikkerhedsmæssige hensyn ønsker vi dog ikke at konkretisere det nærmere,” lyder det fra TDC.

Har du forslag til, hvad man kan gøre for undgå spoofing? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Wikileaks-stifter Julian Assange er blevet ulovligt frihedsberøvet og såkaldt vilkårligt tilbageholdt af Storbritannien og Sverige igennem en periode på mere end fem år.

Sådan lyder afgtørelsen fra en arbejdsgruppe under FN, der har undersøgt, om stifteren af det kontroversielle whistleblower-site Wikileaks har haft ret til at forlade Ecudadors ambassade i London.

Det skriver The Guardian på baggrunden af udtalelserne i FN-rapporten. 

Flere former for frihedsberøvelse
Julian Assange har ellers i flere år har opholdt sig på den ecuadorianske ambassade på grund af en svensk begæring om at afhøre Julian Assange på baggrund af flere påståede seksuelle overgreb i Sverige.

Den udvikling har Julian Assange selv har tolket som et led i en større plan om at blive udleveret til USA, som Wikileaks har været på kant med flere gange.

Konflikten med USA er opstået, efter whistleblower-sitet eksempelvis har publiceret hemmelige dokumenter om Afghanistan-krigen og korrespondancer fra amerikanske diplomater.

Læs også: Sådan slap Wikileaks-dokumenterne ud på nettet

FN-arbejdsgruppen opfordrer svenske og britiske myndigheder til at afslutte Julians Assanges frihedsberøvelse og give ham kompensation for de forgangne år,

“Arbejdsgruppen har fundet, at Julian Assange har været udsat for forskellige former for frihedsberøvelse, indledende tilbageholdelse i Wandsworth-fængslet, som blev efterfulgt af husarrest og hans indespærring på Ecuadors ambassade,” skriver The Guardian om en af konklusionerne i FN-rapporten.

Tre ud og fem støtter Assange
I FN-arbejdsgruppen er det kun tre ud af fem, der bakker op om, at Julian Assange bør være en fri mand med kompensation for frihedsberøvelsen.

Det skyldes, at et af medlemmerne i lighed med Julian Assange er australier og på denne baggrund ønskede at forholde sig neutral, mens et andet medlem var uenig med flertallet.

“Der har været en betydelig mangel på rettidigt omhu hos de berørte lande (Storbritannien og Sverige, red.) i forbindelse med den kriminelle administration,” begrunder arbejdsgruppen sin beslutning med, hvor den også sætter fokus på, at det videre forløb omkring Julian Assange har været ukendt.

Samtidig får de svenske anklagemyndigheder også et hårdt rap over fingrene i FN-udtalelsen, da svenskerne kunne have afhørt Julian Assange på andre måder end ved at have ham fysisk til stede i Sverige.

Især fordi Julian Assange ikke formelt var sigtet af de svenske myndigheder i forbindelse med de påståede seksuelle overgreb.

Julian Assange har selv sagt, at hvis FN-arbejdsgruppen finder, at Storbritannien og Sverige har handlet ulovligt, vil han gerne have sit pas tilbageleveret og kunne forlade Ecuadors ambassade som en fri mand. 

Det kan du læse mere om her: Knald-eller-fald: Fredag afgøres skæbnen for kontroversiel it-whistleblower

Læs også:
Wikileaks-stifter slipper for sexanklager – men det gør næppe en forskel

Datalogistudiet har fremelsket mange gode ideer, og nu tilføjes der endnu en til rækken, som endda belønnes med en check på 25.000 kroner.

Læs også: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Den it-studerende, Hauke Jan Lübbers, får nemlig Dansk It’s helt nye cybersikkerhedspris, der uddeles for først gang.

Han vinder den for en idé til, hvordan hjemmesider fremover kan beskyttes, så man advares, hvis it-kriminelle har pillet ved den hjemmeside, man besøger.

“Haukes (Jan Lübbers, red.) idé adresserer et stadig mere udbredt problem med, at it-kriminelle udnytter, at det er næsten umuligt at opdage, hvis den hjemmeside, man besøger er inficeret med malware, og hermed gør én til målskive for it-kriminelle,” siger Lars Ramkilde Knudsen, formand for Dansk It’s udvælgelseskomite og ligeledes professor på DTU.

Hvis man fremover udvikler hjemmesider efter den prisvindende idé, vil besøgende på selve hjemmesiden advares i det øjeblik, de forsøger at gå ind på hjemmesiden, hvis nogen uautoriseret har ændret på siden.

I praksis kan det eksempelvis foregå ved, at man bliver mødt af en advarselstrekant – der spørger, om man ønsker at klikke sig videre til hjemmesiden.

“Hermed reduceres risikoen for at ryge i malwarefælden betydeligt,” fortsætter Lars Ramkilde Knudsen.

Kræver ændring i HTML-standarden
Hauke Jan Lübberss forslag om Anti Cross-Site-Scripting kræver dog en ændring i HTML-standarden.

Det første skridt er derfor at præsente ideen for World Wide Web Consortium (W3C), der er den international organisation, der arbejder for at lave standarder til internettet.

“Når man besøger en hjemmeside, er det vigtigt, at man kan stole på, at den side, man besøger. Den prisvindende idé vil udvide HTML-standarden sådan, at det gøres muligt for browsere, at kontrollere integriteten og ægtheden af koden. Hermed vil hjemmesiders integritet blive sikret,” siger Lars Ramkilde Knudsen.

Han påpeger, at det også er i hjemmesideejerens interesse at værne om sin hjemmesides integritet sådan, at besøgende i højere grad bliver beskyttet.

Et eksempel på, hvorfor det bliver stadig mere vigtigt at sikre, at hjemmesider er, hvad de giver sig ud for at være er, at antallet af såkaldte Water Hole-angreb er støt stigende.

It-krimielle, der eksempelvis ønsker at bryde ind i myndigheders og virksomheders it-systemer, udnytter her, at det er muligt at placere skadelig kode på en ellers legitim hjemmeside, som kriminelle ved, at en specifik medarbejder i en virksomhed ofte besøger.

Når den intetanende medarbejder via sin arbejdscomputer besøger hjemmesiden, vil der blive installeret skadelig kode på computeren, som den it-krimelle kan anvende til at bryde ind i arbejdspladsen it-systemer.

“Med Haukes idé, vil ofret ikke længere være intetanende. Han vil vide, at der er problemer med integriteten af den webside, han er på vej til at besøge.”

Hauke Jan Lübbers er født i Tyskland, men bor i dag i København, hvor han arbejder på sin kandidatgrad i datalogi ved Københavns Universitet.

Dommerkomiteen bestod af medlemmer fra DTU, Alexandra Instituttet, Center for Cybersikkerhed, Grazper og Vestas.

Her finder du vinderforslaget i PDF: Anti Cross-Site-Scripting revisited: Checksum-based integrity checks

Læs også:
Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

I fodsporene på it-Danmarks grundlægger: Her er Peter Naurs tre mesterværker

Lars Ole Dybdal tiltræder 1. marts som ny CIO i Rigspolitiets Koncern IT.

ComputerViews: Rigspolitiets nye CIO, Lars Ole Dybdal, står over for en kæmpe opgave.

Politiet har netop udnævnt den nye CIO, der kommer fra en stilling som CIO i Region Midtjylland, hvor han blev ansat i foråret 2014 som oprydder efter hans forgænger var røget ud på gråt papir.

Det kan du læse mere om her: Dansk stor-region får ny it-direktør

Det er en hvepserede, som den nye CIO er på vej ind i: Stillingen som CIO i Rigspolitiet hører til blandt de tunge.

Men den er også fyldt med gamle og arvede møgsager, som der skal ryddes op i – og som den til hver en tid siddende CIO skal stå på mål for, selv om de bunder i forgængernes dispositioner og skiftende politiske fokusområder.

Opgavens karakter underbygges af, at Lars Ole Dybdals forgængere ikke har siddet længe i jobbet, og det bliver en af hans grundlæggende opgaver at sikre stabilitet og kontinuitet i håndteringen af politiets it.

Lars Ole Dybdal afløser således John Vestergaard, der har været konstitueret it-direktør siden juni 2015 og altså kun siddet på posten i otte måneder – men uden langsigtet indflydelse.

John Vestergaard afløste Michael Steen Hansen, der tiltrådte i september 2012 og altså nåede at have stillingen i to år og ni måneder indtil hans exit.

Michael Steen Hansen afløste Lars Guld Fuglsang, der fratrådte ‘efter gensidig aftale’ efter blot et år og syv måneder på posten i kølvandet på flere store it-skandalesager som eksempelvis Polsag.

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiets it-chef fyret efter kort tid på posten

Lad os tage et kig på nogle af de sager, som Lars Ole Dybdal skal få styr på, når han tiltræder sin nye stilling 1. marts.

It-organisation
Den overordnede opgave bliver at få styr på Rigspolitiets it-håndtering, som i de senere år har været udsat for voldsom kritik fra både Datatilsynet, Rigsrevisionen og politiets egne ansatte.

Det er en stor opgave for politiet, der i sagens natur er genstand for intens opmærksomhed fra offentlighedens side, da det forventes, at alt spiller, så politiet kan udføre opgaverne bedst muligt.

Og det er langt fra det billede, som offentligheden i de senere år har fået af politiets it.

It-sikkerhed
Datatilsynet kritiserede i august i hårde vendinger Rigspolitiet for it-sikkerhedsniveauet under det store CSC-hack, som kunne lade sig gøre, fordi nogle af de mest fundamentale sikkerheds-principper ikke blev overholdt.

Datatilsynet kaldte håndteringen “uforsigtig” og nogle af de valg, som politiet havde truffet og som havde komprommiteret it-sikkerheden, “helt unødvendige”.

Det kan du læse mere om her: Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet.

Nogenlunde samme kritik lød der i efteråret 2014 fra Rigsrevisionen efter en større gennemgang af politiets it.

Her fandt Rigsrevisionen en række alvorlige fejl og mangler, der blandt andet omfattede manglende sikkerhedsopdateringer, manglende kontrol med medarbejdere med adgang, samt manglende kontrol af de mest basale sikkerhedsregler.

Det kan du læse mere om her: Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet.

Efterfølgende fortalte daværende CIO i politiets Koncern IT, Michael Steen Hansen, til Computerworld, at politiet i halvandet år har arbejdet med ‘procesuelle opstramninger’ og metoder til at indføre kvalitets-kontroller.

Du kan læse hele interviewet med ham her: Efter lammende kritik af politiets it-sikkerhed: Sådan vil CIO’en løse problemerne.

Undersøgelserne fandt sted for lang tid siden, men de tegner alligevel et billede af en organisation, der ikke har styr på flere af de mest basale it-sikkerheds-principper.

Det står øverst på den nye CIO’s opgaveliste at få styr på netop it-sikkerheden i en tid, hvor området bliver mere og mere komplekst og professionaliseret.

Det kan du læse mere om her:  Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Medarbejderne er utilfredse med it-afdelingen
Det har i årevis været en stående vittighed, at politiet sidder og skriver tilsendte online-anmeldelser af i hånden og faxer dem videre i systemet.

Sådan er det nok ikke (længere), men mindre kan også gøre det. Dansk politis fagblad, Dansk Politi, beskrev i sommeren 2014, hvordan medarbejderne i gennemsnit brugte 45 minutter om dagen på it-bøvl.

De talte blandt andet pludselig nedlukning af programmer, blokering for internettet, ekstremt langsommelighed i systemet og flere andre ting.

Medarbejderne langede i fagbladet ud efter it-afdelingen for at have for meget fokus på at effektivisere egen organisation og centralisere arbejdsopgaver fremfor at fokusere på de enkelte brugeres hverdag.

Det kan du læse mere om her: Så ringe er politiets it-systemer: Ansatte spilder 45 minutter om dagen på it-bøvl.

Politiets organisationer er løbende under pres med nye opgaver og krav om produktivitetsforbedringer, og det bliver CIO’ens opgave at få styr på, at de mest anvendte og basale funktionaliteter kommer til at fungere optimalt.

Det er trods alt i effektiviseringen og proces-forbedringen, at en organisation henter den grundlæggende værdi i it.

CSC-kontrakterne
Computerworld kunne for et par måneder siden afsløre, at Rigspolitiet i klart strid med loven ikke havde sendt sine kontrakter med it-leverandøren i det lovbefalede udbud i 19 år.

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Siden er det kommet frem, at staten i flere år har arbejdet på at finde en frem til en måde, hvorpå staten kan løsrive sig fra den farlige afhængighed af ganske få evigheds-leverandører.

Det kan du læse mere om her: Det store opgør på vej: Vil det lykkes for staten at frigøre sig fra dyb afhængighed af CSC og IBM?

Lykkes det for staten at rive sig fri, bliver det en central opgave for Lars Ole Dybdal at få indkøbt og implementeret nye, centrale systemer – uden at tabe drift på gulvet.

Lykkes det ikke, bliver det hans opgave at forsvare beslutningen – samt at sørge for at håndtere de store og magtfulde evighedsleverandører på bedst mulig vis.

Det er ikke nødvendigvis en nem opgave at håndtere en leverandør, der ved, at kontrakten ikke kan opsiges.

Teknologi-fornyelse
Politiets opgaver breder sig – som det er tilfældet alle andre steder – hastigt over i den teknologiske verden.

Kriminelle gerninger arrangeres og håndteres i dag ofte via digitale kanaler – både i aftaleform og når det gælder konkrete handlinger.

Det er en af grundene til, at justitsminister Søren Pind (V) har varslet fornyelse af den såkaldte sessionslogning.

Det kan du læse mere om her: Ekspert om sessionslogning: Forskellen på Google og Søren Pind er, at du kan beskytte dig mod Google

For politiet gælder det, at organisationen er tvunget til at følge med på denne udvikling – at følge ‘kunderne,’ om man så må sige.

Derfor bliver det en vigtig opgave for den nye CIO at følge med i udviklingen og træffe de strategisk og operationelt rigtige valg, der gør, at politiet også fremover kan følge med i udviklingen.

Det er en basal opgave for enhver CIO for tiden, men kan blive vanskelig for Lars Ole Dybdal i en tung og omfattende organisation som politiet med mange aktører og interessenter.

Bestikkelssag har slidt på troværdigheden
Det kom som en stor overraskelse, da det kom frem, at en af Rigspolitiets højstående it-medarbejdere spillede en væsentlig rolle i den store bestikkelsessag, der i sommeren 2015 brød ud med Atea, 3A IT og Region Sjælland som centrale elementer.

Rigspolitiet har siden bortvist den højstående it-medarbejder, hvilket du kan læse mere om her: Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland.

Involveringen i bestikkelsessagen har slidt alvorligt på politiets it-afdelings omdømme. Politiet forventes om nogen ikke at rode sig ud i nogen former for kriminelle handlinger, og det har ikke hjulpet, at sagen er dukket op i kølvandet på de mange øvrige skandale-sager med politiets it-afdeling i centrum.

Det bliver Lars Ole Dybdals opgave at bevise, at politiets it-afdeling har lagt alle kriminelle gerninger og elementer bag sig.

Det er et langt og sejt træk, der kræver, at der ikke bliver begået fejl i fremtiden.

Det politiske spil
Jobbet som øverste it-chef for Rigspolitiet er en politisk stilling, som kræver både lydhørhed og en vis smidighed over for de politiske signaler, der sendes fra politiets øverste chefer og – i sidste ende – de skiftende justitsministre.

Samtidig skal CIO’en være indstillet på at stå på mål for alle sager i offentligheden- også dem, som han reelt ikke har haft nogen andel i. Sådan er vilkårene.

Kan han klare opgaven?
Lars Ole Dybdahl har på blot et par år fået styr på en ligeledes udfordret it-organisation i Region Midtjylland.

Kan han gøre opgaven efter hos Rigspolitiet? Hvad bliver hans største udfordring? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Det var blandt andet frygten for højere mobilpriser, der sidste år fik EU-kommissær Margrethe Vestager til at stoppe fusionen mellem Telia og Telenor her i Danmark. Læs mere om det her.

I England er teleselskabets 3′s ejer, Hutchison, nu i gang med at forsøge at købe O2 af Telefónica, og den danske konkurrencekommissær ventes at komme med en vigtig udtalelse i sagen fredag.

Allerede nu har Hutchison dog lovet at fastfryse mobilpriserne i fem år, hvis købet bliver godkendt. Det sker for at eliminere frygten for, at det vil gå udover konkurrencen.

Det skriver blandt andre britiske V3, der også kan fortælle, at 3-selskabet samtidig er klar med et løfte om at frasælge noget at dets frekvens-spektrum.

Hvad angår priserne, har Hutchison konkret lovet at fastfryse priserne på tale, sms’er og data i fem år.

Løfterne kommer, efter at flere af konkurrenterne har forsøgt at bremse opkøbet til omkring 100 milliarder kroner.

En analytiker siger dog til V3, at løfterne formentlig ikke alene vil kunne overbevise Margrethe Vestager og EU om at sige god for opkøbet, da hun har anlagt en hård linje på området.

Danske mobilpriser er steget
Det bringer os tilbage til den danske telefusion, der måtte droppes af Telia og Telenor sidste år på grund af de mange krav fra EU’s side, der blandt andet handlede om at fremtidssikre innovationen på markedet og undgå stigende priser.

Det paradoksale er så, at priserne netop begyndte at stige, efter at Telia og Telenor opgav at fusionere.

Læs også: Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Med TDC i spidsen har de største danske teleselskaber nemlig hævet priserne for de billigste mobilabonnementer for nye kunder. Læs mere om det her.

Prisstigningerne kommer som en konsekvens af den havarerede fusion mellem Telia og Telenor i efteråret, har Morten Imsgard fra Sydbank forklaret til Computerworld.

“Fra EU’s side sagde man, at man ikke ville tillade fusionen mellem Telia og Telenor i Danmark, fordi man frygtede, at det ville give stigende priser. Og så fik man lige præcis det i kølvandet på det.”

“Det har man fået, fordi markedet har ændret sig. TDC har udnyttet en mulighed til at hæve priserne i kølvandet på den mislykkede fusion, hvor både Telia og Telenor står med et stort problem, der skal løses, fordi de ikke kunne få lov til at fusionere.”

“Det har skabt en anden markedsdynamik, hvor de er meget interesserede i at følge med TDC i de her prisstigninger, fordi de kan se, at det kan være vejen til at få en bedre dansk forretning,” lød det blandt andet fra teleanalytikeren. 

Læs også:

Prisstigninger hos danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Historisk set har ‘web application load testing’ været en dyr affære.

Bare udstyr og vedligeholdelse kunne dræne enhver mindre it-afdeling for ressourcer, og blev ofte af den grund droppet, inden det overhovedet kom i gang.

Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være længere.

‘Web application load testing’ hjælper dig med at finde din applikations maksimale driftskapacitet, samtidig med at eventuelle flaskehalse, som nedsætter dit websites performance, bliver identificeret.

Der findes en hel del open source-alternativer til de dyre og ofte komplekse løsninger. 

De er lette at arbejde med, og så er de næsten helt gratis.

Hos Queue-it bruger vi for eksempel JMeter og Gatling, som begge er open source-software, og som vi benytter sammen med SaaS-services.

Hvorfor er det så vigtigt?
Fra et forretningsmæssigt perspektiv er det naturligvis vigtigt, at dine applikationer virker, som de skal.

I værste fald kan du risikere at miste omsætning og desuden stå tilbage med en masse utilfredse kunder.

Loadtest er derfor et vigtigt skridt på vejen til at finde fejl i din software, som ellers ikke ville vise sig i funktionelle test.

Det er med til at give dig en idé om, hvordan din applikation præsterer.

Det gælder både under normale omstændigheder, og når der er mange samtidige brugere på dit website.

Du finder simpelthen ud af, hvor grænsen går i forhold til din kapacitet.

Den viden kan du naturligvis bruge til planlægning forud for dage, hvor du forventer høj aktivitet og mange brugere på dit site – og du kan derfor tage dine forholdsregler.

Hvorfor køber kunderne ikke noget?
Det er også interessant at se på svartider i forhold til konverteringsgrad.

En loadtest kan være med til at identificere specifikke sider og funktionalitet, som performer dårligt ved mange samtidige brugere, og som kan være skyld i, at brugerne ikke gennemfører deres køb.

Loadtesten kan altså identificere disse sider, hvilket giver dig mulighed for enten at udbedre dem eller måske vælge at slå funktionaliteten fra, når dit website er presset.

Det giver brugerne mulighed for at gennemføre købet.

Her er udbyttet
Hvis du endnu ikke er overbevist om værdien af web application load testing, så er her en række resultater, som du kan opnå, hvis du springer ud i det:

- Du får et website, som fungerer som det skal, og du får hermed din forventede omsætning i hus.

- Du får indsigt i forskellige performanceparametre som throughput, responstid, og ressourceudnyttelse.

- Du får et indblik i, hvordan applikationer fungerer ved forskellige brugerbelastninger.

- Du bliver bekendt med potentielle flaskehalse, som du derefter kan forbedre.

Hvis du sidder med ansvaret for jeres applikationer, og endnu ikke har implementeret web application load testing, bør du måske overveje det en ekstra gang.

Spørgsmålet er måske i virkeligheden, om du har råd til at lade være?

Hvis du finder emnet interessant, har du måske lyst til at læse seniorudvikler Martin Larsens blogpost “Less Painful, Almost Free, Web Load Testing” om, hvorfor han mener, det fungerer godt hos Queue-it.

Der pågår for tiden et veritabelt kapløb om kunstig intelligens blandt de store it-virksomheder, der alle har sat sejl for at komme med på bølgen.

Det gælder også Google, der trækker selskabets chef for kunstig intelligens, John Giannandra, ind som den nye topboss for selskabets store søgeforretning.

Her afløser han veteranen Amit Singhal, som går på pension.

Udnævnelsen af John Giannandra indvarsler store forandringer i den måde, som selskabet tænker søgninger på.

Det ligger nemlig i kortene, at han bliver trukket ind i et forsøg på at udvikle søgealgoritmerne i en helt ny retning baseret på hans viden om kunstig intelligens.

De hidtidige udviklingsbestræbelser på området viser, at forskningen i kunstig intelligens er meget fokuseret på ‘machine learning’ – altså at systemerne af sig selv kan lære af brugernes vaner og afkode den enkelte brugers mest anvendte handlinger under skiftende omstændigheder.

Det ventes, at udviklingen for alvor vil tage fart i de kommende år – ikke mindst på grund af bil-industriens entre på scenen med dens ekstremt investeringstunge spillere.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

For Google er det oplagte mål søgemaskinen, der hver dag anvendes af mange hundrede millioner mennesker.

Google ligger i forvejen inde med betydelige datamængder om de mange brugeres søgevaner, liv, indkøb, venner, bopæle, arbejdspladser og mange andre ting.

Det spekuleres i, at den kommende satsning på kunstig intelligens i søgemaskinen meget vel kan signalere, at søgetjenestens dage som selvstændigt, onlinebaseret Google-produkt styret af et søgefelt er talte.

I stedet vil det give mening, hvis tjenesten indlemmes i Googles øvrige produkter som en slags hjælpeassistent, som kan forudsige ønsker og løsninger i mange forskellige situationer og via mange forskellige devices.
[/b]

John Giannandrea, der er skotte, var engang teknologisk direktør i Netscape, og det meste af hans arbejdslive er gået med at forsøge at menneskeliggøre maskiner.

“Jeg mener, at computere er overraskende dumme. En computer er jo så et barn på fire år,” sagde han ifølge en artikel i Fortune for et halvt års tid siden.

Under overskriften ‘Meet Google’s artificial intelligence chief‘ ['Mød Googles chef for kunstig intelligens'] fortæller Fortuner her om, hvordan John Giannandrea ofte henviser til Kaptajn Kirks computer i Star Trek.

Den er i stand til at besvare spørgsmål på en intelligent og rationel måde, og det er sådan, han gerne ser moderne teknologi virke.

Flere af de andre store it-virksomheder er på samme spor. IBM arbejder målrettet på Watson-projektet, som du kan læse mere om her:

Og Microsoft arbejder efter en strategi om at samle alle de data, som selslabets mange produkter genererer, i et stort hele.

Det kan du læse mere om her: Ny Microsoft-teknologi kan automatisk komme med forslag til forbedring af salg

Microsoft har netop købt britiske SwiftKey, der står bag en meget udbredt app, der er baseret på kunstig intellligens.

Det kan du læse mere om her: Microsoft køber kendt tastatur-løsning til iOS og Android: Betaler 1,7 milliarder for SwiftKey

Læs også:

Et skridt nærmere kunstig intelligens: Alle får nu adgang til Googles motor til kunstig intelligens

Regnskabsåret 2015 blev endnu et hårdt et af slagsen for Danmarks største telekoncern, der i det netop udsendte årsregnskab må oplyse om tilbagegang på en række vigtige forretningsområder.

TDC’s omsætning faldt med 1,9 procent i forhold til året før (når man fjerner opkøbet af norske Get), og alene i fjerde kvartal gik selskabets overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) tilbage med hele 9,8 procent.

TDC’s omsætning for hele året landede på 24,3 milliarder kroner, mens EBITDA for året lå på 9,8 milliarder kroner – det er 6,9 procent lavere end i 2014, når man frasorterer køb og salg af virksomheder og andet. 

“Som udmeldt på Kapitalmarkedsdag i sidste uge, er udsigterne for 2016 blandt andet præget af forsat hårdt pres på den danske forretning, hvilket betyder, at den forventede, resterende udbetaling af udbytte for 2015 desværre ikke udbetales,” skriver TDC i en pressemeddelelse. 

“Vi nåede vores finansielle mål for 2015, men må desværre aflyse den resterende del af udbyttebetalingen for 2015 på grund af forværrede udsigter for 2016. Det er en trist meddelelse for vores aktionærer, men presset på den danske forretning er hårdt,” udtaler koncernchef Pernille Erenbjerg.

Den danske del af TDC-forretningen havde i 2015 et fald i omsætningen på fem procent til 19 milliarder kroner, mens EBITDA faldt med 10,5 procent til 8,2 milliarder.

Pernille Erenbjerg vil have et enklere og bedre TDC med ny strategi. 
Foto: Kim Stensdal.

Erhvervsforretningen i problemer
I årsregnskabet for 2014 fik TDC et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

Når omsætningen i 2015-regnskabet er større i tørre tal skyldes det primært, at norske Get nu indgår i regnskabet. 

“Korrigeret for køb og salg af virksomheder, valutakursudvikling samt reguleringseffekter, faldt TDC Groups omsætning med 1,9 pct., mens indtjeningen (EBITDA) tilsvarende faldt med 6,9 pct.”

Det hårde prispres på både privat- og erhvervsmarkedet i Danmark gør ondt på TDC, der da også så sent som i sidste uge foretog en regnskabsmæssig nedskrivning i Danmark på 4,6 milliarder kroner som følge af udviklingen i særligt erhvervsforretningen.

Erhvervsforretningen havde i 2015 en omætning på 5,9 milliarder kroner, hvilket er en tilbagegang på 7,2 procent. EBITDA faldt med hele 16,6 procent.

TDC’s nye regnskab byder dog også på positive tendenser – blandt andet har Get haft en EBITDA-vækst på 10 procent, og også i Sverige går det godt for TDC.

Det er dog fortsat den danske del af koncernen, der fylder mest (19 af 24 milliarder kroner i omsætning), og derfor er det også her i Danmark, at TDC er nødt til at få bedre styr på resultaterne.

TDC vil være enklere og bedre
Koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg, udtalte for få dage siden til Computerworld, at det primære mål for TDC i de kommende år er at gøre koncernen og dens produkter enklere og bedre.

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” sagde Pernille Erenbjerg blandt andet. Samtidig har TDC allerede valgt at skifte navn til Yousee i privatforretningen.

Hård kamp om mobilkunderne
Ifølge den seneste telestatistik fra Energistyrelsen var det blandt de fire store danske teleselskaber 3, der hentede flest nye kunder fra første halvår 2014 til første halvår 2015. 3 øgede antallet af abonnementer med 15,6 procent.

Værst var udviklingen hos TDC, hvor antallet af abonnementer faldt med 4,3 procent i samme periode.

Telenor havde ifølge statistikken fra Energistyrelsen en fremgang på 3,9 procent, mens Telia også gik frem med 3,1 procent.

TDC er dog det største mobilselskab i Danmark med over 2,7 millioner mobilabonnementer i første halvår 2015, hvilket er en markedsandel på 37,7 procent.

TDC skriver i årsregnskabet, at selskabet i 2015 oplevede et fald i omsætningen i privat-mobilforretningen på 6,3 procent.

Det skyldes primært, at TDC omsætter for færre penge per kunde, for faktisk er kundebasen i privat-mobilforretningen ifølge TDC steget med 25.000 i 2015.

Læs også:

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Regnskabsåret 2015 blev endnu et hårdt et af slagsen for Danmarks største telekoncern, der i det netop udsendte årsregnskab må oplyse om tilbagegang på en række vigtige forretningsområder.

TDC’s omsætning faldt med 1,9 procent i forhold til året før (når man fjerner opkøbet af norske Get), og alene i fjerde kvartal gik selskabets overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) tilbage med hele 9,8 procent.

TDC’s omsætning for hele året landede på 24,3 milliarder kroner, mens EBITDA for året lå på 9,8 milliarder kroner – det er 6,9 procent lavere end i 2014, når man frasorterer køb og salg af virksomheder og andet. 

“Som udmeldt på Kapitalmarkedsdag i sidste uge, er udsigterne for 2016 blandt andet præget af forsat hårdt pres på den danske forretning, hvilket betyder, at den forventede, resterende udbetaling af udbytte for 2015 desværre ikke udbetales,” skriver TDC i en pressemeddelelse. 

“Vi nåede vores finansielle mål for 2015, men må desværre aflyse den resterende del af udbyttebetalingen for 2015 på grund af forværrede udsigter for 2016. Det er en trist meddelelse for vores aktionærer, men presset på den danske forretning er hårdt,” udtaler koncernchef Pernille Erenbjerg.

Den danske del af TDC-forretningen havde i 2015 et fald i omsætningen på fem procent til 19 milliarder kroner, mens EBITDA faldt med 10,5 procent til 8,2 milliarder.

Pernille Erenbjerg vil have et enklere og bedre TDC med ny strategi. 
Foto: Kim Stensdal.

Erhvervsforretningen i problemer
I årsregnskabet for 2014 fik TDC et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

Når omsætningen i 2015-regnskabet er større i tørre tal skyldes det primært, at norske Get nu indgår i regnskabet. 

“Korrigeret for køb og salg af virksomheder, valutakursudvikling samt reguleringseffekter, faldt TDC Groups omsætning med 1,9 pct., mens indtjeningen (EBITDA) tilsvarende faldt med 6,9 pct.”

Det hårde prispres på både privat- og erhvervsmarkedet i Danmark gør ondt på TDC, der da også så sent som i sidste uge foretog en regnskabsmæssig nedskrivning i Danmark på 4,6 milliarder kroner som følge af udviklingen i særligt erhvervsforretningen.

Erhvervsforretningen havde i 2015 en omætning på 5,9 milliarder kroner, hvilket er en tilbagegang på 7,2 procent. EBITDA faldt med hele 16,6 procent.

TDC’s nye regnskab byder dog også på positive tendenser – blandt andet har Get haft en EBITDA-vækst på 10 procent, og også i Sverige går det godt for TDC.

Det er dog fortsat den danske del af koncernen, der fylder mest (19 af 24 milliarder kroner i omsætning), og derfor er det også her i Danmark, at TDC er nødt til at få bedre styr på resultaterne.

TDC vil være enklere og bedre
Koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg, udtalte for få dage siden til Computerworld, at det primære mål for TDC i de kommende år er at gøre koncernen og dens produkter enklere og bedre.

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” sagde Pernille Erenbjerg blandt andet. Samtidig har TDC allerede valgt at skifte navn til Yousee i privatforretningen.

Hård kamp om mobilkunderne
Ifølge den seneste telestatistik fra Energistyrelsen var det blandt de fire store danske teleselskaber 3, der hentede flest nye kunder fra første halvår 2014 til første halvår 2015. 3 øgede antallet af abonnementer med 15,6 procent.

Værst var udviklingen hos TDC, hvor antallet af abonnementer faldt med 4,3 procent i samme periode.

Telenor havde ifølge statistikken fra Energistyrelsen en fremgang på 3,9 procent, mens Telia også gik frem med 3,1 procent.

TDC er dog det største mobilselskab i Danmark med over 2,7 millioner mobilabonnementer i første halvår 2015, hvilket er en markedsandel på 37,7 procent.

TDC skriver i årsregnskabet, at selskabet i 2015 oplevede et fald i omsætningen i privat-mobilforretningen på 6,3 procent.

Det skyldes primært, at TDC omsætter for færre penge per kunde, for faktisk er kundebasen i privat-mobilforretningen ifølge TDC steget med 25.000 i 2015.

Læs også:

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

De fleste af os har en forståelse af, hvad godt design er. Hvis vi bliver bliver spurgt, vil vi nok svare, at design handler om æstetik og funktion.

Men de færreste af os tænker på, at godt design er resultatet af en særlig proces og en helt særlig måde at tænke på. 

Det er denne filosofi, der lægger til grund for den metode, som er kendt som designtænkning, og som bliver anvendt i nogle af verdens største og mest kreative virksomheder.

I denne artikel vil vi forklare, hvad designtænkning er, og hvad du kan bruge det til.

Ja, hvad er designtænkning?
Begrebet designtænkning er opstået i Silicon Valley i miljøet omkring Stanford University og det berømte californiske designfirma Ideo.

Tim Brown, der er den administrerende direktør hos Ideo, har defineret designtænkning på denne måde:

“Designtænkning er en tilgang til innovation, der er centreret om mennesket. Den bruger værktøj fra designerens værktøjskasse til at integrere de behov, som mennesker har, de muligheder som ny teknologi tilbyder samt de krav der stilles til at få succes i forretningslivet.”

Mette Harrestrup er ph.d. og chef for alle designuddannelserne på Københavns Erhvervsakademi, KEA.

Hun mener, at designtænkning i bund og grund er produktet af to forskellige syn på verden, der mødtes, da Silicon Valley opstod midt i det fritænkende Californien.

“Designtænkningen er barnet af to forældre. Den ene forældre er det analytiske, videnskabelige og datadrevne syn på verden, mens den anden forældre er den kreative, kunstneriske og praksisnære verdensopfattelse. De to har fået et barn, og det er designtænkningen,” siger hun.

Mette Harrestrup ser Apple som et af de bedste eksempler på en virksomhed, der har omfavnet disse idealer.

Eksempelvis har Apples stifter Steve Jobs sagt, at Apple befinder sig i krydsfeltet mellem teknologien og de humanistiske videnskaber.

Når de to verdner forenes, skaber det bedre forudsætninger for at skabe teknologi på brugerens præmisser, mener Mette Harrestrup.

“Design er netop kendetegnet ved at sætte mennesket i centrum. Designere tager ikke udgangspunkt i teknologien som en ingeniør ville gøre det, og den gør heller ikke som kunstneren, der sætter sig selv i centrum. Den gør brug af redskaber fra både kunstnerens og ingeniørens verden, men med udgangspunkt i at opfylde brugerens behov,” siger hun og tilføjer: 

“Skal vi koge det helt ned, så handler om designtænkning om at forstå mennesket og forstå brugerens behov. Gør du det, så bruger du designtænkning.” 

Men alt det her kan godt lyde meget luftigt. Lad os derfor forsøge at blive mere konkrete.

Hvad betyder det mere konkret – og hvordan anvendes det?
Designtænkning kan defineres som den proces, der anvendes, når der skal skabes ideer.

Her skal vi hæfte os ved ordet proces. 

For i bund og grund handler designtænkning om at tage den proces, som designere normalt anvender og overføre den til andre brancher. 

Det amerikanske erhvervsmagasin Harvard Business Review skriver, at virksomheder, der ønsker at gøre brug af designtænkning i første omgang skal anerkende, at innovation er en proces og ikke noget, som skabes med et fingerknips. 

Ifølge Mette Harrestrup er det en konstant vekselvirkende proces, hvor der på skift anvendes metoder fra på den ene side den kreative og kunstneriske verden og på den anden side metoder fra den videnskabelige og analytiske verden.

Processen består af mange gentagelser og løbende forbedringer.

“I den proces ideudvikler du, laver prototyper, tester prototyperne, videreudvikler og starter forfra igen,” siger Mette Harrestrup

Når du anvender designtænkning, skal du også være opmærksom på, at der undervejs i processen vil blive begået fejl. 

Ifølge Harvard Business Review skal en virksomhed, der omfavner designtænkning derfor også sikre, at virksomheden har en kultur hvor medarbejderne kan komme med nye og ikke altid gennemtænkte ideer uden at skulle frygte for negative konsekvenser.

Designtænkning er opstået i Silicon Valley i miljøet omkring Stanford University og det berømte californiske designfirma Ideo. Foto: Jacob Ø. Wittorff. 

Det lyder stadigvæk abstrakt. Findes der ikke en opskrift?
Der findes næppe én enkelt opskrift på, hvordan designtænkning kan anvendes. Men det amerikanske magasin Fast Company har alligevel udarbejdet noget, der minder om en opskrift. Magsinets opskrift består af fire punkter: 

1. Først skal du definere problemet
Dette er det vigtigste punkt af dem alle. Ifølge Fast Company kræver det, at I tager ud i verden og observerer, hvordan folk agerer i den virkelige verden. Du skal ikke forvente, at du kan finde det problem, som du ønsker at løse, mens du sidder foran Powerpoint-præsentation i et mødelokale.

Derudover skal du ifølge Fast Company hele tiden stille spørgsmål. Nærmest som et nysgerrigt barn. Når du gør det, vil du på et tidspunkt nå til et punkt, hvor alle de simple spørgsmål er besvaret og de sande problemstillinger står tilbage.  

2. Udarbejd og overvej mange forskellige løsningsmuligheder
Vi forfalder ofte til at løse problemer på den samme måde hver gang. Men ifølge Fast Company er i det designtænkning afgørende, at du altid udvikler mange forskellige løsningsforslag uanset, hvor åbenlys løsningen ser ud til at være, når du starter.

3. Forfin løsningsmulighederne 
De mest lovende ideer skal udvikles og forfines. Selv de bedste ideer er skrøbelige i starten, derfor skal du ifølge Fast Company beskytte ideer mod at blive dræbt i den tidlige fase

Derfor er det også vigtigt, at du får etableret et miljø, hvor der plads til udvikle ideerne, eksperimentere og til at lave fejl. 

3.5 Gentag 
Ifølge Fast Company kan det være nødvendigt at gentage punkt 2 og 3 op til flere gange før den rigtige løsning viser sig. 

4. Eksekvér
Den bedste løsning problemet bør nu være åbenlys, og det er tid til at eksekvere den.

Hvem kan bruge det?
Designtænkning er ikke blot for folk i det, som vi normalt kalder for “kreative job”. Der er stort set ingen professioner, der ikke kan drage nytte af designtænkning, vurderer Mette Harrestrup. 

“Jeg tror ikke, at nogen er mere designere end andre. Jeg tror alle kan designe ting, hvis de bruger designtænkning. Jeg tror sygeplejerske kan bruge designtænkning til at forstå, hvordan patienterne får den bedste behandling. Jeg tror lagerarbejderne kan bruge det til at forstå, hvordan pallerne stilles mest optimalt og jeg tror bestyrelsesformanden kan have brug for at designe processen til bestyrelsesmødet. Jeg tror det kan bruges i alle fag,” siger hun.

Men selvom designtænkning er opstået i Silicon Valley. Den internationale teknologiverdens epicenter, så er der stadigvæk mange steder i it-branchen, der ikke har omfavnet tankegangen. 

Mange software-udviklere er eksempelvis vant til at arbejde under presset fra en lange og endeløs kravspecifikationer, der død og pine skal opfyldes.

Men designtænkning er en bevægelse væk fra den tilgang.

Mette Harrestrup påpeger desuden, at vi blot behøver at tage et kig på brugerfladen på de fleste moderne tv, hvis vi ønsker eksempler på teknologiprodukter, der lider under manglende designtænkning:

“Når ingeniører i dag laver fjernbetjeninger til vores fjernsyn med 250 forskellige knapper, så er det, fordi de ikke forstår mennesket, der skal bruge den,” siger hun.

Hvem bruger designtænkning i dag? Giv os nogle eksempler…
Mange af de største danske virksomheder bruger designtænkning.

“Lego designer ikke blot produkter. De er en gennemført designvirksomhed, fordi der bliver brugt designtænkning hele vejen rundt. Det samme gælder virksomheder Coloplast og Novo,” siger Mette Harrestrup.

Men internationalt nævner hun ud over Apple også en virksomhed Netflix, der i udviklingen af tv-serier kombinerer brugen af data med kreativitet og håndværk.

En tv-serie som House of Cards blev skabt, fordi Netflix ved hjælp af big data kunne identificere, at der blandt tjenestens abonenenter var behov for en politisk dramaserier. Det data skabte grundlaget for at udvikle tv-serien.

“I dag har vi jo masser af tal og data, men mange glemmer til gengæld at bruge intuitionen og kreativiteten. Netflix’ produktion af House of Cards er et eksempel på, hvordan en virksomhed kan forene de to ting, ” siger hun.

Jeg vil gerne vide mere om designtænkning. Hvad skal jeg læse?
Vi har bedt Mette Harrestrup anbefale tre gode bøger om design- og designtænkning, hvis du gerne vil blive endnu klogere på emnet

Hun anbefaler disse bøger: 

Tim Brown, Change by Design (2009)
Det er i denne bog, at Ideos administrerende direktør Tim Brown introducerer os for begrebet designtænkning. Her argumentere han for, at innovation næsten altid opstår som følge af en proces og ikke stammer fra enkelte genier, der pludselig får en lys ide.

Ideo er en verdens mest berømte designvirksomheder. Det var blandt andet Ideo, der designede Apples første computermus. 

Tom Kelley, The Art of Innovation (2001)
Tom Kelley er grundlæggeren af designfirmaet Ideo, og i 2001 skrev han bogen The Art of Innovation. I bogen fortæller han, hvordan virksomheder kan styrke deres kreativitet og dermed blive mere innovative.

Don Norman, The Design of Everyday Things (1988)
Den amerikanske usabilty ekspert Don Norman skrev i 1988 bestselleren The Design of Everyday Things, hvor han identificere psykologien bag det gode design.

The Design of Everyday Things er fra 1988, men den findes også i en opdateret udgave fra 2013. 

Falder bogen i din smag, så anbefaler Mette Harrestrup også, at du læser Don Normans bog Emotional Design – Why We Love (or hate) Everyday Things.

Læs også: 
Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror 

Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware